The R&A - Working for Golf
Spille runden
Gå til Afsnit
5.2
5.2b
5.2b/1
5.2b/2
5.2b/3
5.2
5.2/C1
5.3
5.3a
5.3a/1
5.3a/2
5.3a/3
5.3a/4
5.3a/5
5.5
5.5a
5.5a/1
5.5b
5.5b/1
5.5c
5.5c/1
5.6
5.6a
5.6a/1
5.6a/2
5.7
5.7a
5.7a/1
5.7b
5.7b(1)/1
5.7b/1
5.7c
5.7c/1
5.7d
5.7d(1)/1
5.7d(1)/2
Undersøg mere

Fortolkning 4
Fortolkning 6

Formål: Regel 5 dækker, hvordan en runde skal spilles – f.eks. hvor og hvornår en spiller må øve sig på banen før eller under en runde, hvornår en runde starter og slutter, og hvad der sker, når spillet er afbrudt eller genoptages. Spillerne forventes at:

  • Starte hver runde til tiden, og
  • Spille uden ophold og i hurtigt tempo på hvert hul, indtil runden er færdig.

Når det er en spillers tur til at spille, anbefales det, at spilleren udfører slaget på maksimalt 40 sekunder, og som regel hurtigere end det.

5.2
Øvelse på banen før eller mellem runder
5.2b
Slagspil
5.2b/1
Betydning af "fuldføre spillet af sin sidste runde for den pågældende dag" i slagspil

I slagspil har en spiller afsluttet sin sidste runde for den dag, hvor spilleren ikke skal spille flere huller den dag på banen som en del af turneringen.

Efter for eksempel at have afsluttet spillet i første runde på den første dag i en to-dages 36-hullers slagspilsturnering, må en spiller efter Regel 5.2b øve sig på turneringsbanen senere samme dag, så længe spillerens næste runde ikke starter før den næste dag.

Men hvis spilleren afslutter en runde, og skal spille en anden runde eller en del af en rundebanen samme dag, vil øvelse på banen være i strid med Regel 5.2b.

For eksempel øver en spiller sig på banen efter at have afsluttet spillet i en slagspils-kvalifikationsrunde til en hulspilsturnering. Efter afslutningen af kvalifikationsspillet, ligger spilleren lige med andre om den sidste kvalifikationsplads til hulspilsturneringen . Lige resultater skal afgøres af et hul-for-hul slagspilsomspil, der er planlagt til at blive spillet umiddelbart efter spillet på den samme dag på banen.

Hvis spillerens øvelse på banen var dennes første overtrædelse af Regel 5.2b, får spilleren den generelle straf, der anvendes på det første hul i omspillet. Ellers er spilleren diskvalificeret fra omspillet efter Regel 5.2b for at øve sig på banen før omspillet.

5.2b/2
Prøveslag efter hul men mellem runder tilladt

Tilladelsen til at øve i Regel 5.5b (Begrænsninger for øvelsesslag mellem to huller) tilsidesætter forbuddet i Regel 5.2b, idet en spiller har lov til at øve på eller i nærheden af greenen på hullet, der lige er afsluttet, selvom spilleren skal spille dette hul igen på samme dag.

Eksempler på, hvornår øvelse af putting og chipping er tilladt på eller i nærheden af greenen på hullet, der lige er afsluttet, selvom spillet for dagen ikke er afsluttet:

  • En spiller spiller en 18-hullers slagspilsturnering på en 9-hullers bane på én dag og øver putting på 3. green efter at have afsluttet 3. hul i første runde.
  • En spiller spiller en 36-hullers slagspilsturnering på den samme bane på én dag og øver chipping nær 18. green efter at have afsluttet 18. hul i første runde.
5.2b/3
Øvelse kan være tilladt på banen før en runde i en turnering, der dækker flere sammenhængende dage

Når en turnering er planlagt til at finde sted på en bane over flere dage, og Komitéen planlægger, at nogle spillere skal spille den første dag, og andre skal spille på en senere dag, så må en spiller øve sig på banen på enhver dag, hvor spilleren ikke er sat til at spille sin runde.

Hvis en turnering for eksempel er planlagt til lørdag og søndag, og en spiller kun er sat til at spille om søndagen, så har spilleren lov til at øve på banen om lørdagen.

5.2/C1
Afklaring: Første overtrædelse sker, når første slag er udført

Straffen for den første overtrædelse af Regel 5.2 gælder, når en spiller udfører en enkelt handling (såsom at lave et slag). Diskvalifikationsstraffen for den anden overtrædelse gælder, når spilleren udfører en efterfølgende handling, der ikke er tilladt (såsom at rulle en bold eller udføre et andet slag). Disse behandles ikke som relaterede handlinger efter Regel 1.3c(4).

(Afklaring tilføjet 12/2018)

5.3
Starte og slutte runde
5.3a
Hvornår en runde starter
5.3a/1
Usædvanlige omstændigheder, der berettiger frafald af straf for starttidspunkt

Udtrykket "usædvanlige omstændigheder" i Undtagelse 3 i Regel 5.3a betyder ikke uheldige eller uventede begivenheder uden for en spillers kontrol. Det er en spillers ansvar at give tilstrækkelig tid til at nå banen, og spilleren skal tage højde for mulige forsinkelser.

Der er ingen specifik vejledning i Reglerne for at afgøre, hvad der er "usædvanligt", da det afhænger af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde og skal overlades til Komitéens afgørelse.

Der er en vigtig faktor, der ikke er medtaget i eksemplerne nedenfor, nemlig at Komitéen bør betragte situationen som usædvanlig, hvis det er en situation, hvor flere spillere er involveret.

Eksempler på omstændigheder, der bør betragtes som usædvanlige:

  • Spilleren var til stede på et ulykkessted og leverede lægehjælp eller var forpligtet til at afgive en erklæring som vidne og ellers ville være klar til tiden.
  • Der er en brandalarm på spillerens hotel, og spilleren skal evakueres. På det tidspunkt, hvor spilleren kan vende tilbage til sit rum for at få tøj på eller hente sit udstyr, er spilleren ude af stand til at nå sit starttidspunkt.

Eksempler på omstændigheder, der normalt ikke vil blive betragtet som usædvanlige:

  • Spilleren kan ikke finde vej eller bilen bryder sammen på vej til banen.
  • Tæt trafik eller ulykke medfører, at turen til banen tager længere tid end forventet.
5.3a/2
Betydning af "startsted"

I Regel 5.3a er "startstedet" teestedet på hullet, hvor spilleren starter sin runde som fastsat af Komitéen.

For eksempel kan Komitéen starte nogle grupper på 1. tee og andre grupper på 10. tee. I en "gunstart", kan Komitéen tildele hver gruppe et andet hul til at starte på.

Komitéen kan fastsætte en standard for, hvad det betyder for spilleren "at være på startstedet". For eksempel kan Komitéen sige, at for at være på startstedet, skal spilleren være inden for indhegningen af teestedet på hullet, der skal spilles.

5.3a/3
Betydning af "klar til at spille"

Udtrykket "klar til at spille" betyder, at spilleren har mindst én kølle og bold klar til umiddelbar brug.

Hvis en spiller for eksempel ankommer til sit startsted til starttidspunktet med en bold og en kølle (selvom det bare er spillerens putter), betragtes spilleren som klar til at spille. Hvis spilleren beslutter sig for at vente på en anden kølle, når det er spillerens tur til at spille, kan spilleren få en straf for urimeligt at forsinke spillet (Regel 5.6a).

5.3a/4
Spiller ved startsted, men forlader derefter startstedet

Når en spiller er klar til at spille på startstedet, men derefter forlader startstedet af en eller anden grund, afhænger den Regel, der gælder, af om spilleren er klar til at spille på starttidspunktet.

For eksempel er en spillers starttidspunkt 09:00, og spilleren er klar til at spille ved startstedet 08:57. Spilleren kommer i tanke om at have efterladt noget i et skab og forlader startstedet for at hente det. Hvis spilleren ikke er tilbage ved startstedet 09:00:00, er spilleren forsinket i forhold til sit starttidspunkt, og Regel 5.3a gælder.

Men hvis spilleren var klar til at spille på startpunktet 09:00 og derefter gik til sit skab, kan spilleren få straf efter Regel 5.6a (urimelig forsinkelse), da spilleren opfyldte kravet i Regel 5.3a ved at være klar til at spille på startstedet på starttidspunktet.

5.3a/5
Hulspilsmatchen starter på andet hul, når begge spillere kommer for sent

Når begge spillere i en hulspilsmatch ankommer til startstedet og er klar til at spille ikke mere end fem minutter efter deres starttidspunkt, og ingen af dem har oplevet usædvanlige omstændigheder (Undtagelse 3), så får de begge den generelle straf (tab af hul) og resultatet af det første hul er, at det deles.

Hvis starttidspunktet for eksempel er 09:00 og spilleren ankommer til startstedet og er klar til at spille 09:02, og modstanderen ankommer og er klar til at spille 09:04 , får de begge den generelle straf (tab af hul), selv om spilleren ankom før modstanderen (Undtagelse 1). Derfor er det første hul delt og matchen starter på det andet hul "all square" (lige). Der er ingen straf, hvis de spiller det første hul for at komme til teestedet på andet hul.

5.5
Øvelse under runden, eller mens spillet er afbrudt
5.5a
Ingen øvelsesslag, mens et hul spilles
5.5a/1
Prøveslag med bold af lignende størrelse som godkendt bold er overtrædelse

Et "øvelsesslag" efter Regel 5.5a dækker ikke kun at slå til en godkendt bold med en kølle, men at slå til enhver anden form for bold, der har samme størrelse som en golfbold, såsom en plastik øvebold.

At slå til en tee eller en naturlige genstand med en kølle (såsom en sten eller en kogle) er ikke et øvelsesslag.

5.5b
Begrænsninger for øvelsesslag mellem to huller
5.5b/1
Hvornår øvelse er tilladt mellem huller

En spiller må øve putting og chipping, mens spilleren er mellem to huller. Spilleren er mellem to huller, når spilleren har afsluttet spillet af det foregående hul eller i en spilleform, der involverer en partner, når siden har afsluttet spillet af det foregående hul.

Eksempler på, hvornår en spiller er mellem to huller:

Hulspil:

  • Single - når spilleren har spillet i hul, når spillerens næste slag er blevet givet, eller når udfaldet af hullet er blevet bestemt.
  • Foursome - når siden har spillet i hul, når sidens næste slag er blevet givet, eller når udfaldet af hullet er blevet bestemt.
  • Four-Ball - begge partnere har spillet i hul, når deres næste
    slag
    er blevet givet, eller når udfaldet af hullet er blevet bestemt.

Slagspil:

  • Individuelt - når spilleren har spillet i hul.
  • Foursome - når siden har spillet i hul.
  • Four-Ball - når begge partnere har spillet i hul, eller en af partnerne har spillet i hul, og den anden ikke kan forbedre sidens score.
  • Stableford, Par/Bogey, og Maksimum score - når spilleren har spillet i hul, eller har samlet op ved scoring af nul point, har tabt hullet eller har nået den maksimale score.
5.5c
Øvelse, mens spillet er afbrudt eller på anden måde stoppet
5.5c/1
Ekstra tilladelser til øvelse gælder ikke længere, når slagspilsrunden er genoptaget

Når spillet i slagspil er genoptaget af Komitéen, efter at det var blevet suspenderet, har alle spillere, der havde startet deres runder forud for afbrydelsen, genoptaget spillet af deres runde. Derfor har disse spillere ikke længere lov til at øve sig udover, hvad der er tilladt efter Regel 5.5b (Begrænsninger for øvelsesslag mellem to huller).

Hvis Komitéen for eksempel afbryder spillet for dagen, og spillet genoptages 08:00 den følgende dag, må en spiller, hvis gruppe vil være den tredje gruppe til at spille fra et bestemt teested, ikke fortsætte med at øve sig på det udpegede øvelsesareal, efter at spillet er genoptaget 08:00.

Spillerens runde er genoptaget, selv om spillerne i denne gruppe ikke er i stand til at udføre deres næste slag med det samme. Den eneste øvelse, der er tilladt, er at putte og chippe på eller nær greenen for det hul, du sidst har afsluttet, enhver øvelsesgreen og teestedet for det næste hul.

5.6
Forsinke spillet urimeligt. Hurtigt spilletempo
5.6a
Forsinke spillet urimeligt.
5.6a/1
Eksempler på forsinkelser, der anses for rimelige eller urimelige

Urimelige forsinkelser i forhold til Regel 5.6a er forsinkelser, forårsaget af en spillers handlinger, der er inden for spillerens kontrol og påvirker andre spillere eller forsinker turneringen. Korte forsinkelser, der er et resultat af normale begivenheder, der sker i løbet af en runde eller er uden for spillerens kontrol, behandles generelt som "rimelige".

Bestemmelse af, hvilke handlinger der er rimelige eller urimelige, afhænger af alle omstændigheder, herunder om spilleren venter på andre spillere i gruppen eller gruppen foran.

Eksempler på handlinger, der sandsynligvis vil blive behandlet som rimelige:

  • Kortvarigt stop ved klubhus eller kiosk for at få mad eller drikke.
  • Tage sig tid til at rådføre sig med andre i spillerens gruppe for at beslutte, om hullet skal spilles færdigt, når der er en normal afbrydelse fra Komitéen (Regel 5.7b(2)).

Eksempler på handlinger, der sandsynligvis vil blive behandlet som urimelig forsinkelse, hvis de medfører mere end en kort forsinkelse i spillet:

  • Vende tilbage til teestedet fra greenen for at hente en tabt kølle.
  • Fortsætte med at søge efter en mistet bold i flere minutter efter den tilladte tre-minutters søgetid er udløbet.
  • Stoppe ved klubhus eller kiosk for at få mad eller drikke i mere end et par minutter, hvis Komitéen ikke har tilladt for det.
5.6a/2
Spiller, der bliver ramt af pludselig sygdom eller skade, tillades normalt 15 minutter at komme sig

Hvis en spiller får en pludselig sygdom eller skade (såsom fra udmattelse fra varme, et bistik eller bliver ramt af en golfbold), bør Komitéen normalt tillade, at spilleren får op til 15 minutter til at komme sig, før spillerens undladelse af at fortsætte spillet ville være "urimelig forsinkelse".

Komitéen bør normalt også anvende samme tidsfrist på den samlede tid, en spiller bruger, når spilleren får gentagne behandlinger i løbet af en runde for at behandle en skade.

5.7
Afbryde spillet. Genoptage spillet
5.7a
Hvornår spillere må eller skal afbryde spillet
5.7a/1
Hvornår en spiller har afbrudt spillet

At afbryde spillet i forhold til Regel 5.7a kan enten være en forsætlig handling af spilleren, eller det kan være en forsinkelse, der er lang nok til at udgøre en afbrydelse. Midlertidige forsinkelser, hvad enten de er rimelige eller urimelige, er omfattet af Regel 5.6a (Forsinke spillet urimeligt).

Eksempler, hvor Komitéen sandsynligvis diskvalificerer en spiller efter Regel 5.7a for at afbryde spillet, omfatter:

  • Spilleren forlader banen i frustration uden hensigt om at vende tilbage.
  • Spilleren stopper i klubhuset efter ni huller i længere tid for at se fjernsyn eller for at spise frokost, selvom Komitéen ikke har tilladt dette.
  • Spilleren søger ly fra regn i en betydelig mængde tid.
5.7b
Hvad spillere skal gøre, hvis Komitéen afbryder spillet
5.7b(1)/1
Omstændigheder, der berettiger en spillers manglende afbrydelse af spil

Efter Regel 5.7b(1) skal alle spillere afbryde spillet med det samme, hvis Komitéen erklærer en omgående afbrydelse af spillet. Hensigten med denne afbrydelse er at muliggøre, at banen kan ryddes så hurtigt som muligt, når en potentielt farlig situation, såsom lynnedslag, eksisterer.

Der kan dog være forvirring eller usikkerhed, når en afbrydelse erklæres, og der kan være omstændigheder, der forklarer eller begrunder, hvorfor spilleren ikke afbrød med det samme. I disse tilfælde giver undtagelsen til Regel 5.7b Komitéen mulighed for at beslutte, at der ikke er tale om en overtrædelse af Reglen.

Hvis en spiller udfører et slag, efter at spillet er blevet afbrudt, skal Komitéen tage hensyn til alle relevante fakta ved afgørelsen af, om spilleren skal diskvalificeres.

Eksempler på, at Komitéen sandsynligvis vil afgøre, at fortsat spil efter afbrydelse er berettiget:

  • Når en spiller er i en fjerntliggende del af banen og ikke hører signalet om afbrydelse af spillet, eller blander signalet sammen med noget andet, såsom et bilhorn.
  • Når en spiller allerede har taget sin stance med en køllen bag bolden, eller har påbegyndt tilbagesvinget for slaget, og fuldfører slaget uden tøven.

Et eksempel, hvor Komitéen sandsynligvis vil afgøre, at fortsat spil efter afbrydelse ikke er berettiget, er hvis en spiller hører signalet om at afbryde spillet, men ønsker at udføre et slag hurtigt før afbrydelse, såsom at spille et hul færdigt med et kort putt eller at drage fordel af en gunstig vind.

5.7b/1
At droppe en bold, efter at spillet er blevet afbrudt, er ikke at undlade at afbryde spil

At afbryde spillet i forhold til Regel 5.7b betyder, at der ikke skal udføres flere slag. Hvis en spiller derfor fortsætter efter en Regel efter afbrydelse af spillet, såsom at droppe en bold, bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse eller fortsætte en søgning, er der ingen straf.

Men hvis Komitéen har signaleret en omgående afbrydelse ud fra formålet med Regel 5.7b(1), anbefales det, at alle spillere straks søger ly uden at foretage yderligere handlinger.

5.7c
Hvad spillere skal gøre, når spillet genoptages
5.7c/1
Spillere skal genoptage, når Komitéen bestemmer, at der ikke er nogen fare fra lyn

Spillernes sikkerhed er altafgørende, og en Komité må ikke risikere at udsætte spillerne for fare. Regel 5.7a (Hvornår spillere må eller skal afbryde spillet) tillader en spiller at afbryde spil, hvis spilleren med rimelighed mener, der er fare fra lynnedslag. I den situation er det spilleren, der er den endelige dommer, hvis spillerens tro er rimelig.

Men hvis Komitéen har erklæret en genoptagelse af spillet efter at have brugt alle rimelige midler til at fastslå, at faren fra lynnedslag ikke længere eksisterer, skal alle spillere genoptage spillet. Hvis en spiller nægter, fordi spilleren mener, at der stadig er fare, kan Komitéen beslutte, at spillerens tro er urimelig, og at spilleren kan diskvalificeres efter Regel 5.7c.

5.7d
Løfte bolden, når spillet afbrydes. Genplacere og udskifte bold, når spillet genoptages
5.7d(1)/1
Hvorvidt spilleren skal acceptere forbedret eller forværret leje i bunker under en afbrydelse

Når du genplacerer en bold i forbindelse med genoptagelse af spillet, gælder Regel 14.2d ikke (Hvor bolden skal genplaceres, når det oprindelige leje er ændret), og spilleren er ikke forpligtet til at genskabe det oprindelige leje.

For eksempel er en spillers bold fæstnet i sand i en bunker, da spillet afbrydes. Under afbrydelsen af spillet udbedrer banepersonalet bunkeren, og overfladen af sandet er nu udglattet. Spilleren skal genoptage spillet ved at placere en bold på det skønnede sted, hvorfra bolden blev løftet, selvom dette vil være på overfladen af sandet og ikke fæstnet i sandet.

Men hvis bunkeren ikke er blevet udbedret af banepersonalet, er spilleren ikke nødvendigvis berettiget til de forhold, der påvirker slaget, spilleren havde, før spillet blev afbrudt. Hvis forholdene, der påvirker slaget, bliver forværrede af naturkræfter (f.eks. vind eller vand), må spilleren ikke forbedre de forværrede forhold (Regel 8.1d).

5.7d(1)/2
Fjernelse af løse naturgenstande før genplacering af bolden, når spillet genoptages

Spilleren må ikke før genplacering af en bold fjerne en løs naturgenstand, som hvis den blev flyttet, mens bolden lå stille, sandsynligvis ville have forårsaget, at bolden flyttede sig (Undtagelse 1 til Regel 15.1a). Men hvis en løs naturgenstand nu er til stede, når spillet genoptages, og den ikke var der, da bolden blev løftet, så må denne løse naturgenstand fjernes, før bolden genplaceres.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Hulspil

En form for spil, hvor en spiller eller side spiller direkte mod en modstander eller modsatte side i en mand mod mand match over en eller flere runder:

  • En spiller eller side vinder et hul i matchen ved at spille hullet i færre slag (omfatter udførte slag og strafslag), og
  • Matchen er vundet, når en spiller eller side fører over modstanderen eller modsatte side med flere huller, end der resterer at blive spillet.

Hulspil kan spilles som en single match (hvor en deltager spiller direkte mod en modstander), en Three-Ball match eller en Foursome eller en Four-Ball match mellem sider af to partnere.

Hulspil

En form for spil, hvor en spiller eller side spiller direkte mod en modstander eller modsatte side i en mand mod mand match over en eller flere runder:

  • En spiller eller side vinder et hul i matchen ved at spille hullet i færre slag (omfatter udførte slag og strafslag), og
  • Matchen er vundet, når en spiller eller side fører over modstanderen eller modsatte side med flere huller, end der resterer at blive spillet.

Hulspil kan spilles som en single match (hvor en deltager spiller direkte mod en modstander), en Three-Ball match eller en Foursome eller en Four-Ball match mellem sider af to partnere.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Udstyr

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

 

Fortolkning Udstyr/1 - status for genstande, der bæres af en anden for spilleren

Genstande, bortset fra køller, der bæres af en anden end en spiller dennes caddie, er eksterne påvirkninger, selv om de tilhører spilleren. Men de er spillerens udstyr, når de er i spillerens dennes caddies besiddelse.

Hvis en spiller for eksempel beder en tilskuer om at bære sin paraply, er paraplyen en ekstern påvirkning, mens den er i tilskuerens besiddelse. Men hvis tilskueren overgiver paraplyen til spilleren, er det nu spillerens udstyr.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Teestedet

Det sted, spilleren skal spille fra, når der startes på det hul, som spilles.

Teestedet er et rektangulært område, som er 2 køllelængder dybt, hvor:

  • Frontlinjen afgrænses af linjen mellem de forreste punkter af de to teestedsmarkeringer, som er bestemt af Komitéen, og
  • Sidelinjerne afgrænses af linjerne bagud fra yderpunkterne af teestedsmarkeringerne.

Teestedet er et af de fem definerede baneområder.

Alle andre tee-områder på banen (uanset om det er på samme hul eller ethvert andet hul) er en del af det generelle område.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Teestedet

Det sted, spilleren skal spille fra, når der startes på det hul, som spilles.

Teestedet er et rektangulært område, som er 2 køllelængder dybt, hvor:

  • Frontlinjen afgrænses af linjen mellem de forreste punkter af de to teestedsmarkeringer, som er bestemt af Komitéen, og
  • Sidelinjerne afgrænses af linjerne bagud fra yderpunkterne af teestedsmarkeringerne.

Teestedet er et af de fem definerede baneområder.

Alle andre tee-områder på banen (uanset om det er på samme hul eller ethvert andet hul) er en del af det generelle område.

Modstander

Personen, en spiller konkurrerer mod i en hulspilsmatch. Udtrykket modstander gælder kun i hulspil.

Modstander

Personen, en spiller konkurrerer mod i en hulspilsmatch. Udtrykket modstander gælder kun i hulspil.

Teestedet

Det sted, spilleren skal spille fra, når der startes på det hul, som spilles.

Teestedet er et rektangulært område, som er 2 køllelængder dybt, hvor:

  • Frontlinjen afgrænses af linjen mellem de forreste punkter af de to teestedsmarkeringer, som er bestemt af Komitéen, og
  • Sidelinjerne afgrænses af linjerne bagud fra yderpunkterne af teestedsmarkeringerne.

Teestedet er et af de fem definerede baneområder.

Alle andre tee-områder på banen (uanset om det er på samme hul eller ethvert andet hul) er en del af det generelle område.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Tee

En genstand, der anvendes til at hæve en bold over jorden, for at spille den fra teestedet. Den må ikke være længere end 10,16 cm (4”) og skal være i overensstemmelse med Udstyrsreglerne.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Side

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

Hulspil

En form for spil, hvor en spiller eller side spiller direkte mod en modstander eller modsatte side i en mand mod mand match over en eller flere runder:

  • En spiller eller side vinder et hul i matchen ved at spille hullet i færre slag (omfatter udførte slag og strafslag), og
  • Matchen er vundet, når en spiller eller side fører over modstanderen eller modsatte side med flere huller, end der resterer at blive spillet.

Hulspil kan spilles som en single match (hvor en deltager spiller direkte mod en modstander), en Three-Ball match eller en Foursome eller en Four-Ball match mellem sider af to partnere.

I hul

Når en bold ligger stille i hullet efter et slag og hele bolden er under greenens overflade.

Når Reglerne benytter ”spillet bolden i huleller "spille bolden i hul" betyder det, at spillerens bold er i hul.

Ved den specielle situation, hvor en bold hviler mod flagstangen i hullet, se Regel 13.2c (bolden bliver anset for at være i hul, hvis nogen del af bolden er under greenens overflade).

 

Fortolkning I hul/1 - hele bolden skal være under overfladen for at anses for at være I hul, hvis bolden er fæstnet i siden af hullet

Hvis en bold er fæstnet i siden af hullet, og hele bolden ikke er under overfladen af greenen, behandles bolden som ikke at være i hul. Det er tilfældet, selvom bolden berører flagstangen.

Fortolkning I hul/2 - bolden anses for at være i hul, selvom den ikke ligger stille

Ordene "ligger stille" i definitionen af I hul bruges for at gøre det klart, at hvis en bold falder ned i hullet og hopper ud, er den ikke I hul.

Men hvis en spiller fjerner en bold fra hullet, der stadig bevæger sig (såsom at cirkulere eller hoppe i bunden af hullet), anses den for at være I hul på trods af, at bolden ikke ligger stille i hullet.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Foursome

En form for spil, hvor to partnere konkurrerer som en side ved at spille én bold på hvert hul og skiftes til at slå.

Foursome kan spilles som hulspil mellem en side med to partnere og en anden side med to partnere, eller en slagspilsturnering mellem mange sider af to partnere.

Side

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

I hul

Når en bold ligger stille i hullet efter et slag og hele bolden er under greenens overflade.

Når Reglerne benytter ”spillet bolden i huleller "spille bolden i hul" betyder det, at spillerens bold er i hul.

Ved den specielle situation, hvor en bold hviler mod flagstangen i hullet, se Regel 13.2c (bolden bliver anset for at være i hul, hvis nogen del af bolden er under greenens overflade).

 

Fortolkning I hul/1 - hele bolden skal være under overfladen for at anses for at være I hul, hvis bolden er fæstnet i siden af hullet

Hvis en bold er fæstnet i siden af hullet, og hele bolden ikke er under overfladen af greenen, behandles bolden som ikke at være i hul. Det er tilfældet, selvom bolden berører flagstangen.

Fortolkning I hul/2 - bolden anses for at være i hul, selvom den ikke ligger stille

Ordene "ligger stille" i definitionen af I hul bruges for at gøre det klart, at hvis en bold falder ned i hullet og hopper ud, er den ikke I hul.

Men hvis en spiller fjerner en bold fra hullet, der stadig bevæger sig (såsom at cirkulere eller hoppe i bunden af hullet), anses den for at være I hul på trods af, at bolden ikke ligger stille i hullet.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Four-Ball

En form for spil, hvor sider bestående af to partnere konkurrerer, og hvor hver partner spiller sin egen bold. En sides score for et hul er den laveste score af de to partnere på det hul.

Four-ball kan spilles som hulspil mellem en side med to partnere og en anden side med to partnere, eller en slagspilsturnering mellem mange sider af to partnere.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

I hul

Når en bold ligger stille i hullet efter et slag og hele bolden er under greenens overflade.

Når Reglerne benytter ”spillet bolden i huleller "spille bolden i hul" betyder det, at spillerens bold er i hul.

Ved den specielle situation, hvor en bold hviler mod flagstangen i hullet, se Regel 13.2c (bolden bliver anset for at være i hul, hvis nogen del af bolden er under greenens overflade).

 

Fortolkning I hul/1 - hele bolden skal være under overfladen for at anses for at være I hul, hvis bolden er fæstnet i siden af hullet

Hvis en bold er fæstnet i siden af hullet, og hele bolden ikke er under overfladen af greenen, behandles bolden som ikke at være i hul. Det er tilfældet, selvom bolden berører flagstangen.

Fortolkning I hul/2 - bolden anses for at være i hul, selvom den ikke ligger stille

Ordene "ligger stille" i definitionen af I hul bruges for at gøre det klart, at hvis en bold falder ned i hullet og hopper ud, er den ikke I hul.

Men hvis en spiller fjerner en bold fra hullet, der stadig bevæger sig (såsom at cirkulere eller hoppe i bunden af hullet), anses den for at være I hul på trods af, at bolden ikke ligger stille i hullet.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

I hul

Når en bold ligger stille i hullet efter et slag og hele bolden er under greenens overflade.

Når Reglerne benytter ”spillet bolden i huleller "spille bolden i hul" betyder det, at spillerens bold er i hul.

Ved den specielle situation, hvor en bold hviler mod flagstangen i hullet, se Regel 13.2c (bolden bliver anset for at være i hul, hvis nogen del af bolden er under greenens overflade).

 

Fortolkning I hul/1 - hele bolden skal være under overfladen for at anses for at være I hul, hvis bolden er fæstnet i siden af hullet

Hvis en bold er fæstnet i siden af hullet, og hele bolden ikke er under overfladen af greenen, behandles bolden som ikke at være i hul. Det er tilfældet, selvom bolden berører flagstangen.

Fortolkning I hul/2 - bolden anses for at være i hul, selvom den ikke ligger stille

Ordene "ligger stille" i definitionen af I hul bruges for at gøre det klart, at hvis en bold falder ned i hullet og hopper ud, er den ikke I hul.

Men hvis en spiller fjerner en bold fra hullet, der stadig bevæger sig (såsom at cirkulere eller hoppe i bunden af hullet), anses den for at være I hul på trods af, at bolden ikke ligger stille i hullet.

Foursome

En form for spil, hvor to partnere konkurrerer som en side ved at spille én bold på hvert hul og skiftes til at slå.

Foursome kan spilles som hulspil mellem en side med to partnere og en anden side med to partnere, eller en slagspilsturnering mellem mange sider af to partnere.

Side

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

I hul

Når en bold ligger stille i hullet efter et slag og hele bolden er under greenens overflade.

Når Reglerne benytter ”spillet bolden i huleller "spille bolden i hul" betyder det, at spillerens bold er i hul.

Ved den specielle situation, hvor en bold hviler mod flagstangen i hullet, se Regel 13.2c (bolden bliver anset for at være i hul, hvis nogen del af bolden er under greenens overflade).

 

Fortolkning I hul/1 - hele bolden skal være under overfladen for at anses for at være I hul, hvis bolden er fæstnet i siden af hullet

Hvis en bold er fæstnet i siden af hullet, og hele bolden ikke er under overfladen af greenen, behandles bolden som ikke at være i hul. Det er tilfældet, selvom bolden berører flagstangen.

Fortolkning I hul/2 - bolden anses for at være i hul, selvom den ikke ligger stille

Ordene "ligger stille" i definitionen af I hul bruges for at gøre det klart, at hvis en bold falder ned i hullet og hopper ud, er den ikke I hul.

Men hvis en spiller fjerner en bold fra hullet, der stadig bevæger sig (såsom at cirkulere eller hoppe i bunden af hullet), anses den for at være I hul på trods af, at bolden ikke ligger stille i hullet.

Four-Ball

En form for spil, hvor sider bestående af to partnere konkurrerer, og hvor hver partner spiller sin egen bold. En sides score for et hul er den laveste score af de to partnere på det hul.

Four-ball kan spilles som hulspil mellem en side med to partnere og en anden side med to partnere, eller en slagspilsturnering mellem mange sider af to partnere.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

I hul

Når en bold ligger stille i hullet efter et slag og hele bolden er under greenens overflade.

Når Reglerne benytter ”spillet bolden i huleller "spille bolden i hul" betyder det, at spillerens bold er i hul.

Ved den specielle situation, hvor en bold hviler mod flagstangen i hullet, se Regel 13.2c (bolden bliver anset for at være i hul, hvis nogen del af bolden er under greenens overflade).

 

Fortolkning I hul/1 - hele bolden skal være under overfladen for at anses for at være I hul, hvis bolden er fæstnet i siden af hullet

Hvis en bold er fæstnet i siden af hullet, og hele bolden ikke er under overfladen af greenen, behandles bolden som ikke at være i hul. Det er tilfældet, selvom bolden berører flagstangen.

Fortolkning I hul/2 - bolden anses for at være i hul, selvom den ikke ligger stille

Ordene "ligger stille" i definitionen af I hul bruges for at gøre det klart, at hvis en bold falder ned i hullet og hopper ud, er den ikke I hul.

Men hvis en spiller fjerner en bold fra hullet, der stadig bevæger sig (såsom at cirkulere eller hoppe i bunden af hullet), anses den for at være I hul på trods af, at bolden ikke ligger stille i hullet.

I hul

Når en bold ligger stille i hullet efter et slag og hele bolden er under greenens overflade.

Når Reglerne benytter ”spillet bolden i huleller "spille bolden i hul" betyder det, at spillerens bold er i hul.

Ved den specielle situation, hvor en bold hviler mod flagstangen i hullet, se Regel 13.2c (bolden bliver anset for at være i hul, hvis nogen del af bolden er under greenens overflade).

 

Fortolkning I hul/1 - hele bolden skal være under overfladen for at anses for at være I hul, hvis bolden er fæstnet i siden af hullet

Hvis en bold er fæstnet i siden af hullet, og hele bolden ikke er under overfladen af greenen, behandles bolden som ikke at være i hul. Det er tilfældet, selvom bolden berører flagstangen.

Fortolkning I hul/2 - bolden anses for at være i hul, selvom den ikke ligger stille

Ordene "ligger stille" i definitionen af I hul bruges for at gøre det klart, at hvis en bold falder ned i hullet og hopper ud, er den ikke I hul.

Men hvis en spiller fjerner en bold fra hullet, der stadig bevæger sig (såsom at cirkulere eller hoppe i bunden af hullet), anses den for at være I hul på trods af, at bolden ikke ligger stille i hullet.

Side

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

Stableford

En form for slagspil, hvor:

  • En spillers eller sides score for et hul er baseret på point opnået ved at sammenligne spillerens eller sidens antal slag på hullet (omfattende både udførte slag og alle strafslag) med en fastsat score for hullet bestemt af Komitéen, og
  • Turneringen vindes af den spiller eller side, der fuldfører alle runder med flest point.
Par/Bogey

En form for slagspil, der bruger scoring, som i hulspil, hvor:

  • En spiller eller side vinder eller taber et hul ved at færdiggøre hullet i færre eller flere slag (omfattende både udførte slag og alle strafslag) end en af Komitéen fastsat score for det pågældende hul.
  • Turneringen vindes af den spiller eller side med det højeste antal vundne huller versus tabte huller (dvs. summen af vundne huller minus summen af tabte huller).
Maksimum score

En form for slagspil, hvor en spillers eller en sides score for et hul højst kan være et maksimalt antal slag (omfattende både udførte slag og alle strafslag), som er fastsat af Komitéen, f.eks. to gange par, et fast antal eller netto dobbelt bogey.

I hul

Når en bold ligger stille i hullet efter et slag og hele bolden er under greenens overflade.

Når Reglerne benytter ”spillet bolden i huleller "spille bolden i hul" betyder det, at spillerens bold er i hul.

Ved den specielle situation, hvor en bold hviler mod flagstangen i hullet, se Regel 13.2c (bolden bliver anset for at være i hul, hvis nogen del af bolden er under greenens overflade).

 

Fortolkning I hul/1 - hele bolden skal være under overfladen for at anses for at være I hul, hvis bolden er fæstnet i siden af hullet

Hvis en bold er fæstnet i siden af hullet, og hele bolden ikke er under overfladen af greenen, behandles bolden som ikke at være i hul. Det er tilfældet, selvom bolden berører flagstangen.

Fortolkning I hul/2 - bolden anses for at være i hul, selvom den ikke ligger stille

Ordene "ligger stille" i definitionen af I hul bruges for at gøre det klart, at hvis en bold falder ned i hullet og hopper ud, er den ikke I hul.

Men hvis en spiller fjerner en bold fra hullet, der stadig bevæger sig (såsom at cirkulere eller hoppe i bunden af hullet), anses den for at være I hul på trods af, at bolden ikke ligger stille i hullet.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Teestedet

Det sted, spilleren skal spille fra, når der startes på det hul, som spilles.

Teestedet er et rektangulært område, som er 2 køllelængder dybt, hvor:

  • Frontlinjen afgrænses af linjen mellem de forreste punkter af de to teestedsmarkeringer, som er bestemt af Komitéen, og
  • Sidelinjerne afgrænses af linjerne bagud fra yderpunkterne af teestedsmarkeringerne.

Teestedet er et af de fem definerede baneområder.

Alle andre tee-områder på banen (uanset om det er på samme hul eller ethvert andet hul) er en del af det generelle område.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Teestedet

Det sted, spilleren skal spille fra, når der startes på det hul, som spilles.

Teestedet er et rektangulært område, som er 2 køllelængder dybt, hvor:

  • Frontlinjen afgrænses af linjen mellem de forreste punkter af de to teestedsmarkeringer, som er bestemt af Komitéen, og
  • Sidelinjerne afgrænses af linjerne bagud fra yderpunkterne af teestedsmarkeringerne.

Teestedet er et af de fem definerede baneområder.

Alle andre tee-områder på banen (uanset om det er på samme hul eller ethvert andet hul) er en del af det generelle område.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Teestedet

Det sted, spilleren skal spille fra, når der startes på det hul, som spilles.

Teestedet er et rektangulært område, som er 2 køllelængder dybt, hvor:

  • Frontlinjen afgrænses af linjen mellem de forreste punkter af de to teestedsmarkeringer, som er bestemt af Komitéen, og
  • Sidelinjerne afgrænses af linjerne bagud fra yderpunkterne af teestedsmarkeringerne.

Teestedet er et af de fem definerede baneområder.

Alle andre tee-områder på banen (uanset om det er på samme hul eller ethvert andet hul) er en del af det generelle område.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Mistet

Status for en bold, der ikke findes i løbet af tre minutter, efter at spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den.

Hvis søgningen begynder, og så bliver midlertidigt afbrudt (f.eks. hvis spilleren stopper søgningen, når spillet er afbrudt, når spilleren bliver nødt til at træde til side for at lade en anden bold spille forbi, eller når spilleren fejlagtigt har identificeret en forkert bold):

  • Tiden mellem afbrydelsen, og når søgningen genoptages, tæller ikke, og
  • Tiden, som er tilladt til søgningen, er 3 minutter i alt, idet man tæller tiden til at søge både før afbrydelsen og efter søgningen genoptages.

 

Fortolkning Mistet/1 - bold kan ikke erklæres mistet

En spiller må ikke erklære en bold mistet. En bold er kun mistet, hvis den ikke er fundet inden tre minutter efter, at spilleren eller dennes caddie eller partner begynder at lede efter den.

For eksempel søger en spiller efter sin bold i to minutter, erklærer den mistet og går tilbage for at spille en anden bold. Før spilleren sætter en anden bold i spil, findes den oprindelige bold inden for de tre minutters søgetid. Da spilleren ikke kan erklære sin bold mistet, forbliver den oprindelige bold i spil.

Fortolkning Mistet/2 - spiller må ikke forsinke igangsættelsen af søgetiden for at få en fordel

De tre minutters søgetid starter, når spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den. Spilleren må ikke forsinke starten af søgetiden for at opnå en fordel ved at tillade andre mennesker at søge på sine vegne.

Hvis en spiller for eksempel går henimod sin bold, og tilskuere allerede søger efter bolden, må spilleren ikke bevidst forsinke sin ankomst til området for at forhindre, at de tre minutters søgetid starter. Under sådanne omstændigheder starter søgetiden, når spilleren ville have været i stand til at begynde at søge, hvis spilleren ikke bevidst forsinkede sin ankomst til området.

Fortolkning Mistet/3 - søgetiden fortsætter, selv når spilleren går tilbage for at slå en provisorisk bold

Hvis en spiller er begyndt at søge efter sin bold og går tilbage til forrige sted for at spille en provisorisk bold, fortsætter de tre minutters søgetid, uanset om nogen fortsætter med at søge efter spillerens bold.

Fortolkning Mistet/4 - søgetid, når du søger efter to bolde

Når en spiller har spillet to bolde (såsom bolden i spil og en provisorisk bold) og søger efter begge, så er afstanden mellem de to bolde afgørende for, om spilleren tillades to separate søgetider af tre minutter.

Hvis boldene er i samme område, hvor der kan søges efter dem på samme tid, tillades spilleren kun tre minutter til at søge efter begge bolde. Men hvis boldene er i forskellige områder (såsom modsatte sider af fairway) tillades spilleren en tre minutters søgetid for hver bold.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Nærmeste punkt for fuld lempelse

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

  • Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
  • I det korrekte baneområde, og
  • Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

  • Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
  • Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

 

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Leje

Stedet, hvorpå bolden ligger stille, og enhver voksende eller fastsiddende naturgenstand, ikke-flytbar forhindring, integreret genstand eller grænsemarkering som rører bolden eller er umiddelbart ved siden af den.

Løse naturgenstande og flytbare forhindringer er ikke en del af boldens leje.

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

  •  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.
  • “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
  • Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.
Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

  •  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.
  • “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
  • Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.
Naturkræfter

Virkningerne af naturen, f.eks. vind, vand eller, når der sker noget uden nogen tilsyneladende grund som følge af tyngdekraften.

Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Løse naturgenstande

Enhver ikke-fastsiddende, naturlig genstand, som f.eks.:

  • Sten, løst græs, blade, grene og kviste
  • Døde dyr og affald fra dyr
  • Orme, insekter og lignende dyr, som let kan fjernes, samt forhøjningerne og spindene, de laver (f.eks. ormeskud og myretuer)
  • Klumper af sammenpresset jord (omfattende løse jordklumper fra luftningshuller).

Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:

  • Fastsiddende eller vokser,
  • Solidt fæstnet i jorden (det vil sige, de ikke let kan løftes), eller
  • Klæber til bolden.

Særlige tilfælde:

  • Sand og løs jord er ikke løse naturgenstande.
  • Dug, rim og vand er ikke løse naturgenstande.
  • Sne og naturligt is, (bortset fra rim) er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
  • Edderkoppespind er løse naturgenstande, selvom de er sidder fast på andre genstande.

 

Fortolkning Løs naturgenstand/1 - status af frugt

Frugt, der ikke hænger på sit træ eller busk, er en løs naturgenstand, selv om frugten er fra en busk eller træ, der ikke findes på banen.

For eksempel er frugt, der er blevet delvist spist eller skåret i stykker, og skrællen, der er blevet skrællet af et stykke frugt, løse naturgenstande. Men hvis frugten bæres af spilleren, er det spillerens udstyr.

Fortolkning Løs naturgenstand/2 - når en løs naturgenstand bliver en forhindring

Løse naturgenstande kan omdannes til forhindringer gennem en konstruktions-eller fremstillingsproces.

For eksempel er en træstamme (løs naturgenstand), der er blevet skåret igennem og har fået sat ben på, ved en konstruktion blevet ændret til en bænk (forhindring).

Fortolkning Løs naturgenstand/3 - status af sekret (spyt og lignende)

Sekret må behandles som enten midlertidigt vand eller en løs naturgenstand efter spillerens valg.

Fortolkning Løs naturgenstand/4 - løse naturgenstande, der bruges som overflade på en vej

Grus er en løs naturgenstand, og en spiller må fjerne løse naturgenstande efter Regel 15,1a. Denne ret påvirkes ikke af, at selve vejen bliver til en ikke-flytbar forhindring, når den er dækket med grus. Det samme princip gælder for veje eller stier, der er konstrueret med sten, knuste skaller, træflis eller lignende.

I en sådan situation må spilleren:

  • Spille bolden, som den ligger på forhindringen og fjerne grus (løs naturgenstand) fra vejen (Regel 15.1a).
  • Tage lempelse uden straf fra det unormale baneforhold (ikke-flytbar forhindring) (Regel 16.1b).

Spilleren må også fjerne grus fra vejen for at vurdere muligheden for at spille bolden, som den ligger, før spilleren vælger at tage lempelse uden straf.

Fortolkning Løs naturgenstand/5 - levende insekter sidder aldrig fast på en bold

Selvom døde insekter kan anses for at sidde fast på en bold, kan levende insekter aldrig anses for at sidde fast på en bold, uanset om de sidder stille eller bevæger sig. Derfor er levende insekter på en bold løse naturgenstande.

Flyttet

Når en bold, der ligger stille, forlader sit oprindelige sted og kommer til at ligge et andet sted, og det kan ses med det blotte øje (uanset om nogen rent faktisk ser den gøre det).

Dette gælder uanset om bolden har bevæget sig opad, nedad eller horisontalt i en hvilken som helst retning fra sit oprindelige sted.

Hvis en bold, der ligger stille, kun vipper (nogle gange kaldet oscillerer) og forbliver på eller returnerer til dens oprindelige sted, så har bolden ikke flyttet sig.

 

Fortolkning Flyttet/1 - hvornår bolden, som hviler på et objekt, har flyttet sig

Med henblik på at afgøre, om en bold skal genplaceres, eller om en spiller får en straf, anses en bold for kun at være flyttet, hvis den er flyttet i forhold til en bestemt del af det forhold eller den genstand, den ligger på, medmindre hele objektet, som bolden hviler på, har flyttet sig i forhold til jorden.

Et eksempel på hvornår en bold ikke har flyttet sig, inkluderer:

  • En bold hviler i gaflen af en gren og grenen bevæger sig, men boldens plads i grenen ændres ikke.

Eksempler på hvornår en bold har flyttet sig, inkluderer

  • En bold ligger i en stående plastikkop og koppen selv bevæger sig i forhold til jorden, fordi den bliver blæst af sted af vinden.
  • En bold ligger i eller på en holdende buggy, der begynder at bevæge sig.

Fortolkning Flyttet/2 - tv-billeder viser, at bolden, som lå stille, ændrede position, men ikke i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje.

For at afgøre om en bold, som lå stille, er flyttet, skal en spiller foretage vurderingen på grundlag af alle de oplysninger, som på det tidspunkt med rimelighed er til rådighed, således at spilleren kan afgøre, om bolden skal genplaceres efter Reglerne. Når spillerens bold har flyttet sig fra sin oprindelige position og kommer til at ligge stille et andet sted på en sådan måde, at det ikke med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, er spillerens vurdering (af, at bolden ikke har flyttet sig) endelig, selv om denne vurdering senere - ved hjælp af avanceret teknologi - viser sig at være forkert.

På den anden side; hvis Komitéen fastslår på grundlag af alle de beviser, den har til rådighed, at bolden ændrede position i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, vil det blive besluttet, at bolden flyttede sig, selv om ingen faktisk så den flytte sig.

Løse naturgenstande

Enhver ikke-fastsiddende, naturlig genstand, som f.eks.:

  • Sten, løst græs, blade, grene og kviste
  • Døde dyr og affald fra dyr
  • Orme, insekter og lignende dyr, som let kan fjernes, samt forhøjningerne og spindene, de laver (f.eks. ormeskud og myretuer)
  • Klumper af sammenpresset jord (omfattende løse jordklumper fra luftningshuller).

Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:

  • Fastsiddende eller vokser,
  • Solidt fæstnet i jorden (det vil sige, de ikke let kan løftes), eller
  • Klæber til bolden.

Særlige tilfælde:

  • Sand og løs jord er ikke løse naturgenstande.
  • Dug, rim og vand er ikke løse naturgenstande.
  • Sne og naturligt is, (bortset fra rim) er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
  • Edderkoppespind er løse naturgenstande, selvom de er sidder fast på andre genstande.

 

Fortolkning Løs naturgenstand/1 - status af frugt

Frugt, der ikke hænger på sit træ eller busk, er en løs naturgenstand, selv om frugten er fra en busk eller træ, der ikke findes på banen.

For eksempel er frugt, der er blevet delvist spist eller skåret i stykker, og skrællen, der er blevet skrællet af et stykke frugt, løse naturgenstande. Men hvis frugten bæres af spilleren, er det spillerens udstyr.

Fortolkning Løs naturgenstand/2 - når en løs naturgenstand bliver en forhindring

Løse naturgenstande kan omdannes til forhindringer gennem en konstruktions-eller fremstillingsproces.

For eksempel er en træstamme (løs naturgenstand), der er blevet skåret igennem og har fået sat ben på, ved en konstruktion blevet ændret til en bænk (forhindring).

Fortolkning Løs naturgenstand/3 - status af sekret (spyt og lignende)

Sekret må behandles som enten midlertidigt vand eller en løs naturgenstand efter spillerens valg.

Fortolkning Løs naturgenstand/4 - løse naturgenstande, der bruges som overflade på en vej

Grus er en løs naturgenstand, og en spiller må fjerne løse naturgenstande efter Regel 15,1a. Denne ret påvirkes ikke af, at selve vejen bliver til en ikke-flytbar forhindring, når den er dækket med grus. Det samme princip gælder for veje eller stier, der er konstrueret med sten, knuste skaller, træflis eller lignende.

I en sådan situation må spilleren:

  • Spille bolden, som den ligger på forhindringen og fjerne grus (løs naturgenstand) fra vejen (Regel 15.1a).
  • Tage lempelse uden straf fra det unormale baneforhold (ikke-flytbar forhindring) (Regel 16.1b).

Spilleren må også fjerne grus fra vejen for at vurdere muligheden for at spille bolden, som den ligger, før spilleren vælger at tage lempelse uden straf.

Fortolkning Løs naturgenstand/5 - levende insekter sidder aldrig fast på en bold

Selvom døde insekter kan anses for at sidde fast på en bold, kan levende insekter aldrig anses for at sidde fast på en bold, uanset om de sidder stille eller bevæger sig. Derfor er levende insekter på en bold løse naturgenstande.

Løse naturgenstande

Enhver ikke-fastsiddende, naturlig genstand, som f.eks.:

  • Sten, løst græs, blade, grene og kviste
  • Døde dyr og affald fra dyr
  • Orme, insekter og lignende dyr, som let kan fjernes, samt forhøjningerne og spindene, de laver (f.eks. ormeskud og myretuer)
  • Klumper af sammenpresset jord (omfattende løse jordklumper fra luftningshuller).

Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:

  • Fastsiddende eller vokser,
  • Solidt fæstnet i jorden (det vil sige, de ikke let kan løftes), eller
  • Klæber til bolden.

Særlige tilfælde:

  • Sand og løs jord er ikke løse naturgenstande.
  • Dug, rim og vand er ikke løse naturgenstande.
  • Sne og naturligt is, (bortset fra rim) er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
  • Edderkoppespind er løse naturgenstande, selvom de er sidder fast på andre genstande.

 

Fortolkning Løs naturgenstand/1 - status af frugt

Frugt, der ikke hænger på sit træ eller busk, er en løs naturgenstand, selv om frugten er fra en busk eller træ, der ikke findes på banen.

For eksempel er frugt, der er blevet delvist spist eller skåret i stykker, og skrællen, der er blevet skrællet af et stykke frugt, løse naturgenstande. Men hvis frugten bæres af spilleren, er det spillerens udstyr.

Fortolkning Løs naturgenstand/2 - når en løs naturgenstand bliver en forhindring

Løse naturgenstande kan omdannes til forhindringer gennem en konstruktions-eller fremstillingsproces.

For eksempel er en træstamme (løs naturgenstand), der er blevet skåret igennem og har fået sat ben på, ved en konstruktion blevet ændret til en bænk (forhindring).

Fortolkning Løs naturgenstand/3 - status af sekret (spyt og lignende)

Sekret må behandles som enten midlertidigt vand eller en løs naturgenstand efter spillerens valg.

Fortolkning Løs naturgenstand/4 - løse naturgenstande, der bruges som overflade på en vej

Grus er en løs naturgenstand, og en spiller må fjerne løse naturgenstande efter Regel 15,1a. Denne ret påvirkes ikke af, at selve vejen bliver til en ikke-flytbar forhindring, når den er dækket med grus. Det samme princip gælder for veje eller stier, der er konstrueret med sten, knuste skaller, træflis eller lignende.

I en sådan situation må spilleren:

  • Spille bolden, som den ligger på forhindringen og fjerne grus (løs naturgenstand) fra vejen (Regel 15.1a).
  • Tage lempelse uden straf fra det unormale baneforhold (ikke-flytbar forhindring) (Regel 16.1b).

Spilleren må også fjerne grus fra vejen for at vurdere muligheden for at spille bolden, som den ligger, før spilleren vælger at tage lempelse uden straf.

Fortolkning Løs naturgenstand/5 - levende insekter sidder aldrig fast på en bold

Selvom døde insekter kan anses for at sidde fast på en bold, kan levende insekter aldrig anses for at sidde fast på en bold, uanset om de sidder stille eller bevæger sig. Derfor er levende insekter på en bold løse naturgenstande.

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.