Ikke-flytbar forhindring, såsom køresti eller sprinklerhoved - hvornår lempelse uden straf er tilladt
Du har lempelse uden straf fra et unormalt baneforhold, når du har gene fra et sådant forhold hvor som helst på banen, undtagen når bolden er i et strafområde, eller når det unormale baneforhold er out of bounds. Der er gene, når et af disse forhold forekommer:
  • Din bold rører ved eller er i eller på et unormalt baneforhold,
  • Et unormalt baneforhold fysisk er i området for spillerens tilsigtede stance eller området for det tilsigtede sving, eller
  • Kun når bolden er på greenen, og et unormalt baneforhold på eller uden for greenen er til gene på din spillelinje.
Ingen lempelse, hvis klart urimeligt at spille bolden. Der er ingen lempelse:
  • Når det er klart urimeligt at spille bolden på grund af noget, fra hvilket spilleren ikke tillades lempelse uden straf (såsom når en spiller ikke kan udføre et slag på grund af det sted, hvor bolden ligger i en busk), eller
  • Hvis genen kun forekommer, fordi spilleren vælger en kølle, stance, sving eller spilleretning, som er klart urimelig i situationen.