Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Udtrykket dyrehul omfatter:

• det løse materiale, dyret gravede ud af hullet 
• ethvert nedslidt spor eller mærker, som leder ned i hullet, og
• ethvert område på jorden, som er skubbet op eller ændret som et resultat af, at dyret gravede hullet under jorden.

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

• Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
• Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

• ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
• i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
• ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
• afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
• andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
• andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
• Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

• Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
• Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
• Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

Enhver forhindring, som:

• ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
• på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Enhver midlertidig ansamling af vand på jordoverfladen (f.eks. vandpytter fra regn eller vanding eller et overløb fra et vandområde), som:

• Ikke er i et strafområde, og
• Som kan ses før eller efter spilleren indtager sin stance (uden at presse sine fødder overdrevent nedad).

Det er ikke nok, at jorden er våd, mudret eller blød, eller at vandet kun er synligt et øjeblik, når spilleren træder på jorden. En ansamling af vand skal forblive synlig enten før eller efter stancen er indtaget.

Særlige tilfælde:

• Dug og rim er ikke midlertidigt vand.
• Sne og naturlig is (bortset fra rim), er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens afgørelse.
• Kunstigt fremstillet is er en forhindring.

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

• Bærer, transporterer eller håndterer køller: En person, som bærer, transporterer (f.eks. med buggy eller trolley) eller håndterer en spillers køller under spillet, er spillerens caddie, også selvom spilleren ikke har udnævnt denne person til caddie, undtagen hvis det er for at flytte spillerens bag eller buggy, som stod i vejen, eller af høflighed (f.eks. hente en kølle, spilleren har efterladt på et hul).
• Give Råd: En spillers caddie er den eneste person (bortset fra en partner eller partnerens caddie), spilleren må bede om råd fra.

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

• Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
• Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
• Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

• Bærer, transporterer eller håndterer køller: En person, som bærer, transporterer (f.eks. med buggy eller trolley) eller håndterer en spillers køller under spillet, er spillerens caddie, også selvom spilleren ikke har udnævnt denne person til caddie, undtagen hvis det er for at flytte spillerens bag eller buggy, som stod i vejen, eller af høflighed (f.eks. hente en kølle, spilleren har efterladt på et hul).
• Give Råd: En spillers caddie er den eneste person (bortset fra en partner eller partnerens caddie), spilleren må bede om råd fra.

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.

Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hul på greenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.

Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hul på greenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

• Er specielt forberedt til at putte på, eller
• Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

• Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

• en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
• jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
• sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
• alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Enhver ikke-fastsiddende naturlig genstand, som f.eks.:

• Sten, løst græs, blade, grene og kviste
• Døde dyr og affald fra dyr
• Orme, insekter og lignende dyr, som let kan fjernes, samt forhøjningerne og spindene, de laver (f.eks. ormeskud og myretuer)
• Klumper af sammenpresset jord (omfattende løse jordklumper fra luftningshuller).

Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:

• Fastsiddende eller vokser,
• Solidt fæstnet i jorden (det vil sige, de ikke let kan løftes), eller
• Klæber til bolden.

Særlige tilfælde:

• Sand og løs jord er ikke løse naturgenstande.
• Dug, rim og vand er ikke løse naturgenstande.
• Sne og naturligt is, (bortset fra rim) er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
• Edderkoppespind er løse naturgenstande, selvom de sidder fast på andre genstande.

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

• En bold er først i spil på et hul:
• Når spilleren udfører et slag til den inden for teestedet, eller
• I hulspil, når spilleren udfører et slag til den uden for teestedet, og modstanderen ikke annullerer slaget efter Regel 6.1b
• Bolden forbliver i spil, indtil den er i hul, dog er den ikke længere i spil:
• Når den er løftet fra banen
• Når den er mistet (selvom den ligger stille på banen), eller kommer til at ligge stille out of bounds
• Når den er blevet erstattet af en anden bold, selvom det ikke var tilladt efter en Regel.

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

• Hvis bolden ikke er blevet løftet, er den stadig i spil
• Hvis bolden er blevet løftet og genplaceret, er den i spil, selvom markeringsmærket ikke er fjernet.

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

• En bold er først i spil på et hul:
• Når spilleren udfører et slag til den inden for teestedet, eller
• I hulspil, når spilleren udfører et slag til den uden for teestedet, og modstanderen ikke annullerer slaget efter Regel 6.1b
• Bolden forbliver i spil, indtil den er i hul, dog er den ikke længere i spil:
• Når den er løftet fra banen
• Når den er mistet (selvom den ligger stille på banen), eller kommer til at ligge stille out of bounds
• Når den er blevet erstattet af en anden bold, selvom det ikke var tilladt efter en Regel.

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

• Hvis bolden ikke er blevet løftet, er den stadig i spil
• Hvis bolden er blevet løftet og genplaceret, er den i spil, selvom markeringsmærket ikke er fjernet.

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

• En bold er først i spil på et hul:
• Når spilleren udfører et slag til den inden for teestedet, eller
• I hulspil, når spilleren udfører et slag til den uden for teestedet, og modstanderen ikke annullerer slaget efter Regel 6.1b
• Bolden forbliver i spil, indtil den er i hul, dog er den ikke længere i spil:
• Når den er løftet fra banen
• Når den er mistet (selvom den ligger stille på banen), eller kommer til at ligge stille out of bounds
• Når den er blevet erstattet af en anden bold, selvom det ikke var tilladt efter en Regel.

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

• Hvis bolden ikke er blevet løftet, er den stadig i spil
• Hvis bolden er blevet løftet og genplaceret, er den i spil, selvom markeringsmærket ikke er fjernet.

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

• Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
• Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
• Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
• Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
• Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
• Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra den tilstand eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

• Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
• Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
• Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle bunkere, (3) alle strafområder, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Det sted, spilleren skal spille fra, når der startes på det hul, som spilles.

Teestedet er et rektangulært område som er 2 køllelængder dybt, hvor:

• Frontlinjen afgrænses af linjen mellem de forreste punkter af de to teestedsmarkeringer, som er bestemt af Komitéen, og
• Sidelinjerne afgrænses af linjerne bagud fra yderpunkterne af teestedsmarkeringerne.

Teestedet er et af de fem definerede baneområder.

Alle andre tee-områder på banen (uanset om det er på samme hul eller ethvert andet hul) er en del af det generelle område.

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

• en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
• jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
• sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
• alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

• Er specielt forberedt til at putte på, eller
• Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

• Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

• Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
• Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
• Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle bunkere, (3) alle strafområder, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

• Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
• Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

• ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
• i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
• ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
• afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
• andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
• andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
• Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

• Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
• Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
• Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle bunkere, (3) alle strafområder, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.

Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden nedad under jorden:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er inde på banen, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. trappetrin fastgjort til et grænsehegn, eller et træ voksende uden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ind over grænsen eller omvendt), er kun den del, der er uden for grænsen out of bounds.

De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:

• Grænsemarkeringer: Når der afgrænses med pæle eller et hegn, er grænsen defineret af linjen mellem de bane-nære punkter af pælene eller hegnspælene i jordhøjde (undtaget vinklede støtter), og disse pæle eller hegnspæle er out of bounds.
  Når der afgrænses med andre genstande som f.eks. en væg, eller når Komitéen ønsker at behandle en grænsemarkering på en anden måde, bør Komitéen definere grænserne.

• Linjer: Når der afgrænses med en malet linje på jorden, er grænsen den bane-nære kant af linjen, og linjen selv er out of bounds.
  Når der afgrænses med en malet linje på jorden, kan pæle bruges til at vise, hvor grænsen er, men de har ikke anden betydning.

Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.

Banen udgøres af fem definerede områder:

• Det generelle område
• Teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles,
• Alle bunkere
• Alle strafområder, og
• Greenen på det hul, spilleren spiller.

At vise stedet, hvor en bold ligger stille, ved enten at:

• Placere et markeringsmærke lige bagved eller lige ved siden af bolden, eller
• Holde en kølle mod jorden lige bagved eller lige ved siden af bolden.

Dette gøres for at vise stedet, hvor bolden skal genplaceres, efter at den er løftet.

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

• Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
• Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
• Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

At vise stedet, hvor en bold ligger stille, ved enten at:

• Placere et markeringsmærke lige bagved eller lige ved siden af bolden, eller
• Holde en kølle mod jorden lige bagved eller lige ved siden af bolden.

Dette gøres for at vise stedet, hvor bolden skal genplaceres, efter at den er løftet.

At placere en bold ved at sætte den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

• Bærer, transporterer eller håndterer køller: En person, som bærer, transporterer (f.eks. med buggy eller trolley) eller håndterer en spillers køller under spillet, er spillerens caddie, også selvom spilleren ikke har udnævnt denne person til caddie, undtagen hvis det er for at flytte spillerens bag eller buggy, som stod i vejen, eller af høflighed (f.eks. hente en kølle, spilleren har efterladt på et hul).
• Give Råd: En spillers caddie er den eneste person (bortset fra en partner eller partnerens caddie), spilleren må bede om råd fra.

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

• Bærer, transporterer eller håndterer køller: En person, som bærer, transporterer (f.eks. med buggy eller trolley) eller håndterer en spillers køller under spillet, er spillerens caddie, også selvom spilleren ikke har udnævnt denne person til caddie, undtagen hvis det er for at flytte spillerens bag eller buggy, som stod i vejen, eller af høflighed (f.eks. hente en kølle, spilleren har efterladt på et hul).
• Give Råd: En spillers caddie er den eneste person (bortset fra en partner eller partnerens caddie), spilleren må bede om råd fra.

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Enhver bold undtagen spillerens:

• Bold i spil (uanset om det er den oprindelige bold eller en erstattet bold),
• Provisorisk bold (før den er opgivet efter Regel 18.3c), eller
• Anden bold i slagspil spillet efter Reglerne 14.7b eller 20.1c.

Eksempler på en forkert bold er:

• En anden spillers bold i spil.
• En vildfaren bold.
• Spillerens egen bold, som er out of bounds, er mistet eller er blevet løftet og endnu ikke sat tilbage i spil.

En kunstig genstand, når den bruges til at markere en bold, der skal løftes, som f.eks. en tee, en mønt, en genstand, der er lavet til at være et markeringsmærke eller noget andet mindre udstyr.

Når en Regel refererer til et markeringsmærke, der flyttes, menes der et markeringsmærke, der er placeret på banen for at markere en bold, som er løftet og endnu ikke genplaceret.

At placere en bold ved at sætte den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

• En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hul på hvert hul, og
• Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Det dokument, på hvilket en spillers score for hvert hul bliver noteret i slagspil.

Scorekortet kan være i en hvilken som helst papirudgave eller elektronisk form godkendt af Komitéen, og tillader:

• At spillerens score for hvert hul noteres,
• At spillerens handicap kan noteres, hvis det er en handicapturnering, og
• At markøren og spilleren kan godkende scoren, og at spilleren kan godkende sit handicap i en handicapturnering, enten ved fysisk at underskrive eller ved på anden måde at godkende med en elektronisk attestation, som er godkendt af Komitéen.

Et scorekort er ikke nødvendigt i hulspil, men kan bruges af spillerne til at hjælpe med at holde styr på scoren.

Det dokument, på hvilket en spillers score for hvert hul bliver noteret i slagspil.

Scorekortet kan være i en hvilken som helst papirudgave eller elektronisk form godkendt af Komitéen, og tillader:

• At spillerens score for hvert hul noteres,
• At spillerens handicap kan noteres, hvis det er en handicapturnering, og
• At markøren og spilleren kan godkende scoren, og at spilleren kan godkende sit handicap i en handicapturnering, enten ved fysisk at underskrive eller ved på anden måde at godkende med en elektronisk attestation, som er godkendt af Komitéen.

Et scorekort er ikke nødvendigt i hulspil, men kan bruges af spillerne til at hjælpe med at holde styr på scoren.

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

• En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hul på hvert hul, og
• Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

En form for spil, hvor en spiller eller side spiller direkte mod en modstander eller modsatte side i en mand mod mand match over en eller flere runder:

• En spiller eller side vinder et hul i matchen ved at spille hullet i færre slag (omfatter udførte slag og strafslag), og
• Matchen er vundet, når en spiller eller side fører over modstanderen eller modsatte side med flere huller, end der resterer at blive spillet.

Hulspil kan spilles som en single match (hvor en deltager spiller direkte mod en modstander), en Three-Ball match eller en Foursome eller en Four-Ball match mellem sider af to partnere.

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Enhver ikke-fastsiddende naturlig genstand, som f.eks.:

• Sten, løst græs, blade, grene og kviste
• Døde dyr og affald fra dyr
• Orme, insekter og lignende dyr, som let kan fjernes, samt forhøjningerne og spindene, de laver (f.eks. ormeskud og myretuer)
• Klumper af sammenpresset jord (omfattende løse jordklumper fra luftningshuller).

Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:

• Fastsiddende eller vokser,
• Solidt fæstnet i jorden (det vil sige, de ikke let kan løftes), eller
• Klæber til bolden.

Særlige tilfælde:

• Sand og løs jord er ikke løse naturgenstande.
• Dug, rim og vand er ikke løse naturgenstande.
• Sne og naturligt is, (bortset fra rim) er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
• Edderkoppespind er løse naturgenstande, selvom de sidder fast på andre genstande.

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

• Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
• Bygninger og læskure.
• Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
• Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
• Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
• Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
• Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.

Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden nedad under jorden:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er inde på banen, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. trappetrin fastgjort til et grænsehegn, eller et træ voksende uden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ind over grænsen eller omvendt), er kun den del, der er uden for grænsen out of bounds.

De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:

• Grænsemarkeringer: Når der afgrænses med pæle eller et hegn, er grænsen defineret af linjen mellem de bane-nære punkter af pælene eller hegnspælene i jordhøjde (undtaget vinklede støtter), og disse pæle eller hegnspæle er out of bounds.
  Når der afgrænses med andre genstande som f.eks. en væg, eller når Komitéen ønsker at behandle en grænsemarkering på en anden måde, bør Komitéen definere grænserne.

• Linjer: Når der afgrænses med en malet linje på jorden, er grænsen den bane-nære kant af linjen, og linjen selv er out of bounds.
  Når der afgrænses med en malet linje på jorden, kan pæle bruges til at vise, hvor grænsen er, men de har ikke anden betydning.

Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

• Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
• Bygninger og læskure.
• Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
• Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
• Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
• Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
• Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

En kunstig genstand, som Komitéen har defineret som en del af udfordringen ved at spille banen, og fra hvilken, der ikke gives lempelse uden straf.

Integrerede genstande behandles som ikke-flytbare (se Regel 8.1a). Men, hvis en del af en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Kunstige genstande, som Komitéen har defineret som integrerede genstande, er ikke forhindringer eller grænsemarkeringer.

Banen udgøres af fem definerede områder:

• Det generelle område
• Teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles,
• Alle bunkere
• Alle strafområder, og
• Greenen på det hul, spilleren spiller.

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

• Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
• Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
• Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Det sted, spilleren skal spille fra, når der startes på det hul, som spilles.

Teestedet er et rektangulært område som er 2 køllelængder dybt, hvor:

• Frontlinjen afgrænses af linjen mellem de forreste punkter af de to teestedsmarkeringer, som er bestemt af Komitéen, og
• Sidelinjerne afgrænses af linjerne bagud fra yderpunkterne af teestedsmarkeringerne.

Teestedet er et af de fem definerede baneområder.

Alle andre tee-områder på banen (uanset om det er på samme hul eller ethvert andet hul) er en del af det generelle område.

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

• en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
• jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
• sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
• alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

• Er specielt forberedt til at putte på, eller
• Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

• Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

• Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
• Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
• Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Det sted, spilleren skal spille fra, når der startes på det hul, som spilles.

Teestedet er et rektangulært område som er 2 køllelængder dybt, hvor:

• Frontlinjen afgrænses af linjen mellem de forreste punkter af de to teestedsmarkeringer, som er bestemt af Komitéen, og
• Sidelinjerne afgrænses af linjerne bagud fra yderpunkterne af teestedsmarkeringerne.

Teestedet er et af de fem definerede baneområder.

Alle andre tee-områder på banen (uanset om det er på samme hul eller ethvert andet hul) er en del af det generelle område.

Enhver anden green på banen end greenen på det hul, spilleren spiller.

Forkerte greens omfatter:

• Greenen på alle andre huller, som spilleren ikke spiller lige nu,
• Den normale green for et hul, hvor en midlertidig green bliver brugt, og
• Alle øve-greens, der bruges til at putte, chippe eller pitche på, undtagen hvis Komitéen undtager dem med en lokalregel.

Forkerte greens er en del af det generelle område.

En form for spil, hvor en spiller eller side spiller direkte mod en modstander eller modsatte side i en mand mod mand match over en eller flere runder:

• En spiller eller side vinder et hul i matchen ved at spille hullet i færre slag (omfatter udførte slag og strafslag), og
• Matchen er vundet, når en spiller eller side fører over modstanderen eller modsatte side med flere huller, end der resterer at blive spillet.

Hulspil kan spilles som en single match (hvor en deltager spiller direkte mod en modstander), en Three-Ball match eller en Foursome eller en Four-Ball match mellem sider af to partnere.

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

• En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hul på hvert hul, og
• Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.

Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hul på greenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

Banen udgøres af fem definerede områder:

• Det generelle område
• Teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles,
• Alle bunkere
• Alle strafområder, og
• Greenen på det hul, spilleren spiller.

Enhver anden green på banen end greenen på det hul, spilleren spiller.

Forkerte greens omfatter:

• Greenen på alle andre huller, som spilleren ikke spiller lige nu,
• Den normale green for et hul, hvor en midlertidig green bliver brugt, og
• Alle øve-greens, der bruges til at putte, chippe eller pitche på, undtagen hvis Komitéen undtager dem med en lokalregel.

Forkerte greens er en del af det generelle område.

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle bunkere, (3) alle strafområder, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.

Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hul på greenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Enhver anden green på banen end greenen på det hul, spilleren spiller.

Forkerte greens omfatter:

• Greenen på alle andre huller, som spilleren ikke spiller lige nu,
• Den normale green for et hul, hvor en midlertidig green bliver brugt, og
• Alle øve-greens, der bruges til at putte, chippe eller pitche på, undtagen hvis Komitéen undtager dem med en lokalregel.

Forkerte greens er en del af det generelle område.

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

• En bold er først i spil på et hul:
• Når spilleren udfører et slag til den inden for teestedet, eller
• I hulspil, når spilleren udfører et slag til den uden for teestedet, og modstanderen ikke annullerer slaget efter Regel 6.1b
• Bolden forbliver i spil, indtil den er i hul, dog er den ikke længere i spil:
• Når den er løftet fra banen
• Når den er mistet (selvom den ligger stille på banen), eller kommer til at ligge stille out of bounds
• Når den er blevet erstattet af en anden bold, selvom det ikke var tilladt efter en Regel.

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

• Hvis bolden ikke er blevet løftet, er den stadig i spil
• Hvis bolden er blevet løftet og genplaceret, er den i spil, selvom markeringsmærket ikke er fjernet.

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

• En bold er først i spil på et hul:
• Når spilleren udfører et slag til den inden for teestedet, eller
• I hulspil, når spilleren udfører et slag til den uden for teestedet, og modstanderen ikke annullerer slaget efter Regel 6.1b
• Bolden forbliver i spil, indtil den er i hul, dog er den ikke længere i spil:
• Når den er løftet fra banen
• Når den er mistet (selvom den ligger stille på banen), eller kommer til at ligge stille out of bounds
• Når den er blevet erstattet af en anden bold, selvom det ikke var tilladt efter en Regel.

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

• Hvis bolden ikke er blevet løftet, er den stadig i spil
• Hvis bolden er blevet løftet og genplaceret, er den i spil, selvom markeringsmærket ikke er fjernet.

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Enhver mundtlig kommentar eller handling (som f.eks. at vise hvilken kølle, der lige blev brugt til et slag), som har til formål at udøve indflydelse på spilleren i forbindelse med at:

• Vælge en kølle,
• Udføre et slag, eller
• Planlægge sit spil af et hul eller en runde.

Men råd inkluderer ikke offentlige oplysninger, f.eks.:

• placeringen af ting på banen, som f.eks. hullet, greenen, fairway, strafområder, bunkere eller en anden spillers bold,
• Afstanden fra et sted til et andet, eller
• Reglerne.

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Det sted, spilleren skal spille fra, når der startes på det hul, som spilles.

Teestedet er et rektangulært område som er 2 køllelængder dybt, hvor:

• Frontlinjen afgrænses af linjen mellem de forreste punkter af de to teestedsmarkeringer, som er bestemt af Komitéen, og
• Sidelinjerne afgrænses af linjerne bagud fra yderpunkterne af teestedsmarkeringerne.

Teestedet er et af de fem definerede baneområder.

Alle andre tee-områder på banen (uanset om det er på samme hul eller ethvert andet hul) er en del af det generelle område.

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

• Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
• Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
• Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
• Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
• Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
• Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra den tilstand eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

• Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
• Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
• Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Når en bold, der ligger stille, forlader sit oprindelige sted og kommer til at ligge et andet sted, og det kan ses med det blotte øje (uanset om nogen rent faktisk ser den gøre det).

Dette gælder uanset om bolden har bevæget sig opad, nedad eller horisontalt i en hvilken som helst retning fra sit oprindelige sted.

Hvis en bold, der ligger stille, kun vipper (nogle gange kaldet oscillerer) og forbliver på eller returnerer til dens oprindelige sted, så har bolden ikke flyttet sig.

Når en bold, der ligger stille, forlader sit oprindelige sted og kommer til at ligge et andet sted, og det kan ses med det blotte øje (uanset om nogen rent faktisk ser den gøre det).

Dette gælder uanset om bolden har bevæget sig opad, nedad eller horisontalt i en hvilken som helst retning fra sit oprindelige sted.

Hvis en bold, der ligger stille, kun vipper (nogle gange kaldet oscillerer) og forbliver på eller returnerer til dens oprindelige sted, så har bolden ikke flyttet sig.

Stedet, hvorpå bolden ligger stille, og enhver voksende eller fastsiddende naturgenstand, ikke-flytbar forhindring, integreret genstand eller grænsemarkering som rører bolden eller er umiddelbart ved siden af den.

Løse naturgenstande og flytbare forhindringer er ikke en del af boldens leje.

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Den retning, spilleren ønsker dennes bold skal tage efter et slag, omfattende en forlængelse lodret opad og en rimelig afstand på hver side af denne linje.

Spillelinjen er ikke nødvendigvis en lige linje mellem to punkter (f.eks. kan det være en kurvet linje baseret på, hvor spilleren ønsker, bolden skal gå).

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

• Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
• Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
• Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
• Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
• Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
• Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra den tilstand eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

• falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
• ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Stedet, hvorpå bolden ligger stille, og enhver voksende eller fastsiddende naturgenstand, ikke-flytbar forhindring, integreret genstand eller grænsemarkering som rører bolden eller er umiddelbart ved siden af den.

Løse naturgenstande og flytbare forhindringer er ikke en del af boldens leje.

Den retning, spilleren ønsker dennes bold skal tage efter et slag, omfattende en forlængelse lodret opad og en rimelig afstand på hver side af denne linje.

Spillelinjen er ikke nødvendigvis en lige linje mellem to punkter (f.eks. kan det være en kurvet linje baseret på, hvor spilleren ønsker, bolden skal gå).

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

• Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
• Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
• Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
• Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
• Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
• Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra den tilstand eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Enhver ikke-fastsiddende naturlig genstand, som f.eks.:

• Sten, løst græs, blade, grene og kviste
• Døde dyr og affald fra dyr
• Orme, insekter og lignende dyr, som let kan fjernes, samt forhøjningerne og spindene, de laver (f.eks. ormeskud og myretuer)
• Klumper af sammenpresset jord (omfattende løse jordklumper fra luftningshuller).

Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:

• Fastsiddende eller vokser,
• Solidt fæstnet i jorden (det vil sige, de ikke let kan løftes), eller
• Klæber til bolden.

Særlige tilfælde:

• Sand og løs jord er ikke løse naturgenstande.
• Dug, rim og vand er ikke løse naturgenstande.
• Sne og naturligt is, (bortset fra rim) er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
• Edderkoppespind er løse naturgenstande, selvom de sidder fast på andre genstande.

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.

Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hul på greenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.

Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hul på greenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

Specifikationerne og andre reguleringer af køller, bolde og andet udstyr, som spillerne må bruge under en runde. Udstyrsreglerne kan findes her RandA.org/EquipmentStandards.

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

En form for spil, hvor en spiller eller side spiller direkte mod en modstander eller modsatte side i en mand mod mand match over en eller flere runder:

• En spiller eller side vinder et hul i matchen ved at spille hullet i færre slag (omfatter udførte slag og strafslag), og
• Matchen er vundet, når en spiller eller side fører over modstanderen eller modsatte side med flere huller, end der resterer at blive spillet.

Hulspil kan spilles som en single match (hvor en deltager spiller direkte mod en modstander), en Three-Ball match eller en Foursome eller en Four-Ball match mellem sider af to partnere.

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

• En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hul på hvert hul, og
• Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

En form for spil, hvor en spiller eller side spiller direkte mod en modstander eller modsatte side i en mand mod mand match over en eller flere runder:

• En spiller eller side vinder et hul i matchen ved at spille hullet i færre slag (omfatter udførte slag og strafslag), og
• Matchen er vundet, når en spiller eller side fører over modstanderen eller modsatte side med flere huller, end der resterer at blive spillet.

Hulspil kan spilles som en single match (hvor en deltager spiller direkte mod en modstander), en Three-Ball match eller en Foursome eller en Four-Ball match mellem sider af to partnere.

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

• En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hul på hvert hul, og
• Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

Disse udtryk betyder:

“Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.

“Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.

Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

• Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
• Bygninger og læskure.
• Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
• Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
• Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
• Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
• Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

• Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
• Bygninger og læskure.
• Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
• Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
• Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
• Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
• Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

• Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
• Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
• Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Enhver forhindring, som:

• ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
• på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

En kunstig genstand, som Komitéen har defineret som en del af udfordringen ved at spille banen, og fra hvilken, der ikke gives lempelse uden straf.

Integrerede genstande behandles som ikke-flytbare (se Regel 8.1a). Men, hvis en del af en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Kunstige genstande, som Komitéen har defineret som integrerede genstande, er ikke forhindringer eller grænsemarkeringer.

Enhver forhindring, som:

• ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
• på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

En kunstig genstand, som Komitéen har defineret som en del af udfordringen ved at spille banen, og fra hvilken, der ikke gives lempelse uden straf.

Integrerede genstande behandles som ikke-flytbare (se Regel 8.1a). Men, hvis en del af en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Kunstige genstande, som Komitéen har defineret som integrerede genstande, er ikke forhindringer eller grænsemarkeringer.

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

• Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
• Bygninger og læskure.
• Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
• Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
• Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
• Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
• Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Enhver forhindring, som:

• ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
• på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

En kunstig genstand, som Komitéen har defineret som en del af udfordringen ved at spille banen, og fra hvilken, der ikke gives lempelse uden straf.

Integrerede genstande behandles som ikke-flytbare (se Regel 8.1a). Men, hvis en del af en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Kunstige genstande, som Komitéen har defineret som integrerede genstande, er ikke forhindringer eller grænsemarkeringer.

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

• skråstivere eller barduner, der er fastgjorte til en mur eller et hegn, eller
• alle trin, broer eller lignende genstande, der bruges for at komme over muren eller hegnet.

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

• skråstivere eller barduner, der er fastgjorte til en mur eller et hegn, eller
• alle trin, broer eller lignende genstande, der bruges for at komme over muren eller hegnet.

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

• Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
• Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
• Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

En flytbar stang leveret af Komitéen, og som er placeret i hullet for at vise spillerne, hvor hullet er. Flagstangen omfatter flaget og alle andre materialer eller genstande, som er fastgjort til stangen.

Kravene til en flagstang er beskrevet i udstyrsreglerne.

En forhindring, som kan flyttes med en rimelig indsats uden at beskadige forhindringen eller banen.

Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder disse to betingelser, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Men det gælder ikke, hvis den flytbare del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand ikke var beregnet til at kunne flyttes (f.eks. en løs sten, som er en del af en mur).

Selv hvis en forhindring er flytbar, kan Komitéen erklære den for at være en ikke-flytbar forhindring.

Enhver forhindring, som:

• ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
• på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Enhver forhindring, som:

• ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
• på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

En forhindring, som kan flyttes med en rimelig indsats uden at beskadige forhindringen eller banen.

Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder disse to betingelser, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Men det gælder ikke, hvis den flytbare del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand ikke var beregnet til at kunne flyttes (f.eks. en løs sten, som er en del af en mur).

Selv hvis en forhindring er flytbar, kan Komitéen erklære den for at være en ikke-flytbar forhindring.

En forhindring, som kan flyttes med en rimelig indsats uden at beskadige forhindringen eller banen.

Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder disse to betingelser, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Men det gælder ikke, hvis den flytbare del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand ikke var beregnet til at kunne flyttes (f.eks. en løs sten, som er en del af en mur).

Selv hvis en forhindring er flytbar, kan Komitéen erklære den for at være en ikke-flytbar forhindring.

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

• Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
• Bygninger og læskure.
• Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
• Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
• Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
• Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
• Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

• skråstivere eller barduner, der er fastgjorte til en mur eller et hegn, eller
• alle trin, broer eller lignende genstande, der bruges for at komme over muren eller hegnet.

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

En kunstig genstand, som Komitéen har defineret som en del af udfordringen ved at spille banen, og fra hvilken, der ikke gives lempelse uden straf.

Integrerede genstande behandles som ikke-flytbare (se Regel 8.1a). Men, hvis en del af en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Kunstige genstande, som Komitéen har defineret som integrerede genstande, er ikke forhindringer eller grænsemarkeringer.

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

• Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
• Bygninger og læskure.
• Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
• Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
• Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
• Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
• Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

• Er specielt forberedt til at putte på, eller
• Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

• Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.