Berøre sand - hvornår eller ikke tilladt
Før du udfører et slag til din bold i en bunker, må du ikke:
  • Bevidst berøre sandet i bunkeren med en hånd, kølle, rive eller andre genstande for at undersøge beskaffenheden af sandet og få information til brug for det næste slag, eller
  • Berøre sand i bunkeren med din kølle:
    • I området lige foran eller lige bag ved bolden (undtagen som tilladt ved på en fair måde at søge efter en bold eller ved at fjerne en løs naturgenstand eller flytbar forhindring),
    • Ved at udføre prøvesving, eller
    • Under udførelsen af dit tilbagesving til et slag.
Bortset fra at foretage handlinger, der er dækket af ovenstående punkter, er følgende handlinger tilladte:
  • At grave fødderne ned i sandet for at tage en stance til et prøvesving eller slaget,
  • Rive bunkeren af hensyn til banen,
  • Placere køller, udstyr eller andre genstande i bunkeren (uanset om de smides eller lægges ned),
  • Måle, markere, løfte, genplacere eller foretage andre handlinger efter en Regel,
  • Læne sig op ad en kølle for at hvile, holde balancen eller undgå at falde, eller
  • Slå til sandet i frustration eller vrede.
Men du får den generelle straf, hvis dine handlinger med berøring af sandet forbedrer de forhold, der påvirker slaget. Straf for overtrædelse af Regel 12.2: Den generelle straf.