The R&A - Working for Golf
Spillet, spilleropførsel og Reglerne
Gå til Afsnit
1.1
1.2
a
b
1.3
a
b
c
Undersøg mere

Regel 2

Formål: Regel 1 introducerer disse centrale principper for spilleren:

  • Spil banen, som du finder den, og spil bolden, som den ligger.
  • Spil efter Reglerne og i spillets ånd.
  • Du er ansvarlig for at medregne egne strafslag, hvis du bryder en Regel, så du ikke kan få nogen mulig fordel overfor din modstander i hulspil eller andre spillere i slagspil.
1.1
Golfspillet

Golf spilles som en runde på 18 (eller færre) huller på en bane ved at udføre et slag til en bold med en kølle.

Hvert hul starter med et slag fra teestedet og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne på anden måde foreskriver, at hullet er færdigspillet).

For hvert slag skal spilleren:

  • spille banen, som den findes, og
  • spille bolden, som den ligger

Men der er undtagelser, hvor Reglerne tillader spilleren at ændre på forholdene på banen, og foreskriver eller tillader spilleren at spille bolden fra et andet sted, end hvor den ligger.

1.2
Standarder for spilleropførsel
a
Opførsel forventet af alle spillere

Alle spillere forventes at spille i spillets ånd ved at:

  • Optræde hæderligt – f.eks. ved at følge Reglerne, medregne alle strafslag og være ærlig i alle dele af spillet.
  • Vise hensyn overfor andre – f.eks. ved at spille i et hurtigt tempo, være opmærksom på andres sikkerhed og ikke forstyrre en anden deltagers spil.
  • Passe godt på banen – f.eks. ved at lægge opslåede græstørv på plads, rive i bunkers, reparere nedslagsmærker og ikke forårsage unødvendig skade på banen.

Der er ingen straf efter Reglerne for ikke at optræde således, undtagen at Komitéen kan diskvalificere en spiller for at opføre sig mod spillets ånd, hvis den mener, at spilleren har udvist alvorlig, dårlig opførsel.

Der kan kun gives andre straffe end diskvalifikation for alvorlig, dårlig opførsel, hvis disse straffe er medtaget som en del af kodeks for god opførsel under Regel 1.2b.

b
Kodeks for god opførsel

Komitéen kan lave sine egne standarder for spilleropførsel i et kodeks for god opførsel, indført som en lokalregel.

  • Dette kodeks kan indeholde straffe for overtrædelse af dets standarder, f.eks. ét strafslag eller den generelle straf.
  • Komitéen kan også diskvalificere en spiller for alvorlig, dårlig opførsel, hvis spilleren ikke lever op til standarderne i dette kodeks.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 5H (forklarer standarderne for spilleropførsel, som kan indføres).

1.3
Spille efter Reglerne
a
Betydning af “Regler”; Turneringsbetingelser

"Reglerne" betyder:

  • Reglerne 1-24 og definitionerne i disse Golfregler, og
  • Enhver ”lokalregel”, som Komitéen indfører for turneringen eller for banen.

Spillere er også ansvarlige for at overholde alle ”turneringsbetingelser”, indført af Komitéen (f.eks. adgangskrav, spilleformen, spilledatoerne, antallet af runder og antallet af huller samt rækkefølgen under en runde).

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 5C og Afsnit 8 (lokalregler og et komplet forslag til Standard lokalregler). Afsnit 5A (Turneringsbetingelser).

b
Anvendelse af Reglerne

(1) Spilleres ansvar for anvendelse af Reglerne. Spillere er ansvarlige for at anvende Reglerne på deres eget spil:

  • Spillere forventes at vide, når de har overtrådt en Regel, og at være ærlige med at medregne egne strafslag.
    • Hvis en spiller ved, at spilleren har overtrådt en Regel, som involverer en straf og bevidst undlader at medregne straffen, er spilleren diskvalificeret.
    • Hvis to eller flere spillere bevidst aftaler at se bort fra en Regel eller straf, de ved gælder, og de er startet på runden, er de diskvalificeret (selvom de endnu ikke har udført aftalen).
  • Når det er nødvendigt at afgøre spørgsmål angående fakta, er spilleren ikke kun ansvarlig for at overveje egen viden om fakta, men også al anden information, som er rimeligt tilgængelig.
  • En spiller må bede om hjælp vedrørende Reglerne fra en dommer eller Komitéen, men hvis hjælp ikke er tilgængelig inden for en rimelig tid, skal spilleren fortsætte spillet og fremføre problemet for en dommer eller Komitéen, når de bliver tilgængelige (se Regel 20.1).

(2) Accept af spillerens ”rimelige vurdering” ved bestemmelse af et sted, når Reglerne anvendes.

  • Mange Regler kræver, at spilleren bestemmer et sted, punkt, linje, område eller en anden placering efter Reglerne, f.eks.:
    • Skønne, hvor bolden sidst krydsede grænsen til et strafområde,
    • Skønne eller måle, når en bold droppes eller placeres, når der tages lempelse, eller
    • Genplacere en bold på dens oprindelige sted (hvad enten stedet er kendt eller skønnet).
  • Sådanne beslutninger om stedet skal tages hurtigt og med omhu, men kan ofte ikke være præcise.
  • Så længe spilleren gør, hvad man med rimelighed kan forvente efter omstændighederne for at lave et nøjagtigt skøn, vil spillerens rimelige vurdering blive accepteret, også selvom den, efter slaget er udført, viser sig at være forkert, enten ved hjælp af video eller anden information.
  • Hvis en spiller bliver klar over et forkert skøn, før slaget er udført, skal det rettes (se Regel 14.5).
c
Straffe

(1) Handlinger, som medfører straf. En straf gælder, når en overtrædelse af en Regel sker på grund af spillerens egne handlinger eller handlinger, udført af spillerens caddie (se Regel 10.3c).

En straf gælder også, når:

  • En anden person foretager en handling, der ville være i strid med Reglerne, hvis den blev foretaget af spilleren eller caddien, og denne person gør det på spillerens opfordring eller med spillerens tilladelse, eller
  • Spilleren ser en anden person, som skal til at foretage en handling med spillerens bold eller udstyr, som spilleren ved, ville være i strid med Reglerne, hvis den blev foretaget af spilleren eller caddien, og ikke tager rimelige skridt til at protestere imod eller hindre det i at ske.

(2) Strafniveauer. Straf er beregnet til at annullere potentielle fordele til spilleren. Der er tre hovedniveauer af straf:

  • Ét slags straf. Denne straf gælder i både hulspil og slagspil under bestemte Regler, hvor enten (a) den potentielle fordel ved en overtrædelse af Reglen er mindre, eller (b) en spiller tager lempelse med straf ved at spille en bold fra et andet sted, end hvor den oprindelige bold lå.
  • Generel straf (Tabt hul i hulspil, 2 strafslag i slagspil). Denne straf gælder for overtrædelse af de fleste Regler, hvor den potentielle fordel er mere betydelig, end hvor ét strafslag gælder.
  • Diskvalifikation. I både hulspil og slagspil kan en spiller blive diskvalificeret fra turneringen for bestemte handlinger eller regelovertrædelser, som involverer alvorlig, dårlig opførsel (se Regel 1.2), eller hvor den potentielle fordel er for betydelig med hensyn til at betragte spillerens score som gyldig.

(3) Ingen ret til at variere straffe. Straffe skal kun anvendes som foreskrevet i Reglerne:

  • Hverken en spiller eller Komitéen har tilladelse til at anvende straffe på en anderledes måde, og
  • En forkert anvendelse af en straf eller en fejl ved ikke at anvende en straf kan kun gælde, hvis det er for sent at rette den (se Regel 20.1b(2)-(4), 20.2d og 20.2e).

I hulspil må spilleren og modstanderen aftale, hvordan et regelproblem afgøres, så længe de ikke bevidst aftaler at anvende Reglerne på den forkerte måde (se Regel 20.1b(1)).

(4) Anvende straffe på flere overtrædelser af Reglerne. Hvis en spiller bryder flere Regler eller den samme Regel flere gange før en mellemliggende begivenhed sker (f.eks. udføre et slag eller blive opmærksom på overtrædelsen), afhænger straffen af, hvad spilleren gjorde:

  • Når overtrædelserne skyldes uafhængige handlinger. Spilleren får en separat straf for hver overtrædelse.
  • Når overtrædelserne skyldes en enkelt handling eller relaterede handlinger. Spilleren får kun én straf, men hvis handlingen eller handlingerne overtrådte flere Regler, som har forskellige straffe, så gælder den højeste straf. F.eks.:
    • Flere overtrædelser af fremgangsmåde. Hvis en spillers handling eller relaterede handlinger overtræder mere end et af de krav, der er til fremgangsmåde for markering, løfte, rense, droppe, genplacere eller placere en bold, hvor straffen er ét strafslag, f.eks. både løfter en bold uden at markere den og renser den, hvor det ikke var tilladt, så får spilleren i alt ét strafslag.
    • Spiller en uberettiget erstattet bold fra et forkert sted. Hvis en spiller i slagspil erstatter en bold, når det ikke er tilladt i strid med Regel 6.3b, og også spiller den bold fra et forkert sted i strid med Regel 14.7a, får spilleren i alt to strafslag.
    • Kombineret overtrædelse af fremgangsmåde og erstatning (af bold)/forkert sted: Hvis spillerens enkelte handling eller relaterede handlinger i slagspil overtræder en eller flere krav til fremgangsmåde, hvor straffen er ét strafslag, og også overtræder en eller begge Regler mod uberettiget erstatning af bolden, og spiller fra forkert sted, så får spilleren i alt to strafslag.

Men ethvert strafslag, spilleren får for at tage lempelse med straf (f.eks. ét strafslag efter Regel 17.1, 18.1 og 19.2), bliver altid tillagt udover alle øvrige strafslag.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Teestedet

Det sted, spilleren skal spille fra, når der startes på det hul, som spilles.

Teestedet er et rektangulært område, som er 2 køllelængder dybt, hvor:

  • Frontlinjen afgrænses af linjen mellem de forreste punkter af de to teestedsmarkeringer, som er bestemt af Komitéen, og
  • Sidelinjerne afgrænses af linjerne bagud fra yderpunkterne af teestedsmarkeringerne.

Teestedet er et af de fem definerede baneområder.

Alle andre tee-områder på banen (uanset om det er på samme hul eller ethvert andet hul) er en del af det generelle område.

I hul

Når en bold ligger stille i hullet efter et slag og hele bolden er under greenens overflade.

Når Reglerne benytter ”spillet bolden i huleller "spille bolden i hul" betyder det, at spillerens bold er i hul.

Ved den specielle situation, hvor en bold hviler mod flagstangen i hullet, se Regel 13.2c (bolden bliver anset for at være i hul, hvis nogen del af bolden er under greenens overflade).

 

Fortolkning I hul/1 - hele bolden skal være under overfladen for at anses for at være I hul, hvis bolden er fæstnet i siden af hullet

Hvis en bold er fæstnet i siden af hullet, og hele bolden ikke er under overfladen af greenen, behandles bolden som ikke at være i hul. Det er tilfældet, selvom bolden berører flagstangen.

Fortolkning I hul/2 - bolden anses for at være i hul, selvom den ikke ligger stille

Ordene "ligger stille" i definitionen af I hul bruges for at gøre det klart, at hvis en bold falder ned i hullet og hopper ud, er den ikke I hul.

Men hvis en spiller fjerner en bold fra hullet, der stadig bevæger sig (såsom at cirkulere eller hoppe i bunden af hullet), anses den for at være I hul på trods af, at bolden ikke ligger stille i hullet.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Dommer

En official, Komitéen har bemyndiget til at træffe afgørelser om fakta og anvende Reglerne.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 6C (forklarer ansvarsområderne og rettighederne for en dommer).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Dommer

En official, Komitéen har bemyndiget til at træffe afgørelser om fakta og anvende Reglerne.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 6C (forklarer ansvarsområderne og rettighederne for en dommer).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Caddie

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

  • Bærer, transporterer eller håndterer køller: En person, som bærer, transporterer (f.eks. med buggy eller trolley) eller håndterer en spillers køller under spillet, er spillerens caddie, også selvom spilleren ikke har udnævnt denne person til caddie, undtagen hvis det er for at flytte spillerens bag eller buggy, som stod i vejen, eller af høflighed (f.eks. hente en kølle, spilleren har efterladt på et hul).
  • Give Råd: En spillers caddie er den eneste person (bortset fra en partner eller partnerens caddie), spilleren må bede om råd fra.

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Caddie

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

  • Bærer, transporterer eller håndterer køller: En person, som bærer, transporterer (f.eks. med buggy eller trolley) eller håndterer en spillers køller under spillet, er spillerens caddie, også selvom spilleren ikke har udnævnt denne person til caddie, undtagen hvis det er for at flytte spillerens bag eller buggy, som stod i vejen, eller af høflighed (f.eks. hente en kølle, spilleren har efterladt på et hul).
  • Give Råd: En spillers caddie er den eneste person (bortset fra en partner eller partnerens caddie), spilleren må bede om råd fra.

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Udstyr

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

 

Fortolkning Udstyr/1 - status for genstande, der bæres af en anden for spilleren

Genstande, bortset fra køller, der bæres af en anden end en spiller dennes caddie, er eksterne påvirkninger, selv om de tilhører spilleren. Men de er spillerens udstyr, når de er i spillerens dennes caddies besiddelse.

Hvis en spiller for eksempel beder en tilskuer om at bære sin paraply, er paraplyen en ekstern påvirkning, mens den er i tilskuerens besiddelse. Men hvis tilskueren overgiver paraplyen til spilleren, er det nu spillerens udstyr.

Caddie

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

  • Bærer, transporterer eller håndterer køller: En person, som bærer, transporterer (f.eks. med buggy eller trolley) eller håndterer en spillers køller under spillet, er spillerens caddie, også selvom spilleren ikke har udnævnt denne person til caddie, undtagen hvis det er for at flytte spillerens bag eller buggy, som stod i vejen, eller af høflighed (f.eks. hente en kølle, spilleren har efterladt på et hul).
  • Give Råd: En spillers caddie er den eneste person (bortset fra en partner eller partnerens caddie), spilleren må bede om råd fra.

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Hulspil

En form for spil, hvor en spiller eller side spiller direkte mod en modstander eller modsatte side i en mand mod mand match over en eller flere runder:

  • En spiller eller side vinder et hul i matchen ved at spille hullet i færre slag (omfatter udførte slag og strafslag), og
  • Matchen er vundet, når en spiller eller side fører over modstanderen eller modsatte side med flere huller, end der resterer at blive spillet.

Hulspil kan spilles som en single match (hvor en deltager spiller direkte mod en modstander), en Three-Ball match eller en Foursome eller en Four-Ball match mellem sider af to partnere.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Hulspil

En form for spil, hvor en spiller eller side spiller direkte mod en modstander eller modsatte side i en mand mod mand match over en eller flere runder:

  • En spiller eller side vinder et hul i matchen ved at spille hullet i færre slag (omfatter udførte slag og strafslag), og
  • Matchen er vundet, når en spiller eller side fører over modstanderen eller modsatte side med flere huller, end der resterer at blive spillet.

Hulspil kan spilles som en single match (hvor en deltager spiller direkte mod en modstander), en Three-Ball match eller en Foursome eller en Four-Ball match mellem sider af to partnere.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Hulspil

En form for spil, hvor en spiller eller side spiller direkte mod en modstander eller modsatte side i en mand mod mand match over en eller flere runder:

  • En spiller eller side vinder et hul i matchen ved at spille hullet i færre slag (omfatter udførte slag og strafslag), og
  • Matchen er vundet, når en spiller eller side fører over modstanderen eller modsatte side med flere huller, end der resterer at blive spillet.

Hulspil kan spilles som en single match (hvor en deltager spiller direkte mod en modstander), en Three-Ball match eller en Foursome eller en Four-Ball match mellem sider af to partnere.

Modstander

Personen, en spiller konkurrerer mod i en hulspilsmatch. Udtrykket modstander gælder kun i hulspil.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Markere

At vise stedet, hvor en bold ligger stille, ved enten at:

  • Placere et markeringsmærke lige bagved eller lige ved siden af bolden, eller
  • Holde en kølle mod jorden lige bagved eller lige ved siden af bolden.

Dette gøres for at vise stedet, hvor bolden skal genplaceres, efter at den er løftet.

Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Markere

At vise stedet, hvor en bold ligger stille, ved enten at:

  • Placere et markeringsmærke lige bagved eller lige ved siden af bolden, eller
  • Holde en kølle mod jorden lige bagved eller lige ved siden af bolden.

Dette gøres for at vise stedet, hvor bolden skal genplaceres, efter at den er løftet.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Erstatte

At erstatte bolden, spilleren bruger til at spille hullet med, ved at sætte en anden bold i spil.

Spilleren har erstattet bolden med en anden bold, når spilleren sætter denne bold i spil på nogen som helst måde (se Regel 14.4) i stedet for spillerens oprindelige bold, uanset om den oprindelige bold var:

  • I spil, eller
  • Ikke længere i spil, fordi den var blevet løftet fra banen eller var misteteller out of bounds.

En erstatningsbold er spillerens bold i spil, selvom:

  • Den var genplaceret, droppet, eller placeret på en forkert måde eller et forkert sted, eller
  • Spilleren efter Reglerne skulle have sat den oprindelige bold tilbage i spil, i stedet for at erstatte med en anden bold.
Forkert sted

Ethvert andet sted på banen end, hvor spilleren skal eller må spille sin bold efter Reglerne.

Eksempler på at spille fra et forkert sted er:

  • Spille en bold efter at have genplaceret den på et forkert sted eller uden at have genplaceret den, hvis dette var foreskrevet i Reglerne.
  • Spille en droppet bold fra et sted uden for det foreskrevne lempelsesområde.
  • Tage lempelse efter en forkert Regel, således at bolden droppes i og spilles fra et sted, som ikke er tilladt efter Reglerne.
  • Spille en bold fra et område med spilleforbud eller, når et område med spilleforbud er i området for spillerens tilsigtede stance eller sving.

At spille en bold uden for teestedet ved start af et hul eller i et forsøg på at rette denne fejl, er ikke at spille fra et forkert sted (se Regel 6.1b).

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Erstatte

At erstatte bolden, spilleren bruger til at spille hullet med, ved at sætte en anden bold i spil.

Spilleren har erstattet bolden med en anden bold, når spilleren sætter denne bold i spil på nogen som helst måde (se Regel 14.4) i stedet for spillerens oprindelige bold, uanset om den oprindelige bold var:

  • I spil, eller
  • Ikke længere i spil, fordi den var blevet løftet fra banen eller var misteteller out of bounds.

En erstatningsbold er spillerens bold i spil, selvom:

  • Den var genplaceret, droppet, eller placeret på en forkert måde eller et forkert sted, eller
  • Spilleren efter Reglerne skulle have sat den oprindelige bold tilbage i spil, i stedet for at erstatte med en anden bold.
Forkert sted

Ethvert andet sted på banen end, hvor spilleren skal eller må spille sin bold efter Reglerne.

Eksempler på at spille fra et forkert sted er:

  • Spille en bold efter at have genplaceret den på et forkert sted eller uden at have genplaceret den, hvis dette var foreskrevet i Reglerne.
  • Spille en droppet bold fra et sted uden for det foreskrevne lempelsesområde.
  • Tage lempelse efter en forkert Regel, således at bolden droppes i og spilles fra et sted, som ikke er tilladt efter Reglerne.
  • Spille en bold fra et område med spilleforbud eller, når et område med spilleforbud er i området for spillerens tilsigtede stance eller sving.

At spille en bold uden for teestedet ved start af et hul eller i et forsøg på at rette denne fejl, er ikke at spille fra et forkert sted (se Regel 6.1b).