The R&A - Working for Golf
Unormale baneforhold og integrerede genstande
Procedurer for Komitéen
Gå til Afsnit
F-1
F-2
F-3
F-4
F-5
F-6
F-7
F-8
F-9
F-10
F-11
F-12
F-13
F-14
F-15
F-16
F-17
F-18
F-19
F-20
F-21
F-22
F-23
Undersøg mere

Afsnit 8E
Afsnit 8G
8F
Unormale baneforhold og integrerede genstande
F-1
Definere unormale baneforhold og integrerede genstande

Formål. Der er mange måder, hvorpå en Komité kan definere unormale baneforhold og integrerede genstande på banen, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt eller muligt at udarbejde en komplet liste over Standard lokalregler, der kan bruges til dette formål.

Det er vigtigt at være klar og specifik, når der defineres unormale baneforhold og integrerede genstande i lokalreglerne.

Komitéen har mulighed for at vedtage lokalregler for følgende formål uden, at det er nødvendigt for dem at passe til Standard lokalreglerne i Afsnit 2.

  • Afklare status for genstande, der kan være forhindringer.
  • Erklære en kunstigt genstand som værende en integreret genstand (og ikke en forhindring).
  • Erklære kunstige overflader og kanter af veje som værende integrerede genstande.
  • Erklære veje og stier, der ikke har kunstige overflader og kanter, at være forhindringer, hvis de kan påvirke spillet uretfærdigt.
  • Definere midlertidige forhindringer på banen eller ved siden af banen som flytbare, ikke-flytbare eller midlertidige ikke-flytbare forhindringer.

Ingen specifikke Standard lokalregler er inkluderet i dette afsnit, givet de mange tilgængelige muligheder, men nogle eksempler er angivet nedenfor:

  • Ethvert område markeret med en blå linje omkring [eller indsæt anden relevant farve eller beskrivelse] er defineret som areal under reparation.
  • Areal under reparation omfatter fritlagte klipper i områder, der er klippet til fairwayhøjde eller lavere [eller inden for en angivet afstand af fairwayen, såsom to køllelængder].
  • Områder i bunkere, hvor sand er skyllet væk af rindende vand resulterende i dybe render gennem sandet, er areal under reparation.
  • Måtter, der er sikret, og plast-kabelbakker, der dækker kabler, er ikke-flytbare forhindringer.
  • Beskyttelseshegn omkring greens er ikke-flytbare forhindringer.
  • Rafterne i et raftehegn er [flytbare eller ikke-flytbare] forhindringer.
  • Støttemure og funderingspæle i strafområder er integrerede genstande.
  • Wires og andre genstande, der er [tæt] fæstnet til træer, er integrerede genstande.
  • Alle låger gennem grænsemure og hegn [eller angiv det eller de huller, som dette gælder på], er integrerede genstande.

Se Afsnit 2F og 5B(4) for mere information om unormale baneforhold.

Se Afsnit 2H og 5B(4) for mere information om integrerede objekter.

F-2
Begrænset lempelse for fæstnet bold

Formål. Regel 16.3 tillader normalt lempelse, når en bold er fæstnet overalt i det generelle område (undtagen i sand i områder, der ikke er klippet til fairwayhøjde eller lavere).

Men en Komité kan vælge:

  • Kun at tillade lempelse, når en bold er fæstnet i den del af det generelle område, der er klippet til fairwayhøjde eller lavere.
  • Ikke at tillade lempelse uden straf for en bold, der er fæstnet i en bunkervæg eller kant (såsom vægge af græstørv eller jord).

Standard lokalregel F-2.1

Regel 16.3 modificeres således:

Lempelse uden straf er kun tilladt, når en bold er fæstnet i den del af det generelle område, der er klippet til fairwayhøjde eller lavere.

[Bunkervæg af stablet græstørv over bunkere er for så vidt angår denne lokalregel ikke klippet til fairwayhøjde eller lavere.]

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

Standard lokalregel F-2.2

Regel 16.3 modificeres således:

Lempelse uden straf er ikke tilladt, når en bold er fæstnet i [græsvægge af stablet græstørv] [jordvægge] over bunkere.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-3
Areal under reparation behandlet som en del af nærliggende forhindring

Formål. Areal under reparation kan være placeret lige ved siden af en ikke-flytbar forhindring. Når for eksempel et blomsterbed, som Komitéen har erklæret som areal under reparation, er omgivet af en buggy-sti, eller når kørsel med buggies forårsager skader ved siden af en buggy-sti.

Dette kan føre til komplicerede lempelsessituationer. Efter at have taget lempelse fra ét forhold, kan en spiller opleve, at der nu er gene fra et andet forhold; og efter at have taget lempelse fra det andet forhold, kan spilleren opleve, at det første forhold igen er til gene.

For at give spilleren mulighed for at tage lempelse i ét trin, kan Komitéen vælge at behandle begge forhold som ét enkelt unormalt baneforhold. Hvis man gør det, skal de arealer, der er under reparation, enten være forbundet med den ikke-flytbare forhindring med hvide linjer, eller være defineret på en anden klar måde.

Denne Standard lokalregel giver eksempler på, hvordan man håndterer situationer af denne type:

Standard lokalregel F-3.1

Når blå eller hvide linjer bruges til at markere areal under reparation:

Arealer under reparation markeret med blå eller hvide linjer og [vejen med den kunstige overfladebelægning eller anden identificeret forhindring], som de forbinder sig til, behandles som ét enkelt unormalt baneforhold, når der tages lempelse efter Regel 16.1.”

Standard lokalregel F-3.2

Når blå eller hvide linjer ikke bruges til at markere areal under reparation:

“Områder med beskadiget jord lige ved siden af [vejen med den kunstige overfladebelægning eller anden identificeret forhindring], behandles som ét enkelt unormalt baneforhold, når der tages lempelse efter Regel 16.1.”

Standard lokalregel F-3.3

Til dekorativt beplantede områder, såsom blomsterbede, omgivet af en ikke-flytbar forhindring, såsom en vej:

“[Beskriv området, såsom dekorativt beplantede områder], der er omgivet af en vej eller sti med kunstig overfladebelægning (herunder alt, der vokser inden for dette område), og vejen eller stien behandles som ét enkelt unormalt baneforhold, når der tages lempelse efter Regel 16.1.”

F-4
Omfattende skade på grund af kraftig regn og trafik

Formål. Når kraftig regn har resulteret i mange områder med usædvanlig skade på banen (såsom dybe spor forårsaget af køretøjer eller dybe fodspor forårsaget af tilskuere), og det er ikke muligt at definere dem med pæle eller linjer, har Komitéen bemyndigelse til at erklære sådan usædvanlig skade som areal under reparation.

Standard lokalregel F-4

Areal under reparation kan omfatte områder med usædvanlig skade, herunder områder, hvor tilskuere eller anden trafik i kombination med våde forhold har ændret jordoverfladen væsentligt, men kun når det er erklæret af en autoriseret dommer eller medlem af Komitéen.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-5
Ikke-flytbare forhindringer tæt på greens

Formål. Når en bold ligger alle andre steder end på greenen, er en ikke-flytbar forhindring på spillerens spillelinje ikke i sig selv en gene efter Regel 16.1. Lempelse uden straf er normalt ikke tilladt.

Men hvis forklæderne eller forgreens er klippet så kort, at der ofte vil blive valgt at putte uden for greens, kan ikke-flytbare forhindringer, der ligger tæt på greenen, genere ved disse slag.

I så fald kan Komitéen vælge at give en ekstra lempelsesmulighed efter Regel 16.1, når en spillers bold ligger i det generelle område eller på greenen, og en ikke-flytbar forhindring tæt på greenen er på spillerens spillelinje.

Komitéen kan begrænse en sådan lempelse til visse situationer, såsom kun for bestemte huller eller forhindringer, eller kun når bolden og forhindringen er en del af det generelle område klippet til fairwayhøjde eller lavere.

[Afklaring: Ikke-flytbar forhindring behøver ikke at være i det generelle område

I relation til placeringen af en ikke-flytbar forhindring, inkluderer udtrykket "inden for to køllelængder fra greenen" også en ikke-flytbar forhindring på greenen. (Afklaring tilføjet 12/2018) ]

Standard lokalregel F-5

“Lempelse for gene fra en ikke-flytbar forhindring kan ske efter Regel 16.1.

Spilleren har også denne ekstra mulighed for at tage lempelse, når sådanne ikke-flytbare forhindringer er tæt på greenen og på spillelinjen:

Bold i det generelle område. Spilleren kan tage lempelse efter Regel 16.1b, hvis en ikke-flytbar forhindring er:

  • spillelinjen, og er:
    • Inden for to køllelængder af greenen, og
    • Inden for to køllelængder af bolden.

Undtagelse – ingen lempelse, hvis valg af spillelinje er klart urimelig. Der er ingen lempelse efter denne lokalregel, hvis spilleren vælger en spillelinje, der klart er urimelig.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-6
Forbyde lempelse fra unormalt baneforhold, når der kun eksisterer gene for stance.

Formål. En Komité kan ønske at nægte lempelse fra gene for spillerens stance fra visse forhold som dyrehuller, da gene for stance ikke påvirker slaget væsentligt, eller hvis lempelse fra gene for stance kan resultere i gentagne gange at skulle tage lempelse fra nærliggende lignende forhold.

Standard lokalregel F-6

Regel 16.1 modificeres således:

Gene eksisterer ikke, hvis [indsæt forhold, hvorfra der er begrænset lempelse] kun er til gene for spillerens stance.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel:Generel straf efter Regel 14.7a."

F-7
Lempelse fra samlinger i udskåret tørv

Formål. En del af banen, der er repareret med udskåret tørv, markeres ofte som areal under reparation, indtil den er stabil nok til spil.

Men når området af tørv ikke længere selv skal markeres som areal under reparation, kan Komitéen stadig vælge at tillade lempelse, når:

  • En bold ligger i en af de udskårne samlinger af tørv.
  • En samling er til gene for spillerens område for det tilsigtede sving.

Når sådanne samlinger kun er til gene for spillerens stance, er det ikke nødvendigt at tillade lempelse.

Standard lokalregel F-7

“Hvis en spillers bold ligger i eller rører en samling af udskåret tørv, eller en samling er til gene for spillerens område for det tilsigtede sving:

(a) Bold i det generelle område. Spilleren kan tage lempelse efter Regel 16.1b.

(b) Bold på Greenen. Spilleren kan tage lempelse efter Regel 16.1d.

Men gene eksisterer ikke, hvis samlingen kun er til gene for spillerens stance.

Alle samlinger inden for området med udskåret tørv behandles som den samme samling, når der tages lempelse. Dette betyder, at hvis en spiller har gene fra nogen samling efter at have droppet bolden, skal spilleren fortsætte som krævet i Regel 14.3c(2), selv når bolden stadig er inden for en køllelængde af referencepunktet.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-8
Lempelse fra revner i jorden

Formål. Under varme og tørre forhold kan fairways på en bane lide under revner i jorden. Boldens leje kan blive alvorligt påvirket, hvis den kommer til at ligge stille i en sådan revne, men en spillers stance påvirkes måske ikke, i hvilket tilfælde en lokalregel, der kun giver lempelse for boldens leje og området for det tilsigtede sving, anbefales.

Standard lokalregel F-8

“Revner i jorden i dele af det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, er areal under reparation. Spilleren kan tage lempelse efter Regel 16.1b.

[Men gene eksisterer ikke, hvis revnen kun er til gene for spillerens stance.]”

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-9
Lempelse fra trærødder i fairway

Formål. I den usædvanlige situation, hvor synlige trærødder findes i fairwayen, kan det være uretfærdigt ikke at lade spilleren tage lempelse fra rødderne. Komitéen kan vælge at behandle sådanne trærødder i fairwayen som areal under reparation, hvorfra lempelse uden straf er tilladt efter Regel 16.1b.

I nogle tilfælde, hvor synlige trærødder også findes i den korte rough tæt på fairwayen, kan Komitéen også vælge at erklære sådanne trærødder inden for en bestemt afstand fra kanten af fairwayen (for eksempel fire køllelængder eller i den første klipning af rough) som areal under reparation, hvorfra lempelse uden straf er tilladt efter Regel 16.1b.

I den forbindelse kan Komitéen vælge at begrænse lempelse til gene for boldens leje og området for det tilsigtede sving.

Standard lokalregel F-9.1

“Hvis en spillers bold ligger stille i en del af det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, og der er gene fra synlige trærødder, der er i en del af det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, skal træets rødder behandles som areal under reparation. Spilleren må tage lempelse uden straf efter Regel 16.1b.

[Men gene eksisterer ikke, hvis træets rødder kun er til gene for spillerens tance.]

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

Standard lokalregel F-9.2

“Hvis en spillers bold er i det generelle område, og der er gene fra synlige trærødder, der er i en del af det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere [eller i roughen inden for et antal køllelængder fra kanten af området, klippet til fairwayhøjde eller lavere], [eller i den første klipning af rough], skal træets rødder behandles som areal under reparation. Spilleren må tage lempelse uden straf efter Regel 16.1b.

[Men gene eksisterer ikke, hvis træets rødder kun er til gene for spillerens tance.]

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-10
Skader fra dyr

Formål. Der kan være tidspunkter, hvor dyr forårsager skader på banen, der er så udbredt, at det ikke er praktisk at markere alle de beskadigede områder som areal under reparation. Endvidere er nogle typer dyreskader måske ikke omfattet af Regel 16.1.

Disse Standard lokalregler viser, hvordan Komitéen kan vælge at løse disse problemer.

Hvis dyr, herunder insekter, skaber skader på banen, kan Komitéen vælge at behandle sådanne skader som areal under reparation, hvorfra der er mulighed for lempelse efter Regel 16.1. Dette gøres ved at definere områderne eller tilstanden i stedet for at forsøge at markere alle skadede områder.

En Komité kan vælge at begrænse lempelse til kun at være for skader, der er til gene for boldens leje eller området for det tilsigtede sving.

Standard lokalregel F-10

“I det generelle område behandles områder med skade, forårsaget af [dyreart], som areal under reparation, hvorfra der er mulighed for lempelse uden straf efter Regel 16.1b.

[Men gene eksisterer ikke, hvis skaden kun er til gene for spillerens stance.]

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-11
Myretuer

Formål. Myretuer er løse naturgenstande og kan fjernes efter Regel 15.1. De er ikke dyrehuller, og der er ikke lempelse uden straf efter Regel 16.1.

Men der er situationer, hvor myretuer er vanskelige eller umulige at fjerne (som når de er store, hårde eller koniske i formen). I så fald kan Komitéen vedtage en lokalregel, der giver spilleren mulighed for at behandle sådanne myretuer som areal under reparation.

Det er ikke nødvendigt at vedtage en sådan lokalregel for ildmyrer, da ildmyrer anses for at være en situation med farligt dyr, og lempelse uden straf er tilgængelig efter Regel 16.2.

Standard lokalregel F-11

“Store eller hårde myretuer på banen er efter spillerens eget valg løse naturgenstande, der kan fjernes efter Regel 15.1, eller areal under reparation, hvorfra der er mulighed for lempelse uden straf efter Regel 16.1.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-12
Dyreekskrementer

Formål. Ekskrementer fra en fugl eller et andet dyr er en løs naturgenstand, der kan fjernes efter Regel 15.1.

Men hvis der er bekymring for, om dyreekskrementer har indflydelse på fairplay, kan Komitéen give spillere mulighed for at behandle dyreekskrementer som areal under reparation, hvorfra der er mulighed for lempelse uden straf efter Regel 16.1.

Hvis det at behandle dyreekskrementer som areal under reparation ikke nødvendigvis giver fuld lempelse, når en bold er på greenen, kan en Komité også give spillerne mulighed for at anvende en dugfjerner eller lignende vedligeholdelsesudstyr til at fjerne ekskrementerne fra spillelinjen uden straf, selv om det forbedrer spillelinjen eller andre forhold, der påvirker slaget.

Standard lokalregel F-12

“Efter spillerens valg kan dyreekskrementer fra [specificere dyreekskrement, hvorfra lempelse kan gives fx gåseekskrement, hundeekskrement] behandles enten som:

  • En løs naturgenstand, der kan fjernes efter Regel 15.1, eller
  • Areal under reparation, hvorfra det er tilladt at få lempelse efter Regel 16.1.

[Hvis der er dyreekskrementer på greenen, kan spilleren også bruge dugfjerneren placeret ved greenen for at fjerne ekskrementer fra spillelinjen. Hvis det bevirker, at spillelinjen eller andre forhold, der påvirker slaget, forbedres, er der ingen straf i henhold til Regel 8.1a.]

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-13
Skader fra hove

Formål. Hovene fra dyr som hjorte eller elge kan forårsage skade på banen. En Komité kan ønske at give spillere mulighed for at tage lempelse fra denne skade som areal under reparation uden at skulle markere alle disse områder.

Da skader forårsaget af dyr må repareres på greenen, kan komitéen erklære sådanne skader som areal under reparation eller lade spillerne reparere det.

Standard lokalregel F-13

“Skader, der klart kan identificeres som værende forårsaget af dyrehove, er areal under reparation, hvorfra lempelse uden straf er tilladt efter Regel 16.1.

[Men på greenen gælder Regel 16.1 ikke, da skader kan repareres efter Regel 13.1.]

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-14
Ansamlinger af løse naturgenstande

Formål. På bestemte tidspunkter af året kan ansamlinger af løse naturgenstande som blade, frø eller agern gøre det vanskeligt for en spiller at finde eller spille sin bold. En komité kan vælge at behandle sådanne ansamlinger af løse naturgenstande i det generelle område eller i en bunker som areal under reparation, hvorfra lempelse uden straf tilladt efter Regel 16.1.

Denne lokaleregel må ikke bruges til strafområder, da lempelse ikke er tilgængelig for unormale baneforhold i strafområder.

Denne lokalregel skal begrænses til hullet/hullerne, hvor der opstår problemer med sådanne løse naturgenstande og bør ophæves, så snart forholdene tillader det.

Standard lokalregel F-14

“Ved spil af [angiv hulnummer] behandles ethvert sted med midlertidige ansamlinger af [identificer typer af løse naturgenstande] i det generelle område eller i en bunker som areal under reparation, hvorfra lempelse uden straf er tilladt efter Regel 16.1.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-15
Svampe på greenen

Formål. Hvis svampe, der vokser på greenen, kan genere fairplay, kan Komitéen behandle dem som areal under reparation, så en spiller kan tage lempelse uden straf efter Regel 16.1d.

Standard lokalregel F-15

“Svampe, der er sidder fast på greenen, er areal under reparation, hvorfra lempelse uden straf er tilladt efter Regel 16.1d.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-16
Bunker fyldt med midlertidigt vand

Formål. Hvis en bunker er oversvømmet, er lempelse uden straf efter Regel 16.1c muligvis ikke tilstrækkelig til at muliggøre fairplay. En Komité kan vælge at behandle bunkeren som areal under reparation i det generelle område, hvorfra lempelse uden straf er tilladt uden for bunkeren.

Komitéen bør kun anvende denne lokalregel på en eller flere specificerede bunkere. Der må ikke laves en lokalregel, der generelt fastsætter, at alle oversvømmede bunkere er areal under reparation.

Standard lokalregel F-16

“Den oversvømmede bunker på [indsæt placering af bunker; for eksempel til venstre for greenen på hul 5] er areal under reparation i det generelle område. Den behandles ikke som en bunker i løbet af runden.

Hvis spillerens bold ligger i eller berører dette areal under reparation, eller arealet under reparation er til gene for spillerens stance eller område for det tilsigtede sving, kan spilleren tage lempelse efter Regel 16.1b .

Alle andre bunkerebanen, uanset om de indeholder midlertidigt vand eller ej, er stadig bunkere, og reglerne herfor gælder.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-17
Alle veje og stier behandles som forhindringer

Formål. Hvor veje eller stier, der ikke er kunstigt overfladebelagte, kan genere fairplay, kan Komitéen vælge at erklære sådanne veje som ikke-flytbare forhindringer, hvorfra lempelse uden straf er tilladt efter Regel 16.1.

Standard lokalregel F-17

“Alle veje og stier på banen [eller identificer bestemte typer eller steder], selv hvis de ikke er kunstigt overfladebelagte, behandles som ikke-flytbare forhindringer, hvorfra lempelse uden straf tillades efter Regel 16.1.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-18
Behandle flytbare genstande som ikke-flytbare

Formål. Komitéen kan vælge at behandle visse flytbare genstande på banen, såsom alle pæle (bortset fra out of bounds pæle), skraldespande og vejvisere, for at være ikke-flytbare, for at spillerne ikke skal flytte dem.

Konsekvenserne af denne lokalregel bør i forvejen være fuldt gennemtænkt af Komitéen, da det kan medføre, at spillerne overtræder Regel 8.1 ved at flytte en forhindring, der behandles som ikke-flytbar.

Standard lokalregel F-18

“Alle pæle [eller identificér de flytbare forhindringer, der skal behandles som ikke-flytbare] på banen behandles som ikke-flytbare forhindringer, hvorfra lempelse uden straf tillades efter Regel 16.1. Lempelse må ikke tages efter Regel 15.2.

Straf for overtrædelse af lokalreglen: Den generelle straf."

F-19
Kantriller nær greenen

Formål. Kantriller bruges somme tider på forklædet eller forgreenen for at holde andet græs fra at vokse ind på greenen. Fordi det kan være svært at spille en bold fra sådanne kanter, kan en Komité vælge at behandle dem som areal under reparation, hvorfra lempelse uden straf er tilladt efter Regel 16.1.

Lempelse bør kun tillades fra gene for boldens leje eller området for det tilsigtede sving.

Standard lokalregel F-19

“Kantrillerne langs forklæde eller forgreen er areal under reparation. Hvis en spillers bold ligger i eller berører en skæring, eller en skæring er til gene for området for det tilsigtede sving:

(a) Bold i det generelle område. Spilleren må tage lempelse uden straf efter Regel 16.1b.

(b) Bold på greenen. Spilleren må tage lempelse uden straf efter Regel 16.1d.

Men gene eksisterer ikke, hvis kantrillen kun er til gene for spillerens stance.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-20
Beton-drænkanaler

Formål. Smalle beton-dræningskanaler findes nogle gange på baner, hvor oversvømmelse er almindelig. Dette kan skabe problemer for spillet, fordi:

  • Disse kanaler er strafområder, som defineret i Golfreglerne.
  • Men de ligger ofte ved siden af veje og stier, og er mere ikke-flytbare forhindringer end strafområder.

Komitéen kan vælge at behandle disse dræningskanaler som ikke-flytbare forhindringer i det generelle område, snarere end som strafområder.

Se Standard lokalregel B-4 for, hvornår et overfladevandløb kan defineres som en del af det generelle område.

Standard lokalregel F-20

“Drænkanaler, der er lavet af kunstige materialer og ligger ved siden af veje og stier, behandles som ikke-flytbare forhindringer i det generelle område, og er en del af vejen eller stien. En spiller kan tage lempelse uden straf efter Regel 16.1b.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-21
Malede linjer eller prikker

Formål. Hvis komiteen maler linjer eller prikker på greenen eller i en del af det generelle område, der er klippet til fairwayhøjde eller lavere (for eksempel til afstandsmarkeringer), kan den definere disse områder som unormale baneforhold, hvorfra lempelse uden straf er tilgængelig efter Regel 16.1.

Når sådanne malede linjer eller prikker kun er til gene for spillerens stance, er der ikke behov for at tillade lempelse.

Alternativt kan Komitéen vælge at præcisere, at der ikke er nogen lempelse tilgængelig fra sådanne malede linjer eller prikker.

Standard lokalregel F-21.1

“Malede linjer eller prikker på greenen eller i en del af det generelle område, der er klippet til fairwayhøjde eller lavere, skal behandles som areal under reparation, hvorfra der er mulighed for lempelse uden straf efter Regel 16.1.

Men gene eksisterer ikke, hvis de malede linjer eller prikker kun er til gene for spillerens stance.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

Standard lokalregel F-21.2

“Lempelse er ikke tilladt fra malede linjer eller prikker [beskrive område for eksempel i områder, hvor græsset ikke er klippet til fairwayhøjde eller lavere].

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-22
Midlertidige kabler

Formål. Midlertidige kabler placeres ofte på banen for at levere strøm og kommunikation til en turnering. Disse kabler kan være på overfladen af jorden eller over eller under jorden. Sådanne kabler er der normalt ikke, og er ikke en del af udfordringen med at spille banen, så Komitéen kan vælge at tilbyde ekstra lempelse, når de er til gene for spillet.

Standard lokalregel F-22

“Midlertidige kabler til strøm og kommunikation (og måtter, der dækker, eller pæle der støtter dem) er forhindringer:

1. Hvis de er let flytbare, er de flytbare forhindringer, og en spiller må fjerne dem uden straf efter Regel 15.2.

2. Ellers er de ikke-flytbare forhindringer, hvorfra spilleren må tage lempelse uden straf som følger:

(a) Bold i det generelle område eller i bunker. Spilleren kan tage lempelse uden straf efter Regel 16.1.

(b) Bold i strafområde. Regel 16.1b modificeres for at give spilleren den ekstra mulighed for at tage lempelse uden straf for gene fra disse ikke-flytbare forhindringer i et strafområde ved at droppe en bold og spille den fra dette lempelsesområde:

  • Referencepunkt: Det nærmeste punkt for fuld lempelse i strafområdet.
  • Størrelsen af lempelsesområdet, målt fra referencepunktet: Én køllelængde, men med disse begrænsninger:
  • Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
    • Skal være i strafområdet, hvor bolden kom til at ligge stille,
    • Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet, og
    • Der skal være fuld lempelse fra al gene fra den ikke-flytbare forhindring.

3. Hvis en spillers bold rammer et midlertidig hævet kabel, tæller slaget ikke. Spilleren skal spille en bold uden straf fra, hvor det forrige slag blev slået (se Regel 14.6 for, hvad man skal gøre).

4. Græsdækkede midlertidige kabler i det generelle område er areal under reparation, selvom de ikke er markeret. Spilleren kan tage lempelse uden straf efter Regel 16.1.

Men der er to undtagelser:

  • Undtagelse 1 – Bold rammer en forhøjet kabelboks: Hvis en bold rammer en forhøjet kabelboks, som kommer op af jorden, tæller slaget, og bolden skal spilles, som den ligger.
  • Undtagelse 2 – Bold rammer wire, der støtter midlertidig ikke-flytbar forhindring: Wires, der støtter en midlertidig ikke-flytbar forhindring (MIF), er en del af MIF, og er ikke omfattet af denne lokalregel, medmindre Komitéen fastslår, at wirerne skal behandles som midlertidigt forhøjede kabler efter denne lokalregel.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

F-23
Midlertidige ikke-flytbare forhindringer

Formål. Når forhindringer midlertidigt anbringes på eller ved siden af banen, bør Komitéen angive, om de er flytbare forhindringer (se Regel 15), ikke-flytbare forhindringer (se Regel 16) eller midlertidige, ikke-flytbare forhindringer (MIF’er).

MIF’er (såsom en tribune eller et telt) er normalt ikke til stede, og anses ikke for at være en del af udfordringen med at spille banen. På grund af deres midlertidige karakter giver denne lokalregel en yderligere lempelsesmulighed, der ikke er tilladt fra ikke-flytbare forhindringer, selv om spilleren stadig kan vælge at behandle MIF’en, som om den var en ikke-flytbar forhindring og bruge de lempelsesprocedurer, der er tilgængelige i Regel 16.

Den ekstra lempelse, der ydes af denne lokalregel, omfatter muligheden for en spiller til at tage lempelse, når MIF’en er placeret på den lige linje mellem spillerens bold og hullet (kendt som lempelse på flaglinjen), ved at bevæge sig sidelæns, idet man holder samme afstand fra hullet, således at MIF’en ikke længere er mellem spillerens bold og hullet (også kendt som at bevæge sig langs en cirkelbue).

Når en spiller tager lempelse fra en MIF, uanset om dette er efter denne lokalregel eller lempelsesprocedurerne i Regel 16, er spilleren garanteret fuldstændig lempelse fra fysisk gene. Men først, når der er taget lempelse ved hjælp af den ekstra lempelsesmulighed i denne lokalregel, er spilleren garanteret fuldstændig lempelse fra, at MIF’en er i spillerens flaglinje.

Standard lokalregel F-23.

"Definition af MIF: En midlertidig ikke-flytbar forhindring (MIF) er en struktur, der midlertidigt tilføjes på eller ved siden af banen, normalt til en bestemt turnering, og er ikke-flytbar eller ikke let bevægelig.

Eksempler på MIF’er er midlertidige telte, resultattavler, tribuner, tv-tårne og toiletter.

MIF’er omfatter alle understøttende wires, der er forbundet med dem, undtagen når Komitéen beslutter, at de støttende wires skal behandles som ikke-flytbare forhindringer.

Den yderste kant af MIF’en bruges til at bestemme, om en bold er under MIF’en eller om MIF’en er på spillerens flaglinje mellem bolden og hullet.

Linjer eller pæle kan bruges til at definere kanterne af en MIF eller til at sammenkæde flere MIF’er til én enkelt, større MIF.

En MIF er forskellig fra en ikke-flytbar forhindring, og denne lokalregel giver yderligere lempelse for gene fra en MIF. Dette betyder, at spilleren kan vælge at tage lempelse ved hjælp af enten:

  • Proceduren for lempelse fra et unormalt baneforhold i Regel 16, som om MIF’en var en ikke-flytbar forhindring (denne lempelse er også tilgængelig, når bolden ligger i et strafområde eller når MIF’en er out of bounds), eller
  • Den ekstra lempelsesmulighed, der er tilgængelig efter denne lokalregel.

a. Hvornår lempelse er tilladt

Lempelse fra en MIF er normalt tilladt, når der er fysisk gene eller gene på flaglinjen fra MIF’en.

Gene i denne lokalregel betyder at spilleren har:

  • Fysisk gene,
  • Gene på flaglinjen, eller
  • Gene både fysisk og på flaglinjen.

(1) Betydning af fysisk gene ved midlertidig ikke-flytbar forhindring. Fysisk gene eksisterer, når:

  • Spillerens bold rører eller ligger i eller på en MIF, eller
  • MIF’en er til gene for spillerens tilsigtede stance eller området for det tilsigtede sving.

(2) Betydning af gene på flaglinjen ved midlertidig ikke-flytbar forhindring. Gene på flaglinjen eksisterer, når:

  • Spillerens bold rører eller ligger i, på eller under en MIF, eller
  • MIF’en er på spillerens flaglinje (til hullet) (dvs. MIF’en er placeret på den lige linje mellem bolden og hullet), eller
  • Bolden er inden for en køllelængde målt på en cirkelbue fra hullet på et sted, hvor MIF’en ville være på spillerens direkte flaglinje til hullet (denne ene køllelængde refereres normalt til som “korridoren”).

(3) Når der ikke er nogen lempelsesmulighed til rådighed, trods gene. Hvis bolden berører eller er i eller på MIF’en, er lempelse altid tilgængelig.

Men når bolden hverken berører eller er i eller på MIF’en, er der ingen lempelse efter denne lokalregel, hvis et af følgende gælder:

  • Fra enten fysisk gene eller gene på flaglinjen:
    • Der er ingen lempelse, når det at spille bolden, som den ligger, vil være klart urimeligt på grund af noget andet en MIF’en (f.eks. når spilleren ikke er i stand til udføre et slag på grund af stedet, hvor bolden ligger i en busk uden for MIF’en ), og
    • Der er ingen lempelse, når gene kun eksisterer, fordi spilleren vælger en kølle, type af stance eller sving eller en spilleretning, der klart er urimelig efter omstændighederne; og
  • For gene på flaglinjen:
    • Der er ingen lempelse, når det klart er urimeligt for en spiller at slå bolden langt nok til at bolden vil nå MIF’en, og
    • Der er ingen lempelse, når spilleren ikke kan vise, at der er et slag, som spilleren med rimelighed kunne udføre, som både (a) ville have MIF’en (herunder korridoren) på linjen for det pågældende slag og (b) resultere i, at bolden ender på en direkte linje til hullet.

b. Lempelse fra gene for bold i det generelle område

Hvis spillerens bold er i det generelle område, og der er gene fra en MIF (inklusive en MIF, som er out of bounds), kan spilleren tage lempelse uden straf ved at droppe den oprindelige bold eller en anden bold i, og spille den fra dette lempelsesområde:

  • Referencepunkt: Det nærmeste punkt for fuld lempelse, hvor både fysisk gene og gene på flaglinjen ikke længere eksisterer.
  • Størrelse af lempelsesområde fra referencepunkt: Hele området inden for en køllelængde fra referencepunktet, men med disse begrænsninger:
  • Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
    • Skal være i det generelle område,
    • Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet, og
    • Der skal være fuld lempelse fra både fysisk gene og gene på flaglinjen fra MIF’en.

Hvis spilleren har fysisk gene fra MIF’en, kan spilleren i stedet for at bruge denne lempelsesprocedure vælge at tage lempelse ved hjælp af proceduren for lempelse fra et unormalt baneforhold i Regel 16.1b, og dermed behandle MIF’en, som om det var en ikke-flytbar forhindring. Lempelsesproceduren i Regel 16.1b er også tilgængelig, når bolden ligger i et strafområde, eller når MIF’en er out of bounds. Se Punkt f i denne lokalregel for, hvordan man tager lempelse.

c. Lempelse fra gene for bold i bunker eller strafområde.

Hvis spillerens bold er i en bunker eller et strafområde, og der er gene fra en MIF (inklusive en MIF, der er out of bounds), kan spilleren enten tage lempelse uden straf eller med straf:

(1) Lempelse uden straf: Spille fra bunker eller strafområde. Spilleren kan tage lempelse uden straf som angivet i Punkt b, bortset fra, at det nærmeste punkt for fuld lempelse, hvor gene ikke længere eksisterer, og lempelsesområdet skal være i bunkeren eller strafområdet.

Hvis der ikke findes et punkt i bunkeren eller strafområdet, hvor gene ikke længere eksisterer, kan spilleren stadig tage denne lempelse som angivet ovenfor ved at bruge punktet, som giver størst mulig lempelse i bunkeren eller strafområdet, som referencepunkt.

(2) Lempelse med straf: Spille uden for bunkeren eller strafområdet. Med ét strafslag må spilleren droppe den oprindelige bold eller en anden bold i og spille den fra dette lempelsesområde:

  • Referencepunkt: Det nærmeste punkt for fuld lempelse, ikke nærmere hullet, hvor både fysisk gene og gene på flaglinjen ikke længere eksisterer, og som ligger uden for pågældende bunker eller strafområde.
  • Størrelse af lempelsesområde fra referencepunkt: En køllelængde fra referencepunktet, men med disse begrænsninger:
  • Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
    • Ethvert område af banen, bortset fra i bunkeren eller strafområdet eller på nogen green,
    • Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet, og
    • Der skal være fuld lempelse fra både fysisk gene og gene på flaglinjen fra MIF’en.

Hvis spilleren har fysisk gene fra MIF’en, kan spilleren i stedet for at bruge denne lempelsesprocedure vælge at tage lempelse ved hjælp af proceduren for lempelse fra et unormalt baneforhold i Regel 16.1b, og dermed behandle MIF’en, som om det var en ikke-flytbar forhindring. Lempelsesproceduren i Regel 16.1b er også tilgængelig, når bolden ligger i et strafområde, eller når MIF’en er out of bounds. Se Punkt f i denne lokalregel for, hvordan man tager lempelse.

d. Lempelse, når bold ikke er fundet i MIF

Hvis spillerens bold ikke er fundet, men det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at den er kommet til at ligge stille i en MIF:

  • Spilleren kan tage lempelse efter denne lokalregel ved at bruge det skønnede punkt, hvor bolden sidst krydsede grænsen til MIF’en på banen, som punktet for bolden med henblik på at finde det nærmeste punkt for fuld lempelse.
  • Når først spilleren har sat en anden bold i spil for at tage lempelse på denne måde:
    • Er den oprindelige bold ikke længere i spil og må ikke spilles.
    • Dette gælder, selvom den derefter bliver fundet på banen før udløbet af de tre minutters søgetid (se Regel 6.3b)

Men hvis det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden kom til at ligge stille i MIF’en, skal spilleren med et strafslag spille fra forrige sted (se Regel 18.2).

e. Komitéens beføjelse til at ændre MIF-lempelsesprocedurer

Ved vedtagelsen af denne lokalregel kan Komitéen ændre lempelsesprocedurerne i Punkt b og c på en eller begge af følgende måder: 

(1) Valgfri eller obligatorisk brug af droppezoner. Komitéen kan tillade eller kræve, at en spiller bruger en droppezone som lempelsesområde for at tage lempelse efter denne lokalregel. Når dette gøres, kan Komitéen tilføje, at droppezonen kun kan bruges til lempelse fra fysisk gene eller kun gene på flaglinjen, eller at den kan bruges til lempelse fra begge typer gene.

(2) “Vilkårlig side” lempelsesmulighed. Komitéen kan give spilleren mulighed for at tage lempelse på den anden side af en MIF ud over de lempelsesmuligheder, der er tilladt efter Punkt b og c i denne lokalregel. Men Komitéen kan bestemme, at lempelse på en vilkårlig side ikke er tilladt, hvis spilleren tager lempelse ved hjælp af procedurerne i Regel 16.1.

f. Spiller kan fortsætte efter andre lempelsesregler

(1) Ved hjælp af procedurerne i Regel 16.1 eller denne lokalregel. Hvis en spiller har fysisk gene fra MIF, som defineret i Punkt a, kan spilleren enten:

  • Vælge at bruge lempelsesprocedurerne i Regel 16.1 eller
  • Bruge denne lokalregel.
  • Men må ikke tage lempelse efter en af disse muligheder, og derefter tage lempelse efter den anden.

Hvis spilleren vælger at anvende lempelsesproceduren fra et unormalt baneforhold i Regel 16.1, skal spilleren behandle MIF’en, som om det er en ikke-flytbar forhindring og tage lempelse uden straf, baseret på hvor bolden ligger:

  • I det generelle område ved hjælp af lempelsesprocedurerne i Regel 16.1b.
  • I en bunker ved hjælp af lempelsesprocedurerne i Regel 16.1c.
  • I et strafområde ved hjælp af lempelsesprocedurerne i Regel 16.1c, som om bolden ligger i en bunker.
  • greenen ved hjælp af lempelsesprocedurerne i Regel 16.1d.

(2) Lempelse efter Regel 17, 18 eller 19. Denne lokalregel forhindrer ikke spilleren i at tage lempelse efter Regel 17, 18 eller 19 i stedet for at tage MIF-lempelse efter denne lokalregel.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a."

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Flytbar forhindring

En forhindring, som kan flyttes med en rimelig indsats uden at beskadige forhindringen eller banen.

Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder disse to betingelser, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Men det gælder ikke, hvis den flytbare del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand ikke var beregnet til at kunne flyttes (f.eks. en løs sten, som er en del af en mur).

Selv hvis en forhindring er flytbar, kan Komitéen erklære den for at være en ikke-flytbar forhindring.

 

Fortolkning Flytbar forhindring/1 - efterladt bold er en flytbar forhindring

En opgivet bold er en flytbar forhindring.

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Forhindring

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

  • Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
  • Bygninger og læskure.
  • Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
  • Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
  • Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
  • Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
  • Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

 

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Integreret genstand

En kunstig genstand, som Komitéen har defineret som en del af udfordringen ved at spille banen, og fra hvilken, der ikke gives lempelse uden straf.

Integrerede genstande behandles som ikke-flytbare (se Regel 8.1a). Men, hvis en del af en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Kunstige genstande, som Komitéen har defineret som integrerede genstande, er ikke forhindringer eller grænsemarkeringer.

Integreret genstand

En kunstig genstand, som Komitéen har defineret som en del af udfordringen ved at spille banen, og fra hvilken, der ikke gives lempelse uden straf.

Integrerede genstande behandles som ikke-flytbare (se Regel 8.1a). Men, hvis en del af en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Kunstige genstande, som Komitéen har defineret som integrerede genstande, er ikke forhindringer eller grænsemarkeringer.

Integreret genstand

En kunstig genstand, som Komitéen har defineret som en del af udfordringen ved at spille banen, og fra hvilken, der ikke gives lempelse uden straf.

Integrerede genstande behandles som ikke-flytbare (se Regel 8.1a). Men, hvis en del af en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Kunstige genstande, som Komitéen har defineret som integrerede genstande, er ikke forhindringer eller grænsemarkeringer.

Fæstnet

Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.

En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Fæstnet

Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.

En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Forhindring

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

  • Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
  • Bygninger og læskure.
  • Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
  • Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
  • Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
  • Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
  • Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

 

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Forhindring

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

  • Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
  • Bygninger og læskure.
  • Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
  • Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
  • Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
  • Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
  • Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

 

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Spillelinje

Den retning, spilleren ønsker dennes bold skal tage efter et slag, omfattende en forlængelse lodret opad og en rimelig afstand på hver side af denne linje.

Spillelinjen er ikke nødvendigvis en lige linje mellem to punkter (f.eks. kan det være en kurvet linje baseret på den linje, som spilleren ønsker, at bolden skal tage).

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Spillelinje

Den retning, spilleren ønsker dennes bold skal tage efter et slag, omfattende en forlængelse lodret opad og en rimelig afstand på hver side af denne linje.

Spillelinjen er ikke nødvendigvis en lige linje mellem to punkter (f.eks. kan det være en kurvet linje baseret på den linje, som spilleren ønsker, at bolden skal tage).

Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Spillelinje

Den retning, spilleren ønsker dennes bold skal tage efter et slag, omfattende en forlængelse lodret opad og en rimelig afstand på hver side af denne linje.

Spillelinjen er ikke nødvendigvis en lige linje mellem to punkter (f.eks. kan det være en kurvet linje baseret på den linje, som spilleren ønsker, at bolden skal tage).

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Løse naturgenstande

Enhver ikke-fastsiddende, naturlig genstand, som f.eks.:

  • Sten, løst græs, blade, grene og kviste
  • Døde dyr og affald fra dyr
  • Orme, insekter og lignende dyr, som let kan fjernes, samt forhøjningerne og spindene, de laver (f.eks. ormeskud og myretuer)
  • Klumper af sammenpresset jord (omfattende løse jordklumper fra luftningshuller).

Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:

  • Fastsiddende eller vokser,
  • Solidt fæstnet i jorden (det vil sige, de ikke let kan løftes), eller
  • Klæber til bolden.

Særlige tilfælde:

  • Sand og løs jord er ikke løse naturgenstande.
  • Dug, rim og vand er ikke løse naturgenstande.
  • Sne og naturligt is, (bortset fra rim) er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
  • Edderkoppespind er løse naturgenstande, selvom de er sidder fast på andre genstande.

 

Fortolkning Løs naturgenstand/1 - status af frugt

Frugt, der ikke hænger på sit træ eller busk, er en løs naturgenstand, selv om frugten er fra en busk eller træ, der ikke findes på banen.

For eksempel er frugt, der er blevet delvist spist eller skåret i stykker, og skrællen, der er blevet skrællet af et stykke frugt, løse naturgenstande. Men hvis frugten bæres af spilleren, er det spillerens udstyr.

Fortolkning Løs naturgenstand/2 - når en løs naturgenstand bliver en forhindring

Løse naturgenstande kan omdannes til forhindringer gennem en konstruktions-eller fremstillingsproces.

For eksempel er en træstamme (løs naturgenstand), der er blevet skåret igennem og har fået sat ben på, ved en konstruktion blevet ændret til en bænk (forhindring).

Fortolkning Løs naturgenstand/3 - status af sekret (spyt og lignende)

Sekret må behandles som enten midlertidigt vand eller en løs naturgenstand efter spillerens valg.

Fortolkning Løs naturgenstand/4 - løse naturgenstande, der bruges som overflade på en vej

Grus er en løs naturgenstand, og en spiller må fjerne løse naturgenstande efter Regel 15,1a. Denne ret påvirkes ikke af, at selve vejen bliver til en ikke-flytbar forhindring, når den er dækket med grus. Det samme princip gælder for veje eller stier, der er konstrueret med sten, knuste skaller, træflis eller lignende.

I en sådan situation må spilleren:

  • Spille bolden, som den ligger på forhindringen og fjerne grus (løs naturgenstand) fra vejen (Regel 15.1a).
  • Tage lempelse uden straf fra det unormale baneforhold (ikke-flytbar forhindring) (Regel 16.1b).

Spilleren må også fjerne grus fra vejen for at vurdere muligheden for at spille bolden, som den ligger, før spilleren vælger at tage lempelse uden straf.

Fortolkning Løs naturgenstand/5 - levende insekter sidder aldrig fast på en bold

Selvom døde insekter kan anses for at sidde fast på en bold, kan levende insekter aldrig anses for at sidde fast på en bold, uanset om de sidder stille eller bevæger sig. Derfor er levende insekter på en bold løse naturgenstande.

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Løse naturgenstande

Enhver ikke-fastsiddende, naturlig genstand, som f.eks.:

  • Sten, løst græs, blade, grene og kviste
  • Døde dyr og affald fra dyr
  • Orme, insekter og lignende dyr, som let kan fjernes, samt forhøjningerne og spindene, de laver (f.eks. ormeskud og myretuer)
  • Klumper af sammenpresset jord (omfattende løse jordklumper fra luftningshuller).

Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:

  • Fastsiddende eller vokser,
  • Solidt fæstnet i jorden (det vil sige, de ikke let kan løftes), eller
  • Klæber til bolden.

Særlige tilfælde:

  • Sand og løs jord er ikke løse naturgenstande.
  • Dug, rim og vand er ikke løse naturgenstande.
  • Sne og naturligt is, (bortset fra rim) er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
  • Edderkoppespind er løse naturgenstande, selvom de er sidder fast på andre genstande.

 

Fortolkning Løs naturgenstand/1 - status af frugt

Frugt, der ikke hænger på sit træ eller busk, er en løs naturgenstand, selv om frugten er fra en busk eller træ, der ikke findes på banen.

For eksempel er frugt, der er blevet delvist spist eller skåret i stykker, og skrællen, der er blevet skrællet af et stykke frugt, løse naturgenstande. Men hvis frugten bæres af spilleren, er det spillerens udstyr.

Fortolkning Løs naturgenstand/2 - når en løs naturgenstand bliver en forhindring

Løse naturgenstande kan omdannes til forhindringer gennem en konstruktions-eller fremstillingsproces.

For eksempel er en træstamme (løs naturgenstand), der er blevet skåret igennem og har fået sat ben på, ved en konstruktion blevet ændret til en bænk (forhindring).

Fortolkning Løs naturgenstand/3 - status af sekret (spyt og lignende)

Sekret må behandles som enten midlertidigt vand eller en løs naturgenstand efter spillerens valg.

Fortolkning Løs naturgenstand/4 - løse naturgenstande, der bruges som overflade på en vej

Grus er en løs naturgenstand, og en spiller må fjerne løse naturgenstande efter Regel 15,1a. Denne ret påvirkes ikke af, at selve vejen bliver til en ikke-flytbar forhindring, når den er dækket med grus. Det samme princip gælder for veje eller stier, der er konstrueret med sten, knuste skaller, træflis eller lignende.

I en sådan situation må spilleren:

  • Spille bolden, som den ligger på forhindringen og fjerne grus (løs naturgenstand) fra vejen (Regel 15.1a).
  • Tage lempelse uden straf fra det unormale baneforhold (ikke-flytbar forhindring) (Regel 16.1b).

Spilleren må også fjerne grus fra vejen for at vurdere muligheden for at spille bolden, som den ligger, før spilleren vælger at tage lempelse uden straf.

Fortolkning Løs naturgenstand/5 - levende insekter sidder aldrig fast på en bold

Selvom døde insekter kan anses for at sidde fast på en bold, kan levende insekter aldrig anses for at sidde fast på en bold, uanset om de sidder stille eller bevæger sig. Derfor er levende insekter på en bold løse naturgenstande.

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Spillelinje

Den retning, spilleren ønsker dennes bold skal tage efter et slag, omfattende en forlængelse lodret opad og en rimelig afstand på hver side af denne linje.

Spillelinjen er ikke nødvendigvis en lige linje mellem to punkter (f.eks. kan det være en kurvet linje baseret på den linje, som spilleren ønsker, at bolden skal tage).

Spillelinje

Den retning, spilleren ønsker dennes bold skal tage efter et slag, omfattende en forlængelse lodret opad og en rimelig afstand på hver side af denne linje.

Spillelinjen er ikke nødvendigvis en lige linje mellem to punkter (f.eks. kan det være en kurvet linje baseret på den linje, som spilleren ønsker, at bolden skal tage).

Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

  •  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.
  • “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
  • Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.
Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Dyr

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Løse naturgenstande

Enhver ikke-fastsiddende, naturlig genstand, som f.eks.:

  • Sten, løst græs, blade, grene og kviste
  • Døde dyr og affald fra dyr
  • Orme, insekter og lignende dyr, som let kan fjernes, samt forhøjningerne og spindene, de laver (f.eks. ormeskud og myretuer)
  • Klumper af sammenpresset jord (omfattende løse jordklumper fra luftningshuller).

Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:

  • Fastsiddende eller vokser,
  • Solidt fæstnet i jorden (det vil sige, de ikke let kan løftes), eller
  • Klæber til bolden.

Særlige tilfælde:

  • Sand og løs jord er ikke løse naturgenstande.
  • Dug, rim og vand er ikke løse naturgenstande.
  • Sne og naturligt is, (bortset fra rim) er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
  • Edderkoppespind er løse naturgenstande, selvom de er sidder fast på andre genstande.

 

Fortolkning Løs naturgenstand/1 - status af frugt

Frugt, der ikke hænger på sit træ eller busk, er en løs naturgenstand, selv om frugten er fra en busk eller træ, der ikke findes på banen.

For eksempel er frugt, der er blevet delvist spist eller skåret i stykker, og skrællen, der er blevet skrællet af et stykke frugt, løse naturgenstande. Men hvis frugten bæres af spilleren, er det spillerens udstyr.

Fortolkning Løs naturgenstand/2 - når en løs naturgenstand bliver en forhindring

Løse naturgenstande kan omdannes til forhindringer gennem en konstruktions-eller fremstillingsproces.

For eksempel er en træstamme (løs naturgenstand), der er blevet skåret igennem og har fået sat ben på, ved en konstruktion blevet ændret til en bænk (forhindring).

Fortolkning Løs naturgenstand/3 - status af sekret (spyt og lignende)

Sekret må behandles som enten midlertidigt vand eller en løs naturgenstand efter spillerens valg.

Fortolkning Løs naturgenstand/4 - løse naturgenstande, der bruges som overflade på en vej

Grus er en løs naturgenstand, og en spiller må fjerne løse naturgenstande efter Regel 15,1a. Denne ret påvirkes ikke af, at selve vejen bliver til en ikke-flytbar forhindring, når den er dækket med grus. Det samme princip gælder for veje eller stier, der er konstrueret med sten, knuste skaller, træflis eller lignende.

I en sådan situation må spilleren:

  • Spille bolden, som den ligger på forhindringen og fjerne grus (løs naturgenstand) fra vejen (Regel 15.1a).
  • Tage lempelse uden straf fra det unormale baneforhold (ikke-flytbar forhindring) (Regel 16.1b).

Spilleren må også fjerne grus fra vejen for at vurdere muligheden for at spille bolden, som den ligger, før spilleren vælger at tage lempelse uden straf.

Fortolkning Løs naturgenstand/5 - levende insekter sidder aldrig fast på en bold

Selvom døde insekter kan anses for at sidde fast på en bold, kan levende insekter aldrig anses for at sidde fast på en bold, uanset om de sidder stille eller bevæger sig. Derfor er levende insekter på en bold løse naturgenstande.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Midlertidigt vand

Enhver midlertidig ansamling af vand på jordoverfladen (f.eks. vandpytter fra regn eller vanding eller et overløb fra et vandområde), som:

  • Ikke er i et strafområde, og
  • Som kan ses før eller efter spilleren indtager sin stance (uden at presse sine fødder overdrevent nedad).

Det er ikke nok, at jorden er våd, mudret eller blød, eller at vandet kun er synligt et øjeblik, når spilleren træder på jorden. En ansamling af vand skal forblive synlig enten før eller efter stancen er indtaget.

Særlige tilfælde:

  • Dug og rim er ikke midlertidigt vand.
  • Sne og naturlig is (bortset fra rim), er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
  • Kunstigt fremstillet is er en forhindring.
Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Flytbar forhindring

En forhindring, som kan flyttes med en rimelig indsats uden at beskadige forhindringen eller banen.

Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder disse to betingelser, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Men det gælder ikke, hvis den flytbare del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand ikke var beregnet til at kunne flyttes (f.eks. en løs sten, som er en del af en mur).

Selv hvis en forhindring er flytbar, kan Komitéen erklære den for at være en ikke-flytbar forhindring.

 

Fortolkning Flytbar forhindring/1 - efterladt bold er en flytbar forhindring

En opgivet bold er en flytbar forhindring.

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Forhindring

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

  • Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
  • Bygninger og læskure.
  • Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
  • Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
  • Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
  • Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
  • Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

 

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Flytbar forhindring

En forhindring, som kan flyttes med en rimelig indsats uden at beskadige forhindringen eller banen.

Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder disse to betingelser, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Men det gælder ikke, hvis den flytbare del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand ikke var beregnet til at kunne flyttes (f.eks. en løs sten, som er en del af en mur).

Selv hvis en forhindring er flytbar, kan Komitéen erklære den for at være en ikke-flytbar forhindring.

 

Fortolkning Flytbar forhindring/1 - efterladt bold er en flytbar forhindring

En opgivet bold er en flytbar forhindring.

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).


Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Nærmeste punkt for fuld lempelse

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

  • Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
  • I det korrekte baneområde, og
  • Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

  • Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
  • Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

 

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Out of bounds

Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.

Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden og nedad under jorden:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er inde på banen, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. trappetrin fastgjort til et grænsehegn, eller et træ voksende uden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ind over grænsen eller omvendt), er kun den del, der er uden for grænsen out of bounds.

De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:

  • Grænsemarkeringer: Når der afgrænses med pæle eller et hegn, er grænsen defineret af linjen mellem de bane-nære punkter af pælene eller hegnspælene i jordhøjde (undtaget vinklede støtter), og disse pæle eller hegnspæle er out of bounds.
    Når der afgrænses med andre genstande som f.eks. en væg, eller når Komitéen ønsker at behandle en grænsemarkering på en anden måde, bør Komitéen definere grænserne.
  • Linjer: Når en malet linje på jorden definerer grænsen, er grænsen den bane-nære kant af linjen, og linjen selv er out of bounds.
    Når en malet linje på jorden definerer grænsen, kan pæle bruges til at vise, hvor grænsen er, men de har ikke anden betydning.

Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Out of bounds

Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.

Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden og nedad under jorden:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er inde på banen, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. trappetrin fastgjort til et grænsehegn, eller et træ voksende uden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ind over grænsen eller omvendt), er kun den del, der er uden for grænsen out of bounds.

De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:

  • Grænsemarkeringer: Når der afgrænses med pæle eller et hegn, er grænsen defineret af linjen mellem de bane-nære punkter af pælene eller hegnspælene i jordhøjde (undtaget vinklede støtter), og disse pæle eller hegnspæle er out of bounds.
    Når der afgrænses med andre genstande som f.eks. en væg, eller når Komitéen ønsker at behandle en grænsemarkering på en anden måde, bør Komitéen definere grænserne.
  • Linjer: Når en malet linje på jorden definerer grænsen, er grænsen den bane-nære kant af linjen, og linjen selv er out of bounds.
    Når en malet linje på jorden definerer grænsen, kan pæle bruges til at vise, hvor grænsen er, men de har ikke anden betydning.

Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.

Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).


Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Nærmeste punkt for fuld lempelse

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

  • Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
  • I det korrekte baneområde, og
  • Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

  • Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
  • Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

 

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Out of bounds

Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.

Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden og nedad under jorden:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er inde på banen, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. trappetrin fastgjort til et grænsehegn, eller et træ voksende uden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ind over grænsen eller omvendt), er kun den del, der er uden for grænsen out of bounds.

De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:

  • Grænsemarkeringer: Når der afgrænses med pæle eller et hegn, er grænsen defineret af linjen mellem de bane-nære punkter af pælene eller hegnspælene i jordhøjde (undtaget vinklede støtter), og disse pæle eller hegnspæle er out of bounds.
    Når der afgrænses med andre genstande som f.eks. en væg, eller når Komitéen ønsker at behandle en grænsemarkering på en anden måde, bør Komitéen definere grænserne.
  • Linjer: Når en malet linje på jorden definerer grænsen, er grænsen den