Formål: Regel 2 introducerer de grundlæggende ting, en spiller bør vide om banen:
Det er vigtigt at vide, på hvilket område af banen bolden ligger og status for alle indvirkende genstande og forhold, fordi de ofte bestemmer spillerens muligheder for at spille bolden eller få lempelse.
Golf spilles på en bane, hvis grænser er bestemt af Komitéen. Områder, som ikke er på banen, er out of bounds.
Der er fem definerede områder af banen.
Det generelle område dækker hele banen undtagen de fire specifikke baneområder, som er beskrevet i Regel 2.2b.
Det kaldes det ”generelle” område fordi:
Baneområdet, hvor spillerens bold ligger, har indflydelse på hvilke Regler, der gælder, når bolden spilles, eller der tages lempelse.
En bold anses altid for kun at ligge i ét baneområde:
Visse Regler kan give lempelse uden straf for gene fra bestemte, definerede genstande eller forhold, f.eks.:
Men der er ingen lempelse uden straf fra grænsemarkeringer eller integrerede genstande, som er til gene for spillet.
Et område med spilleforbud er en defineret del af et unormalt baneforhold (se Regel 16.1f) eller et strafområde (se Regel 17.1e), hvorfra det ikke er tilladt at spille.
En spiller skal tage lempelse når:
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 5H(1) (Et kodeks for god opførsel kan kræve, at spillerne overhovedet ikke må gå ind i et område med spilleforbud).
Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:
Banen udgøres af de fem definerede baneområder.
Den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen.
Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 1 (forklarer Komitéens rolle).
Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:
Banen udgøres af de fem definerede baneområder.
Alle områder uden for banens ydre grænser, som defineret af Komitéen. Alle områder inden for disse grænser er inde på banen.
Banens grænser forlænges både lodret opad over jorden og nedad under jorden:
De ydre grænser bør defineres af grænsemarkeringer eller linjer:
Pæle eller linjer, der definerer grænserne, bør være hvide.
Banen udgøres af fem definerede områder:
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Banen udgøres af fem definerede områder:
Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:
Banen udgøres af de fem definerede baneområder.
Det område på hullet, spilleren spiller, som:
Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.
Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).
Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:
Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.
Banen udgøres af fem definerede områder:
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Det sted, spilleren skal spille fra, når der startes på det hul, som spilles.
Teestedet er et rektangulært område, som er 2 køllelængder dybt, hvor:
Teestedet er et af de fem definerede baneområder.
Alle andre tee-områder på banen (uanset om det er på samme hul eller ethvert andet hul) er en del af det generelle område.
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.
Et strafområde er:
Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:
Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.
Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).
Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).
Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.
Dette er ikke en del af en bunker:
Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.
En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.
Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).
Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.
Det område på hullet, spilleren spiller, som:
Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.
Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).
Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:
Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.
Banen udgøres af fem definerede områder:
Banen udgøres af fem definerede områder:
Det baneområde, som omfatter hele banen, undtagen de andre fire definerede områder: (1) teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles, (2) alle strafområder, (3) alle bunkere, og (4) greenen på det hul, spilleren spiller.
Det generelle område omfatter:
Banen udgøres af fem definerede områder:
Banen udgøres af fem definerede områder:
Banen udgøres af fem definerede områder:
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.
Et strafområde er:
Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:
Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.
Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).
Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).
Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.
Dette er ikke en del af en bunker:
Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.
En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.
Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).
Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.
Det område på hullet, spilleren spiller, som:
Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.
Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).
Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:
Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.
Enhver ikke-fastsiddende, naturlig genstand, som f.eks.:
Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:
Særlige tilfælde:
Fortolkning Løs naturgenstand/1 - status af frugt
Frugt, der ikke hænger på sit træ eller busk, er en løs naturgenstand, selv om frugten er fra en busk eller træ, der ikke findes på banen.
For eksempel er frugt, der er blevet delvist spist eller skåret i stykker, og skrællen, der er blevet skrællet af et stykke frugt, løse naturgenstande. Men hvis frugten bæres af spilleren, er det spillerens udstyr.
Fortolkning Løs naturgenstand/2 - når en løs naturgenstand bliver en forhindring
Løse naturgenstande kan omdannes til forhindringer gennem en konstruktions-eller fremstillingsproces.
For eksempel er en træstamme (løs naturgenstand), der er blevet skåret igennem og har fået sat ben på, ved en konstruktion blevet ændret til en bænk (forhindring).
Fortolkning Løs naturgenstand/3 - status af sekret (spyt og lignende)
Sekret må behandles som enten midlertidigt vand eller en løs naturgenstand efter spillerens valg.
Fortolkning Løs naturgenstand/4 - løse naturgenstande, der bruges som overflade på en vej
Grus er en løs naturgenstand, og en spiller må fjerne løse naturgenstande efter Regel 15,1a. Denne ret påvirkes ikke af, at selve vejen bliver til en ikke-flytbar forhindring, når den er dækket med grus. Det samme princip gælder for veje eller stier, der er konstrueret med sten, knuste skaller, træflis eller lignende.
I en sådan situation må spilleren:
Spilleren må også fjerne grus fra vejen for at vurdere muligheden for at spille bolden, som den ligger, før spilleren vælger at tage lempelse uden straf.
Fortolkning Løs naturgenstand/5 - levende insekter sidder aldrig fast på en bold
Selvom døde insekter kan anses for at sidde fast på en bold, kan levende insekter aldrig anses for at sidde fast på en bold, uanset om de sidder stille eller bevæger sig. Derfor er levende insekter på en bold løse naturgenstande.
En forhindring, som kan flyttes med en rimelig indsats uden at beskadige forhindringen eller banen.
Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder disse to betingelser, så behandles den del som en flytbar forhindring.
Men det gælder ikke, hvis den flytbare del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand ikke var beregnet til at kunne flyttes (f.eks. en løs sten, som er en del af en mur).
Selv hvis en forhindring er flytbar, kan Komitéen erklære den for at være en ikke-flytbar forhindring.
Fortolkning Flytbar forhindring/1 - efterladt bold er en flytbar forhindring
En opgivet bold er en flytbar forhindring.
Enhver af disse fire definerede forekomster:
Ethvert hul gravet af et dyr bortset fra huller gravet af dyr, der også er defineret som løse naturgenstande (som f.eks. orme og insekter).
Udtrykket dyrehul omfatter:
Fortolkning Dyrehul/1 - isoleret dyrespor eller hovspor er ikke dyrehul
Et isoleret dyrespor, der ikke fører ind i et dyrehul, er ikke et hul, lavet af et dyr, men snarere en uregelmæssighed i overfladen, hvorfra lempelse uden straf ikke er tilladt. Men når en sådan skade er på greenen, må det repareres (Regel 13.1c(2) - forbedringer, som er tilladte på greenen).
Enhver del af banen, som Komitéen erklærer som areal under reparation (enten ved at markere det eller på anden måde). Ethvert defineret areal under reparation omfatter både:
Areal under reparation omfatter også følgende ting, selvom Komitéen ikke har defineret dem som sådan:
Grænsen for areal under reparation bør defineres af pæle, linjer eller en fysisk forekomst:
Når grænsen for areal under reparation er defineret af linjer eller fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor areal under reparation forefindes, men de har ikke anden betydning.
Fortolkning Areal under reparation/1 - skader forårsaget af Komitéen eller banepersonalet er ikke altid areal under reparation
Et hul lavet af banepersonalet er areal under reparation, selv hvis det ikke er markeret som areal under reparation. Dog er ikke alle skader forårsaget af banepersonalet som udgangspunkt areal under reparation .
Eksempler på skader, der ikke som udgangspunkt er areal under reparation, omfatter:
Fortolkning Areal under reparation/2 - bold i træ, som har rødder i areal under reparation, er i areal under reparation
Hvis et træ har rødder i areal under reparation, og en spillers bold er i en gren på dette træ, er bolden i areal under reparation, selv om grenen strækker sig uden for det definerede område.
Hvis spilleren beslutter at tage lempelse uden straf efter Regel 16.1, og stedet på jorden direkte under, hvor bolden ligger i træet, er uden for areal under reparation, er referencepunktet for fastlæggelsen af lempelsesområdet og lempelsen dét sted på jorden.
Fortolkning Areal under reparation/3 - væltet træ eller træstub er ikke altid areal under reparation
Et væltet træ eller en træstub, som Komitéen agter at fjerne, men som ikke er ved at blive fjernet, er ikke automatisk areal under reparation. Men hvis træet og træstubben er i færd med at blive gravet op eller skåret op til senere fjernelse, er de "materiale stablet med henblik på senere fjernelse" og derfor areal under reparation.
For eksempel er et træ, der er væltet i det generelle område og stadig sidder fast på stubben, ikke areal under reparation. En spiller kan dog anmode om lempelse fra Komitéen, og Komitéen er berettiget til at erklære det område, der dækkes af det væltede træ, for at være areal under reparation.
Enhver forhindring, som:
Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.
Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen
Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.
For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.
Enhver midlertidig ansamling af vand på jordoverfladen (f.eks. vandpytter fra regn eller vanding eller et overløb fra et vandområde), som:
Det er ikke nok, at jorden er våd, mudret eller blød, eller at vandet kun er synligt et øjeblik, når spilleren træder på jorden. En ansamling af vand skal forblive synlig enten før eller efter stancen er indtaget.
Særlige tilfælde:
Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.
Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke
Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).
Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.
Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer
Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.
Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.
Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.
Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering
En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.
Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes
Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.
En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.
Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.
En kunstig genstand, som Komitéen har defineret som en del af udfordringen ved at spille banen, og fra hvilken, der ikke gives lempelse uden straf.
Integrerede genstande behandles som ikke-flytbare (se Regel 8.1a). Men, hvis en del af en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.
Kunstige genstande, som Komitéen har defineret som integrerede genstande, er ikke forhindringer eller grænsemarkeringer.
En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.
Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:
Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.
Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud
Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.
Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.
Enhver af disse fire definerede forekomster:
Et område, fra hvilket man kan få lempelse med ét strafslag, hvis spillerens bold ligger stille i det.
Et strafområde er:
Et strafområde er et af de fem definerede baneområder.
Der er to forskellige typer af strafområder, kendetegnet ved den farve, der bruges til at markere dem:
Hvis et strafområdes farve ikke er blevet markeret eller angivet af Komitéen, anses det for at være et rødt strafområde.
Grænsen af et strafområde forlænges både lodret opad og nedad:
Grænsen af strafområdet bør defineres af pæle, linjer eller fysiske forekomster:
Når grænsen af strafområdet er defineret af linjer eller af fysiske forekomster, kan pæle bruges til at vise, hvor strafområdetforefindes, men de har ingen anden betydning.
Når grænsen til et vandområde ikke er defineret af Komitéen, er grænsen til det strafområde defineret ved dets naturlige grænser (som er, hvor jorden hælder ned mod fordybningen, som kan indeholde vandet).
Hvis et åbent vandløb normalt ikke indeholder vand (f.eks. en afvandingsgrøft eller afløbsområde, som er tørt undtagen gennem en regnfuld sæson), kan Komitéen definere dette område som en del af det generelle område (hvilket betyder, at det ikke er et strafområde).
En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.
Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:
Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.
Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud
Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.
Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.
En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.
Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:
Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.
Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud
Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.
Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.
En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.
Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:
Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.
Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud
Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.
Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.
En del af banen, hvor Komitéen har forbudt spil. Et område med spilleforbud skal enten være defineret som en del af et unormalt baneforhold eller et strafområde.
Komitéen må benytte områder med spilleforbud af en hvilken som helst grund, f.eks. for at:
Komitéen bør definere grænserne af et område med spilleforbud med en linje eller pæle, og linjen eller pælene (eller toppen af disse pæle) bør identificere området med spilleforbud anderledes end et almindeligt unormalt baneforhold eller strafområde, som ikke indeholder et område med spilleforbud.
Fortolkning Område med spilleforbud/1 - status for voksende objekter, der hænger ind over et område med spilleforbud
Status for voksende ting, der hænger ind over et område med spilleforbud, afhænger af typen af området med spilleforbud. Det har betydning, da de voksende objekter kan være en del af området med spilleforbud, i hvilket tilfælde spilleren er forpligtet til at tage lempelse.
Hvis et område med spilleforbud for eksempel er blevet defineret som et strafområde (hvor grænserne strækker sig op over og nedad under jorden), er enhver del af et voksende objekt, der strækker sig ud over grænserne af et område med spilleforbud, ikke en del af området med spilleforbud. Men hvis et område med spilleforbud er blevet defineret som areal under reparation (som omfatter alt jord inde i det definerede område og alt voksende, der strækker sig over jorden og uden for grænserne), er enhver del af et voksende objekt, der hænger ud over grænserne, en del af området med spilleforbud.