The R&A - Working for Golf
Lempelse for unormale baneforhold (gælder også ikke-flytbare forhindringer), situation med farligt dyr, fæstnet bold.
Gå til Afsnit
16.1
a
b
c
d
e
f
16.2
a
b
16.3
a
b
16.4
Undersøg mere

Regel 15
Regel 17

Formål: Regel 16 dækker, hvornår og hvordan spilleren må tage lempelse uden straf ved at spille en bold fra et andet sted, f.eks. når der er gene fra et unormalt baneforhold eller en situation med farligt dyr.

  • Disse forhold anses ikke som en del af udfordringen ved at spille banen, og lempelse uden straf er normalt tilladt, undtagen i et strafområde.
  • Spilleren tager normalt lempelse ved at droppe en bold i et lempelsesområde med udgangspunkt i nærmeste punkt for fuld lempelse.

Denne Regel dækker også lempelse uden straf, når en spillers bold er fæstnet i sit eget nedslagsmærke i det generelle område.

16.1
Unormale baneforhold (gælder også ikke-flytbare forhindringer)

Denne Regel dækker lempelse uden straf, som er tilladt ved gene fra dyrehuller, areal under reparation, ikke-flytbare forhindringer eller midlertidigt vand:

  • Disse kaldes samlet for unormale baneforhold, men hver har sin egen definition.
  • Denne Regel giver ikke lempelse for flytbare forhindringer (en anden type lempelse uden straf er tilladt efter Regel 15.2a) eller grænsemarkeringer eller integrerede genstande (lempelse uden straf er ikke tilladt).
a
Hvornår lempelse er tilladt

(1) Betydningen af gene fra unormalt baneforhold. Der er gene, når et af disse forhold forekommer:

  • Spillerens bold rører ved eller er i eller på et unormalt baneforhold.
  • Et unormalt baneforhold fysisk er i området for spillerens tilsigtede stance eller området for det tilsigtede sving, eller
  • Kun når bolden er på greenen, og et unormalt baneforhold på eller uden for greenen er til gene på spillelinjen.

Hvis det unormale baneforhold er tæt nok på til at distrahere spilleren, men ikke fysisk lever op til disse krav, er der ingen gene efter denne Regel.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-6 (Komiteen kan indføre en lokalregel som forbyder lempelse for et unormalt baneforhold, som kun har gene for området for den tilsigtede stance).

(2) Lempelse tilladt hvor som helst på banen, undtagen når bolden er i et strafområde. Lempelse for gene fra et unormalt baneforhold er kun tilladt efter Regel 16.1, når både:

  • Det unormale baneforhold er på banen (ikke out of bounds), og
  • Bolden er hvor som helst på banen, undtagen i et strafområde (hvor spillerens eneste lempelse er efter Regel 17).

(3) Ingen lempelse hvis klart urimeligt at spille bolden. Der er ingen lempelse efter Regel 16.1:

  • Når det er klart urimeligt at spille bolden, som den ligger, på grund af gene fra noget andet end et unormalt baneforhold (f.eks. hvis en spiller står i midlertidigt vand eller på en ikke-flytbar forhindring, men ikke kan udføre et slag på grund af det sted, hvor bolden ligger i en busk), eller
  • Hvis genen kun forekommer, fordi spilleren vælger en kølle, stance, sving eller spilleretning, som er klart urimelig i situationen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-23 (Komiteen kan indføre en lokalregel, som tillader lempelse uden straf for gene fra en midlertidige ikke-flytbare forhindringer på eller uden for banen).

b
Lempelse for bold i det generelle område

Hvis en spillers bold er i det generelle område og der er gene fra et unormalt baneforholdbanen, må spilleren tage lempelse uden straf ved at droppe den oprindelige bold eller en anden bold i dette lempelsesområde (se Regel 14.3):

  • Referencepunkt: Det nærmeste punkt for fuld lempelse i det generelle område.
  • Størrelsen af lempelsesområdet, målt fra referencepunktet: Én køllelængde, men med disse begrænsninger:
  • Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
    • Skal være i det generelle område,
    • Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet, og
    • Der skal tages fuld lempelse for alle gener fra det unormale baneforhold.
c
Lempelse for bold i bunker

Hvis en spillers bold er i en bunker og der er gene fra et unormalt baneforholdbanen må spilleren enten tage lempelse uden straf efter (1) eller med straf efter (2):

(1) Uden straf: spille fra bunkeren. Spilleren må tage lempelse uden straf efter Regel 16.1b. Dog gælder følgende:

  • Det nærmeste punkt for fuld lempelse og lempelsesområdet skal være i bunkeren.
  • Hvis der ikke findes et sådant nærmeste punkt for fuld lempelse i bunkeren, må spilleren alligevel tage denne lempelse ved at bruge punktet for størst mulig lempelse i bunkeren som referencepunkt.

(2) Lempelse med straf: Spille fra et sted uden for bunkeren (lempelse på flaglinjen). Med ét strafslag må spilleren droppe den oprindelige bold eller en anden bold (se Regel 14.3) i et lempelsesområde, som er baseret på flaglinjen - den lige linje fra hullet bagud gennem stedet for den oprindelige bold:

  • Referencepunkt: Et punkt på banen, valgt af spilleren, som er på flaglinjen, og som er længere fra hullet end det oprindelige punkt (uden begrænsning for, hvor langt tilbage på linjen):
    • Når dette referencepunkt vælges, bør spilleren vise punktet med en genstand (f.eks. en tee).
    • Hvis spilleren dropper bolden uden at have valgt dette punkt, anses referencepunktet som værende det punkt på linjen, som har samme afstand fra hullet, som hvor den droppede bold først ramte jorden.
  • Størrelsen af lempelsesområdet, målt fra referencepunktet: Én køllelængde, men med disse begrænsninger:
  • Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
    • Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet, og
    • Må være i et hvilket som helst baneområde, men
    • Hvis mere end ét baneområde findes inden for én køllelængde af referencepunktet, skal bolden komme til at ligge stille i lempelsesområdet i det samme baneområde, som bolden først ramte, da den blev droppet i lempelsesområdet.
d
Lempelse for bold på greenen

Hvis en spillers bold er på greenen og der er gene fra et unormalt baneforholdbanen, må spilleren tage lempelse uden straf og placere den oprindelige bold eller en anden bold på stedet for nærmeste punkt for fuld lempelse ved at bruge fremgangsmåderne for at genplacere en bold efter Regel 14.2b (2) og 14.2e.

  • Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal enten være på greenen eller i det generelle område.
  • Hvis der ikke findes et sådant nærmeste punkt for fuld lempelse, må spilleren alligevel tage denne lempelse uden straf ved at bruge punktet for størst mulig lempelse som referencepunkt, som enten skal være på greenen eller i det generelle område.
e
Lempelse for bold, som ikke er fundet i eller på et unormalt baneforhold.

Hvis en spillers bold ikke er fundet, men det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at den kom til at ligge stille i eller på et unormalt baneforholdbanen, må spilleren bruge denne lempelsesmulighed, i stedet for at tage lempelse fra forrige sted:

  • Spilleren må tage lempelse efter Regel 16.1b, c eller d, ved at bruge det skønnede punkt, hvor bolden sidst krydsede grænsen af det unormale baneforholdbanen, som stedet for bolden, når det nærmeste punkt for fuld lempelse skal findes.
  • Når først spilleren har sat en anden bold i spil for at tage lempelse på denne måde:
    • Er den oprindelige bold ikke længere i spil og må ikke spilles.
    • Dette gælder, selvom den derefter bliver fundet på banen før udløbet af de tre minutters søgetid (se Regel 6.3b).

Men hvis det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden kom til at ligge stille i eller på et unormalt baneforhold, og bolden er mistet, skal spilleren tage lempelse fra forrige sted efter Regel 18.2.

f
Lempelse skal tages for gene fra et område med spilleforbud i et unormalt baneforhold

I hver af disse situationer må bolden ikke spilles, som den ligger:

(1) Når bolden er i et område med spilleforbud. Hvis spillerens bold er i et område med spilleforbud i eller på et unormalt baneforhold i det generelle område, i en bunker eller på greenen:

  • Område med spilleforbud i det generelle område. Spilleren skal tage lempelse uden straf efter Regel 16.1b.
  • Område med spilleforbud i en bunker. Spilleren skal tage lempelse uden straf efter Regel 16.1c(1) eller (2).
  • Område med spilleforbud på greenen. Spilleren skal tage lempelse uden straf efter Regel 16.1d.

(2) Når et område med spilleforbud er i området for stance eller svinget til bolden hvor som helst på banen, undtagen i et strafområde. Hvis en spillers bold er uden for et område med spilleforbud og er i det generelle område, i en bunker eller på greenen, og et område med spilleforbud (uanset om det er i et unormalt baneforhold eller i et strafområde) er i området for spillerens tilsigtede stance eller tilsigtede sving, skal spilleren enten:

  • Tage lempelse, hvis det er tilladt, efter Regel 16.1b, c eller d, afhængig af, om bolden er i det generelle område, i en bunker eller på greenen, eller
  • Tage lempelse for uspillelig bold efter Regel 19.

For at vide, hvad man skal gøre, hvis der er gene fra et område med spilleforbud for en bold i et strafområde, se Regel 17.1e.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med Regel 16.1: Generel straf efter Regel 14.7a.

16.2
Situation med farligt dyr
a
Hvornår lempelse er tilladt

En situation med farligt dyr forekommer, når et farligt dyr (f.eks. giftige slanger, stikkende bier, krokodiller, hærmyrer eller bjørne) nær en bold kunne forårsage alvorlig fysisk skade på spilleren, hvis bolden skulle spilles, som den ligger.

En spiller må tage lempelse efter Regel 16.2b for gene fra en situation med farligt dyr uanset, hvor spillerens bold ligger på banen, undtagen at lempelse ikke er tilladt:

  • Når det er klart urimeligt på grund af noget andet end situationen med farligt dyr (f.eks. når en spiller ikke kan udføre et slag på grund af, hvor bolden ligger i en busk), eller
  • Hvis genen kun forekommer, fordi spilleren vælger en kølle, stance, sving eller spilleretning, som er klart urimelig i situationen.
b
Lempelse for situation med farligt dyr

Når der er gene fra en situation med farligt dyr :

(1) Når bolden er hvor som helst, undtagen i et strafområde. Spilleren må tage lempelse efter Regel 16.1b, c, eller d, afhængig af, om bolden er i det generelle område, i en bunker eller på greenen.

(2) Når bolden er i et strafområde. Spilleren kan tage lempelse uden straf eller lempelse med straf:

  • Lempelse uden straf: Spille fra strafområdet. Spilleren kan tage lempelse uden straf efter Regel 16.1b, men overholde, at det nærmeste punkt for fuld lempelse og lempelsesområdet skal være inde i strafområdet.
  • Lempelse med straf: Spille fra et sted uden for strafområdet.
    • Spilleren må tage lempelse efter Regel 17.1d.
    • Hvis der er gene fra en situation med farligt dyr, der hvor bolden skulle spilles fra efter at have taget denne lempelse med straf uden for strafområdet, kan spilleren tage yderligere lempelse efter (1) uden yderligere straf.

Ved anvendelsen af denne Regel, betyder det nærmeste punkt for fuld lempelse det nærmeste punkt, (ikke nærmere hullet) hvor situationen med farligt dyr ikke længere eksisterer.

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med Regel 16.2: Generel straf efter Regel 14.7a.

16.3
Fæstnet bold
a
Hvornår lempelse er tilladt

(1) Bolden skal være fæstnet i det generelle område. Der er kun lempelse efter Regel 16.3b, hvis spillerens bold er fæstnet i det generelle område.

  • Der er ingen lempelse efter denne Regel, hvis bolden er fæstnet andre steder end i det generelle område.
  • Men hvis bolden er fæstnet greenen, må spilleren markere, løfte og rense bolden, reparere skaden forårsaget af boldens nedslag og genplacere bolden på dens oprindelige sted (se Regel 13.1c(2)).

Undtagelser – Når lempelse ikke er tilladt for bold fæstnet i det generelle område: Lempelse efter Regel 16.3b er ikke tilladt:

  • Når bolden er fæstnet i sand i en del af det generelle område, som ikke er klippet i fairwayhøjde eller lavere, eller
  • Når gene fra noget andet end en bold, som er fæstnet, gør slaget klart urimeligt (f.eks. hvis spilleren ikke er i stand til at udføre et slag på grund af, hvor bolden ligger i en busk).

(2) Afgøre, om bolden er fæstnet. En spillers bold er kun fæstnet, hvis:

  • Den er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og
  • En del af bolden er under jordoverfladen.

Hvis spilleren ikke med sikkerhed kan afgøre, om bolden er i sit eget nedslagsmærke eller et nedslagsmærke, lavet af en anden bold, må spilleren behandle bolden som fæstnet, hvis det er rimeligt at konkludere, ud fra de tilgængelige informationer, at bolden er fæstnet i sit eget nedslagsmærke.

En bold er ikke fæstnet, hvis den er under jordoverfladen som et resultat af noget andet end spillerens forrige slag, f.eks. hvis:

  • Bolden er skubbet ned i jorden af nogen, som har trådt på den,
  • Bolden er slået direkte ned i jorden uden at have været i luften, eller
  • Bolden blev droppet for at tage lempelse efter en Regel.
b
Lempelse for fæstnet bold

Når en spillers bold er fæstnet i det generelle område og lempelse er tilladt efter Regel 16.3a, må spilleren tage lempelse uden straf ved at droppe den oprindelige bold eller en anden bold i følgende lempelsesområde (se Regel 14.3):

  • Referencepunkt: Stedet lige bag ved hvor bolden er fæstnet.
  • Størrelsen af lempelsesområdet, målt fra referencepunktet: Én køllelængde, men med disse begrænsninger:
  • Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
    • Skal være i det generelle område,
    • Må ikke være nærmere hullet end referencepunktet.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 8; Standard lokalregel F-2 (Komitéen kan indføre en lokalregel, der kun tillader lempelse for en bold, som er fæstnet i et område, der er klippet til fairwayhøjde eller lavere).

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med Regel 16.3: Generel straf efter Regel 14.7a.

16.4
Løfte bolden for at se, om den ligger i et forhold, hvor lempelse er tilladt

Hvis en spiller med rimelighed mener, at bolden ligger i et forhold, hvor lempelse uden straf er tilladt efter Regel 15.2, 16.1 eller 16.3, men ikke kan afgøre dette uden at løfte bolden:

  • Spilleren må løfte bolden for at se, om lempelse uden straf er tilladt, men
  • Bolden skal først markeres, og den løftede bold må ikke renses (undtagengreenen) (se Regel 14.1).

Hvis spilleren løfter bolden uden at have rimelig grund (undtagen greenen, hvor spilleren må løfte efter Regel 13.1b), får spilleren ét strafslag.

Hvis lempelse er tilladt, og spilleren tager lempelse, er der ingen straf, selvom spilleren ikke markerer bolden før den løftes eller renser den løftede bold.

Hvis lempelse ikke er tilladt, eller hvis spilleren ikke vælger at tage lempelse, som er tilladt:

  • Spilleren får ét strafslag, hvis bolden ikke blev markeret, før den blev løftet, eller rensede den løftede bold, når det ikke var tilladt, og
  • Bolden skal genplaceres på dens oprindelige sted (se Regel 14.2).

Straf for at spille en uberettiget erstattet bold eller for at spille fra et forkert sted i strid med Regel 16.4: Generel straf efter Regel 6.3b eller 14.7a.

Hvis flere Regelovertrædelser skyldes en enkelt handling eller relaterede handlinger, se Regel 1.3c(4).

Dyrehul

Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Udtrykket dyrehul omfatter:

  • det løse materiale, dyret gravede ud af hullet 
  • ethvert nedslidt spor eller mærker, som leder ned i hullet, og
  • ethvert område på jorden, som er skubbet op eller ændret som et resultat af, at dyret gravede hullet under jorden.

 

Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul

Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).

Areal under reparation

Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:

  • Hele overfladen inden for grænsen af det erklærede område, og
  • Alt græs, buske, træer eller andet der gror, eller er fastsiddende i det erklærede område, omfattende enhver del af disse, som rager uden for grænsen af det erklærede område over jorden, men ikke når noget sådant (f.eks. en trærod) sidder fast i, eller er under jorden uden for grænsen af det erklærede område.

Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:

  • ethvert hul lavet af Komitéen eller banepersonalet:
    • i forbindelse med opsætning af banen (f.eks. et hul, hvor en pæl er fjernet, eller hullet på en dobbeltgreen, som bruges ved spil af et andet hul), eller
    • ved vedligeholdelse af banen (f.eks. et hul lavet ved at fjerne græs eller en træstub eller lægge dræn, men omfatter ikke luftningshuller)
  • afklippet græs, blade og alt andet materiale, samlet sammen med senere bortskaffelse for øje. Men:
    • andre naturgenstande, som er samlet sammen med bortskaffelse for øje, er også løse naturgenstande, og
    • andet materiale, som er efterladt på banen, uden at det påtænkes fjernet, er ikke areal under reparation, medmindre Komitéen har erklæret det som sådant.
  • Ethvert levested for dyr (f.eks. en fuglerede), som er så nær spillerens bold, at spillerens slag eller stance ville ødelægge det, undtagen hvis levestedet er lavet af dyr, som er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).

Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:

  • Pæle: Når grænsen defineres af pæle, defineres grænsen til areal under reparation af linjen mellem den udvendige side af pælene i jordhøjde, og pælene står i areal under reparation.
  • Linjer: Når grænsen er defineret af en afstribning på jorden, er afstribningen i areal under reparation, og grænsen til areal under reparation går ved ydersiden af afstribningen.
  • Fysisk forekomst: Når grænsen er defineret af en fysisk forekomst (f.eks. et blomsterbed eller et nysået græsareal), bør Komitéen meddele, hvordan grænsen af areal under reparation er defineret.

Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.

 

Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation

Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .

Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:

  • Et hjulspor lavet af en traktor (men Komitéen er berettiget til at erklære et dybt hjulspor som areal under reparation).
  • En gammel hulprop der er sunket ned under greenens overflade, men se Regel 13.1c (forbedringer tilladt på greenen).

Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation

Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.

Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.

Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation

Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.

For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Midlertidigt vand

Enhver midlertidig ansamling af vand på jordoverfladen (f.eks. vandpytter fra regn eller vanding eller et overløb fra et vandområde), som:

  • Ikke er i et strafområde, og
  • Som kan ses før eller efter spilleren indtager sin stance (uden at presse sine fødder overdrevent nedad).

Det er ikke nok, at jorden er våd, mudret eller blød, eller at vandet kun er synligt et øjeblik, når spilleren træder på jorden. En ansamling af vand skal forblive synlig enten før eller efter stancen er indtaget.

Særlige tilfælde:

  • Dug og rim er ikke midlertidigt vand.
  • Sne og naturlig is (bortset fra rim), er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
  • Kunstigt fremstillet is er en forhindring.
Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Flytbar forhindring

En forhindring, som kan flyttes med en rimelig indsats uden at beskadige forhindringen eller banen.

Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder disse to betingelser, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Men det gælder ikke, hvis den flytbare del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand ikke var beregnet til at kunne flyttes (f.eks. en løs sten, som er en del af en mur).

Selv hvis en forhindring er flytbar, kan Komitéen erklære den for at være en ikke-flytbar forhindring.

 

Fortolkning Flytbar forhindring/1 - efterladt bold er en flytbar forhindring

En opgivet bold er en flytbar forhindring.

Grænsemarkering

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

  • skråstivere eller barduner, der er fastgjorte til en mur eller et hegn, eller
  • alle trin, broer eller lignende genstande, der bruges for at komme over muren eller hegnet.

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

 

Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.

Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.

Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.

Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering

En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.

Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.

En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.

Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.

Integreret genstand

En kunstig genstand, som Komitéen har defineret som en del af udfordringen ved at spille banen, og fra hvilken, der ikke gives lempelse uden straf.

Integrerede genstande behandles som ikke-flytbare (se Regel 8.1a). Men, hvis en del af en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Kunstige genstande, som Komitéen har defineret som integrerede genstande, er ikke forhindringer eller grænsemarkeringer.

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Spillelinje

Den retning, spilleren ønsker dennes bold skal tage efter et slag, omfattende en forlængelse lodret opad og en rimelig afstand på hver side af denne linje.

Spillelinjen er ikke nødvendigvis en lige linje mellem to punkter (f.eks. kan det være en kurvet linje baseret på den linje, som spilleren ønsker, at bolden skal tage).

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Out of bounds

Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.

Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden og nedad under jorden:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er inde på banen, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. trappetrin fastgjort til et grænsehegn, eller et træ voksende uden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ind over grænsen eller omvendt), er kun den del, der er uden for grænsen out of bounds.

De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:

  • Grænsemarkeringer: Når der afgrænses med pæle eller et hegn, er grænsen defineret af linjen mellem de bane-nære punkter af pælene eller hegnspælene i jordhøjde (undtaget vinklede støtter), og disse pæle eller hegnspæle er out of bounds.
    Når der afgrænses med andre genstande som f.eks. en væg, eller når Komitéen ønsker at behandle en grænsemarkering på en anden måde, bør Komitéen definere grænserne.
  • Linjer: Når en malet linje på jorden definerer grænsen, er grænsen den bane-nære kant af linjen, og linjen selv er out of bounds.
    Når en malet linje på jorden definerer grænsen, kan pæle bruges til at vise, hvor grænsen er, men de har ikke anden betydning.

Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Midlertidigt vand

Enhver midlertidig ansamling af vand på jordoverfladen (f.eks. vandpytter fra regn eller vanding eller et overløb fra et vandområde), som:

  • Ikke er i et strafområde, og
  • Som kan ses før eller efter spilleren indtager sin stance (uden at presse sine fødder overdrevent nedad).

Det er ikke nok, at jorden er våd, mudret eller blød, eller at vandet kun er synligt et øjeblik, når spilleren træder på jorden. En ansamling af vand skal forblive synlig enten før eller efter stancen er indtaget.

Særlige tilfælde:

  • Dug og rim er ikke midlertidigt vand.
  • Sne og naturlig is (bortset fra rim), er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
  • Kunstigt fremstillet is er en forhindring.
Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra den tilstand eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Nærmeste punkt for fuld lempelse

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

  • Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
  • I det korrekte baneområde, og
  • Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

  • Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
  • Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

 

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Nærmeste punkt for fuld lempelse

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

  • Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
  • I det korrekte baneområde, og
  • Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

  • Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
  • Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

 

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra den tilstand eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Nærmeste punkt for fuld lempelse

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

  • Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
  • I det korrekte baneområde, og
  • Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

  • Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
  • Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

 

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Punkt for størst mulig lempelse

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold i en bunker (Regel 16.1c eller på greenen (Regel 16.1d), når der ikke er noget nærmeste punkt for fuld lempelse.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

  • Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
  • I det korrekte baneområde, og
  • Hvor det unormale baneforhold medfører mindst gene for det slag, spilleren ville have udført fra det oprindelige sted, hvis genen ikke var der.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer det køllevalg, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag.

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Punktet for størst mulig lempelse findes ved at sammenligne den forholdsmæssige gene for boldens leje og området for spillerens tilsigtede stance og sving samt, kun hvis bolden er på green, spillelinjen, f.eks. når man tager lempelse for midlertidigt vand:

  • Punktet for størst mulig lempelse kan være, hvor bolden vil være på lavere vand, end hvor spilleren vil stå (med større gene for stancen end for lejet eller svinget), eller hvor bolden er på dybere vand, end hvor spilleren vil stå (med større gene for lejet og svinget end for stancen).
  • greenen kan punktet for størst mulig lempelse være baseret på spillelinjen, hvor bolden bliver nødt til at gå gennem det laveste vand eller den korteste vej gennem midlertidigt vand.
Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra den tilstand eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Tee

En genstand, der anvendes til at hæve en bold over jorden, for at spille den fra teestedet. Den må ikke være længere end 10,16 cm (4”) og skal være i overensstemmelse med Udstyrsreglerne.

Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Baneområder

Banen udgøres af fem definerede områder:

  • Det generelle område
  • Teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles,
  • Alle strafområder,
  • Alle bunkere, og
  • Greenen på det hul, spilleren spiller.
Baneområder

Banen udgøres af fem definerede områder:

  • Det generelle område
  • Teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles,
  • Alle strafområder,
  • Alle bunkere, og
  • Greenen på det hul, spilleren spiller.
Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra den tilstand eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Baneområder

Banen udgøres af fem definerede områder:

  • Det generelle område
  • Teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles,
  • Alle strafområder,
  • Alle bunkere, og
  • Greenen på det hul, spilleren spiller.
Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra den tilstand eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Nærmeste punkt for fuld lempelse

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

  • Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
  • I det korrekte baneområde, og
  • Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

  • Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
  • Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

 

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Nærmeste punkt for fuld lempelse

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

  • Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
  • I det korrekte baneområde, og
  • Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

  • Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
  • Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

 

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Nærmeste punkt for fuld lempelse

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

  • Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
  • I det korrekte baneområde, og
  • Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

  • Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
  • Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

 

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Punkt for størst mulig lempelse

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold i en bunker (Regel 16.1c eller på greenen (Regel 16.1d), når der ikke er noget nærmeste punkt for fuld lempelse.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

  • Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
  • I det korrekte baneområde, og
  • Hvor det unormale baneforhold medfører mindst gene for det slag, spilleren ville have udført fra det oprindelige sted, hvis genen ikke var der.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer det køllevalg, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag.

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Punktet for størst mulig lempelse findes ved at sammenligne den forholdsmæssige gene for boldens leje og området for spillerens tilsigtede stance og sving samt, kun hvis bolden er på green, spillelinjen, f.eks. når man tager lempelse for midlertidigt vand:

  • Punktet for størst mulig lempelse kan være, hvor bolden vil være på lavere vand, end hvor spilleren vil stå (med større gene for stancen end for lejet eller svinget), eller hvor bolden er på dybere vand, end hvor spilleren vil stå (med større gene for lejet og svinget end for stancen).
  • greenen kan punktet for størst mulig lempelse være baseret på spillelinjen, hvor bolden bliver nødt til at gå gennem det laveste vand eller den korteste vej gennem midlertidigt vand.
Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Kendsgerning eller så godt som sikkert

Den normale måde at afgøre, hvad der skete med en spillers bold – f.eks. om bolden ligger stille i et strafområde, om den flyttede sig eller, hvad der fik den til at flytte sig.

En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:

  • Der er fuldbyrdet bevis for, at hændelsen skete med spillerens bold, f.eks. hvis spilleren eller andre vidner har set det ske, eller
  • Selvom der er en meget lille grad af tvivl, så viser alle rimeligt tilgængelige oplysninger, at der er mindst 95% sandsynlighed for, at hændelsen skete.

“Alle rimeligt tilgængelige oplysninger” omfatter al information, spilleren kender, og al anden information denne kan få kendskab til med rimelig anstrengelse og uden unødig forsinkelse.

 

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/1 - anvendelse af standarden "kendsgerning eller så godt som sikkert", når bolden flytter sig

Når det ikke er "kendt", hvad der forårsagede, at bolden flyttede sig, skal alle rimeligt tilgængelige oplysninger overvejes, og beviserne skal evalueres for at afgøre, om det er "så godt som sikkert", at spiller, modstander eller ekstern påvirkning forårsagede, at bolden flyttede sig.

Afhængigt af omstændighederne kan rimeligt tilgængelige oplysninger omfatte, men er ikke begrænset til:

  • Virkningen af enhver handling, der foretages i nærheden af bolden (såsom flytning af løse naturgenstande, prøvesving, at grounde køllen og tage stance),
  • Den tid, der er gået mellem sådanne handlinger og flytningen af bolden,
  • Boldens leje, før den flyttede sig (såsom liggende på fairway, liggende på længere græs, på en ujævn overflade eller på greenen),
  • Forholdene på jorden nær bolden (såsom graden af hældning eller uregelmæssigheder i overfladen, osv.), og
  • Vindhastighed og-retning, regn og andre vejrforhold.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/2 - "så godt som sikkert" er irrelevant, hvis der først skabes klarhed efter udløb af de tre minutters søgetid

At afgøre, om det er en "kendsgerning eller så godt som sikkert", skal være baseret på beviser, som er kendt af spilleren på det tidspunkt, hvor de tre minutters søgetid udløber.

Eksempler på, hvornår en spillers fund er irrelevante, omfatter:

  • En spillers teeslag ender i et område, der indeholder tyk rough og et stort dyrehul. Efter tre minutters søgning, fastslås det, at det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i dyrehullet. Mens spilleren går tilbage til teestedet, findes bolden i dyrehullet.
  • Selvom spilleren endnu ikke har sat en anden bold i spil, skal spilleren tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b - hvad man skal gøre, når bolden er mistet eller out of bounds), da det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var i dyrehullet, da søgetiden udløb.
  • En spiller kan ikke finde sin bold og mener, at den kan være blevet samlet op af en tilskuer (ekstern påvirkning), men der er ikke nok beviser til at være så godt som sikker på dette. Kort tid efter udløb af den tre minutters søgetid, findes en tilskuer med spillerens bold.

Spilleren skal tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b), da flytningen af bolden af den eksterne påvirkning først blev kendt, efter søgetiden var udløbet.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/3 - spiller uvidende om, at bolden var spillet af en anden spiller

Det skal være en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold er blevet spillet af en anden spiller som en forkert bold, for at behandle den som værende flyttet.

For eksempel slår spiller A og spiller B i slagspil deres teeslag i samme retning. Spiller A finder en bold og spiller den. Spiller B går frem for at lede efter sin bold og kan ikke finde den. Efter tre minutter går spiller B tilbage til teestedet for at spille en anden bold. På vejen finder spiller B spiller A's bold og ved da, at spiller A har slået til spiller B's ved en fejl.

Spiller A får den generelle straf for at spille en forkert bold og skal derefter spille sin egen bold (Regel 6.3c). Spiller A's bold var ikke mistet, selv om begge spillere søgte i mere end tre minutter, fordi spiller A ikke begyndte at søge efter sin bold; søgningen var efter spiller B's bold. Spiller B's oprindelige bold var derimod mistet, og spilleren skal sætte en anden bold i spil fra forrige sted (Regel 18.2b), fordi det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var blevet spillet af en anden spiller, da de tre minutters søgetid udløb.

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Forrige sted

Fremgangsmåden og straffen, når en spiller tager lempelse efter Reglerne 17, 18 eller 19 ved at spille en bold derfra, hvor det forrige slag blev udført (se Regel 14.6).

Udtrykket forrige sted betyder, at spilleren både:

  • Modtager ét strafslag, og
  • Taber fordelen ved enhver opnået afstand til hullet fra det sted, hvorfra det forrige slag blev udført.
Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Nærmeste punkt for fuld lempelse

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

  • Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
  • I det korrekte baneområde, og
  • Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

  • Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
  • Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

 

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

I spil

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

  • En bold er først i spil på et hul:
    • Når spilleren udfører et slag til den inden for teestedet, eller
    • I hulspil, når spilleren udfører et slag til den uden for teestedet, og modstanderen ikke annullerer slaget efter Regel 6.1b
  • Bolden forbliver i spil, indtil den er i hul, dog er den ikke længere i spil:
    • Når den er løftet fra banen
    • Når den er mistet (selvom den ligger stille på banen), eller kommer til at ligge stille out of bounds, eller
    • Når den er blevet erstattet af en anden bold, selvom det ikke var tilladt efter en Regel.

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

  • Hvis bolden ikke er blevet løftet, er den stadig i spil
  • Hvis bolden er blevet løftet og genplaceret, er den i spil, selvom markeringsmærket ikke er fjernet.
I spil

Status for en spillers bold, når den ligger på banen og bliver brugt ved spil af et hul:

  • En bold er først i spil på et hul:
    • Når spilleren udfører et slag til den inden for teestedet, eller
    • I hulspil, når spilleren udfører et slag til den uden for teestedet, og modstanderen ikke annullerer slaget efter Regel 6.1b
  • Bolden forbliver i spil, indtil den er i hul, dog er den ikke længere i spil:
    • Når den er løftet fra banen
    • Når den er mistet (selvom den ligger stille på banen), eller kommer til at ligge stille out of bounds, eller
    • Når den er blevet erstattet af en anden bold, selvom det ikke var tilladt efter en Regel.

En bold, som ikke er i spil, er en forkert bold

Spilleren må ikke have mere end én bold i spil på ethvert tidspunkt. (Se Regel 6.3d for de få tilfælde, hvor en spiller kan spille med mere end én bold på samme tid på et hul.)

Når Reglerne henviser til en bold, der ligger stille eller er i bevægelse, betyder dette, at bolden er i spil.

Når et markeringsmærke er placeret for at markere en bold i spil:

  • Hvis bolden ikke er blevet løftet, er den stadig i spil
  • Hvis bolden er blevet løftet og genplaceret, er den i spil, selvom markeringsmærket ikke er fjernet.
Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Kendsgerning eller så godt som sikkert

Den normale måde at afgøre, hvad der skete med en spillers bold – f.eks. om bolden ligger stille i et strafområde, om den flyttede sig eller, hvad der fik den til at flytte sig.

En kendsgerning eller så godt som sikkert betyder mere end muligt eller sandsynligt. Det betyder enten, at:

  • Der er fuldbyrdet bevis for, at hændelsen skete med spillerens bold, f.eks. hvis spilleren eller andre vidner har set det ske, eller
  • Selvom der er en meget lille grad af tvivl, så viser alle rimeligt tilgængelige oplysninger, at der er mindst 95% sandsynlighed for, at hændelsen skete.

“Alle rimeligt tilgængelige oplysninger” omfatter al information, spilleren kender, og al anden information denne kan få kendskab til med rimelig anstrengelse og uden unødig forsinkelse.

 

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/1 - anvendelse af standarden "kendsgerning eller så godt som sikkert", når bolden flytter sig

Når det ikke er "kendt", hvad der forårsagede, at bolden flyttede sig, skal alle rimeligt tilgængelige oplysninger overvejes, og beviserne skal evalueres for at afgøre, om det er "så godt som sikkert", at spiller, modstander eller ekstern påvirkning forårsagede, at bolden flyttede sig.

Afhængigt af omstændighederne kan rimeligt tilgængelige oplysninger omfatte, men er ikke begrænset til:

  • Virkningen af enhver handling, der foretages i nærheden af bolden (såsom flytning af løse naturgenstande, prøvesving, at grounde køllen og tage stance),
  • Den tid, der er gået mellem sådanne handlinger og flytningen af bolden,
  • Boldens leje, før den flyttede sig (såsom liggende på fairway, liggende på længere græs, på en ujævn overflade eller på greenen),
  • Forholdene på jorden nær bolden (såsom graden af hældning eller uregelmæssigheder i overfladen, osv.), og
  • Vindhastighed og-retning, regn og andre vejrforhold.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/2 - "så godt som sikkert" er irrelevant, hvis der først skabes klarhed efter udløb af de tre minutters søgetid

At afgøre, om det er en "kendsgerning eller så godt som sikkert", skal være baseret på beviser, som er kendt af spilleren på det tidspunkt, hvor de tre minutters søgetid udløber.

Eksempler på, hvornår en spillers fund er irrelevante, omfatter:

  • En spillers teeslag ender i et område, der indeholder tyk rough og et stort dyrehul. Efter tre minutters søgning, fastslås det, at det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden er i dyrehullet. Mens spilleren går tilbage til teestedet, findes bolden i dyrehullet.
  • Selvom spilleren endnu ikke har sat en anden bold i spil, skal spilleren tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b - hvad man skal gøre, når bolden er mistet eller out of bounds), da det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var i dyrehullet, da søgetiden udløb.
  • En spiller kan ikke finde sin bold og mener, at den kan være blevet samlet op af en tilskuer (ekstern påvirkning), men der er ikke nok beviser til at være så godt som sikker på dette. Kort tid efter udløb af den tre minutters søgetid, findes en tilskuer med spillerens bold.

Spilleren skal tage lempelse på forrige sted for en mistet bold (Regel 18.2b), da flytningen af bolden af den eksterne påvirkning først blev kendt, efter søgetiden var udløbet.

Fortolkning Kendsgerning eller så godt som sikkert/3 - spiller uvidende om, at bolden var spillet af en anden spiller

Det skal være en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en spillers bold er blevet spillet af en anden spiller som en forkert bold, for at behandle den som værende flyttet.

For eksempel slår spiller A og spiller B i slagspil deres teeslag i samme retning. Spiller A finder en bold og spiller den. Spiller B går frem for at lede efter sin bold og kan ikke finde den. Efter tre minutter går spiller B tilbage til teestedet for at spille en anden bold. På vejen finder spiller B spiller A's bold og ved da, at spiller A har slået til spiller B's ved en fejl.

Spiller A får den generelle straf for at spille en forkert bold og skal derefter spille sin egen bold (Regel 6.3c). Spiller A's bold var ikke mistet, selv om begge spillere søgte i mere end tre minutter, fordi spiller A ikke begyndte at søge efter sin bold; søgningen var efter spiller B's bold. Spiller B's oprindelige bold var derimod mistet, og spilleren skal sætte en anden bold i spil fra forrige sted (Regel 18.2b), fordi det ikke var en kendsgerning eller så godt som sikkert, at bolden var blevet spillet af en anden spiller, da de tre minutters søgetid udløb.

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Mistet

Status for en bold, der ikke findes i løbet af tre minutter, efter at spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den.

Hvis søgningen begynder, og så bliver midlertidigt afbrudt (f.eks. hvis spilleren stopper søgningen, når spillet er afbrudt, når spilleren bliver nødt til at træde til side for at lade en anden bold spille forbi, eller når spilleren fejlagtigt har identificeret en forkert bold):

  • Tiden mellem afbrydelsen, og når søgningen genoptages, tæller ikke, og
  • Tiden, som er tilladt til søgningen, er 3 minutter i alt, idet man tæller tiden til at søge både før afbrydelsen og efter søgningen genoptages.

 

Fortolkning Mistet/1 - bold kan ikke erklæres mistet

En spiller må ikke erklære en bold mistet. En bold er kun mistet, hvis den ikke er fundet inden tre minutter efter, at spilleren eller dennes caddie eller partner begynder at lede efter den.

For eksempel søger en spiller efter sin bold i to minutter, erklærer den mistet og går tilbage for at spille en anden bold. Før spilleren sætter en anden bold i spil, findes den oprindelige bold inden for de tre minutters søgetid. Da spilleren ikke kan erklære sin bold mistet, forbliver den oprindelige bold i spil.

Fortolkning Mistet/2 - spiller må ikke forsinke igangsættelsen af søgetiden for at få en fordel

De tre minutters søgetid starter, når spilleren eller spillerens caddie (eller spillerens partner eller partnerens caddie) begynder at søge efter den. Spilleren må ikke forsinke starten af søgetiden for at opnå en fordel ved at tillade andre mennesker at søge på sine vegne.

Hvis en spiller for eksempel går henimod sin bold, og tilskuere allerede søger efter bolden, må spilleren ikke bevidst forsinke sin ankomst til området for at forhindre, at de tre minutters søgetid starter. Under sådanne omstændigheder starter søgetiden, når spilleren ville have været i stand til at begynde at søge, hvis spilleren ikke bevidst forsinkede sin ankomst til området.

Fortolkning Mistet/3 - søgetiden fortsætter, selv når spilleren går tilbage for at slå en provisorisk bold

Hvis en spiller er begyndt at søge efter sin bold og går tilbage til forrige sted for at spille en provisorisk bold, fortsætter de tre minutters søgetid, uanset om nogen fortsætter med at søge efter spillerens bold.

Fortolkning Mistet/4 - søgetid, når du søger efter to bolde

Når en spiller har spillet to bolde (såsom bolden i spil og en provisorisk bold) og søger efter begge, så er afstanden mellem de to bolde afgørende for, om spilleren tillades to separate søgetider af tre minutter.

Hvis boldene er i samme område, hvor der kan søges efter dem på samme tid, tillades spilleren kun tre minutter til at søge efter begge bolde. Men hvis boldene er i forskellige områder (såsom modsatte sider af fairway) tillades spilleren en tre minutters søgetid for hver bold.

Forrige sted

Fremgangsmåden og straffen, når en spiller tager lempelse efter Reglerne 17, 18 eller 19 ved at spille en bold derfra, hvor det forrige slag blev udført (se Regel 14.6).

Udtrykket forrige sted betyder, at spilleren både:

  • Modtager ét strafslag, og
  • Taber fordelen ved enhver opnået afstand til hullet fra det sted, hvorfra det forrige slag blev udført.
Område med spilleforbud

En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.

Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:

  • Beskytte dyreliv, dyrs levesteder og miljøfølsomme områder,
  • Forebygge skader på unge træer, blomsterbede, nysået græs eller andre beplantede områder,
  • Beskytte spillere fra fare, og
  • Beskytte steder af historisk eller kulturel interesse

Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.

 

Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud

Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.

Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Område med spilleforbud

En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.

Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:

  • Beskytte dyreliv, dyrs levesteder og miljøfølsomme områder,
  • Forebygge skader på unge træer, blomsterbede, nysået græs eller andre beplantede områder,
  • Beskytte spillere fra fare, og
  • Beskytte steder af historisk eller kulturel interesse

Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.

 

Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud

Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.

Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Område med spilleforbud

En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.

Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:

  • Beskytte dyreliv, dyrs levesteder og miljøfølsomme områder,
  • Forebygge skader på unge træer, blomsterbede, nysået græs eller andre beplantede områder,
  • Beskytte spillere fra fare, og
  • Beskytte steder af historisk eller kulturel interesse

Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.

 

Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud

Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.

Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.

Unormalt baneforhold

Enhver af disse fire definerede forekomster:

  • Dyrehul
  • Areal under reparation
  • Ikke-flytbar forhindring, eller
  • Midlertidig vand.
Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Område med spilleforbud

En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.

Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:

  • Beskytte dyreliv, dyrs levesteder og miljøfølsomme områder,
  • Forebygge skader på unge træer, blomsterbede, nysået græs eller andre beplantede områder,
  • Beskytte spillere fra fare, og
  • Beskytte steder af historisk eller kulturel interesse

Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.

 

Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud

Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.

Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Dyr

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Dyr

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Dyr

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Dyr

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Dyr

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Nærmeste punkt for fuld lempelse

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

  • Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
  • I det korrekte baneområde, og
  • Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

  • Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
  • Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

 

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra den tilstand eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Dyr

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Strafområde

Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.

Et strafområde er:

  • Enhver forekomst af vand på banen (uanset om Komitéen har markeret det eller ikke), herunder et hav, sø, dam, flod, grøft, afvandingsgrøft eller andre åbne vandløb (selvom de ikke indeholder vand), og
  • Ethvert andet område af banen, Komitéen definerer som et strafområde.

Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.

Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:

  • Gule strafområder (markeret med gule linjer eller gule pæle) giver spilleren to lempelsesmuligheder (Regel 17.1d(1) og (2)).
  • Røde strafområder (markeret med røde streger eller røde pæle) giver spilleren en ekstra sidelæns lempelsesmulighed (Regel 17.1d(3)) i tillæg til de to tilgængelige lempelsesmuligheder for gule strafområder.

Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.

Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:

  • Dette betyder, at hele arealet samt alt andet (f.eks. enhver naturlig eller kunstig genstand), som er inden for grænsen, er en del af strafområdet, ligegyldigt om det er på, under eller over jordoverfladen.
  • Hvis en genstand er både inden for og uden for grænsen (f.eks. en bro over strafområdet eller et træ voksende inden for grænsen, men med rødder, som strækker sig ud under grænsen, eller modsat), er kun den del af genstanden, som er inden for grænsen, en del af strafområdet.

Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:

  • Pæle: Når der markeres med pæle, går grænsen af strafområdet på linjen mellem de udvendige sider af pælene i jordhøjde, og pælene står inde i strafområdet.
  • Linjer: Når der markeres med en malet linje på jorden, går grænsen af strafområdet ved den udvendige kant af linjen, og linjen selv er inde i strafområdet.
  • Fysiske forekomster: Når der markeres med fysiske forekomster (f.eks. en strand eller et ørkenområde eller en støttemur), bør Komitéen meddele, hvordan strafområdets grænser er defineret.

Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.

Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).

Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).

Nærmeste punkt for fuld lempelse

Referencepunktet for at tage lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold (Regel 16.1), situation med farligt dyr (Regel 16.2), forkert green (Regel 13.1f) eller område med spilleforbud (Reglerne 16.1f og 17.1e), eller når der tages lempelse efter visse lokale Regler.

Det er det skønnede punkt, hvor bolden ville ligge, som er:

  • Nærmeste sted til boldens oprindelige leje, men ikke nærmere hullet end dette sted,
  • I det korrekte baneområde, og
  • Hvor forholdet ikke medfører gene for det slag, som spilleren ville have udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke eksisterede.

At skønne dette referencepunkt kræver, at spilleren identificerer sit valg af kølle, stance, sving og spillelinje, spilleren ville have brugt for det slag

Spilleren behøver ikke simulere slaget ved at indtage den aktuelle stance og svinge med den valgte kølle (men det anbefales, at spilleren normalt gør dette som hjælp til at foretage et præcist skøn).

Det nærmeste punkt for fuld lempelse relaterer sig udelukkende til det faktiske forhold, der tages lempelse for, og kan være et sted, hvor der er gene fra noget andet:

  • Hvis spilleren tager lempelse, og så har gene fra et andet forhold, hvorfra der gives lempelse, kan spilleren tage lempelse igen ved at bestemme et nyt nærmeste punkt for fuld lempelse fra det nye forhold.
  • Lempelse skal tages separat for hvert forhold, undtagen hvis man klart kan konkludere, at man derved vil fortsætte med at få gene fra det ene eller det andet forhold (i hvilket tilfælde spilleren kan tage lempelse for begge forhold samtidigt, baseret på at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse fra begge).

 

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/1 - diagrammer, der illustrerer Nærmeste punkt for fuld lempelse

I diagrammerne er udtrykket "Nærmeste punkt for fuld lempelse" i Regel 16.1 (unormale baneforhold) ved lempelse for gene fra areal under reparation illustreret for både en højrehåndet og en venstrehåndet spiller.

Det nærmeste punkt for fuld lempelse skal fortolkes stramt. En spiller må ikke vælge på hvilken side af areal under reparation, bolden skal droppes, medmindre der er to "nærmeste punkter for fuld lempelse" med samme afstand. Selv hvis den ene side af areal under reparation er fairway og den anden er buske, og det nærmeste punkt for fuld lempelse er i buskene, så er det punkt i buskene spillerens nærmeste punkt for fuld lempelse.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/2 – spiller følger ikke den anbefalede fremgangsmåde for at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Selv om der er en anbefalet fremgangsmåde til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, kræver Reglerne ikke, at en spiller bestemmer dette punkt, når der tages lempelse efter en relevant Regel (såsom når du tager lempelse fra et unormalt baneforhold efter Regel 16.1b (lempelse for bold i det generelle område)). Hvis en spiller ikke bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse præcist eller identificerer et forkert nærmeste punkt for fuld lempelse, får spilleren kun en straf, hvis dette resulterer i, at spilleren dropper en bold i et lempelsesområde, der ikke opfylder kravene i Reglen, og bolden derefter spilles.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/3 – hvorvidt en spiller har taget lempelse ukorrekt, hvis forholdet stadig generer slaget med en kølle, der ikke blev brugt til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Når en spiller tager lempelse fra et unormalt baneforhold, tager spilleren kun lempelse for den gene, som spilleren havde med køllen, stancen, svinget og spillelinjen, der ville have været brugt til at spille bolden fra det sted. Når spilleren har taget lempelse, og der ikke længere er gene for det slag, spilleren ville have udført, er yderligere gene en ny situation.

For eksempel ligger spillerens bold i tyk rough i det generelle område omkring 230 meter fra greenen. Spilleren vælger en wedge til at udføre det næste slag og opdager, at stancen berører en linje, der definerer et område med areal under reparation. Spilleren bestemmer det nærmeste punkt for fuld lempelse og dropper en bold i det krævede lempelsesområde efter Regel 14.3b(3) (bolden skal droppes i lempelsesområde) og Regel 16.1 (lempelse fra unormalt baneforhold).

Bolden ruller ind i et godt leje i lempelsesområdet, hvorfra spilleren mener, at det næste slag nu kan udføres med en 3-wood. Hvis spilleren brugte en wedge til det næste slag, ville der ikke være gene fra areal under reparation. Men ved at bruge en 3-wood, berører spilleren igen den linje, der definerer areal under reparation med sin fod. Dette er en ny situation, og spilleren må spille bolden, som den ligger eller tage lempelse for den nye situation.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/4 - spiller bestemmer nærmeste punkt for fuld lempelse, men det er fysisk umuligt at indtage den planlagte stance

Formålet med at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse er at finde et referencepunkt på et sted, der er så tæt som muligt på det sted, hvor der ikke længere er gene fra forholdet. Ved bestemmelse af det nærmeste punkt for fuld lempelse, er spilleren ikke garanteret et godt eller spilbart leje.

Hvis en spiller for eksempel ikke er i stand til at udføre et slag fra det, der synes at være det krævede lempelsesområde, som målt fra det nærmeste punkt for fuld lempelse - enten fordi spilleretningen er blokeret af et træ, eller at spilleren er ude af stand til at udføre tilbagesvinget for det planlagte slag på grund af en busk - så ændrer det ikke det faktum, at det identificerede punkt er det nærmeste punkt for fuld lempelse.

Efter at bolden er i spil, skal spilleren derefter beslutte, hvilken type slag, der skal udføres. Dette slag, som omfatter valg af kølle, kan være forskellig fra det, der ville have været udført fra boldens oprindelige sted, hvis forholdet ikke havde været der.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i nogen del af det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse fra forholdet.

Fortolkning Nærmeste punkt for fuld lempelse/5 - spiller fysisk ude af stand til at bestemme nærmeste punkt for fuld lempelse

Hvis en spiller er fysisk ude af stand til at bestemme sit nærmeste punkt for fuld lempelse, skal det skønnes, og lempelsesområdet er derefter baseret på det skønnede punkt.

For eksempel er en spiller fysisk ude af stand til at bestemme det nærmeste punkt for fuld lempelse, da der tages lempelse efter Regel 16.1, fordi dette punkt er inde i en træstamme eller et grænsehegn forhindrer spilleren i at tage den krævede stance.

Spilleren skal skønne det nærmeste punkt for fuld lempelse og droppe en bold i det identificerede lempelsesområde.

Hvis det ikke er fysisk muligt at droppe bolden i det identificerede lempelsesområde, kan spilleren ikke få lempelse efter Regel 16.1.

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Dyr

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Fæstnet

Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.

En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Fæstnet

Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.

En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Fæstnet

Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.

En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Markere

At vise stedet, hvor en bold ligger stille, ved enten at:

  • Placere et markeringsmærke lige bagved eller lige ved siden af bolden, eller
  • Holde en kølle mod jorden lige bagved eller lige ved siden af bolden.

Dette gøres for at vise stedet, hvor bolden skal genplaceres, efter at den er løftet.

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Fæstnet

Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.

En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Fæstnet

Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.

En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Fæstnet

Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.

En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Fæstnet

Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.

En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).

Fæstnet

Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.

En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Fæstnet

Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.

En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra den tilstand eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).

Fæstnet

Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.

En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).

Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

Generelle område

Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.

Det generelle område omfatter:

  • Alle tee-områder på banen undtagen teestedet, og
  • Alle forkerte greens.
Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Komité

Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).

Fæstnet

Når en spillers bold er i sit eget nedslagsmærke, lavet som et resultat af spillerens foregående slag, og hvor en del af bolden er under jordoverfladen.

En bold behøver ikke nødvendigvis at røre ved jorden for at være fæstnet (f.eks. kan græs og løse naturgenstande være mellem bolden og jorden).

Forkert sted

Ethvert andet sted på banen end, hvor spilleren skal eller må spille sin bold efter Reglerne.

Eksempler på at spille fra et forkert sted er:

  • Spille en bold efter at have genplaceret den på et forkert sted eller uden at have genplaceret den, hvis dette var foreskrevet i Reglerne.
  • Spille en droppet bold fra et sted uden for det foreskrevne lempelsesområde.
  • Tage lempelse efter en forkert Regel, således at bolden droppes i og spilles fra et sted, som ikke er tilladt efter Reglerne.
  • Spille en bold fra et område med spilleforbud eller, når et område med spilleforbud er i området for spillerens tilsigtede stance eller sving.

At spille en bold uden for teestedet ved start af et hul eller i et forsøg på at rette denne fejl, er ikke at spille fra et forkert sted (se Regel 6.1b).

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Markere

At vise stedet, hvor en bold ligger stille, ved enten at:

  • Placere et markeringsmærke lige bagved eller lige ved siden af bolden, eller
  • Holde en kølle mod jorden lige bagved eller lige ved siden af bolden.

Dette gøres for at vise stedet, hvor bolden skal genplaceres, efter at den er løftet.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Markere

At vise stedet, hvor en bold ligger stille, ved enten at:

  • Placere et markeringsmærke lige bagved eller lige ved siden af bolden, eller
  • Holde en kølle mod jorden lige bagved eller lige ved siden af bolden.

Dette gøres for at vise stedet, hvor bolden skal genplaceres, efter at den er løftet.

Markere

At vise stedet, hvor en bold ligger stille, ved enten at:

  • Placere et markeringsmærke lige bagved eller lige ved siden af bolden, eller
  • Holde en kølle mod jorden lige bagved eller lige ved siden af bolden.

Dette gøres for at vise stedet, hvor bolden skal genplaceres, efter at den er løftet.

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.