The R&A - Working for Golf

De officielle Golfregler

Golfreglerne er omfattende og giver svar på de mange spørgsmål, der opstår i et spil, der spilles over hele verden - på mange typer af baner og af spillere med forskellige spillestyrker.

Slå op i Golfreglerne
Om Definitioner
Der er over 70 definerede udtryk, og disse danner grundlaget for, hvordan Golfreglerne er skrevet. Et godt kendskab til de definerede udtryk (som vises i lyseblå og fed) er meget vigtig for at kunne anvende Golfreglerne korrekt.


A


Alvorlig overtrædelse
Areal under reparation

B


Banen
Baneområder
Bunker

C


Caddie

D


Dommer
Droppe
Dyr
Dyrehul

E


Ekstern påvirkning
Erstatte

F


Fæstnet
Flagstang
Flytbar forhindring
Flyttet
Forbedre
Forhindring
Forhold, der påvirker slaget
Forkert bold
Forkert green
Forkert sted
Forrige sted
Four-Ball
Foursome

G


Generel straf
Generelle område
Genplacere
Grænsemarkering
Greenen

H


Honnør
Hul
Hulspil

I


I hul
I spil
Ikke-flytbar forhindring
Integreret genstand

K


Kendsgerning eller så godt som sikkert
Køllelængde
Komité

L


Leje
Lempelsesområde
Løse naturgenstande

M


Maksimum score
Markere
Markeringsmærke
Markør
Midlertidigt vand
Mistet
Modstander

N


Nærmeste punkt for fuld lempelse
Naturkræfter

O


Område med spilleforbud
Out of bounds

P


Par/Bogey
Partner
Provisorisk bold
Punkt for størst mulig lempelse

R


Råd
Runde

S


Scorekort
Side
Slag
Slagspil
Spillelinje
Stableford
Stance
Strafområde

T


Tee
Teestedet
Three-Ball

U


Udstyr
Udstyrsregler
Unormalt baneforhold
Dyrehul

Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Udtrykket dyrehul omfatter:

 

Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul

Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Midlertidigt vand

Enhver midlertidig ansamling af vand på jordoverfladen (f.eks. vandpytter fra regn eller vanding eller et overløb fra et vandområde), som:

Det er ikke nok, at jorden er våd, mudret eller blød, eller at vandet kun er synligt et øjeblik, når spilleren træder på jorden. En ansamling af vand skal forblive synlig enten før eller efter stancen er indtaget.

Særlige tilfælde:

Caddie

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Caddie

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Caddie

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Ekstern påvirkning

Enhver af disse personer eller ting, som kan påvirke, hvad der sker med en spillers bold eller udstyr, eller med banen:

 

Fortolkning Ekstern påvirkning/1 - status for luft og vand, der fremføres kunstigt

Selv om vind og vand er naturkræfter og ikke eksterne påvirkninger, er kunstigt fremført luft og vand eksterne påvirkninger.

Eksempler inkluderer:

Udstyr

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

 

Fortolkning Udstyr/1 - status for genstande, der bæres af en anden for spilleren

Genstande, bortset fra køller, der bæres af en anden end en spiller dennes caddie, er eksterne påvirkninger, selv om de tilhører spilleren. Men de er spillerens udstyr, når de er i spillerens dennes caddies besiddelse.

Hvis en spiller for eksempel beder en tilskuer om at bære sin paraply, er paraplyen en ekstern påvirkning, mens den er i tilskuerens besiddelse. Men hvis tilskueren overgiver paraplyen til spilleren, er det nu spillerens udstyr.

Caddie

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Ekstern påvirkning

Enhver af disse personer eller ting, som kan påvirke, hvad der sker med en spillers bold eller udstyr, eller med banen:

 

Fortolkning Ekstern påvirkning/1 - status for luft og vand, der fremføres kunstigt

Selv om vind og vand er naturkræfter og ikke eksterne påvirkninger, er kunstigt fremført luft og vand eksterne påvirkninger.

Eksempler inkluderer:

Udstyr

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

 

Fortolkning Udstyr/1 - status for genstande, der bæres af en anden for spilleren

Genstande, bortset fra køller, der bæres af en anden end en spiller dennes caddie, er eksterne påvirkninger, selv om de tilhører spilleren. Men de er spillerens udstyr, når de er i spillerens dennes caddies besiddelse.

Hvis en spiller for eksempel beder en tilskuer om at bære sin paraply, er paraplyen en ekstern påvirkning, mens den er i tilskuerens besiddelse. Men hvis tilskueren overgiver paraplyen til spilleren, er det nu spillerens udstyr.

Udstyr

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

 

Fortolkning Udstyr/1 - status for genstande, der bæres af en anden for spilleren

Genstande, bortset fra køller, der bæres af en anden end en spiller dennes caddie, er eksterne påvirkninger, selv om de tilhører spilleren. Men de er spillerens udstyr, når de er i spillerens dennes caddies besiddelse.

Hvis en spiller for eksempel beder en tilskuer om at bære sin paraply, er paraplyen en ekstern påvirkning, mens den er i tilskuerens besiddelse. Men hvis tilskueren overgiver paraplyen til spilleren, er det nu spillerens udstyr.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Råd

Enhver mundtlig kommentar eller handling (som f.eks. at vise hvilken kølle, der lige blev brugt til et slag), som har til formål at udøve indflydelse på spilleren i forbindelse med at:

Men råd inkluderer ikke offentlige oplysninger, f.eks.:

 

Fortolkning Råd/1 - verbale kommentarer eller handlinger, der betragtes som råd

Eksempler på, hvornår kommentarer eller handlinger anses for råd, og dermed ikke tilladt - inkluderer:

Fortolkning Råd/2 - verbale kommentarer eller handlinger, der ikke betragtes som råd

Eksempler på, hvornår kommentarer eller handlinger ikke anses for råd, inkluderer:

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

I hul

Når en bold ligger stille i hullet efter et slag og hele bolden er under greenens overflade.

Når Reglerne benytter ”spillet bolden i huleller "spille bolden i hul" betyder det, at spillerens bold er i hul.

Ved den specielle situation, hvor en bold hviler mod flagstangen i hullet, se Regel 13.2c (bolden bliver anset for at være i hul, hvis nogen del af bolden er under greenens overflade).

 

Fortolkning I hul/1 - hele bolden skal være under overfladen for at anses for at være I hul, hvis bolden er fæstnet i siden af hullet

Hvis en bold er fæstnet i siden af hullet, og hele bolden ikke er under overfladen af greenen, behandles bolden som ikke at være i hul. Det er tilfældet, selvom bolden berører flagstangen.

Fortolkning I hul/2 - bolden anses for at være i hul, selvom den ikke ligger stille

Ordene "ligger stille" i definitionen af I hul bruges for at gøre det klart, at hvis en bold falder ned i hullet og hopper ud, er den ikke I hul.

Men hvis en spiller fjerner en bold fra hullet, der stadig bevæger sig (såsom at cirkulere eller hoppe i bunden af hullet), anses den for at være I hul på trods af, at bolden ikke ligger stille i hullet.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

Råd

Enhver mundtlig kommentar eller handling (som f.eks. at vise hvilken kølle, der lige blev brugt til et slag), som har til formål at udøve indflydelse på spilleren i forbindelse med at:

Men råd inkluderer ikke offentlige oplysninger, f.eks.:

 

Fortolkning Råd/1 - verbale kommentarer eller handlinger, der betragtes som råd

Eksempler på, hvornår kommentarer eller handlinger anses for råd, og dermed ikke tilladt - inkluderer:

Fortolkning Råd/2 - verbale kommentarer eller handlinger, der ikke betragtes som råd

Eksempler på, hvornår kommentarer eller handlinger ikke anses for råd, inkluderer:

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Råd

Enhver mundtlig kommentar eller handling (som f.eks. at vise hvilken kølle, der lige blev brugt til et slag), som har til formål at udøve indflydelse på spilleren i forbindelse med at:

Men råd inkluderer ikke offentlige oplysninger, f.eks.:

 

Fortolkning Råd/1 - verbale kommentarer eller handlinger, der betragtes som råd

Eksempler på, hvornår kommentarer eller handlinger anses for råd, og dermed ikke tilladt - inkluderer:

Fortolkning Råd/2 - verbale kommentarer eller handlinger, der ikke betragtes som råd

Eksempler på, hvornår kommentarer eller handlinger ikke anses for råd, inkluderer:

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

Råd

Enhver mundtlig kommentar eller handling (som f.eks. at vise hvilken kølle, der lige blev brugt til et slag), som har til formål at udøve indflydelse på spilleren i forbindelse med at:

Men råd inkluderer ikke offentlige oplysninger, f.eks.:

 

Fortolkning Råd/1 - verbale kommentarer eller handlinger, der betragtes som råd

Eksempler på, hvornår kommentarer eller handlinger anses for råd, og dermed ikke tilladt - inkluderer:

Fortolkning Råd/2 - verbale kommentarer eller handlinger, der ikke betragtes som råd

Eksempler på, hvornår kommentarer eller handlinger ikke anses for råd, inkluderer:

Caddie

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Caddie

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Caddie

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Dyr

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Dyr

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Løse naturgenstande

Enhver ikke-fastsiddende, naturlig genstand, som f.eks.:

Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:

Særlige tilfælde:

 

Fortolkning Løs naturgenstand/1 - status af frugt

Frugt, der ikke hænger på sit træ eller busk, er en løs naturgenstand, selv om frugten er fra en busk eller træ, der ikke findes på banen.

For eksempel er frugt, der er blevet delvist spist eller skåret i stykker, og skrællen, der er blevet skrællet af et stykke frugt, løse naturgenstande. Men hvis frugten bæres af spilleren, er det spillerens udstyr.

Fortolkning Løs naturgenstand/2 - når en løs naturgenstand bliver en forhindring

Løse naturgenstande kan omdannes til forhindringer gennem en konstruktions-eller fremstillingsproces.

For eksempel er en træstamme (løs naturgenstand), der er blevet skåret igennem og har fået sat ben på, ved en konstruktion blevet ændret til en bænk (forhindring).

Fortolkning Løs naturgenstand/3 - status af sekret (spyt og lignende)

Sekret må behandles som enten midlertidigt vand eller en løs naturgenstand efter spillerens valg.

Fortolkning Løs naturgenstand/4 - løse naturgenstande, der bruges som overflade på en vej

Grus er en løs naturgenstand, og en spiller må fjerne løse naturgenstande efter Regel 15,1a. Denne ret påvirkes ikke af, at selve vejen bliver til en ikke-flytbar forhindring, når den er dækket med grus. Det samme princip gælder for veje eller stier, der er konstrueret med sten, knuste skaller, træflis eller lignende.

I en sådan situation må spilleren:

Spilleren må også fjerne grus fra vejen for at vurdere muligheden for at spille bolden, som den ligger, før spilleren vælger at tage lempelse uden straf.

Fortolkning Løs naturgenstand/5 - levende insekter sidder aldrig fast på en bold

Selvom døde insekter kan anses for at sidde fast på en bold, kan levende insekter aldrig anses for at sidde fast på en bold, uanset om de sidder stille eller bevæger sig. Derfor er levende insekter på en bold løse naturgenstande.

Dyr

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Dyr

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Dyr

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Dyrehul

Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Udtrykket dyrehul omfatter:

 

Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul

Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).

Dyr

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

I spil

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

I spil

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

I spil

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Udstyr

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

 

Fortolkning Udstyr/1 - status for genstande, der bæres af en anden for spilleren

Genstande, bortset fra køller, der bæres af en anden end en spiller dennes caddie, er eksterne påvirkninger, selv om de tilhører spilleren. Men de er spillerens udstyr, når de er i spillerens dennes caddies besiddelse.

Hvis en spiller for eksempel beder en tilskuer om at bære sin paraply, er paraplyen en ekstern påvirkning, mens den er i tilskuerens besiddelse. Men hvis tilskueren overgiver paraplyen til spilleren, er det nu spillerens udstyr.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

Teestedet

Det sted, spilleren skal spille fra, når der startes på det hul, som spilles.

Teestedet er et rektangulært område, som er 2 køllelængder dybt, hvor:

Teestedet er et af de fem definerede baneområder.

Alle andre tee-områder på banen (uanset om det er på samme hul eller ethvert andet hul) er en del af det generelle område.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Out of bounds

Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.

Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden og nedad under jorden:

De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:

Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.

Baneområder

Banen udgøres af fem definerede områder:

Markere

At vise stedet, hvor en bold ligger stille, ved enten at:

Dette gøres for at vise stedet, hvor bolden skal genplaceres, efter at den er løftet.

Udstyr

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

 

Fortolkning Udstyr/1 - status for genstande, der bæres af en anden for spilleren

Genstande, bortset fra køller, der bæres af en anden end en spiller dennes caddie, er eksterne påvirkninger, selv om de tilhører spilleren. Men de er spillerens udstyr, når de er i spillerens dennes caddies besiddelse.

Hvis en spiller for eksempel beder en tilskuer om at bære sin paraply, er paraplyen en ekstern påvirkning, mens den er i tilskuerens besiddelse. Men hvis tilskueren overgiver paraplyen til spilleren, er det nu spillerens udstyr.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Markere

At vise stedet, hvor en bold ligger stille, ved enten at:

Dette gøres for at vise stedet, hvor bolden skal genplaceres, efter at den er løftet.

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Caddie

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Caddie

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Forkert bold

Enhver bold undtagen spillerens:

Eksempler på en forkert bold er:

 

Fortolkning Forkert bold/1 - en del af den forkerte bold er stadig en forkert bold

Hvis en spiller udfører et slag til en del af en efterladt bold, som spilleren fejlagtigt troede, var bolden i spil, har spilleren udført et slag til en forkert bold og Regel 6.3c gælder.

Mistet

Status for en bold, der ikke findes i løbet af tre minutter, efter at spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den.

Hvis søgningen begynder, og så bliver midlertidigt afbrudt (f.eks. hvis spilleren stopper søgningen, når spillet er afbrudt, når spilleren bliver nødt til at træde til side for at lade en anden bold spille forbi, eller når spilleren fejlagtigt har identificeret en forkert bold):

 

Fortolkning Mistet/1 - bold kan ikke erklæres mistet

En spiller må ikke erklære en bold mistet. En bold er kun mistet, hvis den ikke er fundet inden tre minutter efter, at spilleren eller dennes caddie eller partner begynder at lede efter den.

For eksempel søger en spiller efter sin bold i to minutter, erklærer den mistet og går tilbage for at spille en anden bold. Før spilleren sætter en anden bold i spil, findes den oprindelige bold inden for de tre minutters søgetid. Da spilleren ikke kan erklære sin bold mistet, forbliver den oprindelige bold i spil.

Fortolkning Mistet/2 - spiller må ikke forsinke igangsættelsen af søgetiden for at få en fordel

De tre minutters søgetid starter, når spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den. Spilleren må ikke forsinke starten af søgetiden for at opnå en fordel ved at tillade andre mennesker at søge på sine vegne.

Hvis en spiller for eksempel går henimod sin bold, og tilskuere allerede søger efter bolden, må spilleren ikke bevidst forsinke sin ankomst til området for at forhindre, at de tre minutters søgetid starter. Under sådanne omstændigheder starter søgetiden, når spilleren ville have været i stand til at begynde at søge, hvis spilleren ikke bevidst forsinkede sin ankomst til området.

Fortolkning Mistet/3 - søgetiden fortsætter, selv når spilleren går tilbage for at slå en provisorisk bold

Hvis en spiller er begyndt at søge efter sin bold og går tilbage til forrige sted for at spille en provisorisk bold, fortsætter de tre minutters søgetid, uanset om nogen fortsætter med at søge efter spillerens bold.

Fortolkning Mistet/4 - søgetid, når du søger efter to bolde

Når en spiller har spillet to bolde (såsom bolden i spil og en provisorisk bold) og søger efter begge, så er afstanden mellem de to bolde afgørende for, om spilleren tillades to separate søgetider af tre minutter.

Hvis boldene er i samme område, hvor der kan søges efter dem på samme tid, tillades spilleren kun tre minutter til at søge efter begge bolde. Men hvis boldene er i forskellige områder (såsom modsatte sider af fairway) tillades spilleren en tre minutters søgetid for hver bold.

Mistet

Status for en bold, der ikke findes i løbet af tre minutter, efter at spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den.

Hvis søgningen begynder, og så bliver midlertidigt afbrudt (f.eks. hvis spilleren stopper søgningen, når spillet er afbrudt, når spilleren bliver nødt til at træde til side for at lade en anden bold spille forbi, eller når spilleren fejlagtigt har identificeret en forkert bold):

 

Fortolkning Mistet/1 - bold kan ikke erklæres mistet

En spiller må ikke erklære en bold mistet. En bold er kun mistet, hvis den ikke er fundet inden tre minutter efter, at spilleren eller dennes caddie eller partner begynder at lede efter den.

For eksempel søger en spiller efter sin bold i to minutter, erklærer den mistet og går tilbage for at spille en anden bold. Før spilleren sætter en anden bold i spil, findes den oprindelige bold inden for de tre minutters søgetid. Da spilleren ikke kan erklære sin bold mistet, forbliver den oprindelige bold i spil.

Fortolkning Mistet/2 - spiller må ikke forsinke igangsættelsen af søgetiden for at få en fordel

De tre minutters søgetid starter, når spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den. Spilleren må ikke forsinke starten af søgetiden for at opnå en fordel ved at tillade andre mennesker at søge på sine vegne.

Hvis en spiller for eksempel går henimod sin bold, og tilskuere allerede søger efter bolden, må spilleren ikke bevidst forsinke sin ankomst til området for at forhindre, at de tre minutters søgetid starter. Under sådanne omstændigheder starter søgetiden, når spilleren ville have været i stand til at begynde at søge, hvis spilleren ikke bevidst forsinkede sin ankomst til området.

Fortolkning Mistet/3 - søgetiden fortsætter, selv når spilleren går tilbage for at slå en provisorisk bold

Hvis en spiller er begyndt at søge efter sin bold og går tilbage til forrige sted for at spille en provisorisk bold, fortsætter de tre minutters søgetid, uanset om nogen fortsætter med at søge efter spillerens bold.

Fortolkning Mistet/4 - søgetid, når du søger efter to bolde

Når en spiller har spillet to bolde (såsom bolden i spil og en provisorisk bold) og søger efter begge, så er afstanden mellem de to bolde afgørende for, om spilleren tillades to separate søgetider af tre minutter.

Hvis boldene er i samme område, hvor der kan søges efter dem på samme tid, tillades spilleren kun tre minutter til at søge efter begge bolde. Men hvis boldene er i forskellige områder (såsom modsatte sider af fairway) tillades spilleren en tre minutters søgetid for hver bold.

Caddie

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Mistet

Status for en bold, der ikke findes i løbet af tre minutter, efter at spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den.

Hvis søgningen begynder, og så bliver midlertidigt afbrudt (f.eks. hvis spilleren stopper søgningen, når spillet er afbrudt, når spilleren bliver nødt til at træde til side for at lade en anden bold spille forbi, eller når spilleren fejlagtigt har identificeret en forkert bold):

 

Fortolkning Mistet/1 - bold kan ikke erklæres mistet

En spiller må ikke erklære en bold mistet. En bold er kun mistet, hvis den ikke er fundet inden tre minutter efter, at spilleren eller dennes caddie eller partner begynder at lede efter den.

For eksempel søger en spiller efter sin bold i to minutter, erklærer den mistet og går tilbage for at spille en anden bold. Før spilleren sætter en anden bold i spil, findes den oprindelige bold inden for de tre minutters søgetid. Da spilleren ikke kan erklære sin bold mistet, forbliver den oprindelige bold i spil.

Fortolkning Mistet/2 - spiller må ikke forsinke igangsættelsen af søgetiden for at få en fordel

De tre minutters søgetid starter, når spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den. Spilleren må ikke forsinke starten af søgetiden for at opnå en fordel ved at tillade andre mennesker at søge på sine vegne.

Hvis en spiller for eksempel går henimod sin bold, og tilskuere allerede søger efter bolden, må spilleren ikke bevidst forsinke sin ankomst til området for at forhindre, at de tre minutters søgetid starter. Under sådanne omstændigheder starter søgetiden, når spilleren ville have været i stand til at begynde at søge, hvis spilleren ikke bevidst forsinkede sin ankomst til området.

Fortolkning Mistet/3 - søgetiden fortsætter, selv når spilleren går tilbage for at slå en provisorisk bold

Hvis en spiller er begyndt at søge efter sin bold og går tilbage til forrige sted for at spille en provisorisk bold, fortsætter de tre minutters søgetid, uanset om nogen fortsætter med at søge efter spillerens bold.

Fortolkning Mistet/4 - søgetid, når du søger efter to bolde

Når en spiller har spillet to bolde (såsom bolden i spil og en provisorisk bold) og søger efter begge, så er afstanden mellem de to bolde afgørende for, om spilleren tillades to separate søgetider af tre minutter.

Hvis boldene er i samme område, hvor der kan søges efter dem på samme tid, tillades spilleren kun tre minutter til at søge efter begge bolde. Men hvis boldene er i forskellige områder (såsom modsatte sider af fairway) tillades spilleren en tre minutters søgetid for hver bold.

I spil

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

Mistet

Status for en bold, der ikke findes i løbet af tre minutter, efter at spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den.

Hvis søgningen begynder, og så bliver midlertidigt afbrudt (f.eks. hvis spilleren stopper søgningen, når spillet er afbrudt, når spilleren bliver nødt til at træde til side for at lade en anden bold spille forbi, eller når spilleren fejlagtigt har identificeret en forkert bold):

 

Fortolkning Mistet/1 - bold kan ikke erklæres mistet

En spiller må ikke erklære en bold mistet. En bold er kun mistet, hvis den ikke er fundet inden tre minutter efter, at spilleren eller dennes caddie eller partner begynder at lede efter den.

For eksempel søger en spiller efter sin bold i to minutter, erklærer den mistet og går tilbage for at spille en anden bold. Før spilleren sætter en anden bold i spil, findes den oprindelige bold inden for de tre minutters søgetid. Da spilleren ikke kan erklære sin bold mistet, forbliver den oprindelige bold i spil.

Fortolkning Mistet/2 - spiller må ikke forsinke igangsættelsen af søgetiden for at få en fordel

De tre minutters søgetid starter, når spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den. Spilleren må ikke forsinke starten af søgetiden for at opnå en fordel ved at tillade andre mennesker at søge på sine vegne.

Hvis en spiller for eksempel går henimod sin bold, og tilskuere allerede søger efter bolden, må spilleren ikke bevidst forsinke sin ankomst til området for at forhindre, at de tre minutters søgetid starter. Under sådanne omstændigheder starter søgetiden, når spilleren ville have været i stand til at begynde at søge, hvis spilleren ikke bevidst forsinkede sin ankomst til området.

Fortolkning Mistet/3 - søgetiden fortsætter, selv når spilleren går tilbage for at slå en provisorisk bold

Hvis en spiller er begyndt at søge efter sin bold og går tilbage til forrige sted for at spille en provisorisk bold, fortsætter de tre minutters søgetid, uanset om nogen fortsætter med at søge efter spillerens bold.

Fortolkning Mistet/4 - søgetid, når du søger efter to bolde

Når en spiller har spillet to bolde (såsom bolden i spil og en provisorisk bold) og søger efter begge, så er afstanden mellem de to bolde afgørende for, om spilleren tillades to separate søgetider af tre minutter.

Hvis boldene er i samme område, hvor der kan søges efter dem på samme tid, tillades spilleren kun tre minutter til at søge efter begge bolde. Men hvis boldene er i forskellige områder (såsom modsatte sider af fairway) tillades spilleren en tre minutters søgetid for hver bold.

I spil

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

Caddie

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Caddie

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Provisorisk bold

En anden bold, der spilles i tilfælde af, at den bold, spilleren lige har spillet, kan være:

En provisorisk bold er ikke spillerens bold i spil, medmindre den bliver bolden i spil efter Regel 18.3c.

I spil

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

Provisorisk bold

En anden bold, der spilles i tilfælde af, at den bold, spilleren lige har spillet, kan være:

En provisorisk bold er ikke spillerens bold i spil, medmindre den bliver bolden i spil efter Regel 18.3c.

Markeringsmærke

En kunstig genstand, når den bruges til at markere en bold, der skal løftes, som f.eks. en tee, en mønt, en genstand, der er lavet til at være et markeringsmærke eller noget andet mindre udstyr.

Når en Regel refererer til et markeringsmærke, der flyttes, menes der et markeringsmærke, der er placeret på banen for at markere en bold, som er løftet og endnu ikke genplaceret.

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Scorekort

Det dokument, på hvilket en spillers score for hvert hul bliver noteret i slagspil.

Scorekortet kan være i en hvilken som helst papirudgave eller elektronisk form godkendt af Komitéen, og tillader:

Et scorekort er ikke nødvendigt i hulspil, men kan bruges af spillerne til at hjælpe med at holde styr på scoren.

Scorekort

Det dokument, på hvilket en spillers score for hvert hul bliver noteret i slagspil.

Scorekortet kan være i en hvilken som helst papirudgave eller elektronisk form godkendt af Komitéen, og tillader:

Et scorekort er ikke nødvendigt i hulspil, men kan bruges af spillerne til at hjælpe med at holde styr på scoren.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Side

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Hulspil

En form for spil, hvor en spiller eller side spiller direkte mod en modstander eller modsatte side i en mand mod mand match over en eller flere runder:

Hulspil kan spilles som en single match (hvor en deltager spiller direkte mod en modstander), en Three-Ball match eller en Foursome eller en Four-Ball match mellem sider af to partnere.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Løse naturgenstande

Enhver ikke-fastsiddende, naturlig genstand, som f.eks.:

Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:

Særlige tilfælde:

 

Fortolkning Løs naturgenstand/1 - status af frugt

Frugt, der ikke hænger på sit træ eller busk, er en løs naturgenstand, selv om frugten er fra en busk eller træ, der ikke findes på banen.

For eksempel er frugt, der er blevet delvist spist eller skåret i stykker, og skrællen, der er blevet skrællet af et stykke frugt, løse naturgenstande. Men hvis frugten bæres af spilleren, er det spillerens udstyr.

Fortolkning Løs naturgenstand/2 - når en løs naturgenstand bliver en forhindring

Løse naturgenstande kan omdannes til forhindringer gennem en konstruktions-eller fremstillingsproces.

For eksempel er en træstamme (løs naturgenstand), der er blevet skåret igennem og har fået sat ben på, ved en konstruktion blevet ændret til en bænk (forhindring).

Fortolkning Løs naturgenstand/3 - status af sekret (spyt og lignende)

Sekret må behandles som enten midlertidigt vand eller en løs naturgenstand efter spillerens valg.

Fortolkning Løs naturgenstand/4 - løse naturgenstande, der bruges som overflade på en vej

Grus er en løs naturgenstand, og en spiller må fjerne løse naturgenstande efter Regel 15,1a. Denne ret påvirkes ikke af, at selve vejen bliver til en ikke-flytbar forhindring, når den er dækket med grus. Det samme princip gælder for veje eller stier, der er konstrueret med sten, knuste skaller, træflis eller lignende.

I en sådan situation må spilleren:

Spilleren må også fjerne grus fra vejen for at vurdere muligheden for at spille bolden, som den ligger, før spilleren vælger at tage lempelse uden straf.

Fortolkning Løs naturgenstand/5 - levende insekter sidder aldrig fast på en bold

Selvom døde insekter kan anses for at sidde fast på en bold, kan levende insekter aldrig anses for at sidde fast på en bold, uanset om de sidder stille eller bevæger sig. Derfor er levende insekter på en bold løse naturgenstande.

Forhindring

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

 

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Out of bounds

Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.

Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden og nedad under jorden:

De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:

Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.

Forhindring

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

 

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Integreret genstand

En kunstig genstand, som Komitéen har defineret som en del af udfordringen ved at spille banen, og fra hvilken, der ikke gives lempelse uden straf.

Integrerede genstande behandles som ikke-flytbare (se Regel 8.1a). Men, hvis en del af en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Kunstige genstande, som Komitéen har defineret som integrerede genstande, er ikke forhindringer eller grænsemarkeringer.

Grænsemarkering

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

 

Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.

Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.

Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.

Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering

En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.

Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.

En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.

Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.

Grænsemarkering

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

 

Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.

Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.

Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.

Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering

En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.

Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.

En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.

Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.

Forhindring

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

 

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Forhindring

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

 

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Grænsemarkering

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

 

Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.

Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.

Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.

Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering

En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.

Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.

En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.

Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.

Forhindring

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

 

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Integreret genstand

En kunstig genstand, som Komitéen har defineret som en del af udfordringen ved at spille banen, og fra hvilken, der ikke gives lempelse uden straf.

Integrerede genstande behandles som ikke-flytbare (se Regel 8.1a). Men, hvis en del af en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Kunstige genstande, som Komitéen har defineret som integrerede genstande, er ikke forhindringer eller grænsemarkeringer.

Forhindring

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

 

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Grænsemarkering

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

 

Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.

Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.

Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.

Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering

En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.

Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.

En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.

Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.

Forhindring

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

 

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Integreret genstand

En kunstig genstand, som Komitéen har defineret som en del af udfordringen ved at spille banen, og fra hvilken, der ikke gives lempelse uden straf.

Integrerede genstande behandles som ikke-flytbare (se Regel 8.1a). Men, hvis en del af en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Kunstige genstande, som Komitéen har defineret som integrerede genstande, er ikke forhindringer eller grænsemarkeringer.

Grænsemarkering

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

 

Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.

Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.

Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.

Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering

En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.

Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.

En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.

Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.

Forhindring

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

 

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Integreret genstand

En kunstig genstand, som Komitéen har defineret som en del af udfordringen ved at spille banen, og fra hvilken, der ikke gives lempelse uden straf.

Integrerede genstande behandles som ikke-flytbare (se Regel 8.1a). Men, hvis en del af en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Kunstige genstande, som Komitéen har defineret som integrerede genstande, er ikke forhindringer eller grænsemarkeringer.

Grænsemarkering

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

 

Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.

Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.

Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.

Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering

En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.

Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.

En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.

Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.

Grænsemarkering

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

 

Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.

Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.

Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.

Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering

En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.

Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.

En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.

Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.

Grænsemarkering

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

 

Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.

Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.

Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.

Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering

En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.

Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.

En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.

Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Grænsemarkering

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

 

Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få