The R&A - Working for Golf
Banemarkering til almindeligt spil
Procedurer for Komitéen
Gå til Afsnit
A
(1)
(2)
B
C
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
D
E
F
(1)
(2)
G
(1)
(2)
H
I
(1)
(2)
Undersøg mere

Afsnit 1
Afsnit 3
2
Banemarkering til almindeligt spil

Markering af banen og fornyelse af markeringer efter behov er en løbende opgave, som Komitéen er ansvarlig for.

En korrekt markeret bane giver en spiller mulighed for at spille efter Reglerne og hjælper med at eliminere forvirring for spillerne. For eksempel kan en spiller ikke vide, hvordan man skal fortsætte, hvis en sø (strafområde) ikke er markeret, eller hvis man ikke er i stand til at afgøre, om en bold er på banen eller out of bounds.

A
Out of bounds

Det er vigtigt for Komitéen at markere banens grænser ordentligt og opretholde markeringen, så en spiller, der slår en bold nær en grænse, kan afgøre, om bolden er på banen eller out of bounds.

(1)
Generel vejledning til af fastlægge og markere banens grænser

Komitéen kan markere banens grænser på mange måder. Pæle eller malede linjer kan placeres af Komitéen. Eksisterende hegn eller mure kan bruges til at definere grænser, ligesom kanten af andre permanente objekter såsom veje eller bygninger.

Ved fastsættelsen af grænserne for banen og markering af disse er der en række punkter, som Komitéen skal overveje:

Ejendomme, der grænser op til banen

  • Hvor private ejendomme og offentlige veje grænser op til banen, anbefales det stærkt, at Komitéen markerer disse områder som out of bounds. Ofte vil disse ejendomme have mure eller hegn, som kan bruges som grænserne for banen. Når disse findes, er der generelt ingen grund til at flytte grænsen længere ind på banen ved at placere pæle. Men Komitéen ønsker måske at flytte grænsen indad (for eksempel ved hjælp af pæle) for at give yderligere beskyttelse til de tilstødende ejendomme.
  • Der er ikke krav om, at en bane har grænser, men det er tilrådeligt at forhindre spil fra områder, der ikke hører til banens ejendom. Men der kan være steder, hvor der er store åbne områder, der grænser op til de egentlige ejendomslinjer, hvor der ikke ville være nogen indvending mod spil. I sådanne tilfælde er der ikke behov for at placere pæle eller på anden måde definere grænsen.
  • Hvor et eksisterende objekt som en mur eller et hegn bruges til at definere grænsen, vil hele objektet være en grænsemarkering, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilgængeligt.

Brug af pæle

  • Pæle, der definerer out of bounds, bør være hvide, men en anden farve må også bruges.
  • Der kan være allerede eksisterende pæle, der har en anden farve, eller Komitéen kan have en grund til at bruge en anden farve til at skelne dem fra andre ting på banen. Når det er tilfældet, skal Komitéen underrette spillerne – på scorekortet, et opslag i klubhuset, et ark med lokalregler eller på anden lignende måde. Komitéen bør undgå at bruge røde eller gule pæle til at markere banens grænse for ikke at skabe forvirring i forhold til strafområder.
  • Afstanden mellem pæle kan variere, men ideelt set bør det være muligt at se bunden af en pæl fra den næste for at afgøre, om en bold er out of bounds. Det er vigtigt at kontrollere, at buske, træer eller lignende ikke dækker pæle eller gør det vanskeligt at se fra den ene til den anden. Generelt skal pæle sættes med en afstand på højst 30 skridt for at give spillere mulighed for nemt at se mellem dem.

Brug af malede linjer

  • Malede linjer, der bruges til at definere grænsen, bør være hvide, selv om en anden farve kan anvendes. Komitéen bør undgå at bruge røde eller gule linjer til at markere en grænse for at undgå forvirring med strafområder.
  • Når grænsen er defineret af en malet linje på jorden, kan Komitéen også placere pæle for at gøre grænsen synlig fra en afstand. Det skal gøres klart, at den malede linje definerer grænsen, mens pælene er placeret for at vise spillere, at grænsen er der. Disse pæle definerer ikke grænsen, men de er grænsemarkeringer, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilgængelig, medmindre andet er angivet i Lokalreglerne (se Standard lokalregel A-5).
  • Der kan være tidspunkter, hvor Komitéen måske ikke ønsker at male en hvid linje på en vej eller fortov. I dette tilfælde kan den mest diskrete måde at markere grænsen være at male en række hvide prikker på jorden. Når dette er gjort, skal lokalreglerne bruges til at rådgive spillerne om, hvordan grænsen er markeret (se Standard lokalregel A-1).

Andre måder at markere out of bounds

  • Hvor en out of bounds grænse er defineret af en mur, kanten af en vej eller andet end pæle, hegn eller linjer, skal Komitéen præcisere, hvor grænsen er. Når en mur bruges til at definere grænsen, skal Komitéen f.eks. angive, om murens indvendige kant definerer grænsen, eller om en bold kun er out of bounds, når den er forbi væggen (se Standard lokalregel A-2).
  • En out of bounds grænse kan defineres af en grøft, hvor bolden er out of bounds, hvis den er i eller forbi grøften. Pæle kan bruges til at henlede opmærksomheden på grænsen. Disse pæle er grænsemarkeringer, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilgængelig, medmindre andet er angivet i lokalreglerne (se Standard lokalregel A-5).

Andre overvejelser

  • Visse forekomster som greenkeeperområder, klubhuse og øvelsesområder kan markeres eller defineres af lokalreglerne som out of bounds, selvom de er på klubbens ejendom (se Standard lokalregel A-1).
  • Reglerne kan ikke definere et område som havende mere end én status i løbet af spillet af et hul, og et område må derfor ikke markeres som out of bounds for bestemte slag eller slag slået fra bestemte områder som f.eks. teestedet.
  • Reglerne gælder for, hvor en bold kommer til at ligge stille efter et slag og ikke det område, den krydsede, når den er i bevægelse; Komitéen har ikke tilladelse til at have en lokalregel, der siger, at en bold, der slås over et bestemt område, er out of bounds, selvom den ikke kommer til at ligge stille i det pågældende område.
(2)
Markering af interne out of bounds

For at fastholde et huls karakter eller for at beskytte spillere på tilstødende huller kan Komitéen fastsætte out of bounds mellem to huller.

Hvis den interne grænse ikke er forbundet med andre grænser på banen, er det vigtigt at markere, hvor grænsen fortsætter. Det anbefales, at to pæle placeres side om side (med en vis afstand) og i en vinkel, der angiver, at grænsen strækker sig på uendeligt i den ønskede retning.

Den interne grænse kan gælde for spil på kun ét hul eller til flere huller. Hullet eller hullerne, for hvilke den interne out of bounds gælder, og statussen for pælene under spil af huller, som den ikke gælder for, bør afklares gennem en lokalregel (se Standard lokalregel A-4).

B
Teesteder

Komitéen bør altid forsøge at placere teestedsmarkeringer langt nok fremme, så spillerne kan bruge de to tilladte køllelængder.

Der er ingen begrænsninger på bredden af teestedet, men det er god praksis at placere de to teestedsmarkeringer 5 til 7 skridt fra hinanden. At placere dem længere fra hinanden end dette, vil gøre det vanskeligere for en spiller at afgøre, om bolden har været inden for teestedet, og kan resultere i tørvehuller, der dækker et meget større område på par 3 huller.

For vejledning om, hvor teestedsmarkeringer må placeres for at scores kan indsendes til handicapformål, konsulteres reglerne eller anbefalingerne i Handicapsystemet, der gælder i det pågældende land.

C
Strafområder

Strafområder er områder af banen, hvorfra en spiller må tage lempelse med et strafslag på et sted uden for strafområdet, der potentielt er en betydelig afstand fra, hvor bolden kan være kommet til at ligge stille. Som skrevet i definitionen af “strafområde”, er det områder, der indeholder vand som søer, vandløb, floder eller damme og bør markeres som sådanne.

Komitéen kan markere andre dele af banen som strafområder. Blandt de grunde, som Komitéen kan vælge at markere andre dele eller forekomster ved banen er:

  • At give et alternativ til lempelse fra forrige sted i Regel 18.1, når sandsynligheden er, at en bold i området næsten altid vil være mistet i for eksempel et område med tæt vegetation.
  • At give et alternativ til lempelse fra forrige sted i Regel 19.2 (uspillelig bold), når sandsynligheden er, at lempelse i forhold til den position, hvor bolden ligger, ikke giver nogen effektiv lempelse efter de muligheder, der er tilgængelige i Reglerne 19.2b og 19.2c, for eksempel et område med vulkansk sten eller ørken.
(1)
Bestemme, hvornår man skal markere et område, der ikke indeholder vand, som et strafområde

Komitéen bør tage hensyn til følgende punkter, inden den beslutter at markere et område, der ikke indeholder vand, som et strafområde:

  • At en markering af et vanskeligt område som et strafområde kan forbedre spilletempoet betyder ikke, at Komitéen bør føle sig tvunget til at gøre det. Der er mange andre konkurrerende overvejelser, som f.eks. fastholdelse af hullets udfordring, integriteten af arkitektens originale design-intentioner og at sørge for rimeligt sammenlignelige resultater for bolde slået ud i lignende typer af områder på andre dele af banen. For eksempel, hvis en jungle (tæt krat) grænser op til fairwayen på et hul, og det er blevet markeret som et strafområde, bør Komitéen overveje at behandle lignende områder på samme måde på andre huller.
  • Komitéen bør medtage i overvejelserne, at en spiller, som mister sin bold uden for et strafområde, vil få en større straf end én, hvis bold er mistet i strafområdet. Hvis der er områder med tyk rough tæt på kanten af strafområdet, hvor bolde kan mistes, bør Komitéen måske overveje at inkludere sådanne områder i strafområdet.
  • Komiteen skal huske, at en spiller, hvis bold ligger i et strafområde, ikke vil kunne bruge mulighederne for uspillelig bold i Regel 19. At sende spilleren tilbage til, hvor bolden krydsede kanten af strafområdet for at tage lempelse i stedet for at have mulighed for at droppe inden for to køllelængder af hvor bolden blev fundet, kan være en betydelig ulempe for spilleren og kan have negativ indflydelse på spilletempoet.
  • Komitéen bør ikke definere sandområder, der normalt ville være bunkere som strafområder. Der kan være tilfælde, hvor områder af sand flyder naturligt ind i et strafområde såsom en strand. I dette tilfælde kan kanten af strafområdet og bunkeren være umiddelbart tilstødende hinanden, med en del af sandet liggende i strafområdet.
  • Komitéen bør ikke definere ejendomme, der grænser op til banen som et strafområde, hvor ejendommene normalt markeres som out of bounds.
  • Hvis en Komité overvejer at markere et område out of bounds som et strafområde for at hjælpe med spilletempoet, må Komitéen som alternativ beslutte at anvende Standard lokalreglen, der giver et alternativ til lempelse fra forrige sted, der findes i Standard lokalregel E -5. Selv om dette resulterer i, at spilleren får en to-slags straf, giver den også spilleren mulighed for at flytte ud til fairwayen, hvilket måske ikke er en mulighed, hvis området blev markeret som et strafområde.
  • Når strafområder tilføjes eller fjernes, bør Komitéen konsultere de regler eller anbefalinger, der er i Handicapsystemet, der gælder i det pågældende land, for at afgøre, om ændringen vil have indflydelse på den udstedte Course Rating.
(2)
Sådan markeres eller defineres kanten af et strafområde

Ved at tage lempelse fra et strafområde, skal en spiller normalt kende det punkt, hvor bolden sidst krydsede kanten af strafområdet, og om strafområdet er markeret som rødt eller gult på det punkt.

  • Det anbefales, at Komitéen markerer kanten af strafområder ved hjælp af pæle, plader og/eller maling, så der ikke er nogen tvivl for spillerne.
  • Hvor linjer bruges til at definere kanten af et strafområde og pæle bruges til at identificere strafområdet, er det op til Komitéens skøn, om pælene skal placeres på linjen eller lige uden for strafområdets kant. Placering af pæle lige uden for den malede linje sikrer spillerne ret til lempelse uden straf fra hullet fra pælen, hvis pælen skulle falde ud eller fjernes, og bolden kom til hvile i hullet.
  • En Komité kan definere kanten af et strafområde ved klart at beskrive det skriftligt, men det bør kun gøres, hvis der ikke er nogen tvivl om, hvor kanten er. For eksempel, hvor der er store områder af lava eller ørken, der skal behandles som strafområder, og grænsen mellem disse områder og de foretrukne spilleområder er veldefineret, kan Komitéen definere kanten af strafområdet som kanten af lavaområdet eller ørkenen.
(3)
Bestemmelse af hvor kanten af et strafområde skal markeres.

Markering af kanten af et strafområde er åbenlyst vigtigt for at give spillerne mulighed for at tage lempelse. Komitéen bør overveje følgende for at bestemme, hvor kanten af et strafområde skal markeres:

  • Linjer og pæle, der definerer kanten af et strafområde, skal placeres så tæt som muligt langs strafområdets naturlige grænser, for eksempel hvor jorden går ned for at danne fordybningen, der indeholder vandet. Dette vil sikre, at spillerne ikke vil være tvunget til at stå med bolden betydeligt over eller under deres fødder eller i vandet efter at have taget lempelse. Overvejelser bør gøres for både højrehåndede og venstrehåndede spillere.
  • Når et strafområde omkranses af dele af det generelle område, hvor en bold kan mistes, kan det påvirke spillerens mulighed for at fastslå, om det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i strafområdet, og spilleren vil derfor ikke være i stand til at tage lempelse fra strafområdet ved hjælp af Regel 17. Af denne grund kan Komitéen beslutte at udvide kanten af strafområdet uden for de normale naturlige grænser og inddrage andre områder, hvor det kan være svært at finde en bold.
  • Komitéen bør overveje, at en spiller ikke har lov til at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold, når hans eller hendes bold ligger i et strafområde. Hvis der for eksempel er en ikke-flytbar forhindring som en vej eller et sprinklerhoved tæt på et område, som Komitéen overvejer at markere som et strafområde, kan Komitéen vælge at holde forhindringen uden for strafområdet for at en spiller kan få lempelse uden straf fra den.
(4)
Om man skal markere et strafområde som rødt eller gult

De fleste strafområder bør markeres rødt for at give spillerne den ekstra mulighed for sidelæns lempelse (se Regel 17.1d, stk. 3). Men hvor en del af hullets udfordring er at slå over et strafområde, såsom en å der krydser foran greenen, og der er en god chance for at bolden, der krydser åen, kan falde tilbage i den, kan Komitéen beslutte at markere strafområdet som gult. Dette sikrer, at en bold, der lander på den anden side af strafområdet, inden den ruller tilbage i strafområdet, ikke må droppes på den anden side ved brug af muligheden for sidelæns lempelse.

Når et strafområde er markeret gult, skal Komitéen sikre, at en spiller altid kan droppe tilbage på flaglinjen i henhold til Regel 17.1d (2) eller overveje at tilføje en droppezone for strafområdet, så en spiller har en anden mulighed end forrige sted.

En Komité behøver ikke at markere nogen strafområder som gule. For enkelheds skyld kan en Komité beslutte at markere alle strafområder røde, så der ikke er nogen forvirring for spillerne om, hvilke lempelsesmuligheder, der er til rådighed.

(5)
Ændring i status for et strafområde mellem rød og gul

Komitéen kan ønske at markere en del af et strafområde som rødt og en anden del af det samme strafområde som gult. Komitéen bør bestemme det bedste punkt for at lave denne overgang for at sikre, at lige meget hvor en bold krydser ind i et gult strafområde, vil en spiller altid kunne droppe tilbage på flaglinjen efter Regel 17.1d (2).

Det skal huskes, at spillerens lempelsesmuligheder er baseret på, hvor bolden sidste krydsede kanten af strafområdet, og ikke hvor bolden kom til at ligge stille i det.

På det punkt, hvor kanten af strafområdet ændres, anbefales det at placere en rød og en gul pæl lige ved siden af hinanden for at gøre det klart, hvor statussen for strafområdet ændres.

Status for strafområdet kan variere afhængigt af, hvilket teested der bruges

Hvor dét at slå over et strafområde, såsom en dam på et par 3 hul, er en del af hullets udfordring fra backtee, men ikke fra de kortere teesteder, kan Komitéen beslutte at definere strafområdet med gule pæle eller en gul line og bruge en lokalregel til at definere, at området er et rødt strafområde, når det spilles fra de resterende teesteder.

Status for strafområdet kan variere mellem forskellige huller

Når et strafområde potentielt er i spil på mere end et hul, kan Komitéen vælge at definere det som et gult strafområde under spil på ét hul og som et rødt strafområde under spillet af et andet hul. Hvor dette er tilfældet, skal strafområdet markeres som gult, og en lokalregel bruges til at præcisere, at det skal behandles som rødt, når der spilles på det relevante hul (se Standard lokalregel B-1).

Status for kanten af strafområdet må ikke ændres under spil af et hul

Mens et strafområde kan spilles som gult for spillere, der spiller fra ét teested og rødt fra et andet, må et strafområde ikke defineres, så en bestemt del af grænsen af strafområdet er rødt for et slag foretaget fra ét sted, men er gult for et slag foretaget fra et andet sted af samme spiller. For eksempel ville det være uhensigtsmæssigt og forvirrende at sige, at grænsen til strafområdet på green-siden af en sø er gult for et slag fra fairway-siden af strafområdet, men rødt for et slag fra green-siden.

(6)
Definere et strafområde som et område med spilleforbud

Komitéen kan beslutte at definere hele eller en del af et strafområde som et område med spilleforbud. Se Afsnit 2G for at få flere oplysninger om, hvornår et strafområde skal markeres som et område med spilleforbud.

(7)
Vandområde ved siden af banen

Når et vandområde som en å, sø, eller et hav grænser op til banen, er det tilladt at markere et sådant område som et strafområde i stedet for at markere det som out of bounds. Udtrykket “på banen” i definitionen af “strafområde” betyder ikke på ejendom ejet af klubben. Det refererer snarere til ethvert område, der ikke er defineret som out of bounds af Komitéen.

  • Når det er muligt for en bold at ende på jorden på den modsatte side af et vandområde, men det er umuligt for Komitéen at definere den modsatte grænse, kan Komitéen vedtage en lokalregel, der angiver, at når et strafområde kun er markeret den ene side, så behandles det som om det strækker sig uendeligt. Det følger heraf, at alt jord og vand ud over grænsen til strafområdet, er i strafområdet (se Standard lokalregel B-1).
  • Når et strafområde er afgrænset af out of bounds på den ene side, sådan at grænsen af strafområdet og out of bounds linjen falder sammen, kan Komitéen bruge en lokalregel til at give spilleren mulighed for at tage lempelse på den modsatte side af strafområdet til, hvor bolden senest krydsede grænsen (se Standard lokalregel B-2) og en ekstra lokalregel, så der ikke er behov for at markere dén grænse til strafområdet (se Standard lokalregel B-1).
D
Bunkere

Normalt er der ikke behov for at markere kanten af bunkere, men der kan være tidspunkter, hvor bunkerkanter er vanskelige at fastslå. Komitéen bør enten markere kanterne med pæle eller malede linjer eller definere kanten gennem en formulering i lokalreglerne (se Standard lokalregel C-1).

Rivens placering

Der findes ikke et perfekt svar på rivens placering, og det er en opgave for hver Komité at afgøre, om river skal placeres i eller uden for bunkere.

Det kan hævdes, at der er større sandsynlighed for, at en bold afrettes ned i eller holdes ude af en bunker, hvis riven er placeret uden for bunkeren. Det kunne også hævdes, at hvis riven er i bunkeren, er det mest usandsynligt, at bolden vil blive afrettet ud af bunkeren.

I praksis er det imidlertid således at spillere, der efterlader river i bunkere, ofte efterlader dem i siden af bunkeren, hvorfor den har en tendens til at stoppe en bold, der ruller ind i den flade del af bunkeren, hvilket resulterer i et meget vanskeligere slag end ellers ville have været tilfældet. Når bolden kommer til at hvile på eller imod en rive i bunkeren, og spilleren skal fortsætte efter Regel 15.2, er det måske ikke muligt at genplacere bolden på samme sted eller finde et sted i bunkeren, som ikke er tættere på hullet.

Hvis riven efterlades i midten af bunkeren, er den eneste måde at placere den på at kaste den ind i bunkeren, og dette medfører aftryk i sandet. Hvis en rive er midt i en stor bunker, bliver den enten ikke brugt, eller spilleren er forpligtet til at rive et stort område af bunkeren, når riven hentes, hvilket resulterer i en unødvendig forsinkelse.

Efter at have overvejet alle disse aspekter, og samtidig med at det anerkendes, at placeringen af river er efter Komitéens skøn, anbefales det, at river placeres uden for bunkere i områder, hvor de har mindst sandsynlighed for at påvirke boldens bevægelse.

En Komité kan dog beslutte at placere river inde i bunkere for at gøre det lettere for greenkeepere at klippe fairways og områder tæt på bunkere.

E
Greens

Normalt er der ikke behov for at markere kanten af greens, men der kan være tidspunkter, hvor det kan være svært at bestemme kanten af greenen på grund af, at de omkringliggende områder klippes til en tilsvarende højde. Når dette er tilfældet, kan Komitéen eventuelt male små prikker for at definere kanten af greenen. Disse prikkers status bør afklares i en lokalregel (se Standard lokalregel D-1).

F
Unormale baneforhold

Mens ikke-flytbare forhindringer sjældent skal markeres på nogen måde, anbefales det at arealer under reparation er tydeligt markeret af Komitéen.

(1)
Bestemme hvilke områder, der skal markeres som areal under reparation

Generelt, når baneforholdene er unormale for banen, eller det er urimeligt at kræve, at en spiller skal spille fra et bestemt område, skal det markeres som areal under reparation.

Inden markeringen af områder som areal under reparation skal Komitéen gennemgå hele banen for at vurdere, hvilke typer områder, der er unormale for banen i dens nuværende tilstand. Der skal også tages hensyn til placeringen af områder, der måske skal markeres:

  • Områder, der ligger på eller nær en fairway, bør normalt markeres, hvis Komitéen anser skaden på området for unormalt.
    • Hvis banens fairways generelt er i god stand, kan det være hensigtsmæssigt at markere et enkelt område af bar jord på fairway som areal under reparation.
    • Når forholdene er sådan, at der er store områder med bar jord, vil det give mening ikke at markere eller erklære dem alle som areal under reparation, men kun markere de områder, hvor en spiller kan have svært ved at udføre et slag til bolden, såsom et stærkt beskadiget eller opkørt område.
  • Jo længere området er fra fairway, jo mindre passende er det, at markere det som areal under reparation. Områder, der ligger langt fra fairway eller meget kort for landingsområderne, bør kun markeres, når skaden er meget alvorlig. Områder, der ligger langt fra fairway eller meget kort for landingsområderne, bør kun markeres, når skaden er meget alvorlig.
  • Hvis to eller flere arealer under reparation er tæt på hinanden, således at en spiller, der tager lempelse fra ét område, let kan komme til at droppe på et punkt, hvor der er gene fra et andet område, vil det være tilrådeligt at markere det som ét enkelt område af areal under reparation.
(2)
Sådan markeres eller defineres grænsen til areal under reparation

Det anbefales, at Komitéen identificerer areal under reparation ved at bruge maling, pæle eller anden tydelig måde at definere det på, så der ikke er tvivl om, hvor grænsen af området er.

  • Der er ingen specifik farve af pæle eller linjer, der skal bruges til markering af arealer under reparation, men hvide eller blå pæle eller linjer anvendes almindeligvis (blå i DK). Gule og røde pæle eller linjer bør ikke bruges for at forhindre forvirring i forhold til strafområder. Måden, hvorpå arealer under reparation er markeret, bør fremgå af lokalreglerne.
  • Når et område med areal under reparation er tæt på en ikke-flytbar forhindring, er det god praksis at binde de to områder sammen for at muliggøre lempelse fra begge forhold i et trin. Dette kan gøres ved at bruge malede linjer, der forbinder arealet under reparation med den ikke-flytbare forhindring. Det bør også afklares i lokalreglerne, at ethvert afgrænset område, der er forbundet med en ikke-flytbar forhindring, er et unormalt baneforhold (se Standard lokalregel F-3).
  • En Komité kan definere grænsen til areal under reparation ved at beskrive den, men kun hvis der vil være lidt eller ingen tvivl om, hvad der udgør området eller dets grænser.
    • Et eksempel, hvor beskrivelse af skaden er mulig, og hvor Komitéen er berettiget til at erklære områder som areal under reparation uden at markere dem er, hvor der er sket væsentlig skade fra dyrs hove (se Standard lokalregel F-10).
    • På andre tidspunkter er det ikke hensigtsmæssigt at udarbejde en generel erklæring. For eksempel vil en lokalregel, der definerer alle hjulspor foretaget af greenkeeperudstyr som areal under reparation ikke være hensigtsmæssig, da meget af ulempen sandsynligvis vil være mindre betydende, og lempelse uden straf ikke er berettiget. I stedet bør ethvert dybt hjulspor markeres med malede linjer eller pæle for at undgå tvivl om, hvornår en spiller har ret til lempelse.
G
Områder med spilleforbud

Definitionen af “område med spilleforbud” fastslår, at det er en del af banen, hvor Komitéen ønsker at forbyde spil. Områder med spilleforbud kan enten være i et unormalt baneforhold eller et strafområde og kan omfatte hele området eller kun en del af det.

(1)
Hvad kan markeres som et område med spilleforbud

Komitéen kan definere hele eller en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde som et område med spilleforbud af enhver grund. Nogle almindelige grunde er:

  • At beskytte dyreliv, dyrs levesteder og miljøfølsomme områder.
  • At forhindre skader på unge træer, blomsterbede, nysået græs eller andre beplantede områder.
  • At beskytte spillere fra fare.
  • At beskytte steder af historisk eller kulturel interesse.

Når det besluttes, hvorvidt et område med spilleforbud skal markeres som et unormalt baneforhold eller et strafområde, bør Komitéen overveje, hvilken type område der markeres, og om det vil være hensigtsmæssigt for spilleren at kunne tage lempelse med eller uden straf fra området. For eksempel:

  • Hvis området indeholder et vandområde som en å, en sø eller et vådområde, skal det markeres som et strafområde.
  • For et lille område med sjældne planter tæt på en green kan det være hensigtsmæssigt at markere området som et unormalt baneforhold.
  • Hvis et stort område af klitter ved siden af et hul er miljøfølsomt, er det for generøst at markere hele området som et unormalt baneforhold, og det skal derfor markeres som et strafområde.

Når en bane ligger ved siden af privatejede ejendomme (f.eks. boliger eller landbrugsarealer), bør Komitéen normalt markere de områder, der ikke er en del af banen, som out of bounds. Komitéen bør ikke markere den privatejede ejendom tæt på banen som et strafområde og et område med spilleforbud, fordi det reducerer straffen for en bold, der er kommet til at ligge stille i dette område. Hvis det ønskes, at en spiller forbydes at stå i et område udenfor banen for at spille en bold, der er på banen, kan området markeres som et område med spilleforbud (se Standard lokalregel E-9).

(2)
Sådan markerer du et område med spilleforbud

Komitéen bør definere grænsen til et område med spilleforbud med en linje eller pæle for at afklare, om området ligger inden for et unormalt baneforhold eller et strafområde. Hertil kommer, at linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) også skal identificere, at det er et område med spilleforbud.

Der er ingen specifik farve for pæle og linjer, der skal bruges til at markere områder med spilleforbud, men følgende anbefales:

  • Strafområde med spilleforbud – Røde eller gule pæle med grønne toppe.
  • Unormalt baneforhold med spilleforbud – hvide eller blå pæle med grønne toppe (det bør være blå pæle med grøn top i DK).

Miljøfølsomme områder kan være fysisk beskyttede for at forhindre spillere i at komme ind i området (fx med hegn, advarselsskilte og lignende). Komitéen kan også i et Kodeks for god opførsel angive en straf for en spiller, der bevæger sig ind i et sådant område for at hente en bold eller af andre grunde.

H
Integrerede genstande

Integrerede genstande er kunstige genstande, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilgængelig. Eksempler på genstande, som Komitéen kan vælge at udpege som integrerede genstande, omfatter:

  • Genstande, der er designet til at være en del af udfordringen med at spille banen såsom veje eller stier, som spillerne traditionelt forventes at spille fra.
  • Låger for at komme gennem en grænsemur eller hegn (se Fortolkning “Grænsemarkering/2”).
  • Genstande, der er så tæt på en out of bounds grænse eller et andet forhold på banen, at hvis lempelse uden straf er tilgængelig fra forhindringen, resulterer det også i, at spilleren er i stand til at droppe væk fra grænsen eller andet forhold, når dette ikke er ønskeligt. For eksempel kan udpegning af stålwires, der er fastgjort til træer som integrerede genstande, sikre, at en spiller ikke tilfældigt får lempelse fra et træ, blot fordi der er gene fra stålwiren.
  • Genstande såsom kunstige mure eller pæle, der ligger inden for strafområder, eller kunstige mure eller bunkervægge. For eksempel, når disse ligger tæt på grænsen til et strafområde, kan en spiller, hvis bold lige uden for strafområdet stå på muren og få lempelse uden straf, mens spilleren, hvis bold er lige inden for strafområdet, ikke får det.

Komitéen bør definere disse genstande som integrerede genstande i lokalreglerne (se Standard lokalregel F-1).

Når kun en del af forhindringen skal betragtes som en integreret genstand, skal den pågældende del markeres tydeligt, og informationen meddeles spillerne. Dette kan gøres ved at markere med markant farvede pæle i hver ende af den del, hvor lempelse uden straf ikke er tilgængelig eller bruge maling til at markere området.

I
Droppezoner
(1)
Hvornår skal du bruge droppezoner

En droppezone er en speciel form for lempelsesområde, som kan tilbydes af Komitéen. Når der tages lempelse i en droppezone, skal spilleren droppe bolden i og få den til at ligge stille i droppezonen. Komitéen bør tilføje en lokalregel med angivelse af, under hvilke omstændigheder droppezonen kan anvendes (se Standard lokalregel E-1).

Droppezoner bør overvejes, når der kan være praktiske problemer med at kræve, at spillerne bruger de normale lempelsesmuligheder efter en Regel, såsom:

  • Regel 13.1f – Forkert green.
  • Regel 16.1 – Unormale baneforhold (inklusiv ikke-flytbare forhindringer).
  • Regel 16.2 – Situation med farligt dyr.
  • Regel 17 – Strafområde.
  • Regel 19 – Uspillelig bold.
  • Standard lokalregler som E-5 – Alternativ til spil fra forrige sted for mistet bold eller bold out of bounds eller F-23 – Midlertidige ikke-flytbare forhindringer.

Droppezoner bør normalt bruges til at give spilleren en ekstra lempelsesmulighed. Men Komitéen kan også kræve brug af en droppezone som spillerens eneste lempelsesmulighed i henhold til en Regel, ud over lempelse fra forrige sted. Når Komitéen gør brug af en droppezone obligatorisk, erstatter den eventuelle andre lempelsesmuligheder, der er fastsat i den relevante Regel, og dette bør gøres klart for spillerne.

(2)
Hvor skal droppezoner placeres

Komitéen bør forsøge at placere en droppezone, så hullets arkitektoniske udfordring opretholdes, og det er typisk ikke nærmere hullet, end hvor spilleren ville droppe bolden, når man bruger en af mulighederne i den relevante Regel. Når f.eks. en droppezone for et strafområde skal placeres, skal det ske på en position, hvor spilleren stadig skal spille forbi/over strafområdet i stedet for at være placeret på green-siden af strafområdet.

Droppezoner kan markeres på mange måder (f.eks. med malede linjer på jorden, markeringer såsom teestedmarkeringer eller en pæl eller et skilt), og kan være enhver form, såsom en cirkel eller en firkant. Størrelsen af droppezonen kan afhænge af, hvor ofte den sandsynligvis vil blive brugt, og hvor den er placeret, men størrelsen forventes normalt at have en radius på en køllelængde eller mindre. Når droppezonen er markeret med maling, bør et skilt eller malede markeringer på jorden bruges til at lade spillerne kende dens status.

Hvis det er sandsynligt, at en droppezone vil blive brugt ofte, kan Komitéen overveje at markere droppezonen ved at definere området i lokalreglerne. F.eks. kan droppezonen defineres som værende inden for en køllelængde af en fysisk genstand, såsom et skilt eller en pæl. Dette gør det muligt at flytte genstanden for at sikre, at droppezonen forbliver i god stand.

Grænsemarkering

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

  • skråstivere eller barduner, der er fastgjorte til en mur eller et hegn, eller
  • alle trin, broer eller lignende genstande, der bruges for at komme over muren eller hegnet.

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

 

Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.

Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.

Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.

Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering

En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.

Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.

En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.

Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.