The R&A - Working for Golf
Særlige eller krævede lempelsesprocedurer
Procedurer for Komitéen
Gå til Afsnit
E-1
E-2
E-3
E-4
E-5
E-6
E-7
E-8
E-9
E-10
E-11
E-12
Undersøg mere

Afsnit 8D
Afsnit 8F
8E
Særlige eller krævede lempelsesprocedurer
E-1
Droppezoner

Formål. En droppezone er en speciel form for lempelsesområde, som kan etableres af Komitéen. Når der tages lempelse i en droppezone, skal spilleren droppe bolden i og få den til at ligge stille i droppezonen. Droppezoner bør overvejes, når der kan være praktiske problemer med at kræve, at spillerne bruger de normale lempelsesmuligheder efter en Regel, såsom:

  • Regel 13.1f – Forkert green.
  • Regel 16.1 – Unormale baneforhold (inklusiv ikke-flytbare forhindringer).
  • Regel 16.2 – Situation med farligt dyr.
  • Regel 17 – Strafområder.
  • Regel 19 – Uspillelig bold.
  • Standard lokalregler E-5 – Alternativ til spil fra forrige sted for en mistet bold eller bold out of bounds eller F-23 – Midlertidige ikke-flytbare forhindringer.

Følgende punkter gælder, når du dropper en bold i en droppezone:

  • Spilleren behøver ikke stå i droppezonen, når bolden droppes.
  • Når en spiller bruger en droppezone, er lempelsesområdet defineret af den droppezone, og bolden skal droppes og komme til at ligge stille i droppezonen (se Regel 14.3).
  • Hvis droppezonen er defineret af en linje på jorden, er linjen inde i droppezonen.

Se Afsnit 2I for yderligere oplysninger om droppezoner.

Standard lokalregel E-1.1 (R17 Frivillig)

Denne Standard lokalregel dækker eksemplet med en droppezone, der bruges som en ekstra mulighed for at tage lempelse fra et strafområde, men den kan tilpasses til enhver anden Regel, nævnt ovenfor.

“Hvis en bold er i strafområdet [identificer placeringen], herunder når det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en bold, der ikke er fundet, blev liggende i strafområdet, har spilleren disse lempelsesmuligheder, hver med ét strafslag:

  • Tage lempelse efter Regel 17.1, eller
  • Som en ekstra mulighed droppe den originale bold eller en anden bold i droppezonen [beskriv hvordan droppezone er defineret, og hvor den er placeret]. Droppezonen er et lempelsesområde efter Regel 14.3.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

 Standard lokalregel E-1.2 (R16 Frivillig)

Denne Standard lokalregel dækker eksemplet med en droppezone, der bruges som en ekstra mulighed for at tage lempelse fra et unormalt baneforhold, såsom et stort område med areal under reparation, men den må tilpasses til enhver anden Regel, nævnt ovenfor.

“Hvis en bold er i areal under reparation [identificer placeringen], herunder når det er en kendsgerning eller så god som sikkert, at en bold, der ikke er fundet, blev liggende i areal under reparation, må spilleren:

  • Tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, eller
  • Som en ekstra mulighed tage lempelse uden straf ved at droppe den oprindelige bold eller en anden bold i droppezonen [beskrive, hvordan droppezonen er defineret, og hvor den er placeret]. Droppezonen er et lempelsesområde efter Regel 14.3.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

Standard lokalregel E-1.3 (Kun 17.1d(1) eller drop)

Denne Standard lokalregel dækker eksemplet med en droppezone, der bruges som den eneste lempelsesmulighed, der er tilgængelig (bortset fra forrige sted) for at tage lempelse fra et strafområde, men den kan tilpasses til enhver anden Regel, nævnt ovenfor.

“Hvis en bold er i strafområdet [identificer placeringen], herunder når det er en kendsgerning eller så god som sikkert, at en bold, der ikke er fundet, blev liggende i strafområdet, må spilleren:

  • Spille en bold fra forrige sted efter Regel 17.1d (1), og tilføje ét strafslag, eller
  • Droppe den oprindelige bold eller en anden bold i droppezonen [beskriv, hvordan droppezone er defineret, og hvor den er placeret], og tilføje ét strafslag. Droppezonen er et lempelsesområde efter Regel 14.3.
  • Spilleren må ikke tage lempelse efter Reglerne 17.1d(2) eller 17.1d(3).

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

E-2
Rense bold

Formål. Når forhold som fugtige baneforhold på en hvilken som helst del af banen kan forårsage, at mudder sidder fast på bolden, kan Komitéen vælge at lade spilleren løfte, rengøre og genplacere bolden i det generelle område. En sådan lempelse bør begrænses til de dele af banen, hvor det er nødvendigt.

Selvom lokalreglen for spil med lejeforbedring (Standard lokalregel E-3) kun er beregnet til brug i områder, der er klippet til fairwayhøjde eller lavere i det generelle område, kan denne lokalregel bruges i hele det generelle område eller begrænses til bestemte områder. Komitéen kan vælge at bruge begge lokalregler, og således tillade lejeforbedring på fairway og at rense bolden andetsteds i det generelle område.

Det er ikke tilrådeligt at indføre denne lokalregel, når først spillet er begyndt i en slagspilsrunde. Hvis det gøres, vil spillere med flere huller at spille få en fordel af at kunne bruge lokalreglen i længere tid. Lokalreglen kan indføres mellem spil af to huller, efter at en match er begyndt, da modstanderne får samme fordel.

For vejledning om hvornår og hvordan denne lokalregel kan bruges samtidigt med at scores kan indsendes til handicapformål (for eksempel, om den skal begrænses til fairway), skal du se i handicapreglerne eller anbefalingerne, der gælder i det pågældende land.

Standard lokalregel E-2

“Når en spillers bold ligger i [identificer området, såsom det generelle område, på hul 6, i det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere osv.], må bolden løftes, renses og genplaceres uden straf. Spilleren skal markere stedet, før bolden løftes (se Regel 14.1), og bolden skal genplaceres på dens oprindelige sted (se Regel 14.2).

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

E-3
Spil med lejeforbedring

Formål. Når lejlighedsvise lokale unormale baneforhold kan forstyrre fairplay, kan de berørte dele af banen defineres som areal under reparation. Men dårlige forhold som tung sne, tøvejr, langvarig regn eller ekstrem varme kan nogle gange skade banen eller forhindre brugen af tungt klippeudstyr.

Når sådanne forhold er udbredt på banen, kan Komitéen vælge at vedtage en lokalregel for “lejeforbedring” (også kendt som “vinterregler”) for at give mulighed for fairplay eller hjælpe med at beskytte fairwayen. En sådan lokalregel bør ophæves, så snart forholdene tillader det.

Brugen af denne lokalregel uden for fairway i det generelle område anbefales ikke, da det kan medføre, at en spiller får lempelse uden straf fra områder, hvor en bold ellers ville være uspillelig (f.eks. i områder af buske eller træer).

Det er ikke tilladt at indføre denne lokalregel, når først spillet er begyndt i en slagspilsrunde. Hvis det gøres, vil spillere, der har flere huller at spille få en fordel af at kunne bruge lokalreglen i længere tid. Lokalreglen kan indføres mellem spil af to huller, efter at en match er begyndt, da modstanderne får samme fordel.

For vejledning om hvornår og hvordan denne lokalregel kan bruges samtidigt med, at scores kan indsendes til handicapformål (inklusiv størrelsen af lempelsesområdet), og om den skal begrænses til fairway), skal du se i handicapreglerne eller anbefalingerne, der gælder i det pågældende land. I DK: E-3 må kun gælde for græs klippet til fairwayhøjde eller lavere.

Standard lokalregel E-3

“Når en spillers bold ligger i en del af det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere [eller identificér et bestemt område, såsom “på fairway på hul 6”], må spilleren tage lempelse uden straf én gang ved at placere den oprindelige bold eller en anden bold i og spille den fra dette lempelsesområde:

  • Referencepunkt: Boldens oprindelige sted.
  • Størrelse af lempelsesområdet målt fra referencepunkt: [Angiv størrelsen på lempelsesområdet, såsom en køllelængde, længden på et scorekort eller 15 centimeter] fra referencepunktet, men med disse begrænsninger:
  • Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
    • Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet, og
    • Skal være i det generelle område.

Når der gøres brug af denne lokalregel, skal spilleren vælge et sted at placere bolden og anvende procedurerne for genplacering af en bold efter Regel 14.2b(2) og 14.2e.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

E-4
Lempelse fra luftningshuller

Formål. Luftningshuller er ikke omfattet af huller lavet af banepersonalet. Derfor har spillere ikke lov til at reparere dem på greenen (se Regel 13.1c) eller tage lempelse uden straf fra dem i det generelle område, men sådanne huller kan forstyrre spillets korrekte udførelse. Hvis Komitéen erklærer luftningshuller som areal under reparation, kan en spiller måske finde det upraktisk eller umuligt at opnå fuldstændig lempelse.

Når nylige luftningshuller i væsentlig grad kan forstyrre boldens leje eller området for det tilsigtede sving, kan Komitéen derfor vælge at give lempelse, som den ville for areal under reparation, men udelukke lempelse fra gene for spillerens stance. Denne lokalregel skal ophæves, når luftningshullerne er helet nok til at undgå væsentlig forstyrrelse.

Standard lokalregel E-4

“Hvis en spillers bold ligger i eller berører et luftningshul:

(a) Bold i det generelle område. Spilleren kan tage lempelse efter Regel 16.1b. Hvis bolden kommer til at ligge stille i et andet luftningshul, kan spilleren igen tage lempelse efter denne lokalregel.

(b) Bold på Greenen. Spilleren kan tage lempelse efter Regel 16.1d.

Men gene eksisterer ikke, hvis luftningshullet kun er til gene for spillerens stance eller på greenen, spillerens spillelinje.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

E-5
Alternativ til spil fra forrige sted for mistet bold eller bold out of  bounds.

Formål. Når en provisorisk bold ikke er spillet, kan der opstå betydelige problemer med spilletempoet for en spiller, som får behov for at tage lempelse fra forrige sted for en bold, som er out of bounds eller ikke kan findes. Formålet med denne lokalregel er at give en Komité mulighed for at tilbyde en ekstra lempelsesmulighed, der tillader en spiller at forsætte spillet uden at vende tilbage til det forrige sted.

Denne lokalregel er egnet til almindeligt spil, hvor golfspillere spiller private runder eller spiller deres egne turneringer. Lokalreglen bør ikke bruges til turneringer for elitespillere (dvs. professionelle turneringer og elite-amatørturneringer). For vejledning om, hvornår og hvordan denne lokalregel kan bruges samtidigt med, at scores kan indsendes til handicapformål, skal du se i handicapreglerne eller anbefalingerne, der gælder i det pågældende land.

Hvis en Komité har indført en sådan lokalregel for almindeligt spil og fjerner den til turneringer, skal den sikre, at alle spillere er opmærksomme på dette, før spillet begynder.

En Komité kan indføre en sådan lokalregel for alt spil på banen eller kun for et eller to specifikke huller, hvor det kan være særligt nyttigt (for eksempel, hvor spillerne ikke kan se landingsområdet, og derfor ikke ved, om de skal spille en provisorisk bold).

Denne mulighed tillader spilleren at droppe i et stort område mellem det punkt, hvor bolden anslås at være kommet til at ligge stille, eller er gået out of bounds, og kanten af fairwayen på hullet, der spilles, og som ikke er tættere på hullet.

Spilleren får to strafslag ved brug af denne lempelsesmulighed. Det betyder, at lempelsen er sammenlignelig med, hvad der kunne være opnået, hvis spilleren havde taget lempelse fra forrige sted.

Denne lokalregel kan ikke bruges til en uspillelig bold, eller når det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i et strafområde.

Hvis der er spillet en provisorisk bold, og hverken den oprindelige bold eller den provisoriske bold kan findes, kan lokalreglen bruges på den provisoriske bold, der ikke kan findes.

Standard lokalregel E-5

“Når spillerens bold ikke er fundet, eller det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at den er out of bounds, kan spilleren fortsætte som følger frem for at spille fra forrige sted.

Med to strafslag kan spilleren tage lempelse ved at droppe den oprindelige bold eller en anden bold i dette lempelsesområde (se Regel 14.3):

To skønnede referencepunkter:

(a). Bold-referencepunkt: Det punkt, hvor den oprindelige bold skønnes at:

  • Være kommet til at ligge stille på banen, eller
  • Senest krydsede banens ydre grænse på vej out of bounds.

(b). Fairway-referencepunkt: Punktet på fairway på det hul, der spilles, der er nærmest bold-referencepunktet, men ikke nærmere hullet end dette.

I denne lokalregel betyder “fairway” ethvert område af græs i det generelle område, der er klippet til fairwayhøjde eller lavere.

Hvis en bold skønnes at være mistetbanen, eller senest krydsede banens ydre grænse før begyndelsen af fairwayen, kan fairway-referencepunktet være en græssti eller et teeområde for det hul, der spilles, som er klippet til fairwayhøjde eller lavere.

Størrelse på lempelsesområdet baseret på referencepunkter: Overalt mellem:

  • En linje fra hullet gennem bold-referencepunktet (og inden for to køllelængder på ydersiden af den linje), og
  • En linje fra hullet gennem fairway-referencepunktet (og inden for to køllelængder til fairwaysiden af den linje).

Men med disse begrænsninger:

Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:

  • Skal være i det generelle område, og
  • Må ikke være nærmere hullet end bold-referencepunktet.

Når spilleren har sat sin bold i spil efter denne lokalregel:

  • Den oprindelige bold, der blev mistet eller er out of bounds, er ikke længere i spil, og må ikke spilles.
  • Dette er gældende, selvom bolden er fundet på banen inden udløbet af tre minutters søgetid (se Regel 6.3b).

Men spilleren må ikke bruge denne lempelsesmulighed for den oprindelige bold, når:

  • Det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er kommet til at ligge stille i et strafområde, eller
  • Spilleren har spillet en provisorisk bold fra forrige sted (se Regel 18.3).

En spiller må bruge denne lempelsesmulighed for en provisorisk bold, der ikke er fundet, eller der, som en kendsgerning eller så godt som sikkert, er out of bounds.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

E-6
Lempelse for gene på spillelinjen fra beskyttende hegn

Formål. Et hegn (eller lignende beskyttende skærm) bruges nogle gange til at beskytte spillere på et hul mod slag, spillet fra et andet hul.

Hvis et sådant hegn er tæt på spilleområdet for et andet hul, kan Komitéen vælge at bruge droppezoner for at give en spiller en ekstra lempelsesmulighed uden straf, når denne spiller det andet hul, og hegnet er på spillelinjen .

Spilleren skal kun være berettiget til lempelse, når bolden er tættere på hullet end droppezonen, så en spiller, hvis bold er godt væk fra hegnet, må ikke bevæge sig frem til droppezonen. Komitéen bør tage højde for dette ved placeringen af droppezonen for at sikre, at denne lempelse kun vil være tilgængelig i situationer, hvor de mener, at en sådan lempelse er berettiget.

Standard lokalregel E-6

“Hvis beskyttelseshegn på [Angiv hulnummer], er på spillerens spillelinje ved spil på [Angiv hulnummer]:

  • Spilleren må tage lempelse uden straf ved at droppe en bold i og spille fra droppezonen (beskriv placering).
  • Men denne lempelse er kun tilladt, hvis bolden er i spil nærmere hullet, end hvor droppezonen er placeret (se Regel 14.3).

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

E-7
Lempelse fra elektriske grænsehegn

Formål. Hvis et elektrisk hegn anvendes som et grænsehegn, er en lokalregel, der giver lempelse uden straf for en bold, der ligger inden for en vis afstand (for eksempel to køllelængder) tilladt. For at sikre spillerens sikkerhed under disse omstændigheder, kan spilleren måle de to køllelængder fra hegnet og have en yderligere køllelængde til at droppe bolden i, ikke nærmere hullet, end hvor bolden oprindeligt lå.

Det er ikke på andre måder tilladt at indføre en lokalregel, der giver lempelse uden straf fra et grænsehegn, selvom Komitéens begrundelse herfor er at beskytte hegnet fra nogen form for skade.

Standard lokalregel E-7

“Hvis en spillers bold ligger på banen og inden for [en specifik afstand, som f.eks. to køllelængder] af det elektriske hegn på hul[ler] [angiv placering(er)], kan spilleren uden straf tage lempelse i henhold til Regel 16.1 ved som referencepunkt at bruge det punkt, der er [angive afstand, såsom to køllelængder] fra hegnet og i samme afstand fra hullet.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

E-8
Definere områder med spilleforbud

Formål. Der kan være dele af banen, hvor Komitéen ønsker at forbyde spil, i hvilket tilfælde hvert område skal behandles som værende enten i et unormalt baneforhold eller et strafområde.

Komitéen kan bruge områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, såsom:

  • For at beskytte dyreliv, dyrs levesteder og miljøfølsomme områder.
  • At forhindre skader på unge træer, blomsterbede, nysået græs eller andre beplantede områder.
  • At beskytte spillere fra fare.
  • At beskytte steder af historisk eller kulturel interesse.

Se Afsnit 2G og 5B(5) for mere information om områder med spilleforbud, og hvordan man markerer dem klart og tydeligt.

Standard lokalregel E-8.1

“Området, der er defineret af [angiv, hvordan området er markeret, for eksempel med blå pæle med grøn top] [Angiv, hvor det er placeret, f.eks. på højre side af fairway på hul 8] er et område med spilleforbud, der skal behandles som et unormalt baneforhold. Lempelse uden straf skal tages for gene fra område med spilleforbud efter Regel 16.1f.”

Standard lokalregel E-8.2

“Området inden for det [røde] [gule] strafområde, defineret af [angiv, hvordan området er markeret, for eksempel med røde pæle med grøn top] [Angiv, hvor det er placeret, for eksempel til højre for fairway på hul 8], er et område med spilleforbud. Når en bold er i et område med spilleforbud inden for strafområdet, må bolden ikke spilles som den ligger, og lempelse skal tages for gene fra området med spilleforbud efter Regel 17.1e.”

E-9
Definere et område out of bounds som et område med spilleforbud

Formål. Selvom en spiller ikke må spille en bold uden for banens grænser, kan der være områder out of bounds, som Komitéen måske ønsker at udpege som områder med spilleforbud, for eksempel for at stoppe spillerne fra at beskadige noget, der vokser i dette område, når det generer spil fra banen. I dette tilfælde skal en spiller tage lempelse uden straf, hvis spillerens bold er på banen, men spillerens område for den tilsigtede stance er i et område med spilleforbud, der er uden for banens ydre grænser, eller hvis spillerens sving berører noget, der er i et område med spilleforbud.

Standard lokalregel E-9

“[Identificér området out of bounds, der skal behandles som et område med spilleforbud] er et område med spilleforbud, og spilleren skal tage lempelse uden straf efter Regel 16.1f(2), hvis spillerens bold er på banen, og noget i området med spilleforbud er til gene for området for spillerens tilsigtede stance eller sving. Spilleren skal spille bolden, som den ligger.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

E-10
Beskyttelse af unge træer

Formål. For at forhindre skader på unge træer, når en spiller udfører et slag, kan en Komité vælge at erklære dem som et område med spilleforbud, således at:

  • Hvis en spiller har nogen form for gene som defineret i Regel 16.1 fra et sådant træ erklæret som et område med spilleforbud, skal spilleren tage lempelse i henhold til Regel 16.1f.
  • Hvis spillerens bold ligger i et strafområde, skal spilleren enten tage lempelse uden straf efter lokalreglen inden for strafområdet eller fortsætte med straf efter Regel 17.1.

Sådanne træer skal identificeres med pæle, bånd eller på en anden klar måde.

Når træet er modnet og ikke længere har brug for denne beskyttelse, skal Komitéen ophæve lokalreglen og/eller fjerne den identificerende pæl eller bånd fra træet.

Standard lokalregel E-10

“De unge træer identificeret ved [identificér markeringer] er områder med spilleforbud:

  • Hvis en spillers bold ligger hvor som helst på banen, undtagen i et strafområde, og den ligger på eller berører et sådant træ, eller et sådant træ er til gene for spillerens stance eller område for tilsigtede sving, skal spilleren tage lempelse efter Regel 16.1f.
  • Hvis bolden ligger i et strafområde, og der er gene for spillerens stance eller område for tilsigtede sving, skal der tages lempelse enten med straf i henhold til Regel 17.1e, eller uden straf efter Regel 17.1e(2).

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

E-11
Bold rammer el-ledning

Formål. Hvis en permanent el-ledning over jorden kan forstyrre et huls rimelige spil, kan en Komité kræve, at slaget ikke tæller, hvis en bold rammer el-ledningen (og tårne, understøttende stålwires eller pæle, der understøtter el-ledningen), og spilleren skal slå slaget om. Denne lokalregel bør generelt ikke bruges til el-ledninger, som ikke forstyrrer spil af et hul, eller er uden for banens ydre grænser.

En lokalregel, der blot giver en spiller en valgmulighed for at slå et slag om, når en bold rammer en el-ledning, bør ikke implementeres.

Standard lokalregel E-11

“Hvis det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold ramte en el-ledning [eller tårne, understøttende stålwires eller pæle, der understøtter el-ledningen] under spil af [angiv hulnummer], tæller slaget ikke. Spilleren skal spille en bold uden straf fra, hvor det forrige slag blev slået (se Regel 14.6 for, hvad man skal gøre).

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

E-12
Afklaring: Bold spillet uden for lempelsesområde ved drop på flaglinjen

Afklaring tilføjet 4/2019

Formål. En komité kan indføre en lokalregel for at give mulighed for at undlade straf i særlige situationer, når en bold spilles uden for lempelsesområdet, efter at der er taget lempelse på flaglinjen.

Efter denne lokalregel straffes spilleren ikke for at spille fra forkert sted, så længe bolden er droppet i lempelsesområdet og kommer til at ligge stille inden for en køllelængde fra, hvor den først ramte jorden i droppet.

Eksempelvis ruller en bold lidt fremad i forhold til referencepunktet efter at være blevet droppet korrekt og i lempelsesområdet, men er stadig inden for en køllelængde fra, hvor den først ramte jorden i droppet. I sådanne tilfælde kan spilleren enten gå videre efter Regel 14.3c(2), eller spilleren kan spille bolden fra, hvor den kom til at ligge stille. DGU anbefaler IKKE at denne lokalregel indføres, da den primært er tænkt til professionelle turneringer og vurderes at forvirre mere end den hjælper.

Denne lokalregel kan kun bruges i relation til lempelse på flaglinjen.

Standard lokalregel E-12

“Når man tager lempelse på flaglinjen, er der ingen yderligere straf, hvis spilleren spiller en bold, der blev droppet i lempelsesområdet, som krævet efter den relevante Regel (Reglerne 16.1c(2), 17.1d(2), 19.2b eller 19.3b), men kom til at ligge stille uden for lempelsesområdet. Dette gælder så længe bolden, da den blev spillet, var inden for en køllelængde fra, hvor den først ramte jorden i droppet.

Denne undtagelse for straf gælder, selvom bolden spilles fra et sted nærmere hullet end referencepunktet (men ikke, hvis den blev spillet fra et fra et sted nærmere hullet, end hvor den oprindelige bold lå, eller fra et sted nærmere hullet, end hvor man skønnede, at den sidst havde passeret grænsen til et strafområde).

Denne lokalregel ændrer ikke ved fremgangsmåden for at tage lempelse på flaglinjen. Det betyder, at hverken referencepunktet eller lempelsesområdet ændres af denne lokalregel, og at Regel 14.3c(2) kan anvendes af en spiller, der dropper bolden korrekt, men hvor bolden ender uden for lempelsesområdet, hvad enten dette sker ved første eller andet drop.

 



 

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Kendsgerning eller så godt som sikkert

Den normale måde at afgøre, hvad der skete med en spillers bold – f.eks. om bolden ligger stille i et strafområde, om den flyttede sig eller, hvad der fik den til at flytte sig.

En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:

  • Der er fuldbyrdet bevis for, at hændelsen skete med spillerens bold, f.eks. hvis spilleren eller andre vidner har set det ske, eller
  • Selvom der er en meget lille grad af tvivl, så viser alle rimeligt tilgængelige oplysninger, at der er mindst 95% sandsynlighed for, at hændelsen skete.

“Alle rimeligt tilgængelige oplysninger” omfatter al information, spilleren kender, og al anden information denne kan få kendskab til med rimelig anstrengelse og uden unødig forsinkelse.

 

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/1 - anvendelse af standarden "kendsgerning eller så godt som sikkert", når bolden flytter sig

Når det ikke er "kendt", hvad der forårsagede, at bolden flyttede sig, skal alle rimeligt tilgængelige oplysninger overvejes, og beviserne skal evalueres for at afgøre, om det er "så godt som sikkert", at spiller, modstander eller ekstern påvirkning forårsagede, at bolden flyttede sig.

Afhængigt af omstændighederne kan rimeligt tilgængelige oplysninger omfatte, men er ikke begrænset til:

  • Virkningen af enhver handling, der foretages i nærheden af bolden (såsom flytning af løse naturgenstande, prøvesving, at grounde køllen og tage stance),
  • Den tid, der er gået mellem sådanne handlinger og flytningen af bolden,
  • Boldens leje, før den flyttede sig (såsom liggende på fairway, liggende på længere græs, på en ujævn overflade eller på greenen),
  • Forholdene på jorden nær bolden (såsom graden af hældning eller uregelmæssigheder i overfladen, osv.), og
  • Vindhastighed og-retning, regn og andre vejrforhold.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/2 - "så godt som sikkert" er irrelevant, hvis der først skabes klarhed efter udløb af de tre minutters søgetid

At afgøre, om det er en "kendsgerning eller så godt som sikkert", skal være baseret på beviser, som er kendt af spilleren på det tidspunkt, hvor de tre minutters søgetid udløber.

Eksempler på, hvornår en spillers fund er irrelevante, omfatter:

  • En spillers teeslag ender i et område, der indeholder tyk rough og et stort dyrehul. Efter tre minutters søgning, fastslås det, at det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i dyrehullet. Mens spilleren går tilbage til teestedet, findes bolden i dyrehullet.
  • Selvom spilleren endnu ikke har sat en anden bold i spil, skal spilleren tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b - hvad man skal gøre, når bolden er mistet eller out of bounds), da det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var i dyrehullet, da søgetiden udløb.
  • En spiller kan ikke finde sin bold og mener, at den kan være blevet samlet op af en tilskuer (ekstern påvirkning), men der er ikke nok beviser til at være så godt som sikker på dette. Kort tid efter udløb af den tre minutters søgetid, findes en tilskuer med spillerens bold.

Spilleren skal tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b), da flytningen af bolden af den eksterne påvirkning først blev kendt, efter søgetiden var udløbet.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/3 - spiller uvidende om, at bolden var spillet af en anden spiller

Det skal være en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold er blevet spillet af en anden spiller som en forkert bold, for at behandle den som værende flyttet.

For eksempel slår Spiller A og Spiller B i slagspil deres teeslag i samme retning. Spiller A finder en bold og spiller den. Spiller B går frem for at lede efter sin bold og kan ikke finde den. Efter tre minutter går spiller B tilbage til teestedet for at spille en anden bold. På vejen finder spiller B Spiller A's bold og ved da, at Spiller A har slået til Spiller B's ved en fejl.

Spiller A får den generelle straf for at spille en forkert bold og skal derefter spille sin egen bold (Regel 6.3c). Spiller A's bold var ikke mistet, selv om begge spillere søgte i mere end tre minutter, fordi Spiller A ikke begyndte at søge efter sin bold; søgningen var efter Spiller B's bold. Spiller B's oprindelige bold var derimod mistet, og spilleren skal sætte en anden bold i spil fra forrige sted (Regel 18.2b), fordi det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var blevet spillet af en anden spiller, da de tre minutters søgetid udløb.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).


Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Kendsgerning eller så godt som sikkert

Den normale måde at afgøre, hvad der skete med en spillers bold – f.eks. om bolden ligger stille i et strafområde, om den flyttede sig eller, hvad der fik den til at flytte sig.

En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:

  • Der er fuldbyrdet bevis for, at hændelsen skete med spillerens bold, f.eks. hvis spilleren eller andre vidner har set det ske, eller
  • Selvom der er en meget lille grad af tvivl, så viser alle rimeligt tilgængelige oplysninger, at der er mindst 95% sandsynlighed for, at hændelsen skete.

“Alle rimeligt tilgængelige oplysninger” omfatter al information, spilleren kender, og al anden information denne kan få kendskab til med rimelig anstrengelse og uden unødig forsinkelse.

 

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/1 - anvendelse af standarden "kendsgerning eller så godt som sikkert", når bolden flytter sig

Når det ikke er "kendt", hvad der forårsagede, at bolden flyttede sig, skal alle rimeligt tilgængelige oplysninger overvejes, og beviserne skal evalueres for at afgøre, om det er "så godt som sikkert", at spiller, modstander eller ekstern påvirkning forårsagede, at bolden flyttede sig.

Afhængigt af omstændighederne kan rimeligt tilgængelige oplysninger omfatte, men er ikke begrænset til:

  • Virkningen af enhver handling, der foretages i nærheden af bolden (såsom flytning af løse naturgenstande, prøvesving, at grounde køllen og tage stance),
  • Den tid, der er gået mellem sådanne handlinger og flytningen af bolden,
  • Boldens leje, før den flyttede sig (såsom liggende på fairway, liggende på længere græs, på en ujævn overflade eller på greenen),
  • Forholdene på jorden nær bolden (såsom graden af hældning eller uregelmæssigheder i overfladen, osv.), og
  • Vindhastighed og-retning, regn og andre vejrforhold.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/2 - "så godt som sikkert" er irrelevant, hvis der først skabes klarhed efter udløb af de tre minutters søgetid

At afgøre, om det er en "kendsgerning eller så godt som sikkert", skal være baseret på beviser, som er kendt af spilleren på det tidspunkt, hvor de tre minutters søgetid udløber.

Eksempler på, hvornår en spillers fund er irrelevante, omfatter:

  • En spillers teeslag ender i et område, der indeholder tyk rough og et stort dyrehul. Efter tre minutters søgning, fastslås det, at det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i dyrehullet. Mens spilleren går tilbage til teestedet, findes bolden i dyrehullet.
  • Selvom spilleren endnu ikke har sat en anden bold i spil, skal spilleren tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b - hvad man skal gøre, når bolden er mistet eller out of bounds), da det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var i dyrehullet, da søgetiden udløb.
  • En spiller kan ikke finde sin bold og mener, at den kan være blevet samlet op af en tilskuer (ekstern påvirkning), men der er ikke nok beviser til at være så godt som sikker på dette. Kort tid efter udløb af den tre minutters søgetid, findes en tilskuer med spillerens bold.

Spilleren skal tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b), da flytningen af bolden af den eksterne påvirkning først blev kendt, efter søgetiden var udløbet.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/3 - spiller uvidende om, at bolden var spillet af en anden spiller

Det skal være en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold er blevet spillet af en anden spiller som en forkert bold, for at behandle den som værende flyttet.

For eksempel slår Spiller A og Spiller B i slagspil deres teeslag i samme retning. Spiller A finder en bold og spiller den. Spiller B går frem for at lede efter sin bold og kan ikke finde den. Efter tre minutter går spiller B tilbage til teestedet for at spille en anden bold. På vejen finder spiller B Spiller A's bold og ved da, at Spiller A har slået til Spiller B's ved en fejl.

Spiller A får den generelle straf for at spille en forkert bold og skal derefter spille sin egen bold (Regel 6.3c). Spiller A's bold var ikke mistet, selv om begge spillere søgte i mere end tre minutter, fordi Spiller A ikke begyndte at søge efter sin bold; søgningen var efter Spiller B's bold. Spiller B's oprindelige bold var derimod mistet, og spilleren skal sætte en anden bold i spil fra forrige sted (Regel 18.2b), fordi det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var blevet spillet af en anden spiller, da de tre minutters søgetid udløb.

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).


Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Kendsgerning eller så godt som sikkert

Den normale måde at afgøre, hvad der skete med en spillers bold – f.eks. om bolden ligger stille i et strafområde, om den flyttede sig eller, hvad der fik den til at flytte sig.

En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:

  • Der er fuldbyrdet bevis for, at hændelsen skete med spillerens bold, f.eks. hvis spilleren eller andre vidner har set det ske, eller
  • Selvom der er en meget lille grad af tvivl, så viser alle rimeligt tilgængelige oplysninger, at der er mindst 95% sandsynlighed for, at hændelsen skete.

“Alle rimeligt tilgængelige oplysninger” omfatter al information, spilleren kender, og al anden information denne kan få kendskab til med rimelig anstrengelse og uden unødig forsinkelse.

 

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/1 - anvendelse af standarden "kendsgerning eller så godt som sikkert", når bolden flytter sig

Når det ikke er "kendt", hvad der forårsagede, at bolden flyttede sig, skal alle rimeligt tilgængelige oplysninger overvejes, og beviserne skal evalueres for at afgøre, om det er "så godt som sikkert", at spiller, modstander eller ekstern påvirkning forårsagede, at bolden flyttede sig.

Afhængigt af omstændighederne kan rimeligt tilgængelige oplysninger omfatte, men er ikke begrænset til:

  • Virkningen af enhver handling, der foretages i nærheden af bolden (såsom flytning af løse naturgenstande, prøvesving, at grounde køllen og tage stance),
  • Den tid, der er gået mellem sådanne handlinger og flytningen af bolden,
  • Boldens leje, før den flyttede sig (såsom liggende på fairway, liggende på længere græs, på en ujævn overflade eller på greenen),
  • Forholdene på jorden nær bolden (såsom graden af hældning eller uregelmæssigheder i overfladen, osv.), og
  • Vindhastighed og-retning, regn og andre vejrforhold.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/2 - "så godt som sikkert" er irrelevant, hvis der først skabes klarhed efter udløb af de tre minutters søgetid

At afgøre, om det er en "kendsgerning eller så godt som sikkert", skal være baseret på beviser, som er kendt af spilleren på det tidspunkt, hvor de tre minutters søgetid udløber.

Eksempler på, hvornår en spillers fund er irrelevante, omfatter:

  • En spillers teeslag ender i et område, der indeholder tyk rough og et stort dyrehul. Efter tre minutters søgning, fastslås det, at det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i dyrehullet. Mens spilleren går tilbage til teestedet, findes bolden i dyrehullet.
  • Selvom spilleren endnu ikke har sat en anden bold i spil, skal spilleren tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b - hvad man skal gøre, når bolden er mistet eller out of bounds), da det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var i dyrehullet, da søgetiden udløb.
  • En spiller kan ikke finde sin bold og mener, at den kan være blevet samlet op af en tilskuer (ekstern påvirkning), men der er ikke nok beviser til at være så godt som sikker på dette. Kort tid efter udløb af den tre minutters søgetid, findes en tilskuer med spillerens bold.

Spilleren skal tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b), da flytningen af bolden af den eksterne påvirkning først blev kendt, efter søgetiden var udløbet.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/3 - spiller uvidende om, at bolden var spillet af en anden spiller

Det skal være en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold er blevet spillet af en anden spiller som en forkert bold, for at behandle den som værende flyttet.

For eksempel slår Spiller A og Spiller B i slagspil deres teeslag i samme retning. Spiller A finder en bold og spiller den. Spiller B går frem for at lede efter sin bold og kan ikke finde den. Efter tre minutter går spiller B tilbage til teestedet for at spille en anden bold. På vejen finder spiller B Spiller A's bold og ved da, at Spiller A har slået til Spiller B's ved en fejl.

Spiller A får den generelle straf for at spille en forkert bold og skal derefter spille sin egen bold (Regel 6.3c). Spiller A's bold var ikke mistet, selv om begge spillere søgte i mere end tre minutter, fordi Spiller A ikke begyndte at søge efter sin bold; søgningen var efter Spiller B's bold. Spiller B's oprindelige bold var derimod mistet, og spilleren skal sætte en anden bold i spil fra forrige sted (Regel 18.2b), fordi det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var blevet spillet af en anden spiller, da de tre minutters søgetid udløb.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Forrige sted

Fremgangsmåden og straffen, når en spiller tager lempelse efter Reglerne 17, 18 eller 19 ved at spille en bold derfra, hvor det forrige slag blev udført (se Regel 14.6).

Udtrykket forrige sted betyder, at spilleren både:

  • Modtager ét strafslag, og
  • Taber fordelen ved enhver opnået afstand til hullet fra det sted, hvorfra det forrige slag blev udført.
Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).


Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Markere

At vise stedet, hvor en bold ligger stille, ved enten at:

  • Placere et markeringsmærke lige bagved eller lige ved siden af bolden, eller
  • Holde en kølle mod jorden lige bagved eller lige ved siden af bolden.

Dette gøres for at vise stedet, hvor bolden skal genplaceres, efter at den er løftet.

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).


Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Kendsgerning eller så godt som sikkert

Den normale måde at afgøre, hvad der skete med en spillers bold – f.eks. om bolden ligger stille i et strafområde, om den flyttede sig eller, hvad der fik den til at flytte sig.

En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:

  • Der er fuldbyrdet bevis for, at hændelsen skete med spillerens bold, f.eks. hvis spilleren eller andre vidner har set det ske, eller
  • Selvom der er en meget lille grad af tvivl, så viser alle rimeligt tilgængelige oplysninger, at der er mindst 95% sandsynlighed for, at hændelsen skete.

“Alle rimeligt tilgængelige oplysninger” omfatter al information, spilleren kender, og al anden information denne kan få kendskab til med rimelig anstrengelse og uden unødig forsinkelse.

 

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/1 - anvendelse af standarden "kendsgerning eller så godt som sikkert", når bolden flytter sig

Når det ikke er "kendt", hvad der forårsagede, at bolden flyttede sig, skal alle rimeligt tilgængelige oplysninger overvejes, og beviserne skal evalueres for at afgøre, om det er "så godt som sikkert", at spiller, modstander eller ekstern påvirkning forårsagede, at bolden flyttede sig.

Afhængigt af omstændighederne kan rimeligt tilgængelige oplysninger omfatte, men er ikke begrænset til:

  • Virkningen af enhver handling, der foretages i nærheden af bolden (såsom flytning af løse naturgenstande, prøvesving, at grounde køllen og tage stance),
  • Den tid, der er gået mellem sådanne handlinger og flytningen af bolden,
  • Boldens leje, før den flyttede sig (såsom liggende på fairway, liggende på længere græs, på en ujævn overflade eller på greenen),
  • Forholdene på jorden nær bolden (såsom graden af hældning eller uregelmæssigheder i overfladen, osv.), og
  • Vindhastighed og-retning, regn og andre vejrforhold.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/2 - "så godt som sikkert" er irrelevant, hvis der først skabes klarhed efter udløb af de tre minutters søgetid

At afgøre, om det er en "kendsgerning eller så godt som sikkert", skal være baseret på beviser, som er kendt af spilleren på det tidspunkt, hvor de tre minutters søgetid udløber.

Eksempler på, hvornår en spillers fund er irrelevante, omfatter:

  • En spillers teeslag ender i et område, der indeholder tyk rough og et stort dyrehul. Efter tre minutters søgning, fastslås det, at det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i dyrehullet. Mens spilleren går tilbage til teestedet, findes bolden i dyrehullet.
  • Selvom spilleren endnu ikke har sat en anden bold i spil, skal spilleren tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b - hvad man skal gøre, når bolden er mistet eller out of bounds), da det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var i dyrehullet, da søgetiden udløb.
  • En spiller kan ikke finde sin bold og mener, at den kan være blevet samlet op af en tilskuer (ekstern påvirkning), men der er ikke nok beviser til at være så godt som sikker på dette. Kort tid efter udløb af den tre minutters søgetid, findes en tilskuer med spillerens bold.

Spilleren skal tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b), da flytningen af bolden af den eksterne påvirkning først blev kendt, efter søgetiden var udløbet.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/3 - spiller uvidende om, at bolden var spillet af en anden spiller

Det skal være en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold er blevet spillet af en anden spiller som en forkert bold, for at behandle den som værende flyttet.

For eksempel slår Spiller A og Spiller B i slagspil deres teeslag i samme retning. Spiller A finder en bold og spiller den. Spiller B går frem for at lede efter sin bold og kan ikke finde den. Efter tre minutter går spiller B tilbage til teestedet for at spille en anden bold. På vejen finder spiller B Spiller A's bold og ved da, at Spiller A har slået til Spiller B's ved en fejl.

Spiller A får den generelle straf for at spille en forkert bold og skal derefter spille sin egen bold (Regel 6.3c). Spiller A's bold var ikke mistet, selv om begge spillere søgte i mere end tre minutter, fordi Spiller A ikke begyndte at søge efter sin bold; søgningen var efter Spiller B's bold. Spiller B's oprindelige bold var derimod mistet, og spilleren skal sætte en anden bold i spil fra forrige sted (Regel 18.2b), fordi det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var blevet spillet af en anden spiller, da de tre minutters søgetid udløb.

Out of bounds

Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.

Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden og nedad under jorden:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er inde på banen, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. trappetrin fastgjort til et grænsehegn, eller et træ voksende uden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ind over grænsen eller omvendt), er kun den del, der er uden for grænsen out of bounds.

De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:

  • Grænsemarkeringer: Når der afgrænses med pæle eller et hegn, er grænsen defineret af linjen mellem de bane-nære punkter af pælene eller hegnspælene i jordhøjde (undtaget vinklede støtter), og disse pæle eller hegnspæle er out of bounds.
    Når der afgrænses med andre genstande som f.eks. en væg, eller når Komitéen ønsker at behandle en grænsemarkering på en anden måde, bør Komitéen definere grænserne.
  • Linjer: Når en malet linje på jorden definerer grænsen, er grænsen den bane-nære kant af linjen, og linjen selv er out of bounds.
    Når en malet linje på jorden definerer grænsen, kan pæle bruges til at vise, hvor grænsen er, men de har ikke anden betydning.

Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.

Forrige sted

Fremgangsmåden og straffen, når en spiller tager lempelse efter Reglerne 17, 18 eller 19 ved at spille en bold derfra, hvor det forrige slag blev udført (se Regel 14.6).

Udtrykket forrige sted betyder, at spilleren både:

  • Modtager ét strafslag, og
  • Taber fordelen ved enhver opnået afstand til hullet fra det sted, hvorfra det forrige slag blev udført.
Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).


Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Out of bounds

Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.

Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden og nedad under jorden:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er inde på banen, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. trappetrin fastgjort til et grænsehegn, eller et træ voksende uden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ind over grænsen eller omvendt), er kun den del, der er uden for grænsen out of bounds.

De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:

  • Grænsemarkeringer: Når der afgrænses med pæle eller et hegn, er grænsen defineret af linjen mellem de bane-nære punkter af pælene eller hegnspælene i jordhøjde (undtaget vinklede støtter), og disse pæle eller hegnspæle er out of bounds.
    Når der afgrænses med andre genstande som f.eks. en væg, eller når Komitéen ønsker at behandle en grænsemarkering på en anden måde, bør Komitéen definere grænserne.
  • Linjer: Når en malet linje på jorden definerer grænsen, er grænsen den bane-nære kant af linjen, og linjen selv er out of bounds.
    Når en malet linje på jorden definerer grænsen, kan pæle bruges til at vise, hvor grænsen er, men de har ikke anden betydning.

Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Mistet

Status for en bold, der ikke findes i løbet af tre minutter, efter at spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den.

Hvis søgningen begynder, og så bliver midlertidigt afbrudt (f.eks. hvis spilleren stopper søgningen, når spillet er afbrudt, når spilleren bliver nødt til at træde til side for at lade en anden bold spille forbi, eller når spilleren fejlagtigt har identificeret en forkert bold):

  • Tiden mellem afbrydelsen, og når søgningen genoptages, tæller ikke, og
  • Tiden, som er tilladt til søgningen, er 3 minutter i alt, idet man tæller tiden til at søge både før afbrydelsen og efter søgningen genoptages.

 

Fortolkning Mistet/1 - bold kan ikke erklæres mistet

En spiller må ikke erklære en bold mistet. En bold er kun mistet, hvis den ikke er fundet inden tre minutter efter, at spilleren eller dennes caddie eller partner begynder at lede efter den.

For eksempel søger en spiller efter sin bold i to minutter, erklærer den mistet og går tilbage for at spille en anden bold. Før spilleren sætter en anden bold i spil, findes den oprindelige bold inden for de tre minutters søgetid. Da spilleren ikke kan erklære sin bold mistet, forbliver den oprindelige bold i spil.

Fortolkning Mistet/2 - spiller må ikke forsinke igangsættelsen af søgetiden for at få en fordel

De tre minutters søgetid starter, når spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den. Spilleren må ikke forsinke starten af søgetiden for at opnå en fordel ved at tillade andre mennesker at søge på sine vegne.

Hvis en spiller for eksempel går henimod sin bold, og tilskuere allerede søger efter bolden, må spilleren ikke bevidst forsinke sin ankomst til området for at forhindre, at de tre minutters søgetid starter. Under sådanne omstændigheder starter søgetiden, når spilleren ville have været i stand til at begynde at søge, hvis spilleren ikke bevidst forsinkede sin ankomst til området.

Fortolkning Mistet/3 - søgetiden fortsætter, selv når spilleren går tilbage for at slå en provisorisk bold

Hvis en spiller er begyndt at søge efter sin bold og går tilbage til forrige sted for at spille en provisorisk bold, fortsætter de tre minutters søgetid, uanset om nogen fortsætter med at søge efter spillerens bold.

Fortolkning Mistet/4 - søgetid, når du søger efter to bolde

Når en spiller har spillet to bolde (såsom bolden i spil og en provisorisk bold) og søger efter begge, så er afstanden mellem de to bolde afgørende for, om spilleren tillades to separate søgetider af tre minutter.

Hvis boldene er i samme område, hvor der kan søges efter dem på samme tid, tillades spilleren kun tre minutter til at søge efter begge bolde. Men hvis boldene er i forskellige områder (såsom modsatte sider af fairway) tillades spilleren en tre minutters søgetid for hver bold.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

I spil

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

  • En bold er først i spil på et hul:
    • Når spilleren udfører et slag til den inden for teestedet, eller
    • I hulspil, når spilleren udfører et slag til den uden for teestedet, og modstanderen ikke annullerer slaget efter Regel 6.1b
  • Bolden forbliver i spil, indtil den er i hul, dog er den ikke længere i spil:
    • Når den er løftet fra banen
    • Når den er mistet (selvom den ligger stille på banen), eller kommer til at ligge stille out of bounds, eller
    • Når den er blevet erstattet af en anden bold, selvom det ikke var tilladt efter en Regel.

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

  • Hvis bolden ikke er blevet løftet, er den stadig i spil
  • Hvis bolden er blevet løftet og genplaceret, er den i spil, selvom markeringsmærket ikke er fjernet.
Mistet

Status for en bold, der ikke findes i løbet af tre minutter, efter at spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den.

Hvis søgningen begynder, og så bliver midlertidigt afbrudt (f.eks. hvis spilleren stopper søgningen, når spillet er afbrudt, når spilleren bliver nødt til at træde til side for at lade en anden bold spille forbi, eller når spilleren fejlagtigt har identificeret en forkert bold):

  • Tiden mellem afbrydelsen, og når søgningen genoptages, tæller ikke, og
  • Tiden, som er tilladt til søgningen, er 3 minutter i alt, idet man tæller tiden til at søge både før afbrydelsen og efter søgningen genoptages.

 

Fortolkning Mistet/1 - bold kan ikke erklæres mistet

En spiller må ikke erklære en bold mistet. En bold er kun mistet, hvis den ikke er fundet inden tre minutter efter, at spilleren eller dennes caddie eller partner begynder at lede efter den.

For eksempel søger en spiller efter sin bold i to minutter, erklærer den mistet og går tilbage for at spille en anden bold. Før spilleren sætter en anden bold i spil, findes den oprindelige bold inden for de tre minutters søgetid. Da spilleren ikke kan erklære sin bold mistet, forbliver den oprindelige bold i spil.

Fortolkning Mistet/2 - spiller må ikke forsinke igangsættelsen af søgetiden for at få en fordel

De tre minutters søgetid starter, når spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den. Spilleren må ikke forsinke starten af søgetiden for at opnå en fordel ved at tillade andre mennesker at søge på sine vegne.

Hvis en spiller for eksempel går henimod sin bold, og tilskuere allerede søger efter bolden, må spilleren ikke bevidst forsinke sin ankomst til området for at forhindre, at de tre minutters søgetid starter. Under sådanne omstændigheder starter søgetiden, når spilleren ville have været i stand til at begynde at søge, hvis spilleren ikke bevidst forsinkede sin ankomst til området.

Fortolkning Mistet/3 - søgetiden fortsætter, selv når spilleren går tilbage for at slå en provisorisk bold

Hvis en spiller er begyndt at søge efter sin bold og går tilbage til forrige sted for at spille en provisorisk bold, fortsætter de tre minutters søgetid, uanset om nogen fortsætter med at søge efter spillerens bold.

Fortolkning Mistet/4 - søgetid, når du søger efter to bolde

Når en spiller har spillet to bolde (såsom bolden i spil og en provisorisk bold) og søger efter begge, så er afstanden mellem de to bolde afgørende for, om spilleren tillades to separate søgetider af tre minutter.

Hvis boldene er i samme område, hvor der kan søges efter dem på samme tid, tillades spilleren kun tre minutter til at søge efter begge bolde. Men hvis boldene er i forskellige områder (såsom modsatte sider af fairway) tillades spilleren en tre minutters søgetid for hver bold.

Out of bounds

Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.

Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden og nedad under jorden:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er inde på banen, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. trappetrin fastgjort til et grænsehegn, eller et træ voksende uden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ind over grænsen eller omvendt), er kun den del, der er uden for grænsen out of bounds.

De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:

  • Grænsemarkeringer: Når der afgrænses med pæle eller et hegn, er grænsen defineret af linjen mellem de bane-nære punkter af pælene eller hegnspælene i jordhøjde (undtaget vinklede støtter), og disse pæle eller hegnspæle er out of bounds.
    Når der afgrænses med andre genstande som f.eks. en væg, eller når Komitéen ønsker at behandle en grænsemarkering på en anden måde, bør Komitéen definere grænserne.
  • Linjer: Når en malet linje på jorden definerer grænsen, er grænsen den bane-nære kant af linjen, og linjen selv er out of bounds.
    Når en malet linje på jorden definerer grænsen, kan pæle bruges til at vise, hvor grænsen er, men de har ikke anden betydning.

Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.

I spil

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

  • En bold er først i spil på et hul:
    • Når spilleren udfører et slag til den inden for teestedet, eller
    • I hulspil, når spilleren udfører et slag til den uden for teestedet, og modstanderen ikke annullerer slaget efter Regel 6.1b
  • Bolden forbliver i spil, indtil den er i hul, dog er den ikke længere i spil:
    • Når den er løftet fra banen
    • Når den er mistet (selvom den ligger stille på banen), eller kommer til at ligge stille out of bounds, eller
    • Når den er blevet erstattet af en anden bold, selvom det ikke var tilladt efter en Regel.

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

  • Hvis bolden ikke er blevet løftet, er den stadig i spil
  • Hvis bolden er blevet løftet og genplaceret, er den i spil, selvom markeringsmærket ikke er fjernet.
Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Kendsgerning eller så godt som sikkert

Den normale måde at afgøre, hvad der skete med en spillers bold – f.eks. om bolden ligger stille i et strafområde, om den flyttede sig eller, hvad der fik den til at flytte sig.

En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:

  • Der er fuldbyrdet bevis for, at hændelsen skete med spillerens bold, f.eks. hvis spilleren eller andre vidner har set det ske, eller
  • Selvom der er en meget lille grad af tvivl, så viser alle rimeligt tilgængelige oplysninger, at der er mindst 95% sandsynlighed for, at hændelsen skete.

“Alle rimeligt tilgængelige oplysninger” omfatter al information, spilleren kender, og al anden information denne kan få kendskab til med rimelig anstrengelse og uden unødig forsinkelse.

 

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/1 - anvendelse af standarden "kendsgerning eller så godt som sikkert", når bolden flytter sig

Når det ikke er "kendt", hvad der forårsagede, at bolden flyttede sig, skal alle rimeligt tilgængelige oplysninger overvejes, og beviserne skal evalueres for at afgøre, om det er "så godt som sikkert", at spiller, modstander eller ekstern påvirkning forårsagede, at bolden flyttede sig.

Afhængigt af omstændighederne kan rimeligt tilgængelige oplysninger omfatte, men er ikke begrænset til:

  • Virkningen af enhver handling, der foretages i nærheden af bolden (såsom flytning af løse naturgenstande, prøvesving, at grounde køllen og tage stance),
  • Den tid, der er gået mellem sådanne handlinger og flytningen af bolden,
  • Boldens leje, før den flyttede sig (såsom liggende på fairway, liggende på længere græs, på en ujævn overflade eller på greenen),
  • Forholdene på jorden nær bolden (såsom graden af hældning eller uregelmæssigheder i overfladen, osv.), og
  • Vindhastighed og-retning, regn og andre vejrforhold.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/2 - "så godt som sikkert" er irrelevant, hvis der først skabes klarhed efter udløb af de tre minutters søgetid

At afgøre, om det er en "kendsgerning eller så godt som sikkert", skal være baseret på beviser, som er kendt af spilleren på det tidspunkt, hvor de tre minutters søgetid udløber.

Eksempler på, hvornår en spillers fund er irrelevante, omfatter:

  • En spillers teeslag ender i et område, der indeholder tyk rough og et stort dyrehul. Efter tre minutters søgning, fastslås det, at det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i dyrehullet. Mens spilleren går tilbage til teestedet, findes bolden i dyrehullet.
  • Selvom spilleren endnu ikke har sat en anden bold i spil, skal spilleren tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b - hvad man skal gøre, når bolden er mistet eller out of bounds), da det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var i dyrehullet, da søgetiden udløb.
  • En spiller kan ikke finde sin bold og mener, at den kan være blevet samlet op af en tilskuer (ekstern påvirkning), men der er ikke nok beviser til at være så godt som sikker på dette. Kort tid efter udløb af den tre minutters søgetid, findes en tilskuer med spillerens bold.

Spilleren skal tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b), da flytningen af bolden af den eksterne påvirkning først blev kendt, efter søgetiden var udløbet.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/3 - spiller uvidende om, at bolden var spillet af en anden spiller

Det skal være en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold er blevet spillet af en anden spiller som en forkert bold, for at behandle den som værende flyttet.

For eksempel slår Spiller A og Spiller B i slagspil deres teeslag i samme retning. Spiller A finder en bold og spiller den. Spiller B går frem for at lede efter sin bold og kan ikke finde den. Efter tre minutter går spiller B tilbage til teestedet for at spille en anden bold. På vejen finder spiller B Spiller A's bold og ved da, at Spiller A har slået til Spiller B's ved en fejl.

Spiller A får den generelle straf for at spille en forkert bold og skal derefter spille sin egen bold (Regel 6.3c). Spiller A's bold var ikke mistet, selv om begge spillere søgte i mere end tre minutter, fordi Spiller A ikke begyndte at søge efter sin bold; søgningen var efter Spiller B's bold. Spiller B's oprindelige bold var derimod mistet, og spilleren skal sætte en anden bold i spil fra forrige sted (Regel 18.2b), fordi det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var blevet spillet af en anden spiller, da de tre minutters søgetid udløb.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Forrige sted

Fremgangsmåden og straffen, når en spiller tager lempelse efter Reglerne 17, 18 eller 19 ved at spille en bold derfra, hvor det forrige slag blev udført (se Regel 14.6).

Udtrykket forrige sted betyder, at spilleren både:

  • Modtager ét strafslag, og
  • Taber fordelen ved enhver opnået afstand til hullet fra det sted, hvorfra det forrige slag blev udført.
Provisorisk bold

En anden bold, der spilles i tilfælde af, at den bold, spilleren lige har spillet, kan være:

  • Out of bounds, eller
  • Mistet andre steder end i et strafområde.

En provisorisk bold er ikke spillerens bold i spil, medmindre den bliver bolden i spil efter Regel 18.3c.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Spillelinje

Den retning, spilleren ønsker dennes bold skal tage efter et slag, omfattende en forlængelse lodret opad og en rimelig afstand på hver side af denne linje.

Spillelinjen er ikke nødvendigvis en lige linje mellem to punkter (f.eks. kan det være en kurvet linje baseret på den linje, som spilleren ønsker, at bolden skal tage).

I spil

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

  • En bold er først i spil på et hul:
    • Når spilleren udfører et slag til den inden for teestedet, eller
    • I hulspil, når spilleren udfører et slag til den uden for teestedet, og modstanderen ikke annullerer slaget efter Regel 6.1b
  • Bolden forbliver i spil, indtil den er i hul, dog er den ikke længere i spil:
    • Når den er løftet fra banen
    • Når den er mistet (selvom den ligger stille på banen), eller kommer til at ligge stille out of bounds, eller
    • Når den er blevet erstattet af en anden bold, selvom det ikke var tilladt efter en Regel.

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

  • Hvis bolden ikke er blevet løftet, er den stadig i spil
  • Hvis bolden er blevet løftet og genplaceret, er den i spil, selvom markeringsmærket ikke er fjernet.
Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Område med spilleforbud

En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.

Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:

  • Beskytte dyreliv, dyrs levesteder og miljøfølsomme områder,
  • Forebygge skader på unge træer, blomsterbede, nysået græs eller andre beplantede områder,
  • Beskytte spillere fra fare, og
  • Beskytte steder af historisk eller kulturel interesse

Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.

 

Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud

Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.

Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Område med spilleforbud

En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.

Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:

  • Beskytte dyreliv, dyrs levesteder og miljøfølsomme områder,
  • Forebygge skader på unge træer, blomsterbede, nysået græs eller andre beplantede områder,
  • Beskytte spillere fra fare, og
  • Beskytte steder af historisk eller kulturel interesse

Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.

 

Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud

Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.

Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Område med spilleforbud

En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.

Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:

  • Beskytte dyreliv, dyrs levesteder og miljøfølsomme områder,
  • Forebygge skader på unge træer, blomsterbede, nysået græs eller andre beplantede områder,
  • Beskytte spillere fra fare, og
  • Beskytte steder af historisk eller kulturel interesse

Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.

 

Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud

Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.

Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.

Område med spilleforbud

En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.

Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:

  • Beskytte dyreliv, dyrs levesteder og miljøfølsomme områder,
  • Forebygge skader på unge træer, blomsterbede, nysået græs eller andre beplantede områder,
  • Beskytte spillere fra fare, og
  • Beskytte steder af historisk eller kulturel interesse

Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.

 

Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud

Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.

Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Område med spilleforbud

En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.

Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:

  • Beskytte dyreliv, dyrs levesteder og miljøfølsomme områder,
  • Forebygge skader på unge træer, blomsterbede, nysået græs eller andre beplantede områder,
  • Beskytte spillere fra fare, og
  • Beskytte steder af historisk eller kulturel interesse

Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.

 

Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud

Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.

Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.

Out of bounds

Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.

Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden og nedad under jorden:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er inde på banen, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. trappetrin fastgjort til et grænsehegn, eller et træ voksende uden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ind over grænsen eller omvendt), er kun den del, der er uden for grænsen out of bounds.

De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:

  • Grænsemarkeringer: Når der afgrænses med pæle eller et hegn, er grænsen defineret af linjen mellem de bane-nære punkter af pælene eller hegnspælene i jordhøjde (undtaget vinklede støtter), og disse pæle eller hegnspæle er out of bounds.
    Når der afgrænses med andre genstande som f.eks. en væg, eller når Komitéen ønsker at behandle en grænsemarkering på en anden måde, bør Komitéen definere grænserne.
  • Linjer: Når en malet linje på jorden definerer grænsen, er grænsen den bane-nære kant af linjen, og linjen selv er out of bounds.
    Når en malet linje på jorden definerer grænsen, kan pæle bruges til at vise, hvor grænsen er, men de har ikke anden betydning.

Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.

Område med spilleforbud

En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.

Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:

  • Beskytte dyreliv, dyrs levesteder og miljøfølsomme områder,
  • Forebygge skader på unge træer, blomsterbede, nysået græs eller andre beplantede områder,
  • Beskytte spillere fra fare, og
  • Beskytte steder af historisk eller kulturel interesse

Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.

 

Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud

Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.

Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.

Område med spilleforbud

En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.

Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:

  • Beskytte dyreliv, dyrs levesteder og miljøfølsomme områder,
  • Forebygge skader på unge træer, blomsterbede, nysået græs eller andre beplantede områder,
  • Beskytte spillere fra fare, og
  • Beskytte steder af historisk eller kulturel interesse

Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.

 

Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud

Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.

Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Område med spilleforbud

En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.

Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:

  • Beskytte dyreliv, dyrs levesteder og miljøfølsomme områder,
  • Forebygge skader på unge træer, blomsterbede, nysået græs eller andre beplantede områder,
  • Beskytte spillere fra fare, og
  • Beskytte steder af historisk eller kulturel interesse

Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.

 

Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud

Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.

Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Område med spilleforbud

En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.

Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:

  • Beskytte dyreliv, dyrs levesteder og miljøfølsomme områder,
  • Forebygge skader på unge træer, blomsterbede, nysået græs eller andre beplantede områder,
  • Beskytte spillere fra fare, og
  • Beskytte steder af historisk eller kulturel interesse

Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.

 

Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud

Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.

Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Kendsgerning eller så godt som sikkert

Den normale måde at afgøre, hvad der skete med en spillers bold – f.eks. om bolden ligger stille i et strafområde, om den flyttede sig eller, hvad der fik den til at flytte sig.

En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:

  • Der er fuldbyrdet bevis for, at hændelsen skete med spillerens bold, f.eks. hvis spilleren eller andre vidner har set det ske, eller
  • Selvom der er en meget lille grad af tvivl, så viser alle rimeligt tilgængelige oplysninger, at der er mindst 95% sandsynlighed for, at hændelsen skete.

“Alle rimeligt tilgængelige oplysninger” omfatter al information, spilleren kender, og al anden information denne kan få kendskab til med rimelig anstrengelse og uden unødig forsinkelse.

 

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/1 - anvendelse af standarden "kendsgerning eller så godt som sikkert", når bolden flytter sig

Når det ikke er "kendt", hvad der forårsagede, at bolden flyttede sig, skal alle rimeligt tilgængelige oplysninger overvejes, og beviserne skal evalueres for at afgøre, om det er "så godt som sikkert", at spiller, modstander eller ekstern påvirkning forårsagede, at bolden flyttede sig.

Afhængigt af omstændighederne kan rimeligt tilgængelige oplysninger omfatte, men er ikke begrænset til:

  • Virkningen af enhver handling, der foretages i nærheden af bolden (såsom flytning af løse naturgenstande, prøvesving, at grounde køllen og tage stance),
  • Den tid, der er gået mellem sådanne handlinger og flytningen af bolden,
  • Boldens leje, før den flyttede sig (såsom liggende på fairway, liggende på længere græs, på en ujævn overflade eller på greenen),
  • Forholdene på jorden nær bolden (såsom graden af hældning eller uregelmæssigheder i overfladen, osv.), og
  • Vindhastighed og-retning, regn og andre vejrforhold.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/2 - "så godt som sikkert" er irrelevant, hvis der først skabes klarhed efter udløb af de tre minutters søgetid

At afgøre, om det er en "kendsgerning eller så godt som sikkert", skal være baseret på beviser, som er kendt af spilleren på det tidspunkt, hvor de tre minutters søgetid udløber.

Eksempler på, hvornår en spillers fund er irrelevante, omfatter:

  • En spillers teeslag ender i et område, der indeholder tyk rough og et stort dyrehul. Efter tre minutters søgning, fastslås det, at det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i dyrehullet. Mens spilleren går tilbage til teestedet, findes bolden i dyrehullet.
  • Selvom spilleren endnu ikke har sat en anden bold i spil, skal spilleren tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b - hvad man skal gøre, når bolden er mistet eller out of bounds), da det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var i dyrehullet, da søgetiden udløb.
  • En spiller kan ikke finde sin bold og mener, at den kan være blevet samlet op af en tilskuer (ekstern påvirkning), men der er ikke nok beviser til at være så godt som sikker på dette. Kort tid efter udløb af den tre minutters søgetid, findes en tilskuer med spillerens bold.

Spilleren skal tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b), da flytningen af bolden af den eksterne påvirkning først blev kendt, efter søgetiden var udløbet.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/3 - spiller uvidende om, at bolden var spillet af en anden spiller

Det skal være en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold er blevet spillet af en anden spiller som en forkert bold, for at behandle den som værende flyttet.

For eksempel slår Spiller A og Spiller B i slagspil deres teeslag i samme retning. Spiller A finder en bold og spiller den. Spiller B går frem for at lede efter sin bold og kan ikke finde den. Efter tre minutter går spiller B tilbage til teestedet for at spille en anden bold. På vejen finder spiller B Spiller A's bold og ved da, at Spiller A har slået til Spiller B's ved en fejl.

Spiller A får den generelle straf for at spille en forkert bold og skal derefter spille sin egen bold (Regel 6.3c). Spiller A's bold var ikke mistet, selv om begge spillere søgte i mere end tre minutter, fordi Spiller A ikke begyndte at søge efter sin bold; søgningen var efter Spiller B's bold. Spiller B's oprindelige bold var derimod mistet, og spilleren skal sætte en anden bold i spil fra forrige sted (Regel 18.2b), fordi det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var blevet spillet af en anden spiller, da de tre minutters søgetid udløb.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).


Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).


Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).


Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).


Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)