Strafområder
Formål: Regel 17 er en specifik Regel for strafområder, som er områder med vand eller andre områder, som Komitéen har defineret, og hvor en bold ofte er mistet eller umulig at spille videre med. Du kan med ét strafslag bruge særlige lempelsesmuligheder til at spille en bold uden for strafområdet.
17.1
Muligheder for din bold i et strafområde
Strafområder er defineret som enten røde eller gule. Dette har indflydelse på dine lempelsesmuligheder (se Regel 17.1d).
Du må stå i et strafområde og spille en bold uden for strafområdet, også efter at have taget lempelse for strafområdet.
a
Hvornår en bold er i et strafområde
Din bold er i et strafområde, når nogen del af den ligger på eller rører jorden eller noget andet inden for grænsen til strafområdet, eller er oven over grænsen eller nogen anden del af strafområdet.
b
Du må spille bolden, som den ligger i et strafområde, eller tage lempelse med straf
Du må enten spille bolden, som den ligger, uden straf eller spille en bold uden for strafområdet ved at tage lempelse med straf.
Undtagelse - lempelse skal tages for gene fra et område med spilleforbud i et strafområde.
c
Lempelse for din bold, som ikke er fundet, men er i et strafområde
Hvis din bold ikke er fundet, men det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden endte i et strafområde, må du tage lempelse med straf efter denne Regel.
Men hvis det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden endte i et strafområde, og bolden er mistet, skal du tage lempelse med straf ved at spille fra forrige sted.
d
Lempelse for din bold i strafområde
Du har de lempelsesmuligheder, som er vist i figur #1 17.1d (lempelse for gult strafområde) og figur #2 17.1d (lempelse for rødt strafområde), hver med ét strafslag.
Når det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en bold er i et gult strafområde, og spilleren ønsker at tage lempelse, har spilleren to muligheder, hver med ét strafslag:
(1) Spilleren kan spille en bold fra et lempelsesområde med udgangspunkt i forrige sted (se Regel 14.6 og figur 14.6).
Referencepunkt: Stedet, hvorfra det forrige slag blev udført (som skal skønnes, hvis det ikke er kendt).
Størrelse af lempelsesområde: En køllelængde fra referencepunktet.
Begrænsninger for lempelsesområdet: Lempelsesområdet:
- Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet, og
- Skal være i det samme baneområde som referencepunktet.
(2) Spilleren kan tage lempelse på flaglinjen - ved at droppe en bold i et lempelsesområde ud fra den lige linje fra hullet og bagud gennem boldens krydsningspunkt X.
Referencepunkt: Et punkt på banen, valgt af spilleren, og som er på flaglinjen gennem punktet X (det punkt, hvor bolden sidst krydsede grænsen til det gule strafområde). Der er ingen begrænsning for, hvor langt tilbage på linjen, referencepunktet kan være.
Størrelse af lempelsesområde: En køllelængde fra referencepunktet.
Begrænsninger for lempelsesområdet: Lempelsesområdet:
- Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet, og
- Må være i ethvert baneområde, undtagen det samme strafområde.
Spillernoter: Når dette referencepunkt vælges, bør du markere punktet ved at bruge en genstand (f.eks. en tee).
Når det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en bold er i et rødt strafområde, og spilleren ønsker at tage lempelse, har spilleren tre muligheder, hver med ét strafslag:
(1) Spilleren kan tage lempelse fra forrige sted (se punkt (1) i figur #1 17.1d).
(2) Spilleren kan tage lempelse på flaglinjen (se punkt (2) i figur #1 17.1d).
(3) Spilleren kan tage sidelæns lempelse (kun rødt strafområde). Referencepunktet for at tage sidelæns lempelse er punktet X.
Referencepunkt: Det skønnede punkt, hvor den oprindelige bold sidst krydsede grænsen til det røde strafområde (punkt X).
Størrelse af lempelsesområde: To køllelængder fra referencepunktet.
Begrænsninger for lempelsesområdet: Lempelsesområdet:
- Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet, og
- Må være i ethvert baneområde, undtagen det samme strafområde.
e
Lempelse skal tages for gene fra et område med spilleforbud i et strafområde
I hver af disse situationer må bolden ikke spilles, som den ligger:
- Når din bold er i et område med spilleforbud i et strafområde.
- Når et område med spilleforbud på banen er til gene for stance eller sving til din bold i et strafområde.
Se Golfreglerne for en forklaring af fremgangsmåden for lempelse for et område med spilleforbud i et strafområde.
17.2
Muligheder efter at have spillet en bold fra et strafområde
a
Når bolden, spillet fra strafområde, ender i det samme eller et andet strafområde
Hvis din bold, spillet fra et strafområde, ender i det samme strafområde eller et andet strafområde, må du spille bolden, som den ligger.
Eller med ét strafslag har du de lempelsesmuligheder, som er vist i figur #1 17.2a og figur #2 17.2a.
b
Når din bold, spillet fra strafområde er mistet, out of bounds eller uspillelig uden for strafområdet
Se Golfreglerne for information om, hvordan du skal tage lempelse, når din bold, som er spillet fra strafområde er mistet, out of bounds eller uspillelig uden for strafområdet.
17.3
Ingen lempelse efter andre Regler for din bold i et strafområde
Når din bold er i et strafområde, er der ingen lempelse for et unormalt baneforhold (Regel 16.1), en fæstnet bold (Regel 16.3), eller en uspillelig bold (Regel 19).
Din eneste lempelsesmulighed er at tage lempelse med straf efter Regel 17.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
- Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver dig to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
- Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver dig en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
- Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
- Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige side af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
- Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver dig to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
- Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver dig en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
- Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
- Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige side af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
- Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver dig to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
- Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver dig en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
- Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
- Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige side af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
- Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver dig to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
- Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver dig en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
- Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
- Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige side af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
- Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver dig to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
- Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver dig en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
- Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
- Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige side af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
- Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver dig to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
- Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver dig en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
- Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
- Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige side af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
- Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver dig to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
- Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver dig en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
- Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
- Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige side af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
- Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver dig to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
- Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver dig en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
- Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
- Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige side af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
Den normale måde at afgøre på, hvad der skete med din bold - eksempelvis om din bold ligger i et strafområde, om den flyttede sig eller hvad der fik den til at flytte sig.
En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:
- Der er fuldbyrdet bevis for, at hændelsen skete med din bold, f.eks. hvis du eller andre vidner så det ske, eller
- Selvom der er en meget lille grad af tvivl, så viser alle rimeligt tilgængelige oplysninger, at der er mindst 95% sandsynlighed for, at hændelsen skete.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
- Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver dig to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
- Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver dig en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
- Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
- Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige side af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
Den normale måde at afgøre på, hvad der skete med din bold - eksempelvis om din bold ligger i et strafområde, om den flyttede sig eller hvad der fik den til at flytte sig.
En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:
- Der er fuldbyrdet bevis for, at hændelsen skete med din bold, f.eks. hvis du eller andre vidner så det ske, eller
- Selvom der er en meget lille grad af tvivl, så viser alle rimeligt tilgængelige oplysninger, at der er mindst 95% sandsynlighed for, at hændelsen skete.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
- Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver dig to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
- Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver dig en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
- Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
- Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige side af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
Status for en bold, der ikke findes i løbet af tre minutter, efter at du eller din caddie (eller din partner eller din partners caddie) begynder at søge efter den.
Fremgangsmåden og straffen, når en du tager lempelse efter Reglerne 17, 18 eller 19, ved at spille en bold derfra, hvor det forrige slag blev udført (se Regel 14.6).
En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
- Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver dig to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
- Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver dig en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
- Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
- Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige side af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.
Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat. Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
- Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver dig to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
- Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver dig en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
- Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
- Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige side af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
- Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver dig to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
- Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver dig en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
- Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
- Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige side af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
- Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver dig to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
- Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver dig en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
- Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
- Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige side af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
- Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver dig to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
- Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver dig en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
- Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
- Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige side af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
- Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver dig to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
- Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver dig en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.
- Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
- Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige side af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
Dyrehul, areal under reparation, ikke-flytbar forhindring eller midlertidigt vand.
Når din bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af dit foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen. Din bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).