Bold eller markeringsmærke hjælper eller er til gene for spillet - markeringsmærke til hjælp eller gene for spillet
Hvis et markeringsmærke kunne være til hjælp eller gene for spillet, må du:
  • Flytte markeringsmærket til siden, hvis det er dit eget, eller
  • Hvis markeringsmærket tilhører en anden spiller, kræve at den spiller flytter markeringsmærket til siden af de samme grunde, som du må kræve en bold løftet.
Markeringsmærket skal flyttes til siden til et nyt sted målt fra dets oprindelige sted, såsom ved at bruge længden af et køllehoved en eller flere gange. Når markeringsmærket skal flyttes tilbage, bør du gøre dette ved at måle fra det nye sted og bruge samme trin i den omvendte rækkefølge af, hvad der blev gjort for at flytte markeringsmærket væk. Den samme procedure bør benyttes, hvis du flyttede en bold, som lå i vejen, ved at måle fra bolden.