8B

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.

Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden og nedad under jorden:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er inde på banen, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. trappetrin fastgjort til et grænsehegn, eller et træ voksende uden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ind over grænsen eller omvendt), er kun den del, der er uden for grænsen out of bounds.

De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:

• Grænsemarkeringer: Når der afgrænses med pæle eller et hegn, er grænsen defineret af linjen mellem de bane-nære punkter af pælene eller hegnspælene i jordhøjde (undtaget vinklede støtter), og disse pæle eller hegnspæle er out of bounds.
  Når der afgrænses med andre genstande som f.eks. en væg, eller når Komitéen ønsker at behandle en grænsemarkering på en anden måde, bør Komitéen definere grænserne.

• Linjer: Når en malet linje på jorden definerer grænsen, er grænsen den bane-nære kant af linjen, og linjen selv er out of bounds.
  Når en malet linje på jorden definerer grænsen, kan pæle bruges til at vise, hvor grænsen er, men de har ikke anden betydning.

Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Den normale måde at afgøre, hvad der skete med en spillers bold – f.eks. om bolden ligger stille i et strafområde, om den flyttede sig eller, hvad der fik den til at flytte sig.

En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:

• Der er fuldbyrdet bevis for, at hændelsen skete med spillerens bold, f.eks. hvis spilleren eller andre vidner har set det ske, eller
• Selvom der er en meget lille grad af tvivl, så viser alle rimeligt tilgængelige oplysninger, at der er mindst 95% sandsynlighed for, at hændelsen skete.

“Alle rimeligt tilgængelige oplysninger” omfatter al information, spilleren kender, og al anden information denne kan få kendskab til med rimelig anstrengelse og uden unødig forsinkelse.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/1 - anvendelse af standarden "kendsgerning eller så godt som sikkert", når bolden flytter sig

Når det ikke er "kendt", hvad der forårsagede, at bolden flyttede sig, skal alle rimeligt tilgængelige oplysninger overvejes, og beviserne skal evalueres for at afgøre, om det er "så godt som sikkert", at spiller, modstander eller ekstern påvirkning forårsagede, at bolden flyttede sig.

Afhængigt af omstændighederne kan rimeligt tilgængelige oplysninger omfatte, men er ikke begrænset til:

• Virkningen af enhver handling, der foretages i nærheden af bolden (såsom flytning af løse naturgenstande, prøvesving, at grounde køllen og tage stance),
• Den tid, der er gået mellem sådanne handlinger og flytningen af bolden,
• Boldens leje, før den flyttede sig (såsom liggende på fairway, liggende på længere græs, på en ujævn overflade eller på greenen),
• Forholdene på jorden nær bolden (såsom graden af hældning eller uregelmæssigheder i overfladen, osv.), og
• Vindhastighed og-retning, regn og andre vejrforhold.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/2 - "så godt som sikkert" er irrelevant, hvis der først skabes klarhed efter udløb af de tre minutters søgetid

At afgøre, om det er en "kendsgerning eller så godt som sikkert", skal være baseret på beviser, som er kendt af spilleren på det tidspunkt, hvor de tre minutters søgetid udløber.

Eksempler på, hvornår en spillers fund er irrelevante, omfatter:

• En spillers teeslag ender i et område, der indeholder tyk rough og et stort dyrehul. Efter tre minutters søgning, fastslås det, at det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i dyrehullet. Mens spilleren går tilbage til teestedet, findes bolden i dyrehullet.
• Selvom spilleren endnu ikke har sat en anden bold i spil, skal spilleren tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b - hvad man skal gøre, når bolden er mistet eller out of bounds), da det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var i dyrehullet, da søgetiden udløb.
• En spiller kan ikke finde sin bold og mener, at den kan være blevet samlet op af en tilskuer (ekstern påvirkning), men der er ikke nok beviser til at være så godt som sikker på dette. Kort tid efter udløb af den tre minutters søgetid, findes en tilskuer med spillerens bold.

Spilleren skal tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b), da flytningen af bolden af den eksterne påvirkning først blev kendt, efter søgetiden var udløbet.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/3 - spiller uvidende om, at bolden var spillet af en anden spiller

Det skal være en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold er blevet spillet af en anden spiller som en forkert bold, for at behandle den som værende flyttet.

For eksempel slår Spiller A og Spiller B i slagspil deres teeslag i samme retning. Spiller A finder en bold og spiller den. Spiller B går frem for at lede efter sin bold og kan ikke finde den. Efter tre minutter går spiller B tilbage til teestedet for at spille en anden bold. På vejen finder spiller B Spiller A's bold og ved da, at Spiller A har slået til Spiller B's ved en fejl.

Spiller A får den generelle straf for at spille en forkert bold og skal derefter spille sin egen bold (Regel 6.3c). Spiller A's bold var ikke mistet, selv om begge spillere søgte i mere end tre minutter, fordi Spiller A ikke begyndte at søge efter sin bold; søgningen var efter Spiller B's bold. Spiller B's oprindelige bold var derimod mistet, og spilleren skal sætte en anden bold i spil fra forrige sted (Regel 18.2b), fordi det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var blevet spillet af en anden spiller, da de tre minutters søgetid udløb.

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

• falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
• ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

• Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
• Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hul på greenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

• Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
• Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hul på greenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

Banen udgøres af fem definerede områder:

• Det generelle område
• Teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles,
• Alle strafområder,
• Alle bunkere, og
• Greenen på det hul, spilleren spiller.

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Banen udgøres af fem definerede områder:

• Det generelle område
• Teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles,
• Alle strafområder,
• Alle bunkere, og
• Greenen på det hul, spilleren spiller.

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

• falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
• ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

• Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
• Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
• Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
• Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
• Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
• Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Den normale måde at afgøre, hvad der skete med en spillers bold – f.eks. om bolden ligger stille i et strafområde, om den flyttede sig eller, hvad der fik den til at flytte sig.

En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:

• Der er fuldbyrdet bevis for, at hændelsen skete med spillerens bold, f.eks. hvis spilleren eller andre vidner har set det ske, eller
• Selvom der er en meget lille grad af tvivl, så viser alle rimeligt tilgængelige oplysninger, at der er mindst 95% sandsynlighed for, at hændelsen skete.

“Alle rimeligt tilgængelige oplysninger” omfatter al information, spilleren kender, og al anden information denne kan få kendskab til med rimelig anstrengelse og uden unødig forsinkelse.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/1 - anvendelse af standarden "kendsgerning eller så godt som sikkert", når bolden flytter sig

Når det ikke er "kendt", hvad der forårsagede, at bolden flyttede sig, skal alle rimeligt tilgængelige oplysninger overvejes, og beviserne skal evalueres for at afgøre, om det er "så godt som sikkert", at spiller, modstander eller ekstern påvirkning forårsagede, at bolden flyttede sig.

Afhængigt af omstændighederne kan rimeligt tilgængelige oplysninger omfatte, men er ikke begrænset til:

• Virkningen af enhver handling, der foretages i nærheden af bolden (såsom flytning af løse naturgenstande, prøvesving, at grounde køllen og tage stance),
• Den tid, der er gået mellem sådanne handlinger og flytningen af bolden,
• Boldens leje, før den flyttede sig (såsom liggende på fairway, liggende på længere græs, på en ujævn overflade eller på greenen),
• Forholdene på jorden nær bolden (såsom graden af hældning eller uregelmæssigheder i overfladen, osv.), og
• Vindhastighed og-retning, regn og andre vejrforhold.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/2 - "så godt som sikkert" er irrelevant, hvis der først skabes klarhed efter udløb af de tre minutters søgetid

At afgøre, om det er en "kendsgerning eller så godt som sikkert", skal være baseret på beviser, som er kendt af spilleren på det tidspunkt, hvor de tre minutters søgetid udløber.

Eksempler på, hvornår en spillers fund er irrelevante, omfatter:

• En spillers teeslag ender i et område, der indeholder tyk rough og et stort dyrehul. Efter tre minutters søgning, fastslås det, at det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i dyrehullet. Mens spilleren går tilbage til teestedet, findes bolden i dyrehullet.
• Selvom spilleren endnu ikke har sat en anden bold i spil, skal spilleren tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b - hvad man skal gøre, når bolden er mistet eller out of bounds), da det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var i dyrehullet, da søgetiden udløb.
• En spiller kan ikke finde sin bold og mener, at den kan være blevet samlet op af en tilskuer (ekstern påvirkning), men der er ikke nok beviser til at være så godt som sikker på dette. Kort tid efter udløb af den tre minutters søgetid, findes en tilskuer med spillerens bold.

Spilleren skal tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b), da flytningen af bolden af den eksterne påvirkning først blev kendt, efter søgetiden var udløbet.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/3 - spiller uvidende om, at bolden var spillet af en anden spiller

Det skal være en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold er blevet spillet af en anden spiller som en forkert bold, for at behandle den som værende flyttet.

For eksempel slår Spiller A og Spiller B i slagspil deres teeslag i samme retning. Spiller A finder en bold og spiller den. Spiller B går frem for at lede efter sin bold og kan ikke finde den. Efter tre minutter går spiller B tilbage til teestedet for at spille en anden bold. På vejen finder spiller B Spiller A's bold og ved da, at Spiller A har slået til Spiller B's ved en fejl.

Spiller A får den generelle straf for at spille en forkert bold og skal derefter spille sin egen bold (Regel 6.3c). Spiller A's bold var ikke mistet, selv om begge spillere søgte i mere end tre minutter, fordi Spiller A ikke begyndte at søge efter sin bold; søgningen var efter Spiller B's bold. Spiller B's oprindelige bold var derimod mistet, og spilleren skal sætte en anden bold i spil fra forrige sted (Regel 18.2b), fordi det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var blevet spillet af en anden spiller, da de tre minutters søgetid udløb.

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

• Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
• Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
• Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

En anden bold, der spilles i tilfælde af, at den bold, spilleren lige har spillet, kan være:

• Out of bounds, eller
• Mistet andre steder end i et strafområde.

En provisorisk bold er ikke spillerens bold i spil, medmindre den bliver bolden i spil efter Regel 18.3c.

En anden bold, der spilles i tilfælde af, at den bold, spilleren lige har spillet, kan være:

• Out of bounds, eller
• Mistet andre steder end i et strafområde.

En provisorisk bold er ikke spillerens bold i spil, medmindre den bliver bolden i spil efter Regel 18.3c.

Fremgangsmåden og straffen, når en spiller tager lempelse efter Reglerne 17, 18 eller 19 ved at spille en bold derfra, hvor det forrige slag blev udført (se Regel 14.6).

Udtrykket forrige sted betyder, at spilleren både:

• Modtager ét strafslag, og
• Taber fordelen ved enhver opnået afstand til hullet fra det sted, hvorfra det forrige slag blev udført.

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

En anden bold, der spilles i tilfælde af, at den bold, spilleren lige har spillet, kan være:

• Out of bounds, eller
• Mistet andre steder end i et strafområde.

En provisorisk bold er ikke spillerens bold i spil, medmindre den bliver bolden i spil efter Regel 18.3c.

En anden bold, der spilles i tilfælde af, at den bold, spilleren lige har spillet, kan være:

• Out of bounds, eller
• Mistet andre steder end i et strafområde.

En provisorisk bold er ikke spillerens bold i spil, medmindre den bliver bolden i spil efter Regel 18.3c.

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

• En bold er først i spil på et hul:
• Når spilleren udfører et slag til den inden for teestedet, eller
• I hulspil, når spilleren udfører et slag til den uden for teestedet, og modstanderen ikke annullerer slaget efter Regel 6.1b
• Bolden forbliver i spil, indtil den er i hul, dog er den ikke længere i spil:
• Når den er løftet fra banen
• Når den er mistet (selvom den ligger stille på banen), eller kommer til at ligge stille out of bounds, eller
• Når den er blevet erstattet af en anden bold, selvom det ikke var tilladt efter en Regel.

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

• Hvis bolden ikke er blevet løftet, er den stadig i spil
• Hvis bolden er blevet løftet og genplaceret, er den i spil, selvom markeringsmærket ikke er fjernet.

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

En anden bold, der spilles i tilfælde af, at den bold, spilleren lige har spillet, kan være:

• Out of bounds, eller
• Mistet andre steder end i et strafområde.

En provisorisk bold er ikke spillerens bold i spil, medmindre den bliver bolden i spil efter Regel 18.3c.

En anden bold, der spilles i tilfælde af, at den bold, spilleren lige har spillet, kan være:

• Out of bounds, eller
• Mistet andre steder end i et strafområde.

En provisorisk bold er ikke spillerens bold i spil, medmindre den bliver bolden i spil efter Regel 18.3c.

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

• Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

• Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
• Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
• En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).

En anden bold, der spilles i tilfælde af, at den bold, spilleren lige har spillet, kan være:

• Out of bounds, eller
• Mistet andre steder end i et strafområde.

En provisorisk bold er ikke spillerens bold i spil, medmindre den bliver bolden i spil efter Regel 18.3c.

En anden bold, der spilles i tilfælde af, at den bold, spilleren lige har spillet, kan være:

• Out of bounds, eller
• Mistet andre steder end i et strafområde.

En provisorisk bold er ikke spillerens bold i spil, medmindre den bliver bolden i spil efter Regel 18.3c.

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

• En bold er først i spil på et hul:
• Når spilleren udfører et slag til den inden for teestedet, eller
• I hulspil, når spilleren udfører et slag til den uden for teestedet, og modstanderen ikke annullerer slaget efter Regel 6.1b
• Bolden forbliver i spil, indtil den er i hul, dog er den ikke længere i spil:
• Når den er løftet fra banen
• Når den er mistet (selvom den ligger stille på banen), eller kommer til at ligge stille out of bounds, eller
• Når den er blevet erstattet af en anden bold, selvom det ikke var tilladt efter en Regel.

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

• Hvis bolden ikke er blevet løftet, er den stadig i spil
• Hvis bolden er blevet løftet og genplaceret, er den i spil, selvom markeringsmærket ikke er fjernet.

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Den normale måde at afgøre, hvad der skete med en spillers bold – f.eks. om bolden ligger stille i et strafområde, om den flyttede sig eller, hvad der fik den til at flytte sig.

En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:

• Der er fuldbyrdet bevis for, at hændelsen skete med spillerens bold, f.eks. hvis spilleren eller andre vidner har set det ske, eller
• Selvom der er en meget lille grad af tvivl, så viser alle rimeligt tilgængelige oplysninger, at der er mindst 95% sandsynlighed for, at hændelsen skete.

“Alle rimeligt tilgængelige oplysninger” omfatter al information, spilleren kender, og al anden information denne kan få kendskab til med rimelig anstrengelse og uden unødig forsinkelse.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/1 - anvendelse af standarden "kendsgerning eller så godt som sikkert", når bolden flytter sig

Når det ikke er "kendt", hvad der forårsagede, at bolden flyttede sig, skal alle rimeligt tilgængelige oplysninger overvejes, og beviserne skal evalueres for at afgøre, om det er "så godt som sikkert", at spiller, modstander eller ekstern påvirkning forårsagede, at bolden flyttede sig.

Afhængigt af omstændighederne kan rimeligt tilgængelige oplysninger omfatte, men er ikke begrænset til:

• Virkningen af enhver handling, der foretages i nærheden af bolden (såsom flytning af løse naturgenstande, prøvesving, at grounde køllen og tage stance),
• Den tid, der er gået mellem sådanne handlinger og flytningen af bolden,
• Boldens leje, før den flyttede sig (såsom liggende på fairway, liggende på længere græs, på en ujævn overflade eller på greenen),
• Forholdene på jorden nær bolden (såsom graden af hældning eller uregelmæssigheder i overfladen, osv.), og
• Vindhastighed og-retning, regn og andre vejrforhold.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/2 - "så godt som sikkert" er irrelevant, hvis der først skabes klarhed efter udløb af de tre minutters søgetid

At afgøre, om det er en "kendsgerning eller så godt som sikkert", skal være baseret på beviser, som er kendt af spilleren på det tidspunkt, hvor de tre minutters søgetid udløber.

Eksempler på, hvornår en spillers fund er irrelevante, omfatter:

• En spillers teeslag ender i et område, der indeholder tyk rough og et stort dyrehul. Efter tre minutters søgning, fastslås det, at det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i dyrehullet. Mens spilleren går tilbage til teestedet, findes bolden i dyrehullet.
• Selvom spilleren endnu ikke har sat en anden bold i spil, skal spilleren tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b - hvad man skal gøre, når bolden er mistet eller out of bounds), da det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var i dyrehullet, da søgetiden udløb.
• En spiller kan ikke finde sin bold og mener, at den kan være blevet samlet op af en tilskuer (ekstern påvirkning), men der er ikke nok beviser til at være så godt som sikker på dette. Kort tid efter udløb af den tre minutters søgetid, findes en tilskuer med spillerens bold.

Spilleren skal tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b), da flytningen af bolden af den eksterne påvirkning først blev kendt, efter søgetiden var udløbet.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/3 - spiller uvidende om, at bolden var spillet af en anden spiller

Det skal være en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold er blevet spillet af en anden spiller som en forkert bold, for at behandle den som værende flyttet.

For eksempel slår Spiller A og Spiller B i slagspil deres teeslag i samme retning. Spiller A finder en bold og spiller den. Spiller B går frem for at lede efter sin bold og kan ikke finde den. Efter tre minutter går spiller B tilbage til teestedet for at spille en anden bold. På vejen finder spiller B Spiller A's bold og ved da, at Spiller A har slået til Spiller B's ved en fejl.

Spiller A får den generelle straf for at spille en forkert bold og skal derefter spille sin egen bold (Regel 6.3c). Spiller A's bold var ikke mistet, selv om begge spillere søgte i mere end tre minutter, fordi Spiller A ikke begyndte at søge efter sin bold; søgningen var efter Spiller B's bold. Spiller B's oprindelige bold var derimod mistet, og spilleren skal sætte en anden bold i spil fra forrige sted (Regel 18.2b), fordi det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var blevet spillet af en anden spiller, da de tre minutters søgetid udløb.

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

• falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
• ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

• Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
• Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hul på greenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.