16

Stedet, hvorpå bolden ligger stille, og enhver voksende eller fastsiddende naturgenstand, ikke-flytbar forhindring, integreret genstand eller grænsemarkering som rører bolden eller er umiddelbart ved siden af den.

Løse naturgenstande og flytbare forhindringer er ikke en del af boldens leje.

Den retning, spilleren ønsker dennes bold skal tage efter et slag, omfattende en forlængelse lodret opad og en rimelig afstand på hver side af denne linje.

Spillelinjen er ikke nødvendigvis en lige linje mellem to punkter (f.eks. kan det være en kurvet linje baseret på den linje, som spilleren ønsker, at bolden skal tage).

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

•  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.

• “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
• Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.

Enhver forhindring, som:

• ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
• på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

• Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
• I det korrekte baneområde, og
• Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

• Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
• Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

• Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
• Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
• Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
• Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
• Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
• Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

• falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
• ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

•  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.

• “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
• Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

•  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.

• “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
• Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

• Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
• I det korrekte baneområde, og
• Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

• Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
• Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

• Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
• Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
• Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
• Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
• Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
• Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Enhver af disse fire definerede forekomster:

• Dyrehul
• Areal under reparation
• Ikke-flytbar forhindring, eller
• Midlertidig vand.

Enhver af disse fire definerede forekomster:

• Dyrehul
• Areal under reparation
• Ikke-flytbar forhindring, eller
• Midlertidig vand.

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Enhver midlertidig ansamling af vand på jordoverfladen (f.eks. vandpytter fra regn eller vanding eller et overløb fra et vandområde), som:

• Ikke er i et strafområde, og
• Som kan ses før eller efter spilleren indtager sin stance (uden at presse sine fødder overdrevent nedad).

Det er ikke nok, at jorden er våd, mudret eller blød, eller at vandet kun er synligt et øjeblik, når spilleren træder på jorden. En ansamling af vand skal forblive synlig enten før eller efter stancen er indtaget.

Særlige tilfælde:

• Dug og rim er ikke midlertidigt vand.
• Sne og naturlig is (bortset fra rim), er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
• Kunstigt fremstillet is er en forhindring.

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

• Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
• Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
• Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
• Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
• Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
• Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Enhver midlertidig ansamling af vand på jordoverfladen (f.eks. vandpytter fra regn eller vanding eller et overløb fra et vandområde), som:

• Ikke er i et strafområde, og
• Som kan ses før eller efter spilleren indtager sin stance (uden at presse sine fødder overdrevent nedad).

Det er ikke nok, at jorden er våd, mudret eller blød, eller at vandet kun er synligt et øjeblik, når spilleren træder på jorden. En ansamling af vand skal forblive synlig enten før eller efter stancen er indtaget.

Særlige tilfælde:

• Dug og rim er ikke midlertidigt vand.
• Sne og naturlig is (bortset fra rim), er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
• Kunstigt fremstillet is er en forhindring.

Enhver af disse fire definerede forekomster:

• Dyrehul
• Areal under reparation
• Ikke-flytbar forhindring, eller
• Midlertidig vand.

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Enhver forhindring, som:

• ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
• på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

• Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
• Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

• ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
• i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
• ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
• afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
• andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
• andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
• Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

• Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
• Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
• Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

• Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
• En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

• Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
• Bygninger og læskure.
• Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
• Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
• Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
• Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
• Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

• falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
• ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

• Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
• Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

• ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
• i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
• ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
• afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
• andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
• andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
• Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

• Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
• Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
• Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

• Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
• En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

• Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
• Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
• Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
• Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
• Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
• Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

• Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
• Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

• ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
• i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
• ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
• afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
• andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
• andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
• Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

• Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
• Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
• Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

• Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
• En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

• Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
• Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

• ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
• i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
• ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
• afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
• andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
• andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
• Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

• Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
• Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
• Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

• Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
• En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

• Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
• Bygninger og læskure.
• Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
• Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
• Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
• Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
• Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

• Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
• Bygninger og læskure.
• Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
• Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
• Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
• Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
• Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.

En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

• Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
• Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

• ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
• i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
• ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
• afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
• andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
• andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
• Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

• Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
• Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
• Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

• Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
• En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

• Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
• Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

• ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
• i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
• ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
• afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
• andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
• andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
• Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

• Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
• Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
• Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

• Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
• En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.

En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

• falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
• ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

• Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
• Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
• Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
• Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
• Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
• Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

• Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
• I det korrekte baneområde, og
• Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

• Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
• Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Enhver forhindring, som:

• ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
• på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

• Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
• I det korrekte baneområde, og
• Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

• Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
• Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

• Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
• Bygninger og læskure.
• Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
• Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
• Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
• Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
• Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

• Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
• I det korrekte baneområde, og
• Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

• Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
• Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Enhver forhindring, som:

• ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
• på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

• Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
• Bygninger og læskure.
• Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
• Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
• Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
• Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
• Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

• Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
• I det korrekte baneområde, og
• Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

• Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
• Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

• falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
• ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

• Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
• Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
• Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
• Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
• Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
• Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

• Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
• Bygninger og læskure.
• Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
• Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
• Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
• Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
• Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

• Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
• I det korrekte baneområde, og
• Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

• Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
• Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Enhver forhindring, som:

• ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
• på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Enhver af disse fire definerede forekomster:

• Dyrehul
• Areal under reparation
• Ikke-flytbar forhindring, eller
• Midlertidig vand.

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

• Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
• I det korrekte baneområde, og
• Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

• Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
• Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

• Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
• I det korrekte baneområde, og
• Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

• Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
• Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Enhver forhindring, som:

• ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
• på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Enhver midlertidig ansamling af vand på jordoverfladen (f.eks. vandpytter fra regn eller vanding eller et overløb fra et vandområde), som:

• Ikke er i et strafområde, og
• Som kan ses før eller efter spilleren indtager sin stance (uden at presse sine fødder overdrevent nedad).

Det er ikke nok, at jorden er våd, mudret eller blød, eller at vandet kun er synligt et øjeblik, når spilleren træder på jorden. En ansamling af vand skal forblive synlig enten før eller efter stancen er indtaget.

Særlige tilfælde:

• Dug og rim er ikke midlertidigt vand.
• Sne og naturlig is (bortset fra rim), er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
• Kunstigt fremstillet is er en forhindring.

At erstatte bolden, spilleren bruger til at spille hullet med, ved at sætte en anden bold i spil.

Spilleren har erstattet bolden med en anden bold, når spilleren sætter denne bold i spil på nogen som helst måde (se Regel 14.4) i stedet for spillerens oprindelige bold, uanset om den oprindelige bold var:

• I spil, eller
• Ikke længere i spil, fordi den var blevet løftet fra banen eller var misteteller out of bounds.

En erstatningsbold er spillerens bold i spil, selvom:

• Den var genplaceret, droppet, eller placeret på en forkert måde eller et forkert sted, eller
• Spilleren efter Reglerne skulle have sat den oprindelige bold tilbage i spil, i stedet for at erstatte med en anden bold.

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

• Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
• I det korrekte baneområde, og
• Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

• Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
• Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Enhver midlertidig ansamling af vand på jordoverfladen (f.eks. vandpytter fra regn eller vanding eller et overløb fra et vandområde), som:

• Ikke er i et strafområde, og
• Som kan ses før eller efter spilleren indtager sin stance (uden at presse sine fødder overdrevent nedad).

Det er ikke nok, at jorden er våd, mudret eller blød, eller at vandet kun er synligt et øjeblik, når spilleren træder på jorden. En ansamling af vand skal forblive synlig enten før eller efter stancen er indtaget.

Særlige tilfælde:

• Dug og rim er ikke midlertidigt vand.
• Sne og naturlig is (bortset fra rim), er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
• Kunstigt fremstillet is er en forhindring.

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

• Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
• I det korrekte baneområde, og
• Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

• Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
• Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

• Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

• Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
• Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
• En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

• skråstivere eller barduner, der er fastgjorte til en mur eller et hegn, eller
• alle trin, broer eller lignende genstande, der bruges for at komme over muren eller hegnet.

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.

Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.

Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.

Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering

En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.

Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.

En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.

Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Enhver forhindring, som:

• ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
• på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Enhver forhindring, som:

• ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
• på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

• Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

• Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
• Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
• En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

• Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
• Bygninger og læskure.
• Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
• Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
• Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
• Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
• Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

• Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

• Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
• Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
• En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).

Enhver af disse fire definerede forekomster:

• Dyrehul
• Areal under reparation
• Ikke-flytbar forhindring, eller
• Midlertidig vand.

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

• Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

• Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
• Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
• En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Enhver forhindring, som:

• ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
• på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

• Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

• Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
• Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
• En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

• Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

• Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
• Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
• En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

• Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

• Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
• Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
• En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).

Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.

Eksempler på forhindringer:

• Kunstigt overfladebelagte veje og stier, herunder deres kunstige sider.
• Bygninger og læskure.
• Sprinklerhoveder, dræn- og vandingssystemer eller kontrolbokse.
• Pæle, mure, rækværk og hegn (men ikke, når de er grænsemarkeringer, som definerer eller viser banens ydergrænser).
• Buggies, græsslåmaskiner, biler og andre køretøjer.
• Affaldsbeholdere, skilte og bænke.
• Spilleres udstyr, flagstænger og river.

En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).

Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer

Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.

Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

• Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

• Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
• Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
• En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

• Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

• Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
• Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
• En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

• Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

• Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
• Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
• En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Udtrykket dyrehul omfatter:

• det løse materiale, dyret gravede ud af hullet 
• ethvert nedslidt spor eller mærker, som leder ned i hullet, og
• ethvert område på jorden, som er skubbet op eller ændret som et resultat af, at dyret gravede hullet under jorden.

Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul

Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).

Stedet, hvorpå bolden ligger stille, og enhver voksende eller fastsiddende naturgenstand, ikke-flytbar forhindring, integreret genstand eller grænsemarkering som rører bolden eller er umiddelbart ved siden af den.

Løse naturgenstande og flytbare forhindringer er ikke en del af boldens leje.

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Udtrykket dyrehul omfatter:

• det løse materiale, dyret gravede ud af hullet 
• ethvert nedslidt spor eller mærker, som leder ned i hullet, og
• ethvert område på jorden, som er skubbet op eller ændret som et resultat af, at dyret gravede hullet under jorden.

Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul

Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).

Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Udtrykket dyrehul omfatter:

• det løse materiale, dyret gravede ud af hullet 
• ethvert nedslidt spor eller mærker, som leder ned i hullet, og
• ethvert område på jorden, som er skubbet op eller ændret som et resultat af, at dyret gravede hullet under jorden.

Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul

Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).

Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Udtrykket dyrehul omfatter:

• det løse materiale, dyret gravede ud af hullet 
• ethvert nedslidt spor eller mærker, som leder ned i hullet, og
• ethvert område på jorden, som er skubbet op eller ændret som et resultat af, at dyret gravede hullet under jorden.

Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul

Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

• Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
• Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

• Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
• Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

• Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
• Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
• En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).

Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Udtrykket dyrehul omfatter:

• det løse materiale, dyret gravede ud af hullet 
• ethvert nedslidt spor eller mærker, som leder ned i hullet, og
• ethvert område på jorden, som er skubbet op eller ændret som et resultat af, at dyret gravede hullet under jorden.

Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul

Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).

Enhver forhindring, som:

• ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
• på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Enhver af disse fire definerede forekomster:

• Dyrehul
• Areal under reparation
• Ikke-flytbar forhindring, eller
• Midlertidig vand.

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

• en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
• jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
• sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
• Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

• Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
• Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

• Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
• Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

• Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
• Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
• Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.

Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden og nedad under jorden:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er inde på banen, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. trappetrin fastgjort til et grænsehegn, eller et træ voksende uden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ind over grænsen eller omvendt), er kun den del, der er uden for grænsen out of bounds.

De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:

• Grænsemarkeringer: Når der afgrænses med pæle eller et hegn, er grænsen defineret af linjen mellem de bane-nære punkter af pælene eller hegnspælene i jordhøjde (undtaget vinklede støtter), og disse pæle eller hegnspæle er out of bounds.
  Når der afgrænses med andre genstande som f.eks. en væg, eller når Komitéen ønsker at behandle en grænsemarkering på en anden måde, bør Komitéen definere grænserne.

• Linjer: Når en malet linje på jorden definerer grænsen, er grænsen den bane-nære kant af linjen, og linjen selv er out of bounds.
  Når en malet linje på jorden definerer grænsen, kan pæle bruges til at vise, hvor grænsen er, men de har ikke anden betydning.

Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.

Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Udtrykket dyrehul omfatter:

• det løse materiale, dyret gravede ud af hullet 
• ethvert nedslidt spor eller mærker, som leder ned i hullet, og
• ethvert område på jorden, som er skubbet op eller ændret som et resultat af, at dyret gravede hullet under jorden.

Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul

Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

• en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
• jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
• sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
• Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

• Er specielt forberedt til at putte på, eller
• Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

• Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

• en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
• jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
• sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
• Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

• Er specielt forberedt til at putte på, eller
• Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

• Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Udtrykket dyrehul omfatter:

• det løse materiale, dyret gravede ud af hullet 
• ethvert nedslidt spor eller mærker, som leder ned i hullet, og
• ethvert område på jorden, som er skubbet op eller ændret som et resultat af, at dyret gravede hullet under jorden.

Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul

Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

• Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
• I det korrekte baneområde, og
• Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

• Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
• Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

• Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
• Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
• Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
• Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
• Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
• Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Udtrykket dyrehul omfatter:

• det løse materiale, dyret gravede ud af hullet 
• ethvert nedslidt spor eller mærker, som leder ned i hullet, og
• ethvert område på jorden, som er skubbet op eller ændret som et resultat af, at dyret gravede hullet under jorden.

Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul

Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).

Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.

Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden og nedad under jorden:

• Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er inde på banen, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
• Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. trappetrin fastgjort til et grænsehegn, eller et træ voksende uden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ind over grænsen eller omvendt), er kun den del, der er uden for grænsen out of bounds.

De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:

• Grænsemarkeringer: Når der afgrænses med pæle eller et hegn, er grænsen defineret af linjen mellem de bane-nære punkter af pælene eller hegnspælene i jordhøjde (undtaget vinklede støtter), og disse pæle eller hegnspæle er out of bounds.
  Når der afgrænses med andre genstande som f.eks. en væg, eller når Komitéen ønsker at behandle en grænsemarkering på en anden måde, bør Komitéen definere grænserne.

• Linjer: Når en malet linje på jorden definerer grænsen, er grænsen den bane-nære kant af linjen, og linjen selv er out of bounds.
  Når en malet linje på jorden definerer grænsen, kan pæle bruges til at vise, hvor grænsen er, men de har ikke anden betydning.

Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Udtrykket dyrehul omfatter:

• det løse materiale, dyret gravede ud af hullet 
• ethvert nedslidt spor eller mærker, som leder ned i hullet, og
• ethvert område på jorden, som er skubbet op eller ændret som et resultat af, at dyret gravede hullet under jorden.

Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul

Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

• Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
• I det korrekte baneområde, og
• Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

• Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
• Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

• Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
• Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
• Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
• Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
• Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
• Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

• Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
• Alle forkerte greens.

Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Udtrykket dyrehul omfatter:

• det løse materiale, dyret gravede ud af hullet 
• ethvert nedslidt spor eller mærker, som leder ned i hullet, og
• ethvert område på jorden, som er skubbet op eller ændret som et resultat af, at dyret gravede hullet under jorden.

Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul

Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.