Formål: Regel 16 dækker, hvornår og hvordan spilleren må tage lempelse uden straf ved at spille en bold fra et andet sted, f.eks. når der er gene fra et unormalt baneforhold eller en situation med farligt dyr.
Denne Regel dækker også lempelse uden straf, når en spillers bold er fæstnet i sit eget nedslagsmærke i det generelle område.
I nogle situationer kan en spiller være nødt til at bruge et unormalt sving, en unormal stance eller spilleretning for at tilpasse sig til en given situation, når bolden spilles. Hvis det unormale slag ikke er klart urimeligt i betragtning af omstændighederne, må spilleren tage lempelse uden straf efter Regel 16.1.
For eksempel er en højrehåndet spillers bold i det generelle område så tæt på en grænsemarkering på venstre side af et hul, at spilleren skal udføre et venstrehåndet sving for at spille mod hullet. Ved at udføre det venstrehåndede sving, er der gene for spillerens stance fra en ikke-flytbar forhindring.
Spilleren har lov til at tage lempelse fra den ikke-flytbare forhindring, da brugen af et venstrehåndet sving ikke er klart urimeligt efter omstændighederne.
Efter at fremgangsmåden for lempelse for det venstrehåndede sving er afsluttet, må spilleren derefter bruge et normalt højrehåndet sving til næste slag. Hvis forhindringen er til gene det højrehåndede sving, må spilleren tage lempelse for det højrehåndede sving efter Regel 16.1b eller spille bolden, som den ligger.
En spiller må ikke bruge et klart urimeligt slag for at få lempelse fra et unormalt baneforhold. Hvis spillerens slag er klart urimeligt i betragtning af omstændighederne, er lempelse efter Regel 16.1 ikke tilladt, og spilleren skal enten spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for uspillelig bold.
For eksempel er en højrehåndet spillers bold er i et dårligt leje i det generelle område. En nærliggende ikke-flytbar forhindring ville ikke genere spillerens normale højrehåndsslag, men ville genere et venstrehåndet slag. Spilleren meddeler at ville slå det næste slag som et venstrehåndet slag og mener dermed, at Regel 16.1b giver lempelse, da forhindringen vil genere sådan et slag.
Men da den eneste grund til, at spilleren vil bruge et venstrehåndet slag, er at slippe for et dårligt leje ved at tage lempelse, er brug af et venstrehåndet slag klart urimeligt, og spilleren får ikke lempelse efter Regel 16.1b (Regel 16.1a (3)).
De samme principper gælder for brugen af en klart urimelig stance, spilleretning eller valg af kølle.
Når det skal afgøres, om lempelse bør nægtes efter Regel 16.1a(3) for en bold, der ligger under jorden i et dyrehul, træffes beslutningen på grundlag af det leje, som bolden ville have ved indgangen til hullet i modsætning til boldens position under jorden i hullet.
For eksempel er en spillers bold kommet til at ligge stille i det generelle område, under jorden i et hul lavet af et dyr. Der er en stor busk umiddelbart ved siden af, og den hænger ind over indgangen til dyrehullet.
Karakteren af området ved indgangen til dyrehullet er sådan, at hvis dyrehullet ikke var der, ville det være klart urimeligt for spilleren at udføre et slag til bolden (på grund af den overhængende busk). I en sådan situation må spilleren ikke tage lempelse efter Regel 16.1b. Spilleren skal spille bolden, som den ligger, eller fortsætte efter Regel 19 (uspillelig bold).
Hvis bolden ligger i et dyrehul men ikke er under jorden, bruges boldens position til at afgøre, om det er klart urimeligt at spille bolden, og om Regel 16.1a(3) gælder. Hvis Regel 16.1a(3) ikke gælder, må spilleren tage lempelse uden straf efter Regel 16.1b. De samme principper gælder for en bold, der er under jorden i en ikke-flytbar forhindring.
Formålet med Regel 16.1a(3) er at forhindre en spiller i at opnå lempelse uden straf, når det er klart urimeligt for spilleren at udføre et slag på grund af gene fra noget, som ikke giver lempelse uden straf. Men det gælder for eksempel ikke, hvis en spillers bold er fæstnet i det generelle område, og spilleren står på en ikke-flytbar forhindring. I dette tilfælde må spilleren tage lempelse fra ethvert af forholdene, medmindre lempelse er urimelig på grund af noget andet end ethvert af forholdene.
(Afklaring tilføjet 12/2018)
Når en bold ender i et unormalt baneforhold, og kommer til at ligge stille under jorden (og Regel 16.1a(3) ikke gælder), afhænger den fremgangsmåde for lempelse, der gælder, af, om bolden ligger i det generelle område (Regel 16.1b), i en bunker (Regel 16.1c), i et strafområde (Regel 17.1c) eller out of bounds (Regel 18.2b).
Eksempler på, hvorvidt lempelse er mulig, og hvordan man kan tage lempelse:
When taking back-on-the-line relief from an abnormal course condition under Rule 16.1c(2), both the reference point and relief area must be outside the bunker in which the original ball came to rest.
(Clarification added 1/2021)
Hvis spilleren tager størst mulig lempelse, vil spilleren stadig have gene fra det unormale baneforhold og kan tage yderligere lempelse på flaglinjen ved at tillægge et strafslag. Hvis spilleren beslutter sig for at gøre dette, er referencepunktet for lempelse på flaglinjen, hvor bolden kom til at ligge stille, efter at der var taget størst mulig lempelse.
Hvis en spiller løfter sin bold for at tage lempelse efter Regel 16.1c, er spilleren ikke forpligtet til at bruge den tilsigtede lempelsesmulighed efter Regel 16.1c, så længe den oprindelige bold ikke er sat i spil eller erstattet med en anden bold efter denne mulighed.
For eksempel vælger en spiller at tage lempelse fra midlertidigt vand i en bunker og løfter bolden med den hensigt at tage lempelse uden straf i bunkeren (Regel 16.1c (1)). Spilleren indser derefter, at det vil resultere i et meget vanskeligt slag at droppe der, hvor Reglen kræver, at bolden bliver droppet i bunkeren.
Efter at have løftet bolden, men før en bold sættes i spil, kan spilleren vælge enhver af de to muligheder i Reglen på trods af den oprindelige hensigt om at tage lempelse efter Regel 16.1c (1).
Hvis en spiller får et bedre leje, område for tilsigtet sving eller spillelinje ved at tage lempelse efter Regel 16.1, er dette spillerens held. Der er intet i Regel 16.1, der kræver, at man opretholder identiske forhold, efter at lempelse er taget.
Ved for eksempel at tage lempelse fra et sprinklerhoved (ikke-flytbar forhindring) i roughen, kan spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse eller lempelsesområde være placeret på fairway. Hvis dette resulterer i, at spilleren får mulighed for at droppe en bold på fairway, er dette tilladt.
I nogle situationer kan forholdene være mindre fordelagtige for spilleren, efter at lempelse er taget, i forhold til de forhold, der var før lempelse blev taget, såsom når det nærmeste punkt for fuld lempelse eller lempelsesområde er i et område med klipper.
Hvis en spiller har gene fra et andet unormalt baneforhold efter at have taget fuld lempelse for et unormalt baneforhold, er dette en ny situation, og spilleren må igen tage lempelse efter Regel 16.1.
I det generelle område er der for eksempel to områder med midlertidigt vand, der er tæt ved hinanden, og spilleren har gene fra ét område, men ikke det andet. Spilleren tager lempelse efter Regel 16.1 og bolden kommer til at ligge stille inden for lempelsesområdet på et sted, hvor der ikke længere er gene fra det første område med midlertidigt vand, men der er gene fra det andet område.
Spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse fra det andet område efter Regel 16.1.
Det samme gælder, hvis der er gene fra andre unormale baneforhold.
Der er situationer, hvor en spiller kan have gene fra to forhold på samme tid, og i disse situationer kan spilleren vælge at tage lempelse fra ethvert af forholdene. Hvis der efter at have taget lempelse fra et forhold stadig er gene fra det andet forhold, kan spilleren derefter tage lempelse fra det andet forhold.
Eksempler på dette:
Men i sådanne situationer må spilleren ikke samtidig tage lempelse fra to forhold på samme tid ved at droppe en bold i et enkelt lempelsesområde, bestemt ud fra et kombineret nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge forhold undtagen i en situation, hvor spilleren successivt har taget lempelse for gene fra hvert forhold og i det væsentlige er tilbage, hvor spilleren startede.
Når en bold ligger på en del af en ikke-flytbar forhindring, som er hævet over jorden, er det nærmeste punkt for fuld lempelse på jorden under forhindringen. Dette skal gøre det lettere at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse og for at undgå, at det kunne være på grenen af et nærliggende træ.
En bold kommer for eksempel til at ligge stille i det generelle område på den hævede del af en ikke-flytbar forhindring, såsom en gangbro eller bro over en dyb slugt.
Hvis spilleren vælger at tage lempelse i denne situation, ser man bort fra lodret afstand, og betragter punktet (punkt X) på jorden direkte nedenunder, hvor bolden ligger på forhindringen, som det nærmeste punkt for fuld lempelse, forudsat at spilleren ikke har gene ved dette punkt (se nedenfor), som defineret i Regel 16.1a. Spilleren må tage lempelse efter Regel 16.1b ved at droppe en bold inden for lempelsesområdet, der er bestemt ved hjælp af punkt X som referencepunkt.
Hvis der er gene fra en del af forhindringen (f. eks. en understøttende søjle, når man kommer ned i bunden af slugten) for en bold placeret på punkt X, må spilleren tage yderligere lempelse efter Regel 16.1b ved at bruge punkt X som sted for bolden med henblik på at finde det nærmeste punkt for fuld lempelse.
Se fortolkning 16.1/5 for, hvad der gælder, når en bold ligger under jorden og har gene fra en ikke-flytbar forhindring.
Fremgangsmåden for en bold, der ligger under jorden i et unormalt baneforhold (såsom en tunnel) er forskellig fra, når den ligger på en del, som er hævet over jorden. I et sådant tilfælde skal bestemmelsen af det nærmeste punkt for fuld lempelse tage hensyn til lodret og vandret afstand. I nogle tilfælde kan det nærmeste punkt for fuld lempelse være ved indgangen til tunnelen, og i andre tilfælde kan det være på jorden direkte over, hvor bolden ligger i tunnelen.
Se fortolkning 16.1/4 for, hvad der gælder, når en bold ligger på en del af en ikke-flytbar forhindring, som er hævet over jorden.
Når en bold bevæger sig i midlertidigt vand, må en spiller - lige meget om spilleren vælger at løfte bolden i bevægelse eller erstatte den med en anden bold ved at tage lempelse efter Regel 16.1 - lade bolden flytte sig til et bedre sted, før bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, så længe spilleren ikke urimeligt forsinker spillet (Undtagelse 3 til Regel 10.1d og Regel 5.6a).
For eksempel bevæger en spillers bold sig i midlertidigt vand på tværs af fairway. Spilleren kommer frem til bolden, da den er på punkt A og indser, at når den kommer hen til punkt B, som er fem meter væk, vil spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse være på et meget bedre sted end det ville være tilfældet, hvis lempelse tages fra punkt A.
Så længe spilleren ikke forsinker spillet urimeligt (Regel 5.6a), må spilleren vente med at starte på fremgangsmåden for lempelse, indtil bolden når punkt B.
Hvis en spillers bold kommer til at ligge stille på et sted, hvor spilleren har gene fra en plante eller busk, der kan forårsage fysisk skade, såsom giftig efeu eller en kaktus, er spilleren ikke berettiget til lempelse uden straf efter Reglerne, selvom spilleren er udfordret af omstændighederne eller kan være allergisk over for en given plante.
Det skal være rimeligt at afgøre, at bolden er i sin eget nedslagsmærke, for at spilleren kan tage lempelse efter Regel 16.3b.
For eksempel er det rimeligt at afgøre, at bolden kom til at ligge stille i sit eget nedslagsmærke, når en spillers indspil lander på blød jord kort af greenen i det generelle område. Spilleren ser bolden hoppe fremad og derefter spinne tilbage. Da spilleren kommer hen til bolden, ser spilleren, at den er fæstnet i det eneste nedslagsmærke i området. Da det er rimeligt at afgøre, at bolden spandt tilbage i sit eget nedslagsmærke, må spilleren tage lempelse efter Regel 16.3b.
Hvis en spillers teeslag derimod lander på Fairway og bolden hopper over en bakke til en position, hvor det ikke kunne ses fra tee, men hvor den findes i et nedslagsmærke, er det ikke rimeligt at afgøre, at bolden er fæstnet i sit eget nedslagsmærke og spilleren må ikke tage lempelse efter Regel 16.3b.
Hvis en spillers bold er fæstnet i det generelle område, men hverken referencepunktet eller nogen del af banen inden for en køllelængde fra referencepunktet er i det generelle område, må spilleren ikke tage lempelse uden straf efter Regel 16.3b.
For eksempel er lempelse uden straf ikke tilladt, hvis:
(Afklaring tilføjet 12/2018)
Stedet, hvorpå bolden ligger stille, og enhver voksende eller fastsiddende naturgenstand, ikke-flytbar forhindring, integreret genstand eller grænsemarkering som rører bolden eller er umiddelbart ved siden af den.
Løse naturgenstande og flytbare forhindringer er ikke en del af boldens leje.
Den retning, spilleren ønsker dennes bold skal tage efter et slag, omfattende en forlængelse lodret opad og en rimelig afstand på hver side af denne linje.
Spillelinjen er ikke nødvendigvis en lige linje mellem to punkter (f.eks. kan det være en kurvet linje baseret på den linje, som spilleren ønsker, at bolden skal tage).
Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.
Enhver forhindring, som:
Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.
Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen
Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.
For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.
Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.
Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:
At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag
Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).
Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse
I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.
Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.
For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).
Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance
Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.
Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.
Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.
For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.
Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.
Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:
Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).
Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde
For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)
At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.
Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).
Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.
Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:
Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.
Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.
Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.
Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:
At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag
Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).
Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse
I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.
Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.
For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).
Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance
Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.
Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.
Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.
For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.
Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.
Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:
Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).
Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde
For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)
Enhver af disse fire definerede forekomster:
Enhver af disse fire definerede forekomster:
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Enhver midlertidig ansamling af vand på jordoverfladen (f.eks. vandpytter fra regn eller vanding eller et overløb fra et vandområde), som:
Det er ikke nok, at jorden er våd, mudret eller blød, eller at vandet kun er synligt et øjeblik, når spilleren træder på jorden. En ansamling af vand skal forblive synlig enten før eller efter stancen er indtaget.
Særlige tilfælde:
Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:
Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).
Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde
For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)
Enhver midlertidig ansamling af vand på jordoverfladen (f.eks. vandpytter fra regn eller vanding eller et overløb fra et vandområde), som:
Det er ikke nok, at jorden er våd, mudret eller blød, eller at vandet kun er synligt et øjeblik, når spilleren træder på jorden. En ansamling af vand skal forblive synlig enten før eller efter stancen er indtaget.
Særlige tilfælde:
Enhver af disse fire definerede forekomster:
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Enhver forhindring, som:
Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.
Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen
Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.
For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.
Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:
Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:
Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:
Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.
Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation
Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .
Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:
Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation
Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.
Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.
Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation
Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.
For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.
Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.
Eksempler på forhindringer:
En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).
Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer
Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.
Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).
At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.
Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).
Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.
Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:
Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:
Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:
Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:
Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.
Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation
Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .
Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:
Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation
Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.
Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.
Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation
Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.
For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.
Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:
Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).
Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde
For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)
Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:
Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:
Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:
Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.
Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation
Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .
Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:
Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation
Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.
Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.
Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation
Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.
For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.
Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:
Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:
Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:
Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.
Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation
Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .
Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:
Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation
Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.
Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.
Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation
Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.
For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.
Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.
Eksempler på forhindringer:
En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).
Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer
Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.
Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).
Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.
Eksempler på forhindringer:
En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).
Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer
Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.
Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).
Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.
En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:
Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:
Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:
Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.
Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation
Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .
Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:
Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation
Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.
Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.
Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation
Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.
For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.
Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:
Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:
Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:
Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.
Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation
Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .
Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:
Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation
Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.
Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.
Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation
Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.
For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.
Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.
En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).
At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.
Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).
Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.
Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:
Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:
Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).
Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde
For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)
Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.
Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:
At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag
Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).
Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse
I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.
Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.
For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).
Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance
Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.
Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.
Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.
For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.
Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.
Enhver forhindring, som:
Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.
Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen
Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.
For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.
Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.
Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:
At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag
Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).
Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse
I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.
Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.
For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).
Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance
Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.
Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.
Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.
For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.
Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.
Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.
Eksempler på forhindringer:
En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).
Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer
Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.
Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).
Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.
Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:
At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag
Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).
Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse
I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.
Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.
For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).
Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance
Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.
Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.
Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.
For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.
Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Enhver forhindring, som:
Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.
Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen
Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.
For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.
Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.
Eksempler på forhindringer:
En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).
Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer
Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.
Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).
Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.
Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:
At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag
Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).
Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse
I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.
Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.
For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).
Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance
Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.
Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.
Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.
For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.
Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.
At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.
Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).
Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.
Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:
Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:
Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).
Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde
For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)
Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.
Eksempler på forhindringer:
En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).
Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer
Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.
Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).
Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.
Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:
At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag
Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).
Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse
I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.
Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.
For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).
Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance
Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.
Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.
Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.
For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.
Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.
Enhver forhindring, som:
Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.
Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen
Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.
For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.
Enhver af disse fire definerede forekomster:
Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.
Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:
At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag
Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).
Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse
I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.
Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.
For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).
Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance
Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.
Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.
Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.
For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.
Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.
Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.
Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:
At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag
Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).
Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse
I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.
Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.
For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).
Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance
Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.
Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.
Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.
For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.
Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.
Enhver forhindring, som:
Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.
Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen
Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.
For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.
Enhver midlertidig ansamling af vand på jordoverfladen (f.eks. vandpytter fra regn eller vanding eller et overløb fra et vandområde), som:
Det er ikke nok, at jorden er våd, mudret eller blød, eller at vandet kun er synligt et øjeblik, når spilleren træder på jorden. En ansamling af vand skal forblive synlig enten før eller efter stancen er indtaget.
Særlige tilfælde:
At erstatte bolden, spilleren bruger til at spille hullet med, ved at sætte en anden bold i spil.
Spilleren har erstattet bolden med en anden bold, når spilleren sætter denne bold i spil på nogen som helst måde (se Regel 14.4) i stedet for spillerens oprindelige bold, uanset om den oprindelige bold var:
En erstatningsbold er spillerens bold i spil, selvom:
Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.
Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:
At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag
Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).
Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse
I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.
Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.
For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).
Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance
Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.
Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.
Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.
For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.
Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.
Enhver midlertidig ansamling af vand på jordoverfladen (f.eks. vandpytter fra regn eller vanding eller et overløb fra et vandområde), som:
Det er ikke nok, at jorden er våd, mudret eller blød, eller at vandet kun er synligt et øjeblik, når spilleren træder på jorden. En ansamling af vand skal forblive synlig enten før eller efter stancen er indtaget.
Særlige tilfælde:
Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.
Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:
At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag
Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).
Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse
I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.
Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.
For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).
Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance
Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.
Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.
Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.
For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.
Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.
Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.
Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:
Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.
Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)
Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført
Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:
Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.
Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke
Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).
Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.
Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer
Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.
Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.
Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.
Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering
En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.
Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes
Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.
En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.
Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.
Enhver forhindring, som:
Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.
Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen
Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.
For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.
Enhver forhindring, som:
Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.
Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen
Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.
For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.
Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.
Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:
Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.
Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)
Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført
Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:
Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:
Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.
Eksempler på forhindringer:
En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).
Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer
Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.
Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).
Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.
Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:
Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.
Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)
Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført
Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:
Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:
Enhver af disse fire definerede forekomster:
Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.
Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:
Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.
Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)
Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført
Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:
Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Enhver forhindring, som:
Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.
Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen
Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.
For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.
Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.
Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:
Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.
Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)
Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført
Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:
Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:
Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.
Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:
Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.
Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)
Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført
Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:
Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:
Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.
Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:
Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.
Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)
Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført
Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:
Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:
Enhver kunstig genstand, undtagen integrerede genstande og grænsemarkeringer.
Eksempler på forhindringer:
En forhindring er enten en flytbar forhindring eller en ikke-flytbar forhindring. Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der definerer bestemte forhindringer som midlertidige ikke-flytbare forhindringer, hvorfra der gælder særlige lempelsesprocedurer).
Fortolkning af Forhindring/1 - Status for malede prikker og linjer
Selvom kunstige genstande er forhindringer, så længe de ikke er grænsemarkeringer eller integrerede genstande, er malede prikker og linjer ikke forhindringer.
Af og til bruges malede prikker og linjer til andre formål end banemarkering (f.eks. til angivelse af forkant og bagkant af greens). Sådanne prikker og streger er ikke et unormalt baneforhold, medmindre Komitéen erklærer dem som værende areal under reparation (Se Procedurer for Komitéen; Standard lokalregel F-21).
Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.
Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:
Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.
Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)
Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført
Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:
Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:
Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.
Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:
Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.
Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)
Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført
Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:
Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:
Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.
Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:
Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.
Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)
Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført
Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:
Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:
Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).
Udtrykket dyrehul omfatter:
Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul
Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).
Stedet, hvorpå bolden ligger stille, og enhver voksende eller fastsiddende naturgenstand, ikke-flytbar forhindring, integreret genstand eller grænsemarkering som rører bolden eller er umiddelbart ved siden af den.
Løse naturgenstande og flytbare forhindringer er ikke en del af boldens leje.
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)
Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).
Udtrykket dyrehul omfatter:
Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul
Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).
Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).
Udtrykket dyrehul omfatter:
Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul
Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).
Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).
Udtrykket dyrehul omfatter:
Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul
Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).
Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.
Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:
Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.
Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)
Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført
Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:
Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:
Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).
Udtrykket dyrehul omfatter:
Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul
Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).
Enhver forhindring, som:
Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.
Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen
Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.
For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.
Enhver af disse fire definerede forekomster:
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.
Dette er ikke en del af en bunker:
Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.
En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.
Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).
Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.
Et strafområde er:
Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:
Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.
Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).
Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).
Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.
Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden og nedad under jorden:
De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:
Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.
Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).
Udtrykket dyrehul omfatter:
Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul
Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).
Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.
Dette er ikke en del af en bunker:
Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.
En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.
Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).
Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.
Det område på hullet, spilleren spiller, som:
Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.
Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).
Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:
Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.
Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.
Dette er ikke en del af en bunker:
Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.
En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.
Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).
Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.
Det område på hullet, spilleren spiller, som:
Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.
Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).
Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:
Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).
Udtrykket dyrehul omfatter:
Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul
Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).
Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.
Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:
At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag
Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).
Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse
I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.
Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.
For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).
Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance
Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.
Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.
Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.
For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.
Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.
Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:
Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).
Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde
For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).
Udtrykket dyrehul omfatter:
Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul
Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).
Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.
Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden og nedad under jorden:
De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:
Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).
Udtrykket dyrehul omfatter:
Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul
Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).
Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.
Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:
At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag
Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).
Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse
I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.
Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.
For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).
Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance
Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.
Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.
Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.
Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse
Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.
For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.
Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.
Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.
Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:
Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).
Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde
For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).
Udtrykket dyrehul omfatter:
Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul
Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).
Udtrykket dyrehul omfatter:
Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul
Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).
Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.
Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden og nedad under jorden:
De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:
Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.
Fremgangsmåden og straffen, når en spiller tager lempelse efter Reglerne 17, 18 eller 19 ved at spille en bold derfra, hvor det forrige slag blev udført (se Regel 14.6).
Udtrykket forrige sted betyder, at spilleren både:
Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).
Udtrykket dyrehul omfatter:
Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul
Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Den normale måde at afgøre, hvad der skete med en spillers bold – f.eks. om bolden ligger stille i et strafområde, om den flyttede sig eller, hvad der fik den til at flytte sig.
En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:
“Alle rimeligt tilgængelige oplysninger” omfatter al information, spilleren kender, og al anden information denne kan få kendskab til med rimelig anstrengelse og uden unødig forsinkelse.
Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/1 - anvendelse af standarden "kendsgerning eller så godt som sikkert", når bolden flytter sig
Når det ikke er "kendt", hvad der forårsagede, at bolden flyttede sig, skal alle rimeligt tilgængelige oplysninger overvejes, og beviserne skal evalueres for at afgøre, om det er "så godt som sikkert", at spiller, modstander eller ekstern påvirkning forårsagede, at bolden flyttede sig.
Afhængigt af omstændighederne kan rimeligt tilgængelige oplysninger omfatte, men er ikke begrænset til:
Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/2 - "så godt som sikkert" er irrelevant, hvis der først skabes klarhed efter udløb af de tre minutters søgetid
At afgøre, om det er en "kendsgerning eller så godt som sikkert", skal være baseret på beviser, som er kendt af spilleren på det tidspunkt, hvor de tre minutters søgetid udløber.
Eksempler på, hvornår en spillers fund er irrelevante, omfatter:
Spilleren skal tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b), da flytningen af bolden af den eksterne påvirkning først blev kendt, efter søgetiden var udløbet.
Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/3 - spiller uvidende om, at bolden var spillet af en anden spiller
Det skal være en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold er blevet spillet af en anden spiller som en forkert bold, for at behandle den som værende flyttet.
For eksempel slår Spiller A og Spiller B i slagspil deres teeslag i samme retning. Spiller A finder en bold og spiller den. Spiller B går frem for at lede efter sin bold og kan ikke finde den. Efter tre minutter går spiller B tilbage til teestedet for at spille en anden bold. På vejen finder spiller B Spiller A's bold og ved da, at Spiller A har slået til Spiller B's ved en fejl.
Spiller A får den generelle straf for at spille en forkert bold og skal derefter spille sin egen bold (Regel 6.3c). Spiller A's bold var ikke mistet, selv om begge spillere søgte i mere end tre minutter, fordi Spiller A ikke begyndte at søge efter sin bold; søgningen var efter Spiller B's bold. Spiller B's oprindelige bold var derimod mistet, og spilleren skal sætte en anden bold i spil fra forrige sted (Regel 18.2b), fordi det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var blevet spillet af en anden spiller, da de tre minutters søgetid udløb.
Enhver af disse fire definerede forekomster:
Status for en bold, der ikke findes i løbet af tre minutter, efter at spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den.
Hvis søgningen begynder, og så bliver midlertidigt afbrudt (f.eks. hvis spilleren stopper søgningen, når spillet er afbrudt, når spilleren bliver nødt til at træde til side for at lade en anden bold spille forbi, eller når spilleren fejlagtigt har identificeret en forkert bold):
Fortolkning Mistet/1 - bold kan ikke erklæres mistet
En spiller må ikke erklære en bold mistet. En bold er kun mistet, hvis den ikke er fundet inden tre minutter efter, at spilleren eller dennes caddie eller partner begynder at lede efter den.
For eksempel søger en spiller efter sin bold i to minutter, erklærer den mistet og går tilbage for at spille en anden bold. Før spilleren sætter en anden bold i spil, findes den oprindelige bold inden for de tre minutters søgetid. Da spilleren ikke kan erklære sin bold mistet, forbliver den oprindelige bold i spil.
Fortolkning Mistet/2 - spiller må ikke forsinke igangsættelsen af søgetiden for at få en fordel
De tre minutters søgetid starter, når spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den. Spilleren må ikke forsinke starten af søgetiden for at opnå en fordel ved at tillade andre mennesker at søge på sine vegne.
Hvis en spiller for eksempel går henimod sin bold, og tilskuere allerede søger efter bolden, må spilleren ikke bevidst forsinke sin ankomst til området for at forhindre, at de tre minutters søgetid starter. Under sådanne omstændigheder starter søgetiden, når spilleren ville have været i stand til at begynde at søge, hvis spilleren ikke bevidst forsinkede sin ankomst til området.
Fortolkning Mistet/3 - søgetiden fortsætter, selv når spilleren går tilbage for at slå en provisorisk bold
Hvis en spiller er begyndt at søge efter sin bold og går tilbage til forrige sted for at spille en provisorisk bold, fortsætter de tre minutters søgetid, uanset om nogen fortsætter med at søge efter spillerens bold.
Fortolkning Mistet/4 - søgetid, når du søger efter to bolde
Når en spiller har spillet to bolde (såsom bolden i spil og en provisorisk bold) og søger efter begge, så er afstanden mellem de to bolde afgørende for, om spilleren tillades to separate søgetider af tre minutter.
Hvis boldene er i samme område, hvor der kan søges efter dem på samme tid, tillades spilleren kun tre minutter til at søge efter begge bolde. Men hvis boldene er i forskellige områder (såsom modsatte sider af fairway) tillades spilleren en tre minutters søgetid for hver bold.
Fremgangsmåden og straffen, når en spiller tager lempelse efter Reglerne 17, 18 eller 19 ved at spille en bold derfra, hvor det forrige slag blev udført (se Regel 14.6).
Udtrykket forrige sted betyder, at spilleren både:
Enhver af disse fire definerede forekomster:
Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:
En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold
Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)
Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.
Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:
At erstatte bolden, spilleren bruger til at spille hullet med, ved at sætte en anden bold i spil.
Spilleren har erstattet bolden med en anden bold, når spilleren sætter denne bold i spil på nogen som helst måde (se Regel 14.4) i stedet for spillerens oprindelige bold, uanset om den oprindelige bold var:
En erstatningsbold er spillerens bold i spil, selvom:
Enhver midlertidig ansamling af vand på jordoverfladen (f.eks. vandpytter fra regn eller vanding eller et overløb fra et vandområde), som:
Det er ikke nok, at jorden er våd, mudret eller blød, eller at vandet kun er synligt et øjeblik, når spilleren træder på jorden. En ansamling af vand skal forblive synlig enten før eller efter stancen er indtaget.
Særlige tilfælde:
Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.
Dette er ikke en del af en bunker:
Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.
En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.
Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).
Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.
Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.
Dette er ikke en del af en bunker:
Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.
En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.
Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).
Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.
At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.
Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).
Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.
Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:
Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.
Dette er ikke en del af en bunker:
Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.
En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.
Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).
Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.
Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:
En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold
Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)
Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.
Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:
Det område på hullet, spilleren spiller, som:
Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.
Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).
Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:
Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.
En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).
Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.
En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).