The R&A - Working for Golf
Uspillelig bold
Spillerudgaven af Golfreglerne
Se Golfreglerne
Gå til Afsnit
19.1
19.2
19.3
Undersøg mere

Regel 18
Regel 20

Formål: Regel 19 dækker dine lempelsesmuligheder for en uspillelig bold. Det tillader dig at vælge, hvilken mulighed, der skal bruges - normalt med ét strafslag - for at slippe ud af en vanskelig situation hvor som helst på banen (undtagen i strafområder).

19.1
Du kan vælge at tage lempelse for uspillelig bold hvor som helst, undtagen i et strafområde

Du er den eneste person, der kan beslutte at behandle din bold som uspillelig. Lempelse for uspillelig bold er tilladt hvor som helst på banen, undtagen i et strafområde.

19.2
Lempelsesmuligheder for uspillelig bold i det generelle område eller på greenen

Du må tage lempelse for uspillelig bold ved at bruge en af de tre muligheder, som er vist i figur 19.2, og i hvert tilfælde tillægge ét strafslag.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med Regel 19.2: Generel straf

En spiller beslutter, at bolden i en busk er uspillelig. Spilleren har tre muligheder, og i hvert tilfælde tillægges ét strafslag:

(1) Spilleren kan spille en bold fra et lempelsesområde med udgangspunkt i forrige sted (se Regel 14.6 og figur 14.6).

Referencepunkt: Stedet, hvorfra det forrige slag blev udført (som skal skønnes, hvis det ikke er kendt).

Størrelse af lempelsesområde: En køllelængde fra referencepunktet.

Begrænsninger for lempelsesområdet: Lempelsesområdet:

  • Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet, og
  • Skal være i det samme baneområde som referencepunktet.

(2) Tage lempelse på flaglinjen - ved at droppe en bold i et lempelsesområde ud fra den lige linje fra hullet og bagud gennem punktet, hvor den oprindelige bold lå.

Referencepunkt: Et punkt på banen, valgt af spilleren, som er på flaglinjen, og som er længere fra hullet end stedet for den oprindelige bold (uden begrænsning for, hvor langt tilbage på linjen).

Størrelse af lempelsesområde: En køllelængde fra referencepunktet.

Begrænsninger for lempelsesområdet: Lempelsesområdet:

  • Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet, og
  • Må være i et hvilket som helst baneområde.

Spillernoter: Når dette referencepunkt vælges, bør du markere punktet ved at bruge en genstand (f.eks. en tee).

(3) Spilleren kan tage sidelæns lempelse.

Referencepunkt: Stedet for den oprindelige bold.

Størrelse af lempelsesområde: To køllelængder fra referencepunktet.

Begrænsninger for lempelsesområdet: Lempelsesområdet:

  • Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet, og
  • Må være i et hvilket som helst baneområde.
19.3
Lempelsesmuligheder for uspillelig bold i bunker

Når din bold er i en bunker, må du tage lempelse for uspillelig bold ved at bruge en af de fire muligheder, som er vist i figur 19.3.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med Regel 19.3: Generel straf

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat. Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis din bold ligger stille i det.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver dig to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver dig en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle eller linjer.

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige side af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
Forkert sted

Ethvert andet sted på banen end, hvor du skal eller må spille din bold efter Reglerne.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet. Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).
Forkert sted

Ethvert andet sted på banen end, hvor du skal eller må spille din bold efter Reglerne.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.