The R&A - Working for Golf
Spillet, spilleropførsel og Reglerne
Gå til Afsnit
1.2
1.2a
1.2a/1
1.3
1.3b
1.3b(1)/1
1.3b(1)/2
1.3b(2)
1.3c
1.3c(1)/1
1.3c(4)/1
1.3c(4)/2
1.3c(4)/3
1.3c(4)/4
1.3c(4)/C1
1.3c/1
1.3c/2
Undersøg mere

Fortolkning 3

Formål: Regel 1 introducerer disse centrale principper for spilleren:

  • Spil banen, som du finder den, og spil bolden, som den ligger.
  • Spil efter Reglerne og i spillets ånd.
  • Du er ansvarlig for at medregne egne strafslag, hvis du bryder en Regel, så du ikke kan få nogen mulig fordel overfor din modstander i hulspil eller andre spillere i slagspil.
1.2
Standarder for spilleropførsel
1.2a
Opførsel forventet af alle spillere
1.2a/1
Betydning af alvorlig dårlig opførsel

Udtrykket "alvorlig dårlig opførsel" i Regel 1.2a er beregnet til at dække spilleropførsel, der er så langt væk fra den forventede norm i Golf, at den mest alvorlige sanktion for at fjerne en spiller fra turneringen er berettiget. Dette omfatter uærlighed, bevidst at tilsidesætte en anden spillers rettigheder, eller at bringe andres sikkerhed i fare.

Komitéen skal afgøre, om opførslen er alvorlig dårlig i betragtning af alle omstændighederne. Selv hvis Komitéen fastslår, at opførslen er alvorlig dårlig, kan Komitéen være af den opfattelse, at det er mere hensigtsmæssigt at advare spilleren om, at en gentagelse af den opførsel eller lignende opførsel vil resultere i diskvalifikation, i stedet for at diskvalificere spilleren ved denne første overtrædelse.

Eksempler på handlinger, foretaget af en spiller, der sandsynligvis vil blive betragtet som alvorlig dårlig opførsel, inkluderer:

  • Bevidst at forårsage alvorlig skade på en green.
  • At være uenig med bane-setuppet og selv begynde at flytte rundt på teestedsmarkeringer eller grænsepæle.
  • At kaste en kølle mod en anden spiller eller tilskuer.
  • Bevidst at distrahere andre spillere, mens de udfører slag.
  • At flytte løse naturgenstande eller flytbare forhindringer til ulempe for en anden spiller, efter at den spiller har bedt om, at genstande eller forhindringer ikke blev flyttet.
  • Gentagne gange at nægte at løfte en bold, der ligger stille, når den er i vejen for en anden spiller i slagspil.
  • Bevidst at spille væk fra hullet og derefter mod hullet for at hjælpe spillerens partner (såsom at hjælpe spillerens partner med at læse hældninger på greenen).
  • Bevidst ikke at spille i overensstemmelse med Reglerne - og potentielt få en betydelig fordel ved ikke at gøre det - på trods af, at spilleren pådrager sig en straf for overtrædelse af den relevante Regel.
  • Gentagne gange at bruge vulgært eller fornærmende sprog.
  • At bruge et handicap, der er blevet etableret med det formål at give en urimelig fordel eller at bruge den runde, der spilles, for at etablere et sådant handicap.

Eksempler på handlinger, foretaget af en spiller, der sandsynligvis ikke vil blive betragtet som alvorlig dårlig opførsel, selvom der er tale om dårlig opførsel, inkluderer:

  • At slå en kølle hårdt ned i jorden og ødelægge køllen og i mindre grad græstæppet.
  • At kaste en kølle imod en golfbag og tilfældigvis ramme en anden person.
  • Tankeløst at distrahere en anden spiller, som udfører et slag.
1.3
Spille efter Reglerne
1.3b
Anvendelse af Reglerne
1.3b(1)/1
Diskvalificere spillere, der kender en Regel, men bevidst enes om at ignorere den

Hvis to eller flere spillere bevidst aftaler at se bort fra en Regel eller straf, de ved gælder, er de diskvalificeret, undtagen hvis aftalen indgås inden runden og annulleres, før nogen af de involverede spillere starter på runden.

Eksempelvis er to spillere i slagspil enige om at anse putts inde for en køllelængde af hullet som værende i hul, selvom de ved, at de skal spille i hul på hvert hul.

Mens de er på første green, finder en anden spiller i gruppen ud af denne aftale. Denne spiller insisterer på, at de to spillere, der indgik aftalen, spiller i hul, og det gør de.

Selv om spillerne, der indgik aftalen, ikke fulgte den, da de faktisk spillede i hul, er de stadig diskvalificeret, fordi de bevidst indgik aftale om at se bort fra Regel 3.3c (undlade at spille i hul).

1.3b(1)/2
For at enes om at ignorere en Regel eller straf, skal spillerne vide, at Reglen findes

Regel 1.3b(1) gælder ikke, og der er ingen straf, hvis spillerne enes om at se bort fra en Regel, som de ikke er bekendt med eller undlader at anvende en straf, som de ikke ved eksisterer.

Eksempler, hvor to spillere ikke er bekendt med en Regel, eller hvor de ikke har anvendt en straf og derfor ikke diskvalificeres i henhold til Regel 1.3b(1), inkluderer:

  • I en hulspilsmatch enes to spillere på forhånd at give alle putts inden for en bestemt længde, men de er uvidende om, at Reglerne forbyder dem give putts på denne måde.
  • Før en 36-hullers hulspilsmatch enes to spillere om, at de kun vil spille 18 huller, og at den, der er bagud på dette tidspunkt, vil give matchen. De er uvidende om, at denne aftale ikke er i overensstemmelse med turneringsbetingelserne.
    Hulspilsmatchen spilles på denne måde, og spilleren, som er bagud efter 18 huller, giver matchen. Da spillerne ikke ved, at en sådan aftale er ikke tilladt, står resultatet.
  • I en slagspilsturnering er en spiller og dennes markør, der er også en spiller, usikre på, om lempelsesområdet for areal under reparation er én eller to køllelængder. Uvidende om Reglen, enes de om, at det er to køllelængder, og spilleren tager lempelse ved at droppe en bold næsten to køllelængder fra det nærmeste punkt af fuld lempelse. Senere på runden bliver Komitéen opmærksom på dette.
    Selv om ingen af spillerne diskvalificeres efter Regel 1.3b(1), fordi de var uvidende om Reglen, har spilleren spillet fra forkert sted og får straffen efter Regel 14.7 (spille fra forkert sted). Der er ingen straf for utilsigtet at give forkerte oplysninger om Golfreglerne.
1.3b(2)
Fortolkninger til Regel 1.3b(2):
  • 6.1/1 – hvad skal man gøre, når en eller flere teestedsmarkeringer mangler
  • 9.6/2 – hvor skal man genplacere en bold, når den blev flyttet fra en ukendt placering
  • 17.1a/2 – bold mistet i enten strafområde eller unormalt baneforhold, som støder op til strafområde
  • 17.1d(3)/2 – spiller dropper bold, baseret på et skøn af, hvor bolden sidst krydsede grænsen til strafområde, men det viser sig at være det forkerte punkt
1.3c
Straffe
1.3c(1)/1
En anden persons handling overtræder en Regel for en spiller

En spiller er ansvarlig, når en anden persons handling overtræder en Regel i forhold til spilleren, hvis det sker på spillerens anmodning, eller hvis spilleren ser handlingen og tillader det.

Eksempler på, hvornår en spiller får straf, fordi spilleren har anmodet om eller tilladt handlingen, inkluderer:

  • En spiller beder en tilskuer om at flytte en løs naturgenstand i nærheden af spillerens bold. Hvis bolden flytter sig, får spilleren ét strafslag efter Regel 9.4b (straf for at løfte eller bevidst at berøre bolden eller forårsage, at den flytter sig) og bolden skal genplaceres.
  • Der søges efter en spillers bold i højt græs. En tilskuer finder bolden og presser græsset ned omkring bolden, hvilket forbedrer de forhold, der påvirker slaget. Hvis spilleren ser, at dette er ved at ske, men ikke tager rimelige skridt til at forsøge at stoppe tilskueren, får spilleren den generelle straf for en overtrædelse af Regel 8.1a (spillerens handlinger, der forbedrer forholdene, der påvirker slaget).
1.3c(4)/1
Mellemliggende begivenhed mellem overtrædelser resulterer i flere straffe

Når en spiller overtræder flere Regler eller den samme Regel flere gange, får spilleren flere straffe, hvis en mellemliggende begivenhed har brudt relationen mellem overtrædelserne.

De tre typer af mellemliggende begivenheder, hvor spilleren vil få flere straffe, er:

  • Der udføres et slag. I slagspil er en spillers bold eksempelvis tæt på en busk. Spilleren brækker grene, og dette forbedrer området for det tilsigtede sving (en overtrædelse af Regel 8.1a). Spilleren udfører et slag, rammer ikke bolden, og brækker derefter flere grene (en overtrædelse af Regel 8.1a). I dette tilfælde, er det slag, der ikke ramte bolden, en mellemliggende begivenhed mellem de to overtrædelser. Derfor får spilleren to separate to-slags straffe efter Regel 8.1a - fire strafslag i alt.
  • Sætte en bold i spil. Eksempler:
    • I slagspil ligger en spillers bold under et træ. Spilleren brækker grene, og forbedrer de forhold, der påvirker slaget, men beslutter derefter, at bolden er uspillelig. Spilleren dropper en bold inden for to køllelængder efter Regel 19.2c (lempelse for uspillelig bold) og brækker derefter flere grene. Ud over det ene strafslag efter Regel 19.2, får spilleren to separate to-slags straffe efter Regel 8.1a for at forbedre forholdene påvirker slaget - fem strafslag i alt.
    • En spillers bold ligger på fairway, og spilleren flytter tilfældigt bolden, som ligger stille. Som krævet i Regel 9.4 (bold løftet eller flyttet af spiller), genplacerer spilleren bolden og lægger et strafslag til. Før der udføres et slag, flytter spilleren tilfældigt bolden igen. Spilleren får yderligere et strafslag og skal genplacere bolden - to strafslag i alt.
  • Blive klar over overtrædelsen. Eksempel: I slagspil ligger en spillers bold i en bunker, hvor spilleren tager flere prøvesving, der hver gang rører sandet. En anden spiller fortæller spilleren, at dette er en overtrædelse af Reglerne. Spilleren er uenig og tager flere prøvesving, der igen rører sandet, før der udføres et slag. Korrekt at underrette spilleren om overtrædelsen af Reglerne er en mellemliggende begivenhed, og derfor får spilleren to separate to-slags straffe efter Regel 12.2b (begrænsninger mod at berøre sand i bunker) - fire strafslag i alt.
1.3c(4)/2
Flere overtrædelser af en enkelt handling resulterer i én straf

En enkelt handling kan overtræde to forskellige Regler. I denne situation pålægges der en straf. I tilfælde af to Regler med forskellige straffe, gælder den højeste straf.

For eksempel trykker en spiller græsset ned bag sin bold i spil og forbedrer lejet i roughen, og flytter samtidig tilfældigt bolden. Denne ene handling (dvs. at trykke græsset ned) overtrådte to Regler, Regel 8.1a (handlinger, der forbedrer forholdene, der påvirker slaget) og Regel 9.4b (løfte eller bevidst berøre bolden eller forårsager at den flytter sig), og dermed gælder kun én straf.

I dette tilfælde er straffen efter Regel 8.1a den generelle straf, og straffen efter Regel 9.4b er ét strafslag. Derfor gælder det højeste strafniveau, og spilleren taber hullet i hulspil, eller skal tillægge to strafslag i slagspil efter Regel 8.1a, og bolden skal genplaceres.

1.3c(4)/3
Betydning af ikke-relaterede handlinger

Enkelthandlinger i relation til Regel 1.3c(4) er handlinger af forskellig type, eller tilhørende forskellige fremgangsmåder.

Eksempler på enkelthandlinger, hvor flere straffe gælder, inkluderer:

  • Udføre et prøvesving, der berører sand i en bunker, og bøjer en overhængende gren, der er til gene for spillerens sving.
  • Flytning af en ikke-flytbar forhindring, der forbedrer området for spillerens sving og trykker græs ned bag bolden.

Eksempler på relaterede handlinger, hvor kun én straf gælder, inkluderer:

  • Udføre flere prøvesving og berøre sand i en bunker.
  • Bede om to forskellige råd, såsom hvilken kølle spilleren brugte, og hvilken retning vinden kommer fra; begge som en del af at vælge, hvilken kølle, der skal bruges til næste slag.
1.3c(4)/4
Ikke at genplacere bolden kan betragtes som en separat og ikke-relateret handling

I eksemplet om 1.3c(4)/2 overtrådte en enkelthandling med at trykke græs ned og flytte bolden to Regler (Regel 8.1a og Regel 9.4b) og resulterede i en enkelt straf efter Regel 8.1a (handlinger, der forbedrer forhold, der påvirker slaget).

Men Regel 9.4b (løfte eller bevidst berøre bolden eller forårsage, at den flytter sig) kræver, at den flyttede bold genplaceres, og hvis den ikke genplaceres før slaget, får spilleren en ekstra straf på to slag efter Regel 9.4b. Ikke at genplacere bolden betragtes som en separat og ikke-relateret handling

1.3c(4)/C1
Afklaring: At spille fra forkert sted er relateret til at forårsage, at bolden flyttes

Hvis en spiller flytter sin bold i spil i strid med Regel 9.4, og spiller den fra sin nye placering i stedet for at genplacere den, får spilleren kun den generelle straf efter Regel 14.7 for at spille fra forkert sted. Dét at flytte bolden i strid med Regel 9.4 er relateret til at spille fra forkert sted i strid med Regel 14.7.

(Afklaring tilføjet 12/2018)

1.3c/1
Spiller er ikke diskvalificeret fra en turnering, når den runde ikke tæller

I turneringer, hvor ikke alle runder tæller, diskvalificeres en spiller ikke fra turneringen ved at blive diskvalificeret fra en enkelt runde.

Eksempler på, hvornår en spiller ikke diskvalificeres fra turneringen:

  • I en handicapturnering, hvor de to bedste af fire runder tæller, afleverer en spiller fejlagtigt sit scorekort med et højere handicap, der påvirker hvor mange slag, der modtages i første runde.
    Da det højere handicap påvirkede antallet af modtagne handicapslag, er spilleren diskvalificeret fra den første runde af turneringen og har nu tre runder til at afgøre sine to bedste nettoscores.
  • I en holdturnering med hold af fire spillere, hvor de tre bedste scores for hver runde lægges sammen til at udgøre holdets score for hver runde, diskvalificeres en spiller fra anden runde for ikke at rette fejlen for at have spillet en forkert bold. Denne spillers score tæller ikke med til holdets score i anden runde, men spillerens score ville tælle for enhver anden runde af turneringen.
1.3c/2
Anvendelse af diskvalifikationsstraffe, at give (hul/slag) og forkert antal slag i slagspils-omspil

Under et omspil i en slagspilsturnering anvendes Reglerne som følger:

  • Hvis en spiller diskvalificeres (såsom for at udføre et slag med en ikke-tilladt kølle), er spilleren kun diskvalificeret fra omspillet, og spilleren er berettiget til enhver præmie, der kan være vundet i selve turneringen.
  • Hvis to spillere er i omspil, har en spiller lov til at give omspillet til den anden spiller.
  • Hvis Spiller A fejlagtigt opgiver det forkerte antal slag til Spiller B, og denne fejl resulterer i, at Spiller B løfter sin bold (hvis Spiller B for eksempel tror, at spilleren har tabt omspillet til Spiller A), har Spiller B lov til at genplacere bolden uden straf og afslutte hullet. Der er ingen straf til Spiller A.
Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Løse naturgenstande

Enhver ikke-fastsiddende, naturlig genstand, som f.eks.:

  • Sten, løst græs, blade, grene og kviste
  • Døde dyr og affald fra dyr
  • Orme, insekter og lignende dyr, som let kan fjernes, samt forhøjningerne og spindene, de laver (f.eks. ormeskud og myretuer)
  • Klumper af sammenpresset jord (omfattende løse jordklumper fra luftningshuller).

Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:

  • Fastsiddende eller vokser,
  • Solidt fæstnet i jorden (det vil sige, de ikke let kan løftes), eller
  • Klæber til bolden.

Særlige tilfælde:

  • Sand og løs jord er ikke løse naturgenstande.
  • Dug, rim og vand er ikke løse naturgenstande.
  • Sne og naturligt is, (bortset fra rim) er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
  • Edderkoppespind er løse naturgenstande, selvom de er sidder fast på andre genstande.

 

Fortolkning Løs naturgenstand/1 - status af frugt

Frugt, der ikke hænger på sit træ eller busk, er en løs naturgenstand, selv om frugten er fra en busk eller træ, der ikke findes på banen.

For eksempel er frugt, der er blevet delvist spist eller skåret i stykker, og skrællen, der er blevet skrællet af et stykke frugt, løse naturgenstande. Men hvis frugten bæres af spilleren, er det spillerens udstyr.

Fortolkning Løs naturgenstand/2 - når en løs naturgenstand bliver en forhindring

Løse naturgenstande kan omdannes til forhindringer gennem en konstruktions-eller fremstillingsproces.

For eksempel er en træstamme (løs naturgenstand), der er blevet skåret igennem og har fået sat ben på, ved en konstruktion blevet ændret til en bænk (forhindring).

Fortolkning Løs naturgenstand/3 - status af sekret (spyt og lignende)

Sekret må behandles som enten midlertidigt vand eller en løs naturgenstand efter spillerens valg.

Fortolkning Løs naturgenstand/4 - løse naturgenstande, der bruges som overflade på en vej

Grus er en løs naturgenstand, og en spiller må fjerne løse naturgenstande efter Regel 15,1a. Denne ret påvirkes ikke af, at selve vejen bliver til en ikke-flytbar forhindring, når den er dækket med grus. Det samme princip gælder for veje eller stier, der er konstrueret med sten, knuste skaller, træflis eller lignende.

I en sådan situation må spilleren:

  • Spille bolden, som den ligger på forhindringen og fjerne grus (løs naturgenstand) fra vejen (Regel 15.1a).
  • Tage lempelse uden straf fra det unormale baneforhold (ikke-flytbar forhindring) (Regel 16.1b).

Spilleren må også fjerne grus fra vejen for at vurdere muligheden for at spille bolden, som den ligger, før spilleren vælger at tage lempelse uden straf.

Fortolkning Løs naturgenstand/5 - levende insekter sidder aldrig fast på en bold

Selvom døde insekter kan anses for at sidde fast på en bold, kan levende insekter aldrig anses for at sidde fast på en bold, uanset om de sidder stille eller bevæger sig. Derfor er levende insekter på en bold løse naturgenstande.

Flytbar forhindring

En forhindring, som kan flyttes med en rimelig indsats uden at beskadige forhindringen eller banen.

Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder disse to betingelser, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Men det gælder ikke, hvis den flytbare del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand ikke var beregnet til at kunne flyttes (f.eks. en løs sten, som er en del af en mur).

Selv hvis en forhindring er flytbar, kan Komitéen erklære den for at være en ikke-flytbar forhindring.

 

Fortolkning Flytbar forhindring/1 - efterladt bold er en flytbar forhindring

En opgivet bold er en flytbar forhindring.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

I hul

Når en bold ligger stille i hullet efter et slag og hele bolden er under greenens overflade.

Når Reglerne benytter ”spillet bolden i huleller "spille bolden i hul" betyder det, at spillerens bold er i hul.

Ved den specielle situation, hvor en bold hviler mod flagstangen i hullet, se Regel 13.2c (bolden bliver anset for at være i hul, hvis nogen del af bolden er under greenens overflade).

 

Fortolkning I hul/1 - hele bolden skal være under overfladen for at anses for at være I hul, hvis bolden er fæstnet i siden af hullet

Hvis en bold er fæstnet i siden af hullet, og hele bolden ikke er under overfladen af greenen, behandles bolden som ikke at være i hul. Det er tilfældet, selvom bolden berører flagstangen.

Fortolkning I hul/2 - bolden anses for at være i hul, selvom den ikke ligger stille

Ordene "ligger stille" i definitionen af I hul bruges for at gøre det klart, at hvis en bold falder ned i hullet og hopper ud, er den ikke I hul.

Men hvis en spiller fjerner en bold fra hullet, der stadig bevæger sig (såsom at cirkulere eller hoppe i bunden af hullet), anses den for at være I hul på trods af, at bolden ikke ligger stille i hullet.

I hul

Når en bold ligger stille i hullet efter et slag og hele bolden er under greenens overflade.

Når Reglerne benytter ”spillet bolden i huleller "spille bolden i hul" betyder det, at spillerens bold er i hul.

Ved den specielle situation, hvor en bold hviler mod flagstangen i hullet, se Regel 13.2c (bolden bliver anset for at være i hul, hvis nogen del af bolden er under greenens overflade).

 

Fortolkning I hul/1 - hele bolden skal være under overfladen for at anses for at være I hul, hvis bolden er fæstnet i siden af hullet

Hvis en bold er fæstnet i siden af hullet, og hele bolden ikke er under overfladen af greenen, behandles bolden som ikke at være i hul. Det er tilfældet, selvom bolden berører flagstangen.

Fortolkning I hul/2 - bolden anses for at være i hul, selvom den ikke ligger stille

Ordene "ligger stille" i definitionen af I hul bruges for at gøre det klart, at hvis en bold falder ned i hullet og hopper ud, er den ikke I hul.

Men hvis en spiller fjerner en bold fra hullet, der stadig bevæger sig (såsom at cirkulere eller hoppe i bunden af hullet), anses den for at være I hul på trods af, at bolden ikke ligger stille i hullet.

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

I hul

Når en bold ligger stille i hullet efter et slag og hele bolden er under greenens overflade.

Når Reglerne benytter ”spillet bolden i huleller "spille bolden i hul" betyder det, at spillerens bold er i hul.

Ved den specielle situation, hvor en bold hviler mod flagstangen i hullet, se Regel 13.2c (bolden bliver anset for at være i hul, hvis nogen del af bolden er under greenens overflade).

 

Fortolkning I hul/1 - hele bolden skal være under overfladen for at anses for at være I hul, hvis bolden er fæstnet i siden af hullet

Hvis en bold er fæstnet i siden af hullet, og hele bolden ikke er under overfladen af greenen, behandles bolden som ikke at være i hul. Det er tilfældet, selvom bolden berører flagstangen.

Fortolkning I hul/2 - bolden anses for at være i hul, selvom den ikke ligger stille

Ordene "ligger stille" i definitionen af I hul bruges for at gøre det klart, at hvis en bold falder ned i hullet og hopper ud, er den ikke I hul.

Men hvis en spiller fjerner en bold fra hullet, der stadig bevæger sig (såsom at cirkulere eller hoppe i bunden af hullet), anses den for at være I hul på trods af, at bolden ikke ligger stille i hullet.

I hul

Når en bold ligger stille i hullet efter et slag og hele bolden er under greenens overflade.

Når Reglerne benytter ”spillet bolden i huleller "spille bolden i hul" betyder det, at spillerens bold er i hul.

Ved den specielle situation, hvor en bold hviler mod flagstangen i hullet, se Regel 13.2c (bolden bliver anset for at være i hul, hvis nogen del af bolden er under greenens overflade).

 

Fortolkning I hul/1 - hele bolden skal være under overfladen for at anses for at være I hul, hvis bolden er fæstnet i siden af hullet

Hvis en bold er fæstnet i siden af hullet, og hele bolden ikke er under overfladen af greenen, behandles bolden som ikke at være i hul. Det er tilfældet, selvom bolden berører flagstangen.

Fortolkning I hul/2 - bolden anses for at være i hul, selvom den ikke ligger stille

Ordene "ligger stille" i definitionen af I hul bruges for at gøre det klart, at hvis en bold falder ned i hullet og hopper ud, er den ikke I hul.

Men hvis en spiller fjerner en bold fra hullet, der stadig bevæger sig (såsom at cirkulere eller hoppe i bunden af hullet), anses den for at være I hul på trods af, at bolden ikke ligger stille i hullet.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Markør

Den person i slagspil, som er ansvarlig for at notere en spillers score på spillerens scorekort og for at underskrive scorekortet. Markøren kan være en anden spiller, men ikke en partner.

Komitéen kan identificere spillerens markør eller fortælle spillerne, hvordan de selv kan vælge en markør.

Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).


Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Nærmeste punkt for fuld lempelse

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

  • Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
  • I det korrekte baneområde, og
  • Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

  • Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
  • Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

 

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Forkert sted

Ethvert andet sted på banen end, hvor spilleren skal eller må spille sin bold efter Reglerne.

Eksempler på at spille fra et forkert sted er:

  • Spille en bold efter at have genplaceret den på et forkert sted eller uden at have genplaceret den, hvis dette var foreskrevet i Reglerne.
  • Spille en droppet bold fra et sted uden for det foreskrevne lempelsesområde.
  • Tage lempelse efter en forkert Regel, således at bolden droppes i og spilles fra et sted, som ikke er tilladt efter Reglerne.
  • Spille en bold fra et område med spilleforbud eller, når et område med spilleforbud er i området for spillerens tilsigtede stance eller sving.

At spille en bold uden for teestedet ved start af et hul eller i et forsøg på at rette denne fejl, er ikke at spille fra et forkert sted (se Regel 6.1b).

Løse naturgenstande

Enhver ikke-fastsiddende, naturlig genstand, som f.eks.:

  • Sten, løst græs, blade, grene og kviste
  • Døde dyr og affald fra dyr
  • Orme, insekter og lignende dyr, som let kan fjernes, samt forhøjningerne og spindene, de laver (f.eks. ormeskud og myretuer)
  • Klumper af sammenpresset jord (omfattende løse jordklumper fra luftningshuller).

Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:

  • Fastsiddende eller vokser,
  • Solidt fæstnet i jorden (det vil sige, de ikke let kan løftes), eller
  • Klæber til bolden.

Særlige tilfælde:

  • Sand og løs jord er ikke løse naturgenstande.
  • Dug, rim og vand er ikke løse naturgenstande.
  • Sne og naturligt is, (bortset fra rim) er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
  • Edderkoppespind er løse naturgenstande, selvom de er sidder fast på andre genstande.

 

Fortolkning Løs naturgenstand/1 - status af frugt

Frugt, der ikke hænger på sit træ eller busk, er en løs naturgenstand, selv om frugten er fra en busk eller træ, der ikke findes på banen.

For eksempel er frugt, der er blevet delvist spist eller skåret i stykker, og skrællen, der er blevet skrællet af et stykke frugt, løse naturgenstande. Men hvis frugten bæres af spilleren, er det spillerens udstyr.

Fortolkning Løs naturgenstand/2 - når en løs naturgenstand bliver en forhindring

Løse naturgenstande kan omdannes til forhindringer gennem en konstruktions-eller fremstillingsproces.

For eksempel er en træstamme (løs naturgenstand), der er blevet skåret igennem og har fået sat ben på, ved en konstruktion blevet ændret til en bænk (forhindring).

Fortolkning Løs naturgenstand/3 - status af sekret (spyt og lignende)

Sekret må behandles som enten midlertidigt vand eller en løs naturgenstand efter spillerens valg.

Fortolkning Løs naturgenstand/4 - løse naturgenstande, der bruges som overflade på en vej

Grus er en løs naturgenstand, og en spiller må fjerne løse naturgenstande efter Regel 15,1a. Denne ret påvirkes ikke af, at selve vejen bliver til en ikke-flytbar forhindring, når den er dækket med grus. Det samme princip gælder for veje eller stier, der er konstrueret med sten, knuste skaller, træflis eller lignende.

I en sådan situation må spilleren:

  • Spille bolden, som den ligger på forhindringen og fjerne grus (løs naturgenstand) fra vejen (Regel 15.1a).
  • Tage lempelse uden straf fra det unormale baneforhold (ikke-flytbar forhindring) (Regel 16.1b).

Spilleren må også fjerne grus fra vejen for at vurdere muligheden for at spille bolden, som den ligger, før spilleren vælger at tage lempelse uden straf.

Fortolkning Løs naturgenstand/5 - levende insekter sidder aldrig fast på en bold

Selvom døde insekter kan anses for at sidde fast på en bold, kan levende insekter aldrig anses for at sidde fast på en bold, uanset om de sidder stille eller bevæger sig. Derfor er levende insekter på en bold løse naturgenstande.

Flyttet

Når en bold, der ligger stille, forlader sit oprindelige sted og kommer til at ligge et andet sted, og det kan ses med det blotte øje (uanset om nogen rent faktisk ser den gøre det).

Dette gælder uanset om bolden har bevæget sig opad, nedad eller horisontalt i en hvilken som helst retning fra sit oprindelige sted.

Hvis en bold, der ligger stille, kun vipper (nogle gange kaldet oscillerer) og forbliver på eller returnerer til dens oprindelige sted, så har bolden ikke flyttet sig.

 

Fortolkning Flyttet/1 - hvornår bolden, som hviler på et objekt, har flyttet sig

Med henblik på at afgøre, om en bold skal genplaceres, eller om en spiller får en straf, anses en bold for kun at være flyttet, hvis den er flyttet i forhold til en bestemt del af det forhold eller den genstand, den ligger på, medmindre hele objektet, som bolden hviler på, har flyttet sig i forhold til jorden.

Et eksempel på hvornår en bold ikke har flyttet sig, inkluderer:

  • En bold hviler i gaflen af en gren og grenen bevæger sig, men boldens plads i grenen ændres ikke.

Eksempler på hvornår en bold har flyttet sig, inkluderer

  • En bold ligger i en stående plastikkop og koppen selv bevæger sig i forhold til jorden, fordi den bliver blæst af sted af vinden.
  • En bold ligger i eller på en holdende buggy, der begynder at bevæge sig.

Fortolkning Flyttet/2 - tv-billeder viser, at bolden, som lå stille, ændrede position, men ikke i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje.

For at afgøre om en bold, som lå stille, er flyttet, skal en spiller foretage vurderingen på grundlag af alle de oplysninger, som på det tidspunkt med rimelighed er til rådighed, således at spilleren kan afgøre, om bolden skal genplaceres efter Reglerne. Når spillerens bold har flyttet sig fra sin oprindelige position og kommer til at ligge stille et andet sted på en sådan måde, at det ikke med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, er spillerens vurdering (af, at bolden ikke har flyttet sig) endelig, selv om denne vurdering senere - ved hjælp af avanceret teknologi - viser sig at være forkert.

På den anden side; hvis Komitéen fastslår på grundlag af alle de beviser, den har til rådighed, at bolden ændrede position i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, vil det blive besluttet, at bolden flyttede sig, selv om ingen faktisk så den flytte sig.

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

  •  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.
  • “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
  • Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.
Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
I spil

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

  • En bold er først i spil på et hul:
    • Når spilleren udfører et slag til den inden for teestedet, eller
    • I hulspil, når spilleren udfører et slag til den uden for teestedet, og modstanderen ikke annullerer slaget efter Regel 6.1b
  • Bolden forbliver i spil, indtil den er i hul, dog er den ikke længere i spil:
    • Når den er løftet fra banen
    • Når den er mistet (selvom den ligger stille på banen), eller kommer til at ligge stille out of bounds, eller
    • Når den er blevet erstattet af en anden bold, selvom det ikke var tilladt efter en Regel.

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

  • Hvis bolden ikke er blevet løftet, er den stadig i spil
  • Hvis bolden er blevet løftet og genplaceret, er den i spil, selvom markeringsmærket ikke er fjernet.
Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

  •  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.
  • “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
  • Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.
Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

  •  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.
  • “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
  • Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.
Flyttet

Når en bold, der ligger stille, forlader sit oprindelige sted og kommer til at ligge et andet sted, og det kan ses med det blotte øje (uanset om nogen rent faktisk ser den gøre det).

Dette gælder uanset om bolden har bevæget sig opad, nedad eller horisontalt i en hvilken som helst retning fra sit oprindelige sted.

Hvis en bold, der ligger stille, kun vipper (nogle gange kaldet oscillerer) og forbliver på eller returnerer til dens oprindelige sted, så har bolden ikke flyttet sig.

 

Fortolkning Flyttet/1 - hvornår bolden, som hviler på et objekt, har flyttet sig

Med henblik på at afgøre, om en bold skal genplaceres, eller om en spiller får en straf, anses en bold for kun at være flyttet, hvis den er flyttet i forhold til en bestemt del af det forhold eller den genstand, den ligger på, medmindre hele objektet, som bolden hviler på, har flyttet sig i forhold til jorden.

Et eksempel på hvornår en bold ikke har flyttet sig, inkluderer:

  • En bold hviler i gaflen af en gren og grenen bevæger sig, men boldens plads i grenen ændres ikke.

Eksempler på hvornår en bold har flyttet sig, inkluderer

  • En bold ligger i en stående plastikkop og koppen selv bevæger sig i forhold til jorden, fordi den bliver blæst af sted af vinden.
  • En bold ligger i eller på en holdende buggy, der begynder at bevæge sig.

Fortolkning Flyttet/2 - tv-billeder viser, at bolden, som lå stille, ændrede position, men ikke i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje.

For at afgøre om en bold, som lå stille, er flyttet, skal en spiller foretage vurderingen på grundlag af alle de oplysninger, som på det tidspunkt med rimelighed er til rådighed, således at spilleren kan afgøre, om bolden skal genplaceres efter Reglerne. Når spillerens bold har flyttet sig fra sin oprindelige position og kommer til at ligge stille et andet sted på en sådan måde, at det ikke med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, er spillerens vurdering (af, at bolden ikke har flyttet sig) endelig, selv om denne vurdering senere - ved hjælp af avanceret teknologi - viser sig at være forkert.

På den anden side; hvis Komitéen fastslår på grundlag af alle de beviser, den har til rådighed, at bolden ændrede position i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, vil det blive besluttet, at bolden flyttede sig, selv om ingen faktisk så den flytte sig.

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Flyttet

Når en bold, der ligger stille, forlader sit oprindelige sted og kommer til at ligge et andet sted, og det kan ses med det blotte øje (uanset om nogen rent faktisk ser den gøre det).

Dette gælder uanset om bolden har bevæget sig opad, nedad eller horisontalt i en hvilken som helst retning fra sit oprindelige sted.

Hvis en bold, der ligger stille, kun vipper (nogle gange kaldet oscillerer) og forbliver på eller returnerer til dens oprindelige sted, så har bolden ikke flyttet sig.

 

Fortolkning Flyttet/1 - hvornår bolden, som hviler på et objekt, har flyttet sig

Med henblik på at afgøre, om en bold skal genplaceres, eller om en spiller får en straf, anses en bold for kun at være flyttet, hvis den er flyttet i forhold til en bestemt del af det forhold eller den genstand, den ligger på, medmindre hele objektet, som bolden hviler på, har flyttet sig i forhold til jorden.

Et eksempel på hvornår en bold ikke har flyttet sig, inkluderer:

  • En bold hviler i gaflen af en gren og grenen bevæger sig, men boldens plads i grenen ændres ikke.

Eksempler på hvornår en bold har flyttet sig, inkluderer

  • En bold ligger i en stående plastikkop og koppen selv bevæger sig i forhold til jorden, fordi den bliver blæst af sted af vinden.
  • En bold ligger i eller på en holdende buggy, der begynder at bevæge sig.

Fortolkning Flyttet/2 - tv-billeder viser, at bolden, som lå stille, ændrede position, men ikke i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje.

For at afgøre om en bold, som lå stille, er flyttet, skal en spiller foretage vurderingen på grundlag af alle de oplysninger, som på det tidspunkt med rimelighed er til rådighed, således at spilleren kan afgøre, om bolden skal genplaceres efter Reglerne. Når spillerens bold har flyttet sig fra sin oprindelige position og kommer til at ligge stille et andet sted på en sådan måde, at det ikke med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, er spillerens vurdering (af, at bolden ikke har flyttet sig) endelig, selv om denne vurdering senere - ved hjælp af avanceret teknologi - viser sig at være forkert.

På den anden side; hvis Komitéen fastslår på grundlag af alle de beviser, den har til rådighed, at bolden ændrede position i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, vil det blive besluttet, at bolden flyttede sig, selv om ingen faktisk så den flytte sig.

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
I spil

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

  • En bold er først i spil på et hul:
    • Når spilleren udfører et slag til den inden for teestedet, eller
    • I hulspil, når spilleren udfører et slag til den uden for teestedet, og modstanderen ikke annullerer slaget efter Regel 6.1b
  • Bolden forbliver i spil, indtil den er i hul, dog er den ikke længere i spil:
    • Når den er løftet fra banen
    • Når den er mistet (selvom den ligger stille på banen), eller kommer til at ligge stille out of bounds, eller
    • Når den er blevet erstattet af en anden bold, selvom det ikke var tilladt efter en Regel.

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

  • Hvis bolden ikke er blevet løftet, er den stadig i spil
  • Hvis bolden er blevet løftet og genplaceret, er den i spil, selvom markeringsmærket ikke er fjernet.
Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Leje

Stedet, hvorpå bolden ligger stille, og enhver voksende eller fastsiddende naturgenstand, ikke-flytbar forhindring, integreret genstand eller grænsemarkering som rører bolden eller er umiddelbart ved siden af den.

Løse naturgenstande og flytbare forhindringer er ikke en del af boldens leje.

Flyttet

Når en bold, der ligger stille, forlader sit oprindelige sted og kommer til at ligge et andet sted, og det kan ses med det blotte øje (uanset om nogen rent faktisk ser den gøre det).

Dette gælder uanset om bolden har bevæget sig opad, nedad eller horisontalt i en hvilken som helst retning fra sit oprindelige sted.

Hvis en bold, der ligger stille, kun vipper (nogle gange kaldet oscillerer) og forbliver på eller returnerer til dens oprindelige sted, så har bolden ikke flyttet sig.

 

Fortolkning Flyttet/1 - hvornår bolden, som hviler på et objekt, har flyttet sig

Med henblik på at afgøre, om en bold skal genplaceres, eller om en spiller får en straf, anses en bold for kun at være flyttet, hvis den er flyttet i forhold til en bestemt del af det forhold eller den genstand, den ligger på, medmindre hele objektet, som bolden hviler på, har flyttet sig i forhold til jorden.

Et eksempel på hvornår en bold ikke har flyttet sig, inkluderer:

  • En bold hviler i gaflen af en gren og grenen bevæger sig, men boldens plads i grenen ændres ikke.

Eksempler på hvornår en bold har flyttet sig, inkluderer

  • En bold ligger i en stående plastikkop og koppen selv bevæger sig i forhold til jorden, fordi den bliver blæst af sted af vinden.
  • En bold ligger i eller på en holdende buggy, der begynder at bevæge sig.

Fortolkning Flyttet/2 - tv-billeder viser, at bolden, som lå stille, ændrede position, men ikke i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje.

For at afgøre om en bold, som lå stille, er flyttet, skal en spiller foretage vurderingen på grundlag af alle de oplysninger, som på det tidspunkt med rimelighed er til rådighed, således at spilleren kan afgøre, om bolden skal genplaceres efter Reglerne. Når spillerens bold har flyttet sig fra sin oprindelige position og kommer til at ligge stille et andet sted på en sådan måde, at det ikke med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, er spillerens vurdering (af, at bolden ikke har flyttet sig) endelig, selv om denne vurdering senere - ved hjælp af avanceret teknologi - viser sig at være forkert.

På den anden side; hvis Komitéen fastslår på grundlag af alle de beviser, den har til rådighed, at bolden ændrede position i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, vil det blive besluttet, at bolden flyttede sig, selv om ingen faktisk så den flytte sig.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Hulspil

En form for spil, hvor en spiller eller side spiller direkte mod en modstander eller modsatte side i en mand mod mand match over en eller flere runder:

  • En spiller eller side vinder et hul i matchen ved at spille hullet i færre slag (omfatter udførte slag og strafslag), og
  • Matchen er vundet, når en spiller eller side fører over modstanderen eller modsatte side med flere huller, end der resterer at blive spillet.

Hulspil kan spilles som en single match (hvor en deltager spiller direkte mod en modstander), en Three-Ball match eller en Foursome eller en Four-Ball match mellem sider af to partnere.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Råd

Enhver mundtlig kommentar eller handling (som f.eks. at vise hvilken kølle, der lige blev brugt til et slag), som har til formål at udøve indflydelse på spilleren i forbindelse med at:

  • Vælge en kølle,
  • Udføre et slag, eller
  • Planlægge sit spil af et hul eller en runde.

Men råd inkluderer ikke offentlige oplysninger, f.eks.:

  • placeringen af ting på banen, som f.eks. hullet, greenen, fairway, strafområder, bunkere eller en anden spillers bold,
  • Afstanden fra et sted til et andet, eller
  • Reglerne.

 

Fortolkning Råd/1 - verbale kommentarer eller handlinger, der betragtes som råd

Eksempler på, hvornår kommentarer eller handlinger anses for råd, og dermed ikke tilladt - inkluderer:

  • En spiller kommer med en udtalelse om køllevalg, der var beregnet til at blive hørt af en anden spiller, der havde et lignende slag.
  • I individuelt slagspil har Spiller A lige spillet bolden i hul på det syvende hul og demonstrerer for spiller B, hvis bold er lige uden for greenen, hvordan det næste slag skal udføres. Da spiller B ikke har afsluttet hullet, får Spiller A straffen på det syvende hul. Men hvis både Spiller A og spiller B havde afsluttet det syvende hul, får Spiller A straffen på 8. hul.
  • En spillers bold ligger dårligt og spilleren overvejer, hvad der skal ske. En anden spiller siger : "Du har slet intet slag. Hvis jeg var dig, ville jeg erklære bolden uspillelig." En sådan kommentar er råd, fordi det kunne have påvirket spilleren i at beslutte, hvordan man spiller et hul.
  • Mens en spiller forbereder sig til at slå sit slag henover et stort strafområde, fyldt med vand, siger en anden spiller i gruppen: "Ved du, at vinden er imod, og at der er 250 meter i carry over vandet?"

Fortolkning Råd/2 - verbale kommentarer eller handlinger, der ikke betragtes som råd

Eksempler på, hvornår kommentarer eller handlinger ikke anses for råd, inkluderer:

  • Under spillet af 6. hul, spørger en spiller en anden spiller, hvilken kølle denne brugte på den 4. hul, der er et par-3 hul af samme længde.
  • En spiller slår sit andetslag, som lander på greenen. En anden spiller gør det samme. Den første spiller spørger derefter den anden spiller, hvilken kølle, der blev brugt til andetslaget.
  • Efter at have slået et slag, siger en spiller, "Jeg skulle have brugt et 5-jern" til en anden spiller i den gruppe, der endnu ikke har spillet ind til greenen, men uden hensigt til at påvirke den anden spillers spil.
  • En spiller kigger ned i en anden spillers golfbag for at finde ud af, hvilken kølle den spiller brugte til det sidste slag, men uden at røre eller flytte noget.
  • Mens spilleren er ved at line sit putt op, søger spilleren fejlagtigt råd fra en anden spillers caddie i den tro, at caddien er spillerens egen. Spilleren indser straks fejlen og beder den anden caddie om ikke at svare.
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Flyttet

Når en bold, der ligger stille, forlader sit oprindelige sted og kommer til at ligge et andet sted, og det kan ses med det blotte øje (uanset om nogen rent faktisk ser den gøre det).

Dette gælder uanset om bolden har bevæget sig opad, nedad eller horisontalt i en hvilken som helst retning fra sit oprindelige sted.

Hvis en bold, der ligger stille, kun vipper (nogle gange kaldet oscillerer) og forbliver på eller returnerer til dens oprindelige sted, så har bolden ikke flyttet sig.

 

Fortolkning Flyttet/1 - hvornår bolden, som hviler på et objekt, har flyttet sig

Med henblik på at afgøre, om en bold skal genplaceres, eller om en spiller får en straf, anses en bold for kun at være flyttet, hvis den er flyttet i forhold til en bestemt del af det forhold eller den genstand, den ligger på, medmindre hele objektet, som bolden hviler på, har flyttet sig i forhold til jorden.

Et eksempel på hvornår en bold ikke har flyttet sig, inkluderer:

  • En bold hviler i gaflen af en gren og grenen bevæger sig, men boldens plads i grenen ændres ikke.

Eksempler på hvornår en bold har flyttet sig, inkluderer

  • En bold ligger i en stående plastikkop og koppen selv bevæger sig i forhold til jorden, fordi den bliver blæst af sted af vinden.
  • En bold ligger i eller på en holdende buggy, der begynder at bevæge sig.

Fortolkning Flyttet/2 - tv-billeder viser, at bolden, som lå stille, ændrede position, men ikke i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje.

For at afgøre om en bold, som lå stille, er flyttet, skal en spiller foretage vurderingen på grundlag af alle de oplysninger, som på det tidspunkt med rimelighed er til rådighed, således at spilleren kan afgøre, om bolden skal genplaceres efter Reglerne. Når spillerens bold har flyttet sig fra sin oprindelige position og kommer til at ligge stille et andet sted på en sådan måde, at det ikke med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, er spillerens vurdering (af, at bolden ikke har flyttet sig) endelig, selv om denne vurdering senere - ved hjælp af avanceret teknologi - viser sig at være forkert.

På den anden side; hvis Komitéen fastslår på grundlag af alle de beviser, den har til rådighed, at bolden ændrede position i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, vil det blive besluttet, at bolden flyttede sig, selv om ingen faktisk så den flytte sig.

Flyttet

Når en bold, der ligger stille, forlader sit oprindelige sted og kommer til at ligge et andet sted, og det kan ses med det blotte øje (uanset om nogen rent faktisk ser den gøre det).

Dette gælder uanset om bolden har bevæget sig opad, nedad eller horisontalt i en hvilken som helst retning fra sit oprindelige sted.

Hvis en bold, der ligger stille, kun vipper (nogle gange kaldet oscillerer) og forbliver på eller returnerer til dens oprindelige sted, så har bolden ikke flyttet sig.

 

Fortolkning Flyttet/1 - hvornår bolden, som hviler på et objekt, har flyttet sig

Med henblik på at afgøre, om en bold skal genplaceres, eller om en spiller får en straf, anses en bold for kun at være flyttet, hvis den er flyttet i forhold til en bestemt del af det forhold eller den genstand, den ligger på, medmindre hele objektet, som bolden hviler på, har flyttet sig i forhold til jorden.

Et eksempel på hvornår en bold ikke har flyttet sig, inkluderer:

  • En bold hviler i gaflen af en gren og grenen bevæger sig, men boldens plads i grenen ændres ikke.

Eksempler på hvornår en bold har flyttet sig, inkluderer

  • En bold ligger i en stående plastikkop og koppen selv bevæger sig i forhold til jorden, fordi den bliver blæst af sted af vinden.
  • En bold ligger i eller på en holdende buggy, der begynder at bevæge sig.

Fortolkning Flyttet/2 - tv-billeder viser, at bolden, som lå stille, ændrede position, men ikke i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje.

For at afgøre om en bold, som lå stille, er flyttet, skal en spiller foretage vurderingen på grundlag af alle de oplysninger, som på det tidspunkt med rimelighed er til rådighed, således at spilleren kan afgøre, om bolden skal genplaceres efter Reglerne. Når spillerens bold har flyttet sig fra sin oprindelige position og kommer til at ligge stille et andet sted på en sådan måde, at det ikke med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, er spillerens vurdering (af, at bolden ikke har flyttet sig) endelig, selv om denne vurdering senere - ved hjælp af avanceret teknologi - viser sig at være forkert.

På den anden side; hvis Komitéen fastslår på grundlag af alle de beviser, den har til rådighed, at bolden ændrede position i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, vil det blive besluttet, at bolden flyttede sig, selv om ingen faktisk så den flytte sig.

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Scorekort

Det dokument, på hvilket en spillers score for hvert hul bliver noteret i slagspil.

Scorekortet kan være i en hvilken som helst papirudgave eller elektronisk form godkendt af Komitéen, og tillader:

  • At spillerens score for hvert hul noteres,
  • At spillerens handicap kan noteres, hvis det er en handicapturnering, og
  • At markøren og spilleren kan godkende scoren, og at spilleren kan godkende sit handicap i en handicapturnering, enten ved fysisk at underskrive eller ved på anden måde at godkende med en elektronisk attestation, som er godkendt af Komitéen.

Et scorekort er ikke nødvendigt i hulspil, men kan bruges af spillerne til at hjælpe med at holde styr på scoren.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Forkert bold

Enhver bold undtagen spillerens:

  • Bold i spil (uanset om det er den oprindelige bold eller en erstattet bold),
  • Provisorisk bold (før den er opgivet efter Regel 18.3c), eller
  • Anden bold i slagspil spillet efter Reglerne 14.7b eller 20.1c.

Eksempler på en forkert bold er:

  • En anden spillers bold i spil.
  • En vildfaren bold.
  • Spillerens egen bold, som er out of bounds, er mistet eller er blevet løftet og endnu ikke sat tilbage i spil.

 

Fortolkning Forkert bold/1 - en del af den forkerte bold er stadig en forkert bold

Hvis en spiller udfører et slag til en del af en efterladt bold, som spilleren fejlagtigt troede, var bolden i spil, har spilleren udført et slag til en forkert bold og Regel 6.3c gælder.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.