The R&A - Working for Golf
Spil banen, som den er
Gå til Afsnit
8.1
a
b
c
d
8.2
a
b
8.3
a
b
Undersøg mere

Regel 7
Regel 9

Formål: Regel 8 dækker et centralt princip for golf: ”Spil banen, som den er.” Når spillerens bold ligger stille, må spilleren normalt acceptere de forhold, der påvirker slaget, og ikke forbedre dem, før bolden spilles. En spiller må dog foretage visse rimelige handlinger, selvom disse forbedrer forholdene, og der er begrænsede omstændigheder, hvor forholdene må tilbageføres til de oprindelige uden straf, efter at de er blevet forbedrede eller forværrede.

8.1
Spillers handlinger, som forbedrer forhold, der påvirker slaget

For at understøtte princippet ”spil banen, som der er”, begrænser denne Regel, hvad en spiller må gøre for at forbedre enhver af disse beskyttede ”forhold, der påvirker slaget” (hvor som helst på eller uden for banen) for det næste slag, spilleren vil udføre:

  • Lejet for spillerens bold, der ligger stille,
  • Området for spillerens tilsigtede stance,
  • Området for spillerens tilsigtede sving,
  • Spillerens spillelinje, og
  • Lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

Denne Regel gælder både for handlinger foretaget under en runde, og mens spillet er afbrudt efter Regel 5.7a.

Den gælder ikke for:

  • Fjernelse af løse naturgenstande eller flytbare forhindringer, som er tilladt i den udstrækning, Regel 15 giver lov til, eller
  • En handling foretaget, mens en spillers bold er i bevægelse, hvilket er dækket af Regel 11.
a
Handlinger, som ikke er tilladte

Undtagen på de begrænsede måder, som er tilladt efter Regel 8.1b, c og d, må en spiller ikke foretage nogle af disse handlinger, hvis de forbedrer forhold, der påvirker slaget:

(1) Flytte, bøje eller brække:

  • Nogen voksende eller fastsiddende naturgenstand,
  • Nogen ikke-flytbar forhindring, integreret genstand eller grænsemarkering, eller
  • Nogen teestedsmarkering på teestedet, når en bold spilles fra teestedet.

(2) Flytte en løs naturgenstand eller en flytbar forhindring i position (f.eks. for at bygge en stance eller for at forbedre spillelinjen).

(3) Ændre på banens overflade, også ved at:

  • Genplacere opslåede græstørv,
  • Fjerne eller nedpresse græstørv, som allerede er blevet genplaceret, eller andet opslået græstørv, som allerede er på plads, eller
  • Lave eller fjerne huller, fordybninger eller ujævne overflader.

(4) Fjerne eller nedpresse sand eller løs jord.

(5) Fjerne dug, rim eller vand.

Straf for overtrædelse af Regel 8.1a: Den generelle straf.

b
Handlinger, som er tilladte

Under forberedelsen til at udføre et slag, må spilleren foretage enhver af disse handlinger, og der er ingen straf, selvom handlingen derved forbedrer forhold, der påvirker slaget:

(1) Søge efter sin bold på en fair måde ved at foretage rimelige handlinger for at finde og identificere den (se Regel 7.1a).

(2) Foretage rimelige handlinger for at fjerne løse naturgenstande (se Regel 15.1) og flytbare forhindringer (se Regel 15.2).

(3) Foretage rimelige handlinger for at markere en bold og løfte og genplacere bolden efter Regel 14.1 og 14.2.

(4) Sætte køllen let ned foran eller lige bagved bolden.

Men dette er dog ikke tilladt:

  • At presse køllen mod jorden, eller
  • At berøre sandet lige foran eller lige bagved bolden, når den er i en bunker (se Regel 12.2b(1)).

(5) Placere fødderne solidt, når man indtager sin stance, og herved på en rimelig måde grave fødderne lidt ned i sand og løs jord.

(6) På en fair måde Indtage en stance ved at foretage rimelige handlinger for at komme til sin bold og indtage sin stance.

Men når dette gøres:

  • Er spilleren ikke berettiget til en normal stance eller normalt sving, og
  • Skal spilleren benytte den mindst indgribende handlemåde i den aktuelle situation.

(7) Udføre et slag eller tilbagesvinget for et slag, som så gennemføres.

Men når bolden er i en bunker, er det ikke tilladt at berøre sandet i bunkeren i tilbagesvinget efter Regel 12.2b(1).

(8) På teestedet:

  • Placere en tee i eller på jorden (se Regel 6.2b(2)),
  • Flytte, bøje eller brække enhver voksende eller fastsiddende, naturlig genstand (se Regel 6.2b(3)), og
  • Ændre banens overflade, fjerne eller nedpresse sand og jord, eller fjerne dug, rim og vand (se Regel 6.2b(3)).

(9) I en bunker, udglatte sand for at drage omsorg for banen, efter at en bold, som er spillet fra bunkeren, er endt uden for bunkeren (se Regel 12.2b(3)).

(10) På greenen, fjerne sand og løs jord og reparere skade (se Regel 13.1c).

(11) Flytte en naturgenstand for at se, om den er løs.

Men hvis det opdages, at genstanden gror eller sidder fast, skal den forblive sådan, og den skal returneres så nær som muligt til den oprindelige position.

c
Undgå straf ved at genskabe forhold, som var forbedret i strid med Regel 8.1a(1) eller 8.1a(2)

Hvis en spiller har forbedret forholdene, der påvirker slaget ved at flytte, bøje eller brække en genstand i strid med Regel 8.1a(1) eller flytte en genstand i position i strid med Regel 8.1a(2):

  • Der er ingen straf, hvis spilleren, før næste slag udføres, annullerer forbedringen ved at genskabe de oprindelige forhold på de måder, som er tilladt i (1) og (2) nedenfor.
  • Men hvis spilleren forbedrer forholdene, der påvirker slaget ved at foretage nogle af de andre handlinger, dækket af Regel 8.1a(3)-(5), kan spilleren ikke undgå straf ved at genskabe de oprindelige forhold.

(1) Hvordan forhold, som er forbedret ved at flytte, bøje eller brække en genstand, kan genskabes. Før slaget udføres, kan spilleren undgå straf for overtrædelse af Regel 8.1a(1) ved at genplacere den oprindelige genstand så nær som muligt i dens oprindelige position, så den forbedring, som var opnået, ikke mere eksisterer, f.eks. ved at:

  • Genplacere en grænsemarkering (f.eks. en grænsepæl) som var flyttet, eller flytte en grænsemarkering tilbage til dens oprindelige stilling, efter at den var flyttet til en anden vinkel, eller
  • Flytte en gren, græsstrå, eller en ikke-flytbar forhindring tilbage til det oprindelige sted, efter at det havde været flyttet.

Men spilleren kan ikke undgå straf:

  • Hvis forbedringen ikke annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering eller gren er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at den ikke kan tilbageføres til den oprindelige tilstand), eller
  • Ved at bruge andet end den oprindelige genstand selv til at forsøge at genskabe den oprindelige tilstand, f.eks.:
    • Bruge en anden eller yderligere genstand (f.eks. placere en anden pæl i et hul, hvorfra en grænsepæl var blevet fjernet, eller ved at binde en flyttet gren på plads), eller
    • Bruge andet materiale til at reparere den oprindelige genstand (f.eks. bruge tape til at reparere en brækket grænsemarkering eller gren).

(2) Hvordan forhold, som er forbedret ved at flytte en genstand i position, kan genskabes. Før slaget udføres, kan spilleren undgå straf for overtrædelse af Regel 8.1a(2) ved at fjerne den genstand, som var bragt i position.

d
Genskabe forhold, som blev forværrede, efter at en bold ligger stille

Hvis forholdene, der påvirker slaget, bliver forværrede, efter at en spillers bold ligger stille:

(1) Hvornår reparation af forværrede forhold er tilladt. Hvis forholdene, der påvirker slaget, er forværrede af nogen anden person end spilleren eller af et dyr eller en kunstig genstand, må spilleren uden straf efter Regel 8.1:

  • Genskabe de oprindelige forhold så nær som muligt.
  • Hvis det er nødvendigt for at genskabe de oprindelige forhold, eller hvis materiale satte sig på bolden, da forholdene blev forværrede, må bolden markeres, løftes, renses og genplaceres på dens oprindelige sted (se Regel 14.1 og 14.2).
  • Hvis de oprindelige forhold ikke let kan genskabes, må bolden løftes og genplaceres på det nærmeste sted (ikke nærmere hullet), som (1) mest ligner de forhold, der påvirker slaget, (2) er inden for 1 køllelængde af det oprindelige sted, og (3) er i det samme baneområde, som det sted.

Undtagelse – Boldens leje blev forværret, da eller efter en bold blev løftet eller flyttet, og før den er genplaceret: Dette er dækket af Regel 14.2d, undtagen hvis lejet blev forværret, mens spillet var afbrudt, og bolden var løftet, i hvilket tilfælde denne Regel gælder.

(2) Hvornår genskabelse af forværrede forhold ikke er tilladt. Hvis forholdene, der påvirker slaget, bliver forværrede af spilleren, af en naturgenstand eller af naturkræfter, f.eks. vind eller vand, må spilleren ikke forbedre de forværrede forhold i strid med Regel 8.1a (undtagen som tilladt efter Regel 8.1c(1), 8.1c(2) og Regel 13.1c).

Straf for at spille en uberettiget erstattet bold eller for at spille fra et forkert sted i strid med Regel 8.1d: Generel straf efter Regel 6.3b eller 14.7a.

Hvis flere Regelovertrædelser skyldes en enkelt handling eller relaterede handlinger, se Regel 1.3c(4).

Se Regel 22.2 (i Foursome må hver partner handle på sidens vegne, og partnerens handlinger behandles som spillerens handlinger); 23.5b (i Four-Ball må hver partner handle på sidens vegne, og partnerens handlinger vedrørende spillerens bold eller udstyr behandles som spillerens handlinger).

8.2
Spillerens bevidste handlinger for at ændre på fysiske forhold for at påvirke sin egen bold, som ligger stille, eller for slag, som skal udføres
a
Hvornår Regel 8.2 gælder

Denne Regel gælder kun spillerens bevidste handlinger for at ændre på fysiske forhold for at påvirke egen bold, som ligger stille, eller for slag, som skal udføres.

Denne Regel gælder ikke for en spillers handlinger som:

  • Bevidst stopper eller fører egen bold ud af retning, eller som bevidst ændrer ethvert fysisk forhold for at påvirke, hvor bolden vil komme til at ligge stille (som er dækket af Regel 11.2 og 11.3), eller
  • Ændrer spillerens forhold, der påvirker slaget (som er dækket af Regel 8.1a).
b
Forbudte handlinger for at ændre andre fysiske forhold

En spiller må ikke bevidst foretage nogle af de handlinger, som er oplistet i Regel 8.1a (undtagen som tilladt i Regel 8.1b, c eller d), for at ændre nogen andre fysiske forhold for at påvirke:

  • Hvor spillerens bold måtte ende eller ligge stille efter dennes næste slag eller et senere slag, eller
  • Hvor spillerens bold, som ligger stille, måtte ende eller komme til at ligge stille, hvis den bevæger sig, før slaget udføres, (f.eks. når bolden er på en stejl skråning og spilleren er bange for, den skal rulle ind i en busk).

Undtagelse – Handlinger af omsorg for banen: Der er ingen straf efter denne Regel, hvis spilleren ændrer på sådanne fysiske forhold af hensyn til omsorg for banen (f.eks. rive fodspor i en bunker eller lægge opslåede græstørv på plads).

Straf for overtrædelse af Regel 8.2: Den generelle straf.

Se Regel 22.2 (i Foursome må hver partner handle på sidens vegne, og partnerens handlinger behandles som spillerens handlinger); 23.5b (i Four-Ball må hver partner handle på sidens vegne, og partnerens handlinger vedrørende spillerens bold eller udstyr behandles som spillerens handlinger).

8.3
Spillerens bevidste handlinger for at ændre på fysiske forhold for at påvirke en anden spillers bold, som ligger stille, eller for slag, som skal udføres
a
Hvornår Regel 8.3 gælder

Denne Regel gælder kun spillerens bevidste handlinger for at ændre på fysiske forhold for at påvirke en andens spillers bold, som ligger stille, eller for slag, som skal udføres.

Den gælder ikke for en spillers bevidste handlinger for at stoppe eller føre en anden spillers bold ud af retning, eller bevidst ændre ethvert fysisk forhold for at påvirke, hvor bolden måtte komme til at ligge stille (som er dækket af Regel 11.2 og 11.3).

b
Forbudte handlinger for at ændre andre fysiske forhold

En spiller må ikke bevidst foretage nogle af de handlinger, som er oplistet i Regel 8.1a (undtagen som tilladt i Regel 8.1b, c eller d), for at:

  • Forbedre eller forværre forholdene, der påvirker slaget, for en anden spiller, eller
  • Ændre noget andet fysisk forhold for at påvirke:
    • Hvor en andens spillers bold måtte ende eller ligge stille efter dennes næste slag eller et senere slag, eller
    • Hvor en anden spillers bold, som ligger stille, måtte ende eller komme til at ligge stille, hvis den bevæger sig, før slaget udføres.

Undtagelse – Handlinger af omsorg for banen: Der er ingen straf efter denne Regel, hvis spilleren ændrer på sådanne fysiske forhold af hensyn til omsorg for banen (f.eks. rive fodspor i en bunker eller lægge opslåede græstørv på plads).

Straf for overtrædelse af Regel 8.3: Den generelle straf.

Se Regel 22.2 (i Foursome må hver partner handle på sidens vegne, og partnerens handlinger behandles som spillerens handlinger); 23.5 (i Four-ball må hver partner handle på sidens vegne, og partnerens handlinger vedrørende spillerens bold eller udstyr behandles som spillerens handlinger).

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

  •  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.
  • “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
  • Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.
Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Leje

Stedet, hvorpå bolden ligger stille, og enhver voksende eller fastsiddende naturgenstand, ikke-flytbar forhindring, integreret genstand eller grænsemarkering som rører bolden eller er umiddelbart ved siden af den.

Løse naturgenstande og flytbare forhindringer er ikke en del af boldens leje.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Spillelinje

Den retning, spilleren ønsker dennes bold skal tage efter et slag, omfattende en forlængelse lodret opad og en rimelig afstand på hver side af denne linje.

Spillelinjen er ikke nødvendigvis en lige linje mellem to punkter (f.eks. kan det være en kurvet linje baseret på den linje, som spilleren ønsker, at bolden skal tage).

Lempelsesområde

Det område, en spiller skal droppe en bold i, når spilleren tager lempelse efter en Regel. Hver Regel med lempelse kræver, at spilleren bruger et bestemt lempelsesområde, hvis størrelse og placering er baseret på disse tre faktorer:

  • Referencepunkt: Det punkt, hvorfra man måler størrelsen af lempelsesområdet.
  • Størrelse på lempelsesområde målt fra referencepunktet: Lempelsesområdet er en eller to køllelængder fra referencepunktet, men med visse begrænsninger:
  • Begrænsninger for lempelsesområdets placering: Placeringen af lempelsesområdet kan være begrænset på en eller flere måder, f.eks.:
    • Det er kun i bestemte, definerede baneområder, f.eks. kun i det generelle område eller ikke i en bunker eller et strafområde,
    • Det er ikke nærmere hullet end referencepunktet, eller det skal være uden for et strafområde eller en bunker, hvorfra lempelse bliver taget, eller
    • Det er, hvor der ikke er gene (som defineret i den aktuelle Regel) fra det forhold eller situation, som lempelsen bliver taget fra.

Når der bruges køllelængder til at bestemme størrelsen af et lempelsesområde, må spilleren måle direkte over en grøft, et hul eller en lignende ting, og direkte over eller gennem en genstand (f.eks. et træ, hegn, mur, rør, dræn eller sprinklerhoved), men det er ikke tilladt at måle gennem jord, som naturligt skråner opad eller nedad.

Se Procedurer for Komitéen, Afsnit 2I  (Komitéen kan vælge at tillade eller kræve, at spilleren bruger en droppezone som lempelsesområde, når der tages bestemte lempelser).


Afklaring: Afgøre, om bolden er i lempelsesområde

For at afgøre, om en bold er kommet til at ligge stille i et lempelsesområde (dvs. enten en eller to køllelængder fra referencepunktet, afhængigt af den anvendte Regel), er bolden i lempelsesområdet, hvis nogen del af bolden er inden for udmålingen af en eller to køllelængder. Men en bold er ikke i et lempelsesområde, hvis nogen del af bolden er nærmere hullet end referencepunktet, eller hvis en del af bolden har gene fra det forhold, hvorfra lempelsen uden straf er taget.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Droppe

At holde bolden og slippe den, så den falder gennem luften med den hensigt at bringe bolden i spil.

Hvis spilleren slipper bolden uden hensigt om at bringe den i spil, er bolden ikke droppet, og er ikke i spil (se Regel 14.4).

Hver lempelsesregel foreskriver et bestemt lempelsesområde, hvor bolden skal droppes og ligge stille.

Når der tages lempelse, skal spilleren slippe bolden fra et sted i knæhøjde, så bolden:

  • falder lige ned, uden at spilleren kaster, spinner eller ruller den, eller bruger enhver anden bevægelse, som kunne have indflydelse på, hvor bolden vil ligge stille, og
  • ikke rører nogen del af spillerens krop eller udstyr, før den rammer jorden (se Regel 14.3b).
Runde

18 eller færre huller spillet i den rækkefølge, Komitéen har bestemt.

Løse naturgenstande

Enhver ikke-fastsiddende, naturlig genstand, som f.eks.:

  • Sten, løst græs, blade, grene og kviste
  • Døde dyr og affald fra dyr
  • Orme, insekter og lignende dyr, som let kan fjernes, samt forhøjningerne og spindene, de laver (f.eks. ormeskud og myretuer)
  • Klumper af sammenpresset jord (omfattende løse jordklumper fra luftningshuller).

Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:

  • Fastsiddende eller vokser,
  • Solidt fæstnet i jorden (det vil sige, de ikke let kan løftes), eller
  • Klæber til bolden.

Særlige tilfælde:

  • Sand og løs jord er ikke løse naturgenstande.
  • Dug, rim og vand er ikke løse naturgenstande.
  • Sne og naturligt is, (bortset fra rim) er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
  • Edderkoppespind er løse naturgenstande, selvom de er sidder fast på andre genstande.

 

Fortolkning Løs naturgenstand/1 - status af frugt

Frugt, der ikke hænger på sit træ eller busk, er en løs naturgenstand, selv om frugten er fra en busk eller træ, der ikke findes på banen.

For eksempel er frugt, der er blevet delvist spist eller skåret i stykker, og skrællen, der er blevet skrællet af et stykke frugt, løse naturgenstande. Men hvis frugten bæres af spilleren, er det spillerens udstyr.

Fortolkning Løs naturgenstand/2 - når en løs naturgenstand bliver en forhindring

Løse naturgenstande kan omdannes til forhindringer gennem en konstruktions-eller fremstillingsproces.

For eksempel er en træstamme (løs naturgenstand), der er blevet skåret igennem og har fået sat ben på, ved en konstruktion blevet ændret til en bænk (forhindring).

Fortolkning Løs naturgenstand/3 - status af sekret (spyt og lignende)

Sekret må behandles som enten midlertidigt vand eller en løs naturgenstand efter spillerens valg.

Fortolkning Løs naturgenstand/4 - løse naturgenstande, der bruges som overflade på en vej

Grus er en løs naturgenstand, og en spiller må fjerne løse naturgenstande efter Regel 15,1a. Denne ret påvirkes ikke af, at selve vejen bliver til en ikke-flytbar forhindring, når den er dækket med grus. Det samme princip gælder for veje eller stier, der er konstrueret med sten, knuste skaller, træflis eller lignende.

I en sådan situation må spilleren:

  • Spille bolden, som den ligger på forhindringen og fjerne grus (løs naturgenstand) fra vejen (Regel 15.1a).
  • Tage lempelse uden straf fra det unormale baneforhold (ikke-flytbar forhindring) (Regel 16.1b).

Spilleren må også fjerne grus fra vejen for at vurdere muligheden for at spille bolden, som den ligger, før spilleren vælger at tage lempelse uden straf.

Fortolkning Løs naturgenstand/5 - levende insekter sidder aldrig fast på en bold

Selvom døde insekter kan anses for at sidde fast på en bold, kan levende insekter aldrig anses for at sidde fast på en bold, uanset om de sidder stille eller bevæger sig. Derfor er levende insekter på en bold løse naturgenstande.

Flytbar forhindring

En forhindring, som kan flyttes med en rimelig indsats uden at beskadige forhindringen eller banen.

Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder disse to betingelser, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Men det gælder ikke, hvis den flytbare del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand ikke var beregnet til at kunne flyttes (f.eks. en løs sten, som er en del af en mur).

Selv hvis en forhindring er flytbar, kan Komitéen erklære den for at være en ikke-flytbar forhindring.

 

Fortolkning Flytbar forhindring/1 - efterladt bold er en flytbar forhindring

En opgivet bold er en flytbar forhindring.

Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

  •  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.
  • “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
  • Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.
Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Integreret genstand

En kunstig genstand, som Komitéen har defineret som en del af udfordringen ved at spille banen, og fra hvilken, der ikke gives lempelse uden straf.

Integrerede genstande behandles som ikke-flytbare (se Regel 8.1a). Men, hvis en del af en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder definitionen på en flytbar forhindring, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Kunstige genstande, som Komitéen har defineret som integrerede genstande, er ikke forhindringer eller grænsemarkeringer.

Grænsemarkering

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

  • skråstivere eller barduner, der er fastgjorte til en mur eller et hegn, eller
  • alle trin, broer eller lignende genstande, der bruges for at komme over muren eller hegnet.

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

 

Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.

Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.

Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.

Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering

En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.

Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.

En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.

Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.

Teestedet

Det sted, spilleren skal spille fra, når der startes på det hul, som spilles.

Teestedet er et rektangulært område, som er 2 køllelængder dybt, hvor:

  • Frontlinjen afgrænses af linjen mellem de forreste punkter af de to teestedsmarkeringer, som er bestemt af Komitéen, og
  • Sidelinjerne afgrænses af linjerne bagud fra yderpunkterne af teestedsmarkeringerne.

Teestedet er et af de fem definerede baneområder.

Alle andre tee-områder på banen (uanset om det er på samme hul eller ethvert andet hul) er en del af det generelle område.

Teestedet

Det sted, spilleren skal spille fra, når der startes på det hul, som spilles.

Teestedet er et rektangulært område, som er 2 køllelængder dybt, hvor:

  • Frontlinjen afgrænses af linjen mellem de forreste punkter af de to teestedsmarkeringer, som er bestemt af Komitéen, og
  • Sidelinjerne afgrænses af linjerne bagud fra yderpunkterne af teestedsmarkeringerne.

Teestedet er et af de fem definerede baneområder.

Alle andre tee-områder på banen (uanset om det er på samme hul eller ethvert andet hul) er en del af det generelle område.

Løse naturgenstande

Enhver ikke-fastsiddende, naturlig genstand, som f.eks.:

  • Sten, løst græs, blade, grene og kviste
  • Døde dyr og affald fra dyr
  • Orme, insekter og lignende dyr, som let kan fjernes, samt forhøjningerne og spindene, de laver (f.eks. ormeskud og myretuer)
  • Klumper af sammenpresset jord (omfattende løse jordklumper fra luftningshuller).

Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:

  • Fastsiddende eller vokser,
  • Solidt fæstnet i jorden (det vil sige, de ikke let kan løftes), eller
  • Klæber til bolden.

Særlige tilfælde:

  • Sand og løs jord er ikke løse naturgenstande.
  • Dug, rim og vand er ikke løse naturgenstande.
  • Sne og naturligt is, (bortset fra rim) er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
  • Edderkoppespind er løse naturgenstande, selvom de er sidder fast på andre genstande.

 

Fortolkning Løs naturgenstand/1 - status af frugt

Frugt, der ikke hænger på sit træ eller busk, er en løs naturgenstand, selv om frugten er fra en busk eller træ, der ikke findes på banen.

For eksempel er frugt, der er blevet delvist spist eller skåret i stykker, og skrællen, der er blevet skrællet af et stykke frugt, løse naturgenstande. Men hvis frugten bæres af spilleren, er det spillerens udstyr.

Fortolkning Løs naturgenstand/2 - når en løs naturgenstand bliver en forhindring

Løse naturgenstande kan omdannes til forhindringer gennem en konstruktions-eller fremstillingsproces.

For eksempel er en træstamme (løs naturgenstand), der er blevet skåret igennem og har fået sat ben på, ved en konstruktion blevet ændret til en bænk (forhindring).

Fortolkning Løs naturgenstand/3 - status af sekret (spyt og lignende)

Sekret må behandles som enten midlertidigt vand eller en løs naturgenstand efter spillerens valg.

Fortolkning Løs naturgenstand/4 - løse naturgenstande, der bruges som overflade på en vej

Grus er en løs naturgenstand, og en spiller må fjerne løse naturgenstande efter Regel 15,1a. Denne ret påvirkes ikke af, at selve vejen bliver til en ikke-flytbar forhindring, når den er dækket med grus. Det samme princip gælder for veje eller stier, der er konstrueret med sten, knuste skaller, træflis eller lignende.

I en sådan situation må spilleren:

  • Spille bolden, som den ligger på forhindringen og fjerne grus (løs naturgenstand) fra vejen (Regel 15.1a).
  • Tage lempelse uden straf fra det unormale baneforhold (ikke-flytbar forhindring) (Regel 16.1b).

Spilleren må også fjerne grus fra vejen for at vurdere muligheden for at spille bolden, som den ligger, før spilleren vælger at tage lempelse uden straf.

Fortolkning Løs naturgenstand/5 - levende insekter sidder aldrig fast på en bold

Selvom døde insekter kan anses for at sidde fast på en bold, kan levende insekter aldrig anses for at sidde fast på en bold, uanset om de sidder stille eller bevæger sig. Derfor er levende insekter på en bold løse naturgenstande.

Flytbar forhindring

En forhindring, som kan flyttes med en rimelig indsats uden at beskadige forhindringen eller banen.

Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder disse to betingelser, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Men det gælder ikke, hvis den flytbare del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand ikke var beregnet til at kunne flyttes (f.eks. en løs sten, som er en del af en mur).

Selv hvis en forhindring er flytbar, kan Komitéen erklære den for at være en ikke-flytbar forhindring.

 

Fortolkning Flytbar forhindring/1 - efterladt bold er en flytbar forhindring

En opgivet bold er en flytbar forhindring.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Spillelinje

Den retning, spilleren ønsker dennes bold skal tage efter et slag, omfattende en forlængelse lodret opad og en rimelig afstand på hver side af denne linje.

Spillelinjen er ikke nødvendigvis en lige linje mellem to punkter (f.eks. kan det være en kurvet linje baseret på den linje, som spilleren ønsker, at bolden skal tage).

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

  •  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.
  • “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
  • Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.
Løse naturgenstande

Enhver ikke-fastsiddende, naturlig genstand, som f.eks.:

  • Sten, løst græs, blade, grene og kviste
  • Døde dyr og affald fra dyr
  • Orme, insekter og lignende dyr, som let kan fjernes, samt forhøjningerne og spindene, de laver (f.eks. ormeskud og myretuer)
  • Klumper af sammenpresset jord (omfattende løse jordklumper fra luftningshuller).

Sådanne naturlige genstande er ikke løse, hvis de er:

  • Fastsiddende eller vokser,
  • Solidt fæstnet i jorden (det vil sige, de ikke let kan løftes), eller
  • Klæber til bolden.

Særlige tilfælde:

  • Sand og løs jord er ikke løse naturgenstande.
  • Dug, rim og vand er ikke løse naturgenstande.
  • Sne og naturligt is, (bortset fra rim) er enten løse naturgenstande eller, hvis det er på jorden, midlertidigt vand efter spillerens valg.
  • Edderkoppespind er løse naturgenstande, selvom de er sidder fast på andre genstande.

 

Fortolkning Løs naturgenstand/1 - status af frugt

Frugt, der ikke hænger på sit træ eller busk, er en løs naturgenstand, selv om frugten er fra en busk eller træ, der ikke findes på banen.

For eksempel er frugt, der er blevet delvist spist eller skåret i stykker, og skrællen, der er blevet skrællet af et stykke frugt, løse naturgenstande. Men hvis frugten bæres af spilleren, er det spillerens udstyr.

Fortolkning Løs naturgenstand/2 - når en løs naturgenstand bliver en forhindring

Løse naturgenstande kan omdannes til forhindringer gennem en konstruktions-eller fremstillingsproces.

For eksempel er en træstamme (løs naturgenstand), der er blevet skåret igennem og har fået sat ben på, ved en konstruktion blevet ændret til en bænk (forhindring).

Fortolkning Løs naturgenstand/3 - status af sekret (spyt og lignende)

Sekret må behandles som enten midlertidigt vand eller en løs naturgenstand efter spillerens valg.

Fortolkning Løs naturgenstand/4 - løse naturgenstande, der bruges som overflade på en vej

Grus er en løs naturgenstand, og en spiller må fjerne løse naturgenstande efter Regel 15,1a. Denne ret påvirkes ikke af, at selve vejen bliver til en ikke-flytbar forhindring, når den er dækket med grus. Det samme princip gælder for veje eller stier, der er konstrueret med sten, knuste skaller, træflis eller lignende.

I en sådan situation må spilleren:

  • Spille bolden, som den ligger på forhindringen og fjerne grus (løs naturgenstand) fra vejen (Regel 15.1a).
  • Tage lempelse uden straf fra det unormale baneforhold (ikke-flytbar forhindring) (Regel 16.1b).

Spilleren må også fjerne grus fra vejen for at vurdere muligheden for at spille bolden, som den ligger, før spilleren vælger at tage lempelse uden straf.

Fortolkning Løs naturgenstand/5 - levende insekter sidder aldrig fast på en bold

Selvom døde insekter kan anses for at sidde fast på en bold, kan levende insekter aldrig anses for at sidde fast på en bold, uanset om de sidder stille eller bevæger sig. Derfor er levende insekter på en bold løse naturgenstande.

Flytbar forhindring

En forhindring, som kan flyttes med en rimelig indsats uden at beskadige forhindringen eller banen.

Hvis en del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand (som f.eks. en låge eller dør eller en del af et fastgjort kabel) overholder disse to betingelser, så behandles den del som en flytbar forhindring.

Men det gælder ikke, hvis den flytbare del af en ikke-flytbar forhindring eller en integreret genstand ikke var beregnet til at kunne flyttes (f.eks. en løs sten, som er en del af en mur).

Selv hvis en forhindring er flytbar, kan Komitéen erklære den for at være en ikke-flytbar forhindring.

 

Fortolkning Flytbar forhindring/1 - efterladt bold er en flytbar forhindring

En opgivet bold er en flytbar forhindring.

Markere

At vise stedet, hvor en bold ligger stille, ved enten at:

  • Placere et markeringsmærke lige bagved eller lige ved siden af bolden, eller
  • Holde en kølle mod jorden lige bagved eller lige ved siden af bolden.

Dette gøres for at vise stedet, hvor bolden skal genplaceres, efter at den er løftet.

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Stance

Placeringen af en spillers fødder og krop ved forberedelsen til og udførelsen af et slag.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Teestedet

Det sted, spilleren skal spille fra, når der startes på det hul, som spilles.

Teestedet er et rektangulært område, som er 2 køllelængder dybt, hvor:

  • Frontlinjen afgrænses af linjen mellem de forreste punkter af de to teestedsmarkeringer, som er bestemt af Komitéen, og
  • Sidelinjerne afgrænses af linjerne bagud fra yderpunkterne af teestedsmarkeringerne.

Teestedet er et af de fem definerede baneområder.

Alle andre tee-områder på banen (uanset om det er på samme hul eller ethvert andet hul) er en del af det generelle område.

Tee

En genstand, der anvendes til at hæve en bold over jorden, for at spille den fra teestedet. Den må ikke være længere end 10,16 cm (4”) og skal være i overensstemmelse med Udstyrsreglerne.

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Banen

Hele spilleområdet inden for de grænser, som Komitéen har fastsat:

  • Alle områder inden for afgrænsningerne er in bounds, og er en del af banen.
  • Alle områder uden for afgrænsningerne er out of bounds og er ikke en del af banen.
  • Banens grænser forlænges både lodret opad og nedad.

Banen udgøres af de fem definerede baneområder.

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Greenen

Det område på hullet, spilleren spiller, som:

  • Er specielt forberedt til at putte på, eller
  • Komitéen har defineret som greenen (f.eks. når en midlertidig green bliver brugt).

Greenen på et hul indeholder hullet, spilleren forsøger at spille en bold ned i. Greenen er et af de fem definerede baneområder. Greens på alle andre huller (som spilleren ikke spiller på lige nu) er forkerte greens og en del af det generelle område.

Kanten af en green er defineret som, hvor man kan se, at det særligt forberedte område starter (f.eks. hvor græsset er klippet tydeligt for at vise kanten), undtagen når Komitéen har defineret kanten på en anden måde (f.eks. ved at bruge en linje eller en række prikker).

Hvis en dobbelt-green bliver brugt til to forskellige huller:

  • Hele det forberedte område, som indeholder begge huller, bliver betragtet som greenen, når et af hullerne spilles.

Men Komitéen kan definere en kant, som deler den dobbelte green i to forskellige greens, så når en spiller spiller et af hullerne, er den del af den dobbelte green, som hører til det andet hul, en forkert green.

Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

  •  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.
  • “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
  • Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

  •  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.
  • “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
  • Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Grænsemarkering

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

  • skråstivere eller barduner, der er fastgjorte til en mur eller et hegn, eller
  • alle trin, broer eller lignende genstande, der bruges for at komme over muren eller hegnet.

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

 

Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.

Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.

Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.

Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering

En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.

Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.

En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.

Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.

Grænsemarkering

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

  • skråstivere eller barduner, der er fastgjorte til en mur eller et hegn, eller
  • alle trin, broer eller lignende genstande, der bruges for at komme over muren eller hegnet.

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

 

Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.

Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.

Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.

Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering

En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.

Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.

En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.

Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.

Ikke-flytbar forhindring

Enhver forhindring, som:

  • ikke kan flyttes uden urimelig anstrengelse eller uden at beskadige forhindringen eller banen, og
  • på anden måde ikke overholder definitionen på en flytbar forhindring.

Komitéen kan definere enhver forhindring som en ikke-flytbar forhindring, selvom den overholder definitionen på en flytbar forhindring.

 

Fortolkning Ikke-flytbar forhindring/1 - græs rundt om en ikke-flytbar forhindring er ikke en del af forhindringen

Ethvert stykke græs, der fører hen til en ikke-flytbar forhindring eller dækker en ikke-flytbar forhindring, er ikke en del af forhindringen.

For eksempel er et vandrør delvist under jorden og delvist over jorden. Hvis røret, der er under jorden, forårsager, at græstørv rejser sig, er det hævede græs ikke en del af den ikke-flytbare forhindring.

Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Grænsemarkering

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

  • skråstivere eller barduner, der er fastgjorte til en mur eller et hegn, eller
  • alle trin, broer eller lignende genstande, der bruges for at komme over muren eller hegnet.

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

 

Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.

Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.

Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.

Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering

En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.

Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.

En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.

Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.

Grænsemarkering

Kunstige genstande, der definerer eller viser out of bounds, som f.eks. mure, hegn, pæle og stakit, hvorfra man ikke får lempelse uden straf.

Dette omfatter alle grænsemarkeringernes fundamenter og stolper, men omfatter ikke

  • skråstivere eller barduner, der er fastgjorte til en mur eller et hegn, eller
  • alle trin, broer eller lignende genstande, der bruges for at komme over muren eller hegnet.

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom de eller nogen del af dem er flytbar (se Regel 8.1a).

Grænsemarkeringer er ikke forhindringer eller integrerede genstande.

 

Fortolkning Grænsemarkering/1 – status for genstande, der sidder fast på grænsemarkeringer

Genstande, der sidder fast på en grænsemarkering, men som ikke er en del af denne grænsemarkering, er forhindringer, og en spiller kan få lempelse uden straf fra dem.

Hvis Komitéen ikke ønsker at give lempelse uden straf fra en forhindring, der sidder fast på en grænsemarkering, kan den indføre en lokalregel, der fastsætter, at forhindringen er en integreret genstand, i hvilket tilfælde den mister sin status som en forhindring, og hvor dermed ikke er mulighed for lempelse uden straf.

Hvis for eksempel skråstivere er så tæt på et grænsehegn, at de dybest set ville give spillerne lempelse uden straf for grænsemarkeringen, hvis de blev bibeholdt som forhindringer, så kan Komitéen vælge at definere skråstiverne som integrerede genstande.

Fortolkning Grænsemarkering/2 - status for en låge, der sidder fast på en grænsemarkering

En låge, der bruges til at komme igennem en grænsemur eller -hegn, er ikke en del af grænsemarkeringen. En sådan låge er en forhindring, medmindre Komitéen vælger at definere den som en integreret genstand.

Fortolkning Grænsemarkering/3 - flytbar grænsemarkering eller flytbar del af grænsemarkering må ikke flyttes

Grænsemarkeringer defineres som ikke-flytbare, selvom nogen del af dem er konstrueret som flytbar. For at sikre en ensartet fremgangsmåde gælder dette for alle grænsemarkeringer.

En flytbar grænsemarkering kan for eksempel komme i spil i løbet af en runde, når en grænsepæl generer en spillers stance, og spilleren så hiver pælen op ad jorden (en overtrædelse af Regel 8.1a), hvorved en del af den knækker, da den fjernes. Hvis spilleren indser fejlen før næste slag, må spilleren annullere de forbedrede betingelser ved at sætte nok af den knækkede grænsepæl tilbage til at genskabe den gene, der oprindeligt var, før pælen blev fjernet.

Men hvis forbedringen ikke kan annulleres (f.eks. hvis en grænsemarkering er blevet bøjet eller brækket på en sådan måde, at forbedringen ikke kan annulleres), så kan spilleren ikke undgå straf.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

  •  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.
  • “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
  • Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.
Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

  •  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.
  • “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
  • Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.
Dyr

Ethvert levende medlem af dyreriget (andre end mennesker), herunder pattedyr, fugle, krybdyr, padder og hvirvelløse dyr (som f.eks. orme, insekter, edderkopper og krebsdyr)

Markere

At vise stedet, hvor en bold ligger stille, ved enten at:

  • Placere et markeringsmærke lige bagved eller lige ved siden af bolden, eller
  • Holde en kølle mod jorden lige bagved eller lige ved siden af bolden.

Dette gøres for at vise stedet, hvor bolden skal genplaceres, efter at den er løftet.

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Genplacere

At placere en bold ved at lægge den ned og slippe den med den hensigt, at den skal være i spil.

Hvis spilleren placerer en bold uden hensigt til, at den skal være i spil, er bolden ikke genplaceret og er ikke i spil (Se Regel 14.4).

Hver gang en Regel foreskriver, at en bold skal genplaceres, så foreskriver Reglen altid et bestemt sted, hvor bolden skal genplaceres.

 

Tolkning Genplacere/1 - bolden må ikke genplaceres med en kølle

Når en bold skal genplaceres på en rigtig måde, skal den lægges ned og slippes. Det betyder, at spilleren skal bruge sin hånd til at sætte bolden tilbage i spil på stedet, hvorfra den blev løftet eller flyttet.

Hvis en spiller for eksempel løfter sin bold fra greenen og lægger den til side, må spilleren ikke genplacere bolden ved at rulle den tilbage til det ønskede sted med en kølle. Hvis spilleren gør det, er bolden ikke genplaceret på den rigtige måde, og spilleren får ét strafslag efter Regel 14.2b(2) (hvordan bolden skal genplaceres), hvis ikke fejlen rettes, før slaget udføres.

Hul

Det afsluttende punkt på greenen for det hul, der spilles:

  • Hullet skal være 108 mm i diameter og mindst 101,6 mm dybt.
  • Hvis en foring er anvendt, må dens ydre diameter ikke overstige 108 mm. Foringen skal være sænket mindst 25,4 mm under greenens overflade, medmindre særlige jordbundsforhold forudsætter, at den er tættere på overfladen.

Ordet ”hul” (når det ikke bruges som en definition i kursiv) bliver brugt i Reglerne, og betyder så den del af banen, som hører sammen med et bestemt teested, green og hul. Spil af et hul begynder fra teestedet, og slutter, når bolden er i hulgreenen (eller når Reglerne i øvrigt anfører, at hullet er færdigspillet).

 

Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

  •  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.
  • “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
  • Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.
Køllelængde

Længden på den længste af de 14 (eller færre) køller, som spilleren bruger under runden (som tilladt efter Regel 4.1b(1)), og som ikke er putteren.

Hvis f.eks. den længste kølle (som ikke er putteren), en spiller har under runden, er en 109 cm lang driver, er en køllelængde 109 cm for den spiller under den runde.

Køllelængder bruges til at definere spillerens teested på hvert hul og til at bestemme størrelsen på spillerens lempelsesområde, når der tages lempelse efter en Regel.

 

Fortolkning Køllelængde/1 - betydningen af "Køllelængde" ved udmåling

Med henblik på udmåling af et lempelsesområde begynder længden af hele køllen ved tåen af køllen og slutter ved enden af grippet. Hvis køllen bruges med headcover på eller har en vedhæftning for enden af grebet, indgår ingen af disse som en del af køllens længde, når den bruges til at udmåling.

Fortolkning Køllelængde/2 - hvordan man måler, når den længste kølle knækker

Hvis den længste kølle, en spiller har i løbet af en runde, knækker, fortsætter den med at blive brugt til at bestemme størrelsen af spillerens lempelsesområder. Men hvis den længste kølle knækker, og spilleren får lov til at erstatte den med en anden kølle (undtagelse til Regel 4.1b(3)), og spilleren gør det, betragtes den ødelagte kølle ikke længere som spillerens længste kølle.

Hvis spilleren starter en runde med færre end 14 køller og beslutter at tilføje en anden kølle, der er længere end de køller, spilleren startede med, er det den tilføjede kølle, der bruges til at måle, så længe det ikke er en putter.

Afklaring:  Betydningen af "køllelængde", når man spiller med partner

I spilleformer med partner må enhver partners længste kølle, undtagen en putter, bruges til at definere teestedet eller bestemme størrelsen af et lempelsesområde.
(Afklaring tilføjet 12/2018)

Baneområder

Banen udgøres af fem definerede områder:

  • Det generelle område
  • Teestedet, som spilleren skal spille fra som start på det hul, der spilles,
  • Alle strafområder,
  • Alle bunkere, og
  • Greenen på det hul, spilleren spiller.
Leje

Stedet, hvorpå bolden ligger stille, og enhver voksende eller fastsiddende naturgenstand, ikke-flytbar forhindring, integreret genstand eller grænsemarkering som rører bolden eller er umiddelbart ved siden af den.

Løse naturgenstande og flytbare forhindringer er ikke en del af boldens leje.

Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

  •  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.
  • “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
  • Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.
Naturkræfter

Virkningerne af naturen, f.eks. vind, vand eller, når der sker noget uden nogen tilsyneladende grund som følge af tyngdekraften.

Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Erstatte

At erstatte bolden, spilleren bruger til at spille hullet med, ved at sætte en anden bold i spil.

Spilleren har erstattet bolden med en anden bold, når spilleren sætter denne bold i spil på nogen som helst måde (se Regel 14.4) i stedet for spillerens oprindelige bold, uanset om den oprindelige bold var:

  • I spil, eller
  • Ikke længere i spil, fordi den var blevet løftet fra banen eller var misteteller out of bounds.

En erstatningsbold er spillerens bold i spil, selvom:

  • Den var genplaceret, droppet, eller placeret på en forkert måde eller et forkert sted, eller
  • Spilleren efter Reglerne skulle have sat den oprindelige bold tilbage i spil, i stedet for at erstatte med en anden bold.
Forkert sted

Ethvert andet sted på banen end, hvor spilleren skal eller må spille sin bold efter Reglerne.

Eksempler på at spille fra et forkert sted er:

  • Spille en bold efter at have genplaceret den på et forkert sted eller uden at have genplaceret den, hvis dette var foreskrevet i Reglerne.
  • Spille en droppet bold fra et sted uden for det foreskrevne lempelsesområde.
  • Tage lempelse efter en forkert Regel, således at bolden droppes i og spilles fra et sted, som ikke er tilladt efter Reglerne.
  • Spille en bold fra et område med spilleforbud eller, når et område med spilleforbud er i området for spillerens tilsigtede stance eller sving.

At spille en bold uden for teestedet ved start af et hul eller i et forsøg på at rette denne fejl, er ikke at spille fra et forkert sted (se Regel 6.1b).

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Foursome

En form for spil, hvor to partnere konkurrerer som en side ved at spille én bold på hvert hul og skiftes til at slå.

Foursome kan spilles som hulspil mellem en side med to partnere og en anden side med to partnere, eller en slagspilsturnering mellem mange sider af to partnere.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Side

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Four-Ball

En form for spil, hvor sider bestående af to partnere konkurrerer, og hvor hver partner spiller sin egen bold. En sides score for et hul er den laveste score af de to partnere på det hul.

Four-ball kan spilles som hulspil mellem en side med to partnere og en anden side med to partnere, eller en slagspilsturnering mellem mange sider af to partnere.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Side

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Udstyr

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

 

Fortolkning Udstyr/1 - status for genstande, der bæres af en anden for spilleren

Genstande, bortset fra køller, der bæres af en anden end en spiller dennes caddie, er eksterne påvirkninger, selv om de tilhører spilleren. Men de er spillerens udstyr, når de er i spillerens dennes caddies besiddelse.

Hvis en spiller for eksempel beder en tilskuer om at bære sin paraply, er paraplyen en ekstern påvirkning, mens den er i tilskuerens besiddelse. Men hvis tilskueren overgiver paraplyen til spilleren, er det nu spillerens udstyr.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

  •  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.
  • “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
  • Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Flyttet

Når en bold, der ligger stille, forlader sit oprindelige sted og kommer til at ligge et andet sted, og det kan ses med det blotte øje (uanset om nogen rent faktisk ser den gøre det).

Dette gælder uanset om bolden har bevæget sig opad, nedad eller horisontalt i en hvilken som helst retning fra sit oprindelige sted.

Hvis en bold, der ligger stille, kun vipper (nogle gange kaldet oscillerer) og forbliver på eller returnerer til dens oprindelige sted, så har bolden ikke flyttet sig.

 

Fortolkning Flyttet/1 - hvornår bolden, som hviler på et objekt, har flyttet sig

Med henblik på at afgøre, om en bold skal genplaceres, eller om en spiller får en straf, anses en bold for kun at være flyttet, hvis den er flyttet i forhold til en bestemt del af det forhold eller den genstand, den ligger på, medmindre hele objektet, som bolden hviler på, har flyttet sig i forhold til jorden.

Et eksempel på hvornår en bold ikke har flyttet sig, inkluderer:

  • En bold hviler i gaflen af en gren og grenen bevæger sig, men boldens plads i grenen ændres ikke.

Eksempler på hvornår en bold har flyttet sig, inkluderer

  • En bold ligger i en stående plastikkop og koppen selv bevæger sig i forhold til jorden, fordi den bliver blæst af sted af vinden.
  • En bold ligger i eller på en holdende buggy, der begynder at bevæge sig.

Fortolkning Flyttet/2 - tv-billeder viser, at bolden, som lå stille, ændrede position, men ikke i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje.

For at afgøre om en bold, som lå stille, er flyttet, skal en spiller foretage vurderingen på grundlag af alle de oplysninger, som på det tidspunkt med rimelighed er til rådighed, således at spilleren kan afgøre, om bolden skal genplaceres efter Reglerne. Når spillerens bold har flyttet sig fra sin oprindelige position og kommer til at ligge stille et andet sted på en sådan måde, at det ikke med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, er spillerens vurdering (af, at bolden ikke har flyttet sig) endelig, selv om denne vurdering senere - ved hjælp af avanceret teknologi - viser sig at være forkert.

På den anden side; hvis Komitéen fastslår på grundlag af alle de beviser, den har til rådighed, at bolden ændrede position i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, vil det blive besluttet, at bolden flyttede sig, selv om ingen faktisk så den flytte sig.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Foursome

En form for spil, hvor to partnere konkurrerer som en side ved at spille én bold på hvert hul og skiftes til at slå.

Foursome kan spilles som hulspil mellem en side med to partnere og en anden side med to partnere, eller en slagspilsturnering mellem mange sider af to partnere.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Side

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Four-Ball

En form for spil, hvor sider bestående af to partnere konkurrerer, og hvor hver partner spiller sin egen bold. En sides score for et hul er den laveste score af de to partnere på det hul.

Four-ball kan spilles som hulspil mellem en side med to partnere og en anden side med to partnere, eller en slagspilsturnering mellem mange sider af to partnere.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Side

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Udstyr

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

 

Fortolkning Udstyr/1 - status for genstande, der bæres af en anden for spilleren

Genstande, bortset fra køller, der bæres af en anden end en spiller dennes caddie, er eksterne påvirkninger, selv om de tilhører spilleren. Men de er spillerens udstyr, når de er i spillerens dennes caddies besiddelse.

Hvis en spiller for eksempel beder en tilskuer om at bære sin paraply, er paraplyen en ekstern påvirkning, mens den er i tilskuerens besiddelse. Men hvis tilskueren overgiver paraplyen til spilleren, er det nu spillerens udstyr.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Forbedre

At forandre et eller flere af de forhold, der påvirker slaget, eller andre fysiske forhold, der påvirker spillet, så spilleren får en potentiel fordel ved udførelsen af et slag.

Forhold, der påvirker slaget

Lejet af spillerens bold, der ligger stille, området for spillerens tilsigtede stance, området for spillerens tilsigtede sving, spillelinjen og lempelsesområdet, hvor spilleren vil droppe eller placere en bold.

  •  “Området for den tilsigtede stance” omfatter både, hvor spilleren vil placere sine fødder og hele det område, som med rimelighed har indflydelse på, hvordan og hvor spillerens krop er placeret i forberedelsen til at udføre det tilsigtede slag.
  • “Området for det tilsigtede sving” omfatter hele det område, som med rimelighed har indflydelse på tilbagesvinget, nedsvinget eller gennemførelsen af svinget for det tilsigtede slag.
  • Hvert af udtrykkene ”leje”, ”spillelinje” og ”lempelsesområde” har sin egen definition.
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Flyttet

Når en bold, der ligger stille, forlader sit oprindelige sted og kommer til at ligge et andet sted, og det kan ses med det blotte øje (uanset om nogen rent faktisk ser den gøre det).

Dette gælder uanset om bolden har bevæget sig opad, nedad eller horisontalt i en hvilken som helst retning fra sit oprindelige sted.

Hvis en bold, der ligger stille, kun vipper (nogle gange kaldet oscillerer) og forbliver på eller returnerer til dens oprindelige sted, så har bolden ikke flyttet sig.

 

Fortolkning Flyttet/1 - hvornår bolden, som hviler på et objekt, har flyttet sig

Med henblik på at afgøre, om en bold skal genplaceres, eller om en spiller får en straf, anses en bold for kun at være flyttet, hvis den er flyttet i forhold til en bestemt del af det forhold eller den genstand, den ligger på, medmindre hele objektet, som bolden hviler på, har flyttet sig i forhold til jorden.

Et eksempel på hvornår en bold ikke har flyttet sig, inkluderer:

  • En bold hviler i gaflen af en gren og grenen bevæger sig, men boldens plads i grenen ændres ikke.

Eksempler på hvornår en bold har flyttet sig, inkluderer

  • En bold ligger i en stående plastikkop og koppen selv bevæger sig i forhold til jorden, fordi den bliver blæst af sted af vinden.
  • En bold ligger i eller på en holdende buggy, der begynder at bevæge sig.

Fortolkning Flyttet/2 - tv-billeder viser, at bolden, som lå stille, ændrede position, men ikke i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje.

For at afgøre om en bold, som lå stille, er flyttet, skal en spiller foretage vurderingen på grundlag af alle de oplysninger, som på det tidspunkt med rimelighed er til rådighed, således at spilleren kan afgøre, om bolden skal genplaceres efter Reglerne. Når spillerens bold har flyttet sig fra sin oprindelige position og kommer til at ligge stille et andet sted på en sådan måde, at det ikke med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, er spillerens vurdering (af, at bolden ikke har flyttet sig) endelig, selv om denne vurdering senere - ved hjælp af avanceret teknologi - viser sig at være forkert.

På den anden side; hvis Komitéen fastslår på grundlag af alle de beviser, den har til rådighed, at bolden ændrede position i en sådan grad, at det med rimelighed kunne ses med det blotte øje på det tidspunkt, vil det blive besluttet, at bolden flyttede sig, selv om ingen faktisk så den flytte sig.

Slag

Den fremadgående bevægelse af køllen med den hensigt at slå til bolden.

Men et slag er ikke udført, hvis spilleren:

  • Under nedsvinget beslutter sig for ikke at ramme bolden og undgår at gøre dette ved bevidst at stoppe køllehovedet, før det når bolden eller, hvis ikke i stand til at stoppe, så ved bevidst at ramme forbi bolden.
  • Tilfældigt rammer bolden under udførelse af et prøvesving eller under forberedelserne til at udføre et slag.

Når Reglerne bruger ”spille en bold” er betydningen den samme som at udføre et slag.

Spillerens score for et hul eller en runde udgøres af et antal "slag," eller ”udførte slag”, som betyder både alle slag og alle strafslag. (Se Regel 3.1c.)

 

Fortolkning Slag/1 - afgøre, om et slag blev udført

Hvis en spiller starter nedsvinget med en kølle og har til hensigt at slå til bolden, tæller spillerens handling som et slag, når:

  • Køllehovedet afbøjes eller stoppes af en ekstern påvirkning (som f. eks. en gren fra et træ), uanset om bolden rammes eller ej.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, uanset om bolden rammes med skaftet.
  • Køllehovedet adskilles fra skaftet under nedsvinget, og spilleren fortsætter nedsvinget med skaftet alene, og det løse køllehoved rammer bolden.

Spillerens handling tæller ikke som et slag i hver af følgende situationer:

  • Under nedsvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren stopper nedsvinget kort af bolden, men det løse køllehoved rammer og flytter bolden.
  • Under tilbagesvinget adskilles en spillers køllehoved fra skaftet. Spilleren fuldfører nedsvinget med skaftet, men ikke rammer bolden.
  • En bold sidder fast i en gren uden for en kølles rækkevidde. Hvis spilleren flytter bolden ved at ramme en nedre del af grenen i stedet for bolden, gælder Regel 9,4 (bold løftet eller flyttet af spilleren).
Bunker

Et specielt forberedt område med sand, der ofte er en fordybning, hvorfra græstørven eller jorden er fjernet.

Dette er ikke en del af en bunker:

  • en bunkerkant eller væg ved afgrænsningen af et forberedt område bestående af jord, græs, stablet græstørv eller kunstige materialer
  • jord eller alle naturgenstande, som gror eller er fastsiddende inden for grænsen af et forberedt område (som f.eks. græs, buske eller træer)
  • sand, som er kommet uden for grænsen af det forberedte område
  • Alle andre områder på banen med sand, der ikke er inden for grænsen af det forberedte område (som f.eks. ørken eller andre naturlige sandområder eller områder, der somme tider refereres til som waste areas).

Bunkere er et af de fem definerede områder af banen.

En komité kan definere et forberedt område af sand som en del af det generelle område (som betyder, at det ikke er en bunker) eller kan definere et ikke-forberedt område af sand som en bunker.

Når en bunker er under reparation og Komitéen definerer hele bunkeren som areal under reparation, bliver den behandlet som en del af det generelle område (hvilket betyder, den ikke er en bunker).

Ordet “sand”, som det bruges i denne definition og i Regel 12, omfatter ethvert materiale, som svarer til sand, og som bliver brugt som materiale i bunkere (som f.eks. knuste skaller), lige så vel som al jord, der er blandet i sandet.

Generel straf

Tab af hul i hulspil eller to strafslag i slagspil.

Foursome

En form for spil, hvor to partnere konkurrerer som en side ved at spille én bold på hvert hul og skiftes til at slå.

Foursome kan spilles som hulspil mellem en side med to partnere og en anden side med to partnere, eller en slagspilsturnering mellem mange sider af to partnere.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Side

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Four-Ball

En form for spil, hvor sider bestående af to partnere konkurrerer, og hvor hver partner spiller sin egen bold. En sides score for et hul er den laveste score af de to partnere på det hul.

Four-ball kan spilles som hulspil mellem en side med to partnere og en anden side med to partnere, eller en slagspilsturnering mellem mange sider af to partnere.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Side

To eller flere partnere, der konkurrerer som en fælles enhed i en runde i hulspil eller slagspil.

Hvert sæt af partnere udgør en side, uanset om den enkelte partner spiller sin egen bold (Four-Ball) eller partnerne spiller én bold (Foursome).

En side er ikke det samme som et hold. I en holdturnering består hvert hold af spillere, der konkurrerer som enkeltpersoner eller som sider.

Partner

En spiller, der konkurrerer sammen med en anden spiller som én side enten i hulspil eller slagspil.

Udstyr

Alt det, som spilleren eller spillerens caddie bruger, har på, holder eller bærer.

Genstande til brug for banens pleje, som f.eks. river, er kun udstyr, mens de holdes eller bæres af spilleren eller spillerens caddie.

 

Fortolkning Udstyr/1 - status for genstande, der bæres af en anden for spilleren

Genstande, bortset fra køller, der bæres af en anden end en spiller dennes caddie, er eksterne påvirkninger, selv om de tilhører spilleren. Men de er spillerens udstyr, når de er i spillerens dennes caddies besiddelse.

Hvis en spiller for eksempel beder en tilskuer om at bære sin paraply, er paraplyen en ekstern påvirkning, mens den er i tilskuerens besiddelse. Men hvis tilskueren overgiver paraplyen til spilleren, er det nu spillerens udstyr.