The R&A - Working for Golf
Bold i bevægelse rammer tilfældigt person, dyr eller genstand. Bevidste handlinger for at påvirke bold i bevægelse.
Gå til Afsnit
11.1
a
b
11.2
a
b
c
11.3
Undersøg mere

Regel 10
Regel 12

Formål: Regel 11 dækker, hvad man skal gøre, hvis spillerens bold i bevægelse rammer en person, et dyr, udstyr eller hvad som helst andet på banen. Når det sker tilfældigt, er der ingen straf, og spilleren må normalt acceptere resultatet, uanset om dette er favorabelt eller ej, og spille bolden derfra, hvor den kom til at ligge stille. Regel 11 begrænser også en spiller mod at foretage handlinger for at påvirke, hvor enhver bold i bevægelse kunne komme til at ligge stille.

11
Bold i bevægelse rammer tilfældigt person, dyr eller genstand. Bevidste handlinger for at påvirke bold i bevægelse.

Denne Regel gælder altid, når en bold i spil er i bevægelse (enten efter et slag eller på anden måde), undtagen når en bold er droppet i et lempelsesområde og endnu ikke ligger stille. Den situation er dækket af Regel 14.3.

11.1
Bold i bevægelse rammer tilfældigt en person eller ekstern påvirkning.
a
Ingen straf til nogen spiller

Hvis en spillers bold i bevægelse tilfældigt rammer en person eller ekstern påvirkning.

  • Der er ingen straf til nogen spiller,
  • Dette gælder selvom bolden rammer spilleren, modstanderen eller nogen anden spiller, eller nogen af deres caddier eller udstyr.

Undtagelse – Bold spillet på greenen i slagspil: Hvis spillerens bold i bevægelse rammer en anden bold, som ligger stille på greenen, og begge bolde var på greenen før slaget, får spilleren den generelle straf (to strafslag).

b
Bolden skal spilles, som den ligger

Hvis en spillers bold i bevægelse tilfældigt rammer en person eller ekstern påvirkning, skal bolden spilles som den ligger, undtagen i to situationer:

Undtagelse 1 – Hvis en bold, som er spillet fra ethvert andet sted end greenen, ligger stille på nogen person, dyr eller ekstern påvirkning, som var i bevægelse: Spilleren må ikke spille bolden, som den ligger. I stedet skal spilleren tage lempelse:

  • Når bolden er alle andre steder end på greenen. Spilleren skal droppe den oprindelige bold eller en anden bold i følgende lempelsesområde (se Regel 14.3):
    • Referencepunkt: Det skønnede punkt lige under, hvor bolden kom til at ligge stille på personen, dyret eller den eksterne påvirkning, som var i bevægelse.
    • Størrelsen af lempelsesområdet, målt fra referencepunktet: Én køllelængde, men med disse begrænsninger:
    • Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
      • Skal være i det samme baneområde som referencepunktet, og
      • Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet.
  • Når bolden er på greenen. Spilleren skal placere den oprindelige bold eller en anden bold på det skønnede punkt lige under, hvor bolden først kom til at ligge stille på personen, dyret eller den eksterne påvirkning, som var i bevægelse, ved at bruge fremgangsmåderne for at genplacere en bold efter Regel 14.2b(2) og 14.2e.

Undtagelse 2 – Når en bold, som er spillet fra greenen, tilfældigt rammer enhver person, dyr eller flytbar forhindring (inklusiv en anden bold i bevægelse) på greenen: Slaget tæller ikke, og den oprindelige bold eller en anden bold skal genplaceres på dens oprindelige sted (som skal skønnes, hvis det ikke er kendt) (Se Regel 14.2), undtagen i disse to situationer:

  • Bold i bevægelse rammer en anden bold, som ligger stille, eller et markeringsmærke, på greenen. Slaget tæller og bolden skal spilles som den ligger. (Se Regel 11.1a om der gives en straf i slagspil).
  • Bold i bevægelse rammer tilfældigt flagstangen eller den person, som passer den. Dette er dækket af Regel 13.2b(2), og ikke af denne Regel.

Straf for at spille en uberettiget erstattet bold eller for at spille fra et forkert sted i strid med Regel 11.1: Generel straf efter Regel 6.3b eller 14.7a.

Hvis flere Regelovertrædelser skyldes en enkelt handling eller relaterede handlinger, se Regel 1.3c(4).

11.2
Bold i bevægelse, bevidst ført ud af retning eller stoppet af person
a
Hvornår Regel 11.2 gælder

Denne Regel gælder kun når det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold, der bevæger sig, bevidst blev ført ud af retning eller stoppet af en person, hvilket er når:

  • En person bevidst rører bolden, der bevæger sig, eller
  • Bolden, der bevæger sig, rammer noget udstyr eller nogen anden genstand (undtagen et markeringsmærke eller en anden bold, der ligger stille, før bolden blev spillet eller på anden måde kom i bevægelse) eller nogen person (f.eks. spillerens caddie) som en spiller bevidst har placeret eller ladet stå et bestemt sted, så udstyret, genstanden eller personen kunne føre bolden, der bevæger sig, ud af retning eller stoppe den.

Undtagelse – Bold bevidst ført ud af retning eller stoppet i hulspil, når der ikke er nogen rimelig mulighed for, at den kan gå i hul: En modstanders bold, der bevæger sig, som bevidst bliver ført ud af retning eller stoppet på et tidspunkt, hvor der ikke er nogen rimelig mulighed for, at den kan gå i hul, og når dette gøres enten for at give bolden eller når bolden skulle gå i hul for at dele hullet, er dækket af Regel 3.2a(1) eller 3.2b(1), og ikke af denne Regel.

For en spillers ret til at få en bold eller et markeringsmærke løftet før et slag udføres, hvis spilleren med rimelighed mener, at bolden eller markeringsmærket kunne være til hjælp eller gene for spillet, se Regel 15.3.

b
Hvornår straffen gælder for en spiller
  • En spiller får den generelle straf hvis spilleren bevidst fører nogen bold, der bevæger sig, ud af retning eller stopper den
  • Dette gælder uanset om det er spillerens egen bold eller en bold, spillet af en modstander eller en anden spiller i slagspil.

Undtagelse – Bold, der bevæger sig i vand: Der er ingen straf, hvis en spiller løfter sin bold, der bevæger sig i vand i midlertidigt vand eller i et strafområde, når der tages lempelse efter Regel 16.1 eller 17. (se Regel 10.1d Undtagelse 3).

Se Regel 22.2 (i Foursome må hver partner handle på sidens vegne, og partnerens handlinger behandles som spillerens handlinger); 23.5b (i Four-Ball må hver partner handle på sidens vegne, og partnerens handlinger vedrørende spillerens bold eller udstyr behandles som spillerens handlinger).

c
Stedet hvorfra en bold, som bevidst er ført ud af retning eller stoppet, skal spilles

Hvis det er en kendsgerning, eller så godt som sikkert, at en spillers bold, som bevæger sig, bevidst blev ført ud af retning eller stoppet af en person (uanset om bolden er fundet eller ej), så må den ikke spilles, som den ligger. I stedet skal spilleren tage lempelse:

(1) Slag udført fra alle andre steder end greenen. Spilleren skal tage lempelse baseret på det skønnede sted, hvor bolden ville være kommet til at ligge stille, hvis den ikke var ført ud af retning eller stoppet:

  • Når bolden ville være kommet til at ligge stille alle andre steder på banen end på greenen. Spilleren skal droppe den oprindelige bold eller en anden bold i følgende lempelsesområde (se Regel 14.3):
    • Referencepunkt: Det skønnede sted, hvor bolden ville være kommet til at ligge stille.
    • Størrelsen af lempelsesområdet, målt fra referencepunktet: Én køllelængde, men med disse begrænsninger:
    • Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
      • Skal være i det samme baneområde som referencepunktet, og
      • Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet.
  • Når bolden ville være kommet til at ligge stille på greenen. Spilleren skal placere den oprindelige bold eller en anden bold på det skønnede sted, hvor bolden ville være kommet til at ligge stille, ved at bruge fremgangsmåderne for at genplacere en bold efter Regel 14.2b(2) og 14.2e.
  • Når bolden ville være kommet til at ligge stille out of bounds. Spilleren skal tage lempelse fra forrige sted efter Regel 18.2.

(2) Slag udført fra greenen. Slaget tæller ikke, og den oprindelige bold eller en anden bold skal genplaceres på dens oprindelige sted (som skal skønnes, hvis det ikke er kendt) (se Regel 14.2).

Straf for at spille en uberettiget erstattet bold eller for at spille fra et forkert sted i strid med Regel 11.2: Generel straf efter Regel 6.3b eller 14.7a.

Hvis flere Regelovertrædelser skyldes en enkelt handling eller relaterede handlinger, se Regel 1.3c(4).

11.3
Bevidst flytte genstande eller ændre forhold for at påvirke en bold i bevægelse

Når en bold er i bevægelse, må en spiller ikke bevidst foretage nogle af disse handlinger for at påvirke hvor den bold (uanset om det er spillerens egen bold eller en anden spillers bold) ville komme til at ligge stille:

  • Ændre på fysiske forhold ved at foretage nogle af de handlinger, som er oplistet i Regel 8.1a (f.eks. genplacere en opslået græstørv eller presse en hævet tørv ned på plads, eller
  • Løfte eller flytte:
    • En løs naturgenstand (se Regel 15.1a, undtagelse 2), eller
    • En flytbar forhindring (se Regel 15.2a, undtagelse (2).

Undtagelse – Flytte Flagstangen, en bold, der ligger stille på greenen og andet udstyr fra en spiller: Denne Regel forhindrer ikke en spiller i at løfte eller flytte:

  • En fjernet flagstang,
  • En bold, der ligger stille på greenen, eller
  • Noget andet udstyr fra en spiller (andet end en bold, der ligger stille alle andre steder end på greenen, eller et markeringsmærke hvor som helst på banen).

At fjerne flagstangen fra hullet (inklusiv, når den passes) mens en bold er i bevægelse, er dækket af Regel 13.2, og ikke af denne Regel.

Straf for overtrædelse af Regel 11.3: Den generelle straf.

Se Regel 22.2 (i Foursome må hver partner handle på sidens vegne, og partnerens handlinger betragtes som spillerens handlinger); 23.5 (i Four-ball må hver partner handle på sidens vegne, og partnerens handlinger vedrørende spillerens bold eller udstyr betragtes som spillerens handlinger).

I spil

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

  • En bold er først i spil på et hul:
    • Når spilleren udfører et slag til den inden for teestedet, eller
    • I hulspil, når spilleren udfører et slag til den uden for teestedet, og modstanderen ikke annullerer slaget efter Regel 6.1b
  • Bolden forbliver i spil, indtil den er i hul, dog er den ikke længere i spil:
    • Når den er løftet fra banen
    • Når den er mistet (selvom den ligger stille på banen), eller kommer til at ligge stille out of bounds, eller
    • Når den er blevet erstattet af en anden bold, selvom det ikke var tilladt efter en Regel.

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

  • Hvis bolden ikke er blevet løftet, er den stadig i spil
  • Hvis bolden er blevet løftet og genplaceret, er den i spil, selvom markeringsmærket ikke er fjernet.
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra den tilstand eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Ekstern påvirkning

Enhver af disse personer eller ting, som kan påvirke, hvad der sker med en spillers bold eller udstyr, eller med banen:

  • Enhver person (også en anden spiller), undtagen spilleren selv eller dennes caddie, eller spillerens partner eller modstander ,eller enhver af deres caddies,
  • Ethvert dyr, og
  • Enhver naturlig eller kunstig genstand eller noget andet, (herunder en anden bold i bevægelse), bortset fra naturkræfter.

 

Fortolkning Ekstern påvirkning/1 - status for luft og vand, der fremføres kunstigt

Selv om vind og vand er naturkræfter og ikke eksterne påvirkninger, er kunstigt fremført luft og vand eksterne påvirkninger.

Eksempler inkluderer:

  • Hvis en bold , der ligger stille greenen, ikke er blevet løftet og genplaceret, flyttes med luft fra en ventilator ved greensiden, skal bolden genplaceres (Regel 9.6 og Regel 14.2).
  • Hvis en bold, der ligger stille, flyttes af vand fra et kunstvandingssystem, skal bolden genplaceres (Regel 9.6 og Regel 14.2).
Modstander

Personen, en spiller konkurrerer mod i en match. Udtrykket modstander gælder kun i hulspil.

Caddie

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

  • Bærer, transporterer eller håndterer køller: En person, som bærer, transporterer (f.eks. med buggy eller trolley) eller håndterer en spillers køller under spillet, er spillerens caddie, også selvom spilleren ikke har udnævnt denne person til caddie, undtagen hvis det er for at flytte spillerens bag eller buggy, som stod i vejen, eller af høflighed (f.eks. hente en kølle, spilleren har efterladt på et hul).
  • Give Råd: En spillers caddie er den eneste person (bortset fra en partner eller partnerens caddie), spilleren må bede om råd fra.

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Udstyr

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

 

Fortolkning Udstyr/1 - status for genstande, der bæres af en anden for spilleren

Genstande, bortset fra køller, der bæres af en anden end en spiller dennes caddie, er eksterne påvirkninger, selv om de tilhører spilleren. Men de er spillerens udstyr, når de er i spillerens dennes caddies besiddelse.

Hvis en spiller for eksempel beder en tilskuer om at bære sin paraply, er paraplyen en ekstern påvirkning, mens den er i tilskuerens besiddelse. Men hvis tilskueren overgiver paraplyen til spilleren, er det nu spillerens udstyr.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Ekstern påvirkning

Enhver af disse personer eller ting, som kan påvirke, hvad der sker med en spillers bold eller udstyr, eller med banen:

  • Enhver person (også en anden spiller), undtagen spilleren selv eller dennes caddie, eller spillerens partner eller modstander ,eller enhver af deres caddies,
  • Ethvert dyr, og
  • Enhver naturlig eller kunstig genstand eller noget andet, (herunder en anden bold i bevægelse), bortset fra naturkræfter.

 

Fortolkning Ekstern påvirkning/1 - status for luft og vand, der fremføres kunstigt

Selv om vind og vand er naturkræfter og ikke eksterne påvirkninger, er kunstigt fremført luft og vand eksterne påvirkninger.

Eksempler inkluderer:

  • Hvis en bold , der ligger stille greenen, ikke er blevet løftet og genplaceret, flyttes med luft fra en ventilator ved greensiden, skal bolden genplaceres (Regel 9.6 og Regel 14.2).
  • Hvis en bold, der ligger stille, flyttes af vand fra et kunstvandingssystem, skal bolden genplaceres (Regel 9.6 og Regel 14.2).
Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra den tilstand eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Dyr

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Ekstern påvirkning

Enhver af disse personer eller ting, som kan påvirke, hvad der sker med en spillers bold eller udstyr, eller med banen:

  • Enhver person (også en anden spiller), undtagen spilleren selv eller dennes caddie, eller spillerens partner eller modstander ,eller enhver af deres caddies,
  • Ethvert dyr, og
  • Enhver naturlig eller kunstig genstand eller noget andet, (herunder en anden bold i bevægelse), bortset fra naturkræfter.

 

Fortolkning Ekstern påvirkning/1 - status for luft og vand, der fremføres kunstigt

Selv om vind og vand er naturkræfter og ikke eksterne påvirkninger, er kunstigt fremført luft og vand eksterne påvirkninger.

Eksempler inkluderer:

  • Hvis en bold , der ligger stille greenen, ikke er blevet løftet og genplaceret, flyttes med luft fra en ventilator ved greensiden, skal bolden genplaceres (Regel 9.6 og Regel 14.2).
  • Hvis en bold, der ligger stille, flyttes af vand fra et kunstvandingssystem, skal bolden genplaceres (Regel 9.6 og Regel 14.2).
Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

Baneområder

Banen udgøres af fem definerede områder:

  • Det generelle område
  • Teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles,
  • Alle strafområder,
  • Alle bunkere, og
  • Greenen på det hul, spilleren spiller.
Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Ekstern påvirkning

Enhver af disse personer eller ting, som kan påvirke, hvad der sker med en spillers bold eller udstyr, eller med banen:

  • Enhver person (også en anden spiller), undtagen spilleren selv eller dennes caddie, eller spillerens partner eller modstander ,eller enhver af deres caddies,
  • Ethvert dyr, og
  • Enhver naturlig eller kunstig genstand eller noget andet, (herunder en anden bold i bevægelse), bortset fra naturkræfter.

 

Fortolkning Ekstern påvirkning/1 - status for luft og vand, der fremføres kunstigt

Selv om vind og vand er naturkræfter og ikke eksterne påvirkninger, er kunstigt fremført luft og vand eksterne påvirkninger.

Eksempler inkluderer:

  • Hvis en bold , der ligger stille greenen, ikke er blevet løftet og genplaceret, flyttes med luft fra en ventilator ved greensiden, skal bolden genplaceres (Regel 9.6 og Regel 14.2).
  • Hvis en bold, der ligger stille, flyttes af vand fra et kunstvandingssystem, skal bolden genplaceres (Regel 9.6 og Regel 14.2).
Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Erstatte

At erstatte bolden, spilleren bruger til at spille hullet med, ved at sætte en anden bold i spil.

Spilleren har erstattet bolden med en anden bold, når spilleren sætter denne bold i spil på nogen som helst måde (se Regel 14.4) i stedet for spillerens oprindelige bold, uanset om den oprindelige bold var:

  • I spil, eller
  • Ikke længere i spil, fordi den var blevet løftet fra banen eller var misteteller out of bounds.

En erstatningsbold er spillerens bold i spil, selvom:

  • Den var genplaceret, droppet, eller placeret på en forkert måde eller et forkert sted, eller
  • Spilleren efter Reglerne skulle have sat den oprindelige bold tilbage i spil, i stedet for at erstatte med en anden bold.
Forkert sted

Ethvert andet sted på banen end, hvor spilleren skal eller må spille sin bold efter Reglerne.

Eksempler på at spille fra et forkert sted er:

  • Spille en bold efter at have genplaceret den på et forkert sted eller uden at have genplaceret den, hvis dette var foreskrevet i Reglerne.
  • Spille en droppet bold fra et sted uden for det foreskrevne lempelsesområde.
  • Tage lempelse efter en forkert Regel, således at bolden droppes i og spilles fra et sted, som ikke er tilladt efter Reglerne.
  • Spille en bold fra et område med spilleforbud eller, når et område med spilleforbud er i området for spillerens tilsigtede stance eller sving.

At spille en bold uden for teestedet ved start af et hul eller i et forsøg på at rette denne fejl, er ikke at spille fra et forkert sted (se Regel 6.1b).

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Kendsgerning eller så godt som sikkert

Den normale måde at afgøre, hvad der skete med en spillers bold – f.eks. om bolden ligger stille i et strafområde, om den flyttede sig eller, hvad der fik den til at flytte sig.

En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:

  • Der er fuldbyrdet bevis for, at hændelsen skete med spillerens bold, f.eks. hvis spilleren eller andre vidner har set det ske, eller
  • Selvom der er en meget lille grad af tvivl, så viser alle rimeligt tilgængelige oplysninger, at der er mindst 95% sandsynlighed for, at hændelsen skete.

“Alle rimeligt tilgængelige oplysninger” omfatter al information, spilleren kender, og al anden information denne kan få kendskab til med rimelig anstrengelse og uden unødig forsinkelse.

 

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/1 - anvendelse af standarden "kendsgerning eller så godt som sikkert", når bolden flytter sig

Når det ikke er "kendt", hvad der forårsagede, at bolden flyttede sig, skal alle rimeligt tilgængelige oplysninger overvejes, og beviserne skal evalueres for at afgøre, om det er "så godt som sikkert", at spiller, modstander eller ekstern påvirkning forårsagede, at bolden flyttede sig.

Afhængigt af omstændighederne kan rimeligt tilgængelige oplysninger omfatte, men er ikke begrænset til:

  • Virkningen af enhver handling, der foretages i nærheden af bolden (såsom flytning af løse naturgenstande, prøvesving, at grounde køllen og tage stance),
  • Den tid, der er gået mellem sådanne handlinger og flytningen af bolden,
  • Boldens leje, før den flyttede sig (såsom liggende på fairway, liggende på længere græs, på en ujævn overflade eller på greenen),
  • Forholdene på jorden nær bolden (såsom graden af hældning eller uregelmæssigheder i overfladen, osv.), og
  • Vindhastighed og-retning, regn og andre vejrforhold.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/2 - "så godt som sikkert" er irrelevant, hvis der først skabes klarhed efter udløb af de tre minutters søgetid

At afgøre, om det er en "kendsgerning eller så godt som sikkert", skal være baseret på beviser, som er kendt af spilleren på det tidspunkt, hvor de tre minutters søgetid udløber.

Eksempler på, hvornår en spillers fund er irrelevante, omfatter:

  • En spillers teeslag ender i et område, der indeholder tyk rough og et stort dyrehul. Efter tre minutters søgning, fastslås det, at det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i dyrehullet. Mens spilleren går tilbage til teestedet, findes bolden i dyrehullet.
  • Selvom spilleren endnu ikke har sat en anden bold i spil, skal spilleren tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b - hvad man skal gøre, når bolden er mistet eller out of bounds), da det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var i dyrehullet, da søgetiden udløb.
  • En spiller kan ikke finde sin bold og mener, at den kan være blevet samlet op af en tilskuer (ekstern påvirkning), men der er ikke nok beviser til at være så godt som sikker på dette. Kort tid efter udløb af den tre minutters søgetid, findes en tilskuer med spillerens bold.

Spilleren skal tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b), da flytningen af bolden af den eksterne påvirkning først blev kendt, efter søgetiden var udløbet.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/3 - spiller uvidende om, at bolden var spillet af en anden spiller

Det skal være en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold er blevet spillet af en anden spiller som en forkert bold, for at behandle den som værende flyttet.

For eksempel slår spiller A og spiller B i slagspil deres teeslag i samme retning. Spiller A finder en bold og spiller den. Spiller B går frem for at lede efter sin bold og kan ikke finde den. Efter tre minutter går spiller B tilbage til teestedet for at spille en anden bold. På vejen finder spiller B spiller A's bold og ved da, at spiller A har slået til spiller B's ved en fejl.

Spiller A får den generelle straf for at spille en forkert bold og skal derefter spille sin egen bold (Regel 6.3c). Spiller A's bold var ikke mistet, selv om begge spillere søgte i mere end tre minutter, fordi spiller A ikke begyndte at søge efter sin bold; søgningen var efter spiller B's bold. Spiller B's oprindelige bold var derimod mistet, og spilleren skal sætte en anden bold i spil fra forrige sted (Regel 18.2b), fordi det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var blevet spillet af en anden spiller, da de tre minutters søgetid udløb.

Udstyr

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

 

Fortolkning Udstyr/1 - status for genstande, der bæres af en anden for spilleren

Genstande, bortset fra køller, der bæres af en anden end en spiller dennes caddie, er eksterne påvirkninger, selv om de tilhører spilleren. Men de er spillerens udstyr, når de er i spillerens dennes caddies besiddelse.

Hvis en spiller for eksempel beder en tilskuer om at bære sin paraply, er paraplyen en ekstern påvirkning, mens den er i tilskuerens besiddelse. Men hvis tilskueren overgiver paraplyen til spilleren, er det nu spillerens udstyr.

Markeringsmærke

En kunstig genstand, når den bruges til at markere en bold, der skal løftes, som f.eks. en tee, en mønt, en genstand, der er lavet til at være et markeringsmærke eller noget andet mindre udstyr.

Når en Regel refererer til et markeringsmærke, der flyttes, menes der et markeringsmærke, der er placeret på banen for at markere en bold, som er løftet og endnu ikke genplaceret.

Caddie

En person, der hjælper en spiller i løbet af en runde, herunder på følgende måder:

  • Bærer, transporterer eller håndterer køller: En person, som bærer, transporterer (f.eks. med buggy eller trolley) eller håndterer en spillers køller under spillet, er spillerens caddie, også selvom spilleren ikke har udnævnt denne person til caddie, undtagen hvis det er for at flytte spillerens bag eller buggy, som stod i vejen, eller af høflighed (f.eks. hente en kølle, spilleren har efterladt på et hul).
  • Give Råd: En spillers caddie er den eneste person (bortset fra en partner eller partnerens caddie), spilleren må bede om råd fra.

En caddie må også hjælpe spilleren på andre måder, som er tilladt af Reglerne (se Regel 10.3b).

Udstyr

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

 

Fortolkning Udstyr/1 - status for genstande, der bæres af en anden for spilleren

Genstande, bortset fra køller, der bæres af en anden end en spiller dennes caddie, er eksterne påvirkninger, selv om de tilhører spilleren. Men de er spillerens udstyr, når de er i spillerens dennes caddies besiddelse.

Hvis en spiller for eksempel beder en tilskuer om at bære sin paraply, er paraplyen en ekstern påvirkning, mens den er i tilskuerens besiddelse. Men hvis tilskueren overgiver paraplyen til spilleren, er det nu spillerens udstyr.

Markeringsmærke

En kunstig genstand, når den bruges til at markere en bold, der skal løftes, som f.eks. en tee, en mønt, en genstand, der er lavet til at være et markeringsmærke eller noget andet mindre udstyr.

Når en Regel refererer til et markeringsmærke, der flyttes, menes der et markeringsmærke, der er placeret på banen for at markere en bold, som er løftet og endnu ikke genplaceret.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Markeringsmærke

En kunstig genstand, når den bruges til at markere en bold, der skal løftes, som f.eks. en tee, en mønt, en genstand, der er lavet til at være et markeringsmærke eller noget andet mindre udstyr.

Når en Regel refererer til et markeringsmærke, der flyttes, menes der et markeringsmærke, der er placeret på banen for at markere en bold, som er løftet og endnu ikke genplaceret.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Modstander

Personen, en spiller konkurrerer mod i en match. Udtrykket modstander gælder kun i hulspil.

Slagspil

En form for spil, hvor en spiller eller side konkurrerer mod alle andre spillere eller sider i turneringen.

I standardudgaven af slagspil (se Regel 3.3):

  • En spillers eller sides score for en runde er det samlede antal slag (omfattende udførte slag og alle strafslag), der er brugt på at spille bolden i hulpå hvert hul, og
  • Vinderen er den spiller eller side, der fuldfører alle runder med det laveste samlede antal slag.

Andre former for slagspil med forskellige scoringsmetoder er Stableford, Maksimum Score og Par/Bogey (se Regel 21).

Alle former for slagspil  kan spilles enten som individuelle turneringer (hver spiller konkurrerer for sig selv) eller i turneringer, der omfatter sider af partnere (Foursome eller Four-Ball).

Midlertidigt vand

Enhver midlertidig ansamling af vand på jordoverfladen (f.eks. vandpytter fra regn eller vanding eller et overløb fra et vandområde), som:

  • Ikke er i et strafområde, og
  • Som kan ses før eller efter spilleren indtager sin stance (uden at presse sine fødder overdrevent nedad).

Det er ikke nok, at jorden er våd, mudret eller blød, eller at vandet kun er synligt et øjeblik, når spilleren træder på jorden. En ansamling af vand skal forblive synlig enten før eller efter stancen er indtaget.

Særlige tilfælde:

  • Dug og rim er ikke midlertidigt vand.
  • Sne og naturlig is (bortset fra rim), er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
  • Kunstigt fremstillet is er en forhindring.
Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Foursome

En form for spil, hvor to partnere konkurrerer som en side ved at spille én bold på hvert hul og skiftes til at slå.

Foursome kan spilles som hulspil mellem en side med to partnere og en anden side med to partnere, eller en slagspilsturnering mellem mange sider af to partnere.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Side

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Four-Ball

En form for spil, hvor sider bestående af to partnere konkurrerer, og hvor hver partner spiller sin egen bold. En sides score for et hul er den laveste score af de to partnere på det hul.

Four-ball kan spilles som hulspil mellem en side med to partnere og en anden side med to partnere, eller en slagspilsturnering mellem mange sider af to partnere.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Side

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Udstyr

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

 

Fortolkning Udstyr/1 - status for genstande, der bæres af en anden for spilleren

Genstande, bortset fra køller, der bæres af en anden end en spiller dennes caddie, er eksterne påvirkninger, selv om de tilhører spilleren. Men de er spillerens udstyr, når de er i spillerens dennes caddies besiddelse.

Hvis en spiller for eksempel beder en tilskuer om at bære sin paraply, er paraplyen en ekstern påvirkning, mens den er i tilskuerens besiddelse. Men hvis tilskueren overgiver paraplyen til spilleren, er det nu spillerens udstyr.

Kendsgerning eller så godt som sikkert

Den normale måde at afgøre, hvad der skete med en spillers bold – f.eks. om bolden ligger stille i et strafområde, om den flyttede sig eller, hvad der fik den til at flytte sig.

En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:

  • Der er fuldbyrdet bevis for, at hændelsen skete med spillerens bold, f.eks. hvis spilleren eller andre vidner har set det ske, eller
  • Selvom der er en meget lille grad af tvivl, så viser alle rimeligt tilgængelige oplysninger, at der er mindst 95% sandsynlighed for, at hændelsen skete.

“Alle rimeligt tilgængelige oplysninger” omfatter al information, spilleren kender, og al anden information denne kan få kendskab til med rimelig anstrengelse og uden unødig forsinkelse.

 

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/1 - anvendelse af standarden "kendsgerning eller så godt som sikkert", når bolden flytter sig

Når det ikke er "kendt", hvad der forårsagede, at bolden flyttede sig, skal alle rimeligt tilgængelige oplysninger overvejes, og beviserne skal evalueres for at afgøre, om det er "så godt som sikkert", at spiller, modstander eller ekstern påvirkning forårsagede, at bolden flyttede sig.

Afhængigt af omstændighederne kan rimeligt tilgængelige oplysninger omfatte, men er ikke begrænset til:

  • Virkningen af enhver handling, der foretages i nærheden af bolden (såsom flytning af løse naturgenstande, prøvesving, at grounde køllen og tage stance),
  • Den tid, der er gået mellem sådanne handlinger og flytningen af bolden,
  • Boldens leje, før den flyttede sig (såsom liggende på fairway, liggende på længere græs, på en ujævn overflade eller på greenen),
  • Forholdene på jorden nær bolden (såsom graden af hældning eller uregelmæssigheder i overfladen, osv.), og
  • Vindhastighed og-retning, regn og andre vejrforhold.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/2 - "så godt som sikkert" er irrelevant, hvis der først skabes klarhed efter udløb af de tre minutters søgetid

At afgøre, om det er en "kendsgerning eller så godt som sikkert", skal være baseret på beviser, som er kendt af spilleren på det tidspunkt, hvor de tre minutters søgetid udløber.

Eksempler på, hvornår en spillers fund er irrelevante, omfatter:

  • En spillers teeslag ender i et område, der indeholder tyk rough og et stort dyrehul. Efter tre minutters søgning, fastslås det, at det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i dyrehullet. Mens spilleren går tilbage til teestedet, findes bolden i dyrehullet.
  • Selvom spilleren endnu ikke har sat en anden bold i spil, skal spilleren tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b - hvad man skal gøre, når bolden er mistet eller out of bounds), da det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var i dyrehullet, da søgetiden udløb.
  • En spiller kan ikke finde sin bold og mener, at den kan være blevet samlet op af en tilskuer (ekstern påvirkning), men der er ikke nok beviser til at være så godt som sikker på dette. Kort tid efter udløb af den tre minutters søgetid, findes en tilskuer med spillerens bold.

Spilleren skal tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b), da flytningen af bolden af den eksterne påvirkning først blev kendt, efter søgetiden var udløbet.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/3 - spiller uvidende om, at bolden var spillet af en anden spiller

Det skal være en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold er blevet spillet af en anden spiller som en forkert bold, for at behandle den som værende flyttet.

For eksempel slår spiller A og spiller B i slagspil deres teeslag i samme retning. Spiller A finder en bold og spiller den. Spiller B går frem for at lede efter sin bold og kan ikke finde den. Efter tre minutter går spiller B tilbage til teestedet for at spille en anden bold. På vejen finder spiller B spiller A's bold og ved da, at spiller A har slået til spiller B's ved en fejl.

Spiller A får den generelle straf for at spille en forkert bold og skal derefter spille sin egen bold (Regel 6.3c). Spiller A's bold var ikke mistet, selv om begge spillere søgte i mere end tre minutter, fordi spiller A ikke begyndte at søge efter sin bold; søgningen var efter spiller B's bold. Spiller B's oprindelige bold var derimod mistet, og spilleren skal sætte en anden bold i spil fra forrige sted (Regel 18.2b), fordi det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var blevet spillet af en anden spiller, da de tre minutters søgetid udløb.

Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra den tilstand eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

Baneområder

Banen udgøres af fem definerede områder:

  • Det generelle område
  • Teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles,
  • Alle strafområder,
  • Alle bunkere, og
  • Greenen på det hul, spilleren spiller.
Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Forrige sted

Fremgangsmåden og straffen, når en spiller tager lempelse efter Reglerne 17, 18 eller 19 ved at spille en bold derfra, hvor det forrige slag blev udført (se Regel 14.6).

Udtrykket forrige sted betyder, at spilleren både:

  • Modtager ét strafslag, og
  • Taber fordelen ved enhver opnået afstand til hullet fra det sted, hvorfra det forrige slag blev udført.
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Erstatte

At erstatte bolden, spilleren bruger til at spille hullet med, ved at sætte en anden bold i spil.

Spilleren har erstattet bolden med en anden bold, når spilleren sætter denne bold i spil på nogen som helst måde (se Regel 14.4) i stedet for spillerens oprindelige bold, uanset om den oprindelige bold var:

  • I spil, eller
  • Ikke længere i spil, fordi den var blevet løftet fra banen eller var misteteller out of bounds.

En erstatningsbold er spillerens bold i spil, selvom:

  • Den var genplaceret, droppet, eller placeret på en forkert måde eller et forkert sted, eller
  • Spilleren efter Reglerne skulle have sat den oprindelige bold tilbage i spil, i stedet for at erstatte med en anden bold.
Forkert sted

Ethvert andet sted på banen end, hvor spilleren skal eller må spille sin bold efter Reglerne.

Eksempler på at spille fra et forkert sted er:

  • Spille en bold efter at have genplaceret den på et forkert sted eller uden at have genplaceret den, hvis dette var foreskrevet i Reglerne.
  • Spille en droppet bold fra et sted uden for det foreskrevne lempelsesområde.
  • Tage lempelse efter en forkert Regel, således at bolden droppes i og spilles fra et sted, som ikke er tilladt efter Reglerne.
  • Spille en bold fra et område med spilleforbud eller, når et område med spilleforbud er i området for spillerens tilsigtede stance eller sving.

At spille en bold uden for teestedet ved start af et hul eller i et forsøg på at rette denne fejl, er ikke at spille fra et forkert sted (se Regel 6.1b).

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Løse naturgenstande

Enhver ikke-fastsiddende, naturlig genstand, som f.eks.:

  • Sten, løst græs, blade, grene og kviste
  • Døde dyr og affald fra dyr
  • Orme, insekter og lignende dyr, som let kan fjernes, samt forhøjningerne og spindene, de laver (f.eks. ormeskud og myretuer)
  • Klumper af sammenpresset jord (omfattende løse jordklumper fra luftningshuller).

Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:

  • Fastsiddende eller vokser,
  • Solidt fæstnet i jorden (det vil sige, de ikke let kan løftes), eller
  • Klæber til bolden.

Særlige tilfælde:

  • Sand og løs jord er ikke løse naturgenstande.
  • Dug, rim og vand er ikke løse naturgenstande.
  • Sne og naturligt is, (bortset fra rim) er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
  • Edderkoppespind er løse naturgenstande, selvom de er sidder fast på andre genstande.

 

Fortolkning Løs naturgenstand/1 - status af frugt

Frugt, der ikke hænger på sit træ eller busk, er en løs naturgenstand, selv om frugten er fra en busk eller træ, der ikke findes på banen.

For eksempel er frugt, der er blevet delvist spist eller skåret i stykker, og skrællen, der er blevet skrællet af et stykke frugt, løse naturgenstande. Men hvis frugten bæres af spilleren, er det spillerens udstyr.

Fortolkning Løs naturgenstand/2 - når en løs naturgenstand bliver en forhindring

Løse naturgenstande kan omdannes til forhindringer gennem en konstruktions-eller fremstillingsproces.

For eksempel er en træstamme (løs naturgenstand), der er blevet skåret igennem og har fået sat ben på, ved en konstruktion blevet ændret til en bænk (forhindring).

Fortolkning Løs naturgenstand/3 - status af sekret (spyt og lignende)

Sekret må behandles som enten midlertidigt vand eller en løs naturgenstand efter spillerens valg.

Fortolkning Løs naturgenstand/4 - løse naturgenstande, der bruges som overflade på en vej

Grus er en løs naturgenstand, og en spiller må fjerne løse naturgenstande efter Regel 15,1a. Denne ret påvirkes ikke af, at selve vejen bliver til en ikke-flytbar forhindring, når den er dækket med grus. Det samme princip gælder for veje eller stier, der er konstrueret med sten, knuste skaller, træflis eller lignende.

I en sådan situation må spilleren:

  • Spille bolden, som den ligger på forhindringen og fjerne grus (løs naturgenstand) fra vejen (Regel 15.1a).
  • Tage lempelse uden straf fra det unormale baneforhold (ikke-flytbar forhindring) (Regel 16.1b).

Spilleren må også fjerne grus fra vejen for at vurdere muligheden for at spille bolden, som den ligger, før spilleren vælger at tage lempelse uden straf.

Fortolkning Løs naturgenstand/5 - levende insekter sidder aldrig fast på en bold

Selvom døde insekter kan anses for at sidde fast på en bold, kan levende insekter aldrig anses for at sidde fast på en bold, uanset om de sidder stille eller bevæger sig. Derfor er levende insekter på en bold løse naturgenstande.

Flytbar forhindring

En forhindring, som kan flyttes med en rimelig indsats uden at beskadige forhindringen eller banen.

Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder disse to betingelser, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Men det gælder ikke, hvis den flytbare del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand ikke var beregnet til at kunne flyttes (f.eks. en løs sten, som er en del af en mur).

Selv hvis en forhindring er flytbar, kan Komitéen erklære den for at være en ikke-flytbar forhindring.

 

Fortolkning Flytbar forhindring/1 - efterladt bold er en flytbar forhindring

En opgivet bold er en flytbar forhindring.

Flagstang

En flytbar stang leveret af Komitéen, og som er placeret i hullet for at vise spillerne, hvor hullet er. Flagstangen omfatter flaget og alle andre materialer eller genstande, som er fastgjort til stangen.

Kravene til en flagstang er beskrevet i udstyrsreglerne.

 

Fortolkning Flagstang/1 - genstande behandles som Flagstang, når de bruges som Flagstang

Hvis en kunstig eller naturlig genstand bliver brugt til at markere placeringen af hullet, bliver genstanden behandlet på samme måde som flagstangen ville blive.

Hvis flagstangen for eksempel er blevet fjernet, og en spiller ønsker placeringen af hullet angivet, men ikke ønsker at spilde tid på at få fat i flagstangen, kan en anden indikere placeringen af hullet med en kølle. Men med hensyn til at anvende Reglerne, behandles køllen, som om det var flagstangen.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Udstyr

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

 

Fortolkning Udstyr/1 - status for genstande, der bæres af en anden for spilleren

Genstande, bortset fra køller, der bæres af en anden end en spiller dennes caddie, er eksterne påvirkninger, selv om de tilhører spilleren. Men de er spillerens udstyr, når de er i spillerens dennes caddies besiddelse.

Hvis en spiller for eksempel beder en tilskuer om at bære sin paraply, er paraplyen en ekstern påvirkning, mens den er i tilskuerens besiddelse. Men hvis tilskueren overgiver paraplyen til spilleren, er det nu spillerens udstyr.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Markeringsmærke

En kunstig genstand, når den bruges til at markere en bold, der skal løftes, som f.eks. en tee, en mønt, en genstand, der er lavet til at være et markeringsmærke eller noget andet mindre udstyr.

Når en Regel refererer til et markeringsmærke, der flyttes, menes der et markeringsmærke, der er placeret på banen for at markere en bold, som er løftet og endnu ikke genplaceret.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Flagstang

En flytbar stang leveret af Komitéen, og som er placeret i hullet for at vise spillerne, hvor hullet er. Flagstangen omfatter flaget og alle andre materialer eller genstande, som er fastgjort til stangen.

Kravene til en flagstang er beskrevet i udstyrsreglerne.

 

Fortolkning Flagstang/1 - genstande behandles som Flagstang, når de bruges som Flagstang

Hvis en kunstig eller naturlig genstand bliver brugt til at markere placeringen af hullet, bliver genstanden behandlet på samme måde som flagstangen ville blive.

Hvis flagstangen for eksempel er blevet fjernet, og en spiller ønsker placeringen af hullet angivet, men ikke ønsker at spilde tid på at få fat i flagstangen, kan en anden indikere placeringen af hullet med en kølle. Men med hensyn til at anvende Reglerne, behandles køllen, som om det var flagstangen.

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Foursome

En form for spil, hvor to partnere konkurrerer som en side ved at spille én bold på hvert hul og skiftes til at slå.

Foursome kan spilles som hulspil mellem en side med to partnere og en anden side med to partnere, eller en slagspilsturnering mellem mange sider af to partnere.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Side

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Four-Ball

En form for spil, hvor sider bestående af to partnere konkurrerer, og hvor hver partner spiller sin egen bold. En sides score for et hul er den laveste score af de to partnere på det hul.

Four-ball kan spilles som hulspil mellem en side med to partnere og en anden side med to partnere, eller en slagspilsturnering mellem mange sider af to partnere.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Side

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Udstyr

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

 

Fortolkning Udstyr/1 - status for genstande, der bæres af en anden for spilleren

Genstande, bortset fra køller, der bæres af en anden end en spiller dennes caddie, er eksterne påvirkninger, selv om de tilhører spilleren. Men de er spillerens udstyr, når de er i spillerens dennes caddies besiddelse.

Hvis en spiller for eksempel beder en tilskuer om at bære sin paraply, er paraplyen en ekstern påvirkning, mens den er i tilskuerens besiddelse. Men hvis tilskueren overgiver paraplyen til spilleren, er det nu spillerens udstyr.