Formål: Regel 17 er en specifik Regel for strafområder, som er områder med vand eller andre områder, som Komitéen har defineret, og hvor en bold ofte er mistet eller umulig at spille videre med. Du kan med ét strafslag bruge særlige lempelsesmuligheder til at spille en bold uden for strafområdet.
Strafområder er defineret som enten røde eller gule. Dette har indflydelse på dine lempelsesmuligheder (se Regel 17.1d).
Du må stå i et strafområde og spille en bold uden for strafområdet, også efter at have taget lempelse for strafområdet.
Din bold er i et strafområde, når nogen del af den ligger på eller rører jorden eller noget andet inden for grænsen til strafområdet, eller er oven over grænsen eller nogen anden del af strafområdet.
Du må enten spille bolden, som den ligger, uden straf eller spille en bold uden for strafområdet ved at tage lempelse med straf.
Undtagelse - lempelse skal tages for gene fra et område med spilleforbud i et strafområde.
Hvis din bold ikke er fundet, men det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden endte i et strafområde, må du tage lempelse med straf efter denne Regel.
Men hvis det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden endte i et strafområde, og bolden er mistet, skal du tage lempelse med straf ved at spille fra forrige sted.
Du har de lempelsesmuligheder, som er vist i figur #1 17.1d (lempelse for gult strafområde) og figur #2 17.1d (lempelse for rødt strafområde), hver med ét strafslag.
Når det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en bold er i et gult strafområde, og spilleren ønsker at tage lempelse, har spilleren to muligheder, hver med ét strafslag:
(1) Spilleren kan spille en bold fra et lempelsesområde med udgangspunkt i forrige sted (se Regel 14.6 og figur 14.6).
Referencepunkt: Stedet, hvorfra det forrige slag blev udført (som skal skønnes, hvis det ikke er kendt).
Størrelse af lempelsesområde: En køllelængde fra referencepunktet.
Begrænsninger for lempelsesområdet: Lempelsesområdet:
(2) Spilleren kan tage lempelse på flaglinjen - ved at droppe en bold i et lempelsesområde ud fra den lige linje fra hullet og bagud gennem boldens krydsningspunkt X.
Referencepunkt: Et punkt på banen, valgt af spilleren, og som er på flaglinjen gennem punktet X (det punkt, hvor bolden sidst krydsede grænsen til det gule strafområde). Der er ingen begrænsning for, hvor langt tilbage på linjen, referencepunktet kan være.
Størrelse af lempelsesområde: En køllelængde fra referencepunktet.
Begrænsninger for lempelsesområdet: Lempelsesområdet:
Spillernoter: Når dette referencepunkt vælges, bør du markere punktet ved at bruge en genstand (f.eks. en tee).
Når det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en bold er i et rødt strafområde, og spilleren ønsker at tage lempelse, har spilleren tre muligheder, hver med ét strafslag:
(1) Spilleren kan tage lempelse fra forrige sted (se punkt (1) i figur #1 17.1d).
(2) Spilleren kan tage lempelse på flaglinjen (se punkt (2) i figur #1 17.1d).
(3) Spilleren kan tage sidelæns lempelse (kun rødt strafområde). Referencepunktet for at tage sidelæns lempelse er punktet X.
Referencepunkt: Det skønnede punkt, hvor den oprindelige bold sidst krydsede grænsen til det røde strafområde (punkt X).
Størrelse af lempelsesområde: To køllelængder fra referencepunktet.
Begrænsninger for lempelsesområdet: Lempelsesområdet:
I hver af disse situationer må bolden ikke spilles, som den ligger:
Se Golfreglerne for en forklaring af fremgangsmåden for lempelse for et område med spilleforbud i et strafområde.
Hvis din bold, spillet fra et strafområde, ender i det samme strafområde eller et andet strafområde, må du spille bolden, som den ligger.
Eller med ét strafslag har du de lempelsesmuligheder, som er vist i figur #1 17.2a og figur #2 17.2a.
Se Golfreglerne for information om, hvordan du skal tage lempelse, når din bold, som er spillet fra strafområde er mistet, out of bounds eller uspillelig uden for strafområdet.
Når din bold er i et strafområde, er der ingen lempelse for et unormalt baneforhold (Regel 16.1), en fæstnet bold (Regel 16.3), eller en uspillelig bold (Regel 19).
Din eneste lempelsesmulighed er at tage lempelse med straf efter Regel 17.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
Den normale måde at afgøre på, hvad der skete med din bold - eksempelvis om din bold ligger i et strafområde, om den flyttede sig eller hvad der fik den til at flytte sig.
En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
Den normale måde at afgøre på, hvad der skete med din bold - eksempelvis om din bold ligger i et strafområde, om den flyttede sig eller hvad der fik den til at flytte sig.
En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
Status for en bold, der ikke findes i løbet af tre minutter, efter at du eller din caddie (eller din partner eller din partners caddie) begynder at søge efter den.
Fremgangsmåden og straffen, når en du tager lempelse efter Reglerne 17, 18 eller 19, ved at spille en bold derfra, hvor det forrige slag blev udført (se Regel 14.6).
En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.
Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat. Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
Dyrehul, areal under reparation, ikke-flytbar forhindring eller midlertidigt vand.
Når din bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af dit foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen. Din bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).